Vores bryllup 14/6 2014 - BERETNING er afsluttet...

[Andrea G. J. 26]

Fed underholdning! Anderledes, jeg har i hvert fald ikke hørt om den før, men megakreativt.

Godt at talen gik godt. Jeg er allerede nervøs for at skulle tale om sådan noget dybt og stort foran 33 mennesker

[Leitschen 5]

Det sidste underholdning

(Det må vist efterhånden være på tide, at jeg bliver færdig med min beretning - der er trods alt gået fire måneder siden den store dag)

Ud over de lange indslag, jeg har beskrevet ovenfor var der nogle mindre i løbet af aftenen.

- Min mor havde skrevet en sang ud over den underholdning mine forældre kom med (hun skriver altid sange til familiefester og er rigtig god til det )

- Der var en sang fra min mormor og morfar, hvori alle gæsterne fik et tulipanløg, som de afleverede til os i en stor kurv. Kurven står nu derhjemme og løgene venter på at blive plantet i en krukke, som skal stå i forhaven til vores nye hus

- Mine to veninder fra folkeskolen gav mig en kurv med en masse forskellige småting i, som skulle minde mig om alle de ting, vi havde oplevet sammen.

- Der var en sang som jeg desværre lige nu ikke kan huske, hvem der var fra (tror det var fra min mors bror), hvor alle gæsterne skulle klistre et rødt hjerte på én af os - vi blev virkelig "flotte"...

I løbet af middagen brugte vi nogle af pauserne på at få pakket lidt gaver op.

Lige inden desserten kom toastmasteren hen til os. Tidsplanen var (naturligvis) løbet lidt fra min optimistiske plan. Pianisten, som vi havde under middagen skulle skiftes ud med en duo efter middagen og det var duoen, der skulle spille brudevalsen. Tiden var på det tidspunkt så fremskreden, at de var nødt til at komme igang med at stille op, hvis de skulle nå at spille brudevalsen inden kl 24. Så han var nødt til at stoppe pianisten før tid så der kunne gøres plads til duoen. Vi indtog derfor desserten uden musik - jeg tvivler nu på, at det var noget som folk lagde så meget mærke til

Der havde i løbet af aftenen naturligvis også været diverse kysserunder både over og under bordet - plus et par kysserunder for bruden når gommen havde forladt lokalet. Til pigernes store ærgelse forlod jeg aldrig lokalet under middagen (i hvert fald ikke uden at han fulgte med), så de fik ikke chancen for at kysse min kære brudgom ;)

(min lillesøster kunne ikke dy sig og ville også have del i festlighederne)

På et tidspunkt hen mod slutningen af middagen fulgte Jeff min ud i receptionen, hvor jeg skulle på toilettet. Jeg spurgte ham, om ikke godt jeg måtte få lov til at tage mit strømpebånd af, fordi det gjorde ondt at have på og der alligevel ikke var nogen, der havde bedt om at se det hele aftenen. (det var et hjemmekniplet strømpebånd med blå silkesnor, som jeg havde lånt af min søster. Jeg havde nok strammet det for meget fordi jeg ikke ville risikere, at det faldt af). Men han sagde: "Nej, pjat med dig - behold det nu bare på". Og det var heldigt, at han sagde det, for lige da vi kom tilbage i lokalet blev vi gennet op på to stole til en kysserunde, og derefter kom råbene på strømpebåndet... Puha, tænk hvis jeg havde holdt ud at have det på for så lige at tage det af et halvt minut før gæsterne endelig ville se det.... Tak Jeff...

(Og det der med, at det gjorde ondt at have på var ikke helt ved siden af. Dagen efter så jeg, at jeg havde en tynd rift hele vejen rundt om låret, der hvor båndet havde siddet. av av)

Edited October 15, 2014 by Leitschen

[Leitschen 5]

Efter middagen...

Da middagen var slut blev vi allesammen sendt ind i et tilstødende lokale, hvor der var dækket op med kaffe og hjemmelavede chokolader. Imens gjorde personalet klar til dans i lokalet - de runde borde blev fjernet og i stedet blev der opsat nogle aflange borde i enden modsat musikken og i den anden ende blev der lavet en buffet med drikkevarer (og senere natmad). Mens vi drak kaffe var Jeff på et tidspunkt ude i receptionen (som har dør til begge lokaler) mens jeg sad inde og snakkede. Det var nogle af pigerne ikke sene til at opdage og de tog deres revance for de manglende kysserunder under middagen

(Bør jeg som kone være bekymret for, at han ser ud til at nyde det ;) )

Kort før midnat kom vi igen inde i festlokalet, hvor bandet nu stor klar til at spille brudevalsen. Vi havde naturligvis øvet os hjemmefra - især Jeff, der ALDRIG før har prøvet at danse (jeg har danset i 10-12 år som barn). Når vi øvede skulle han altid kigge på mine fødder før vi startede for at sikre sig, at hans fødder var placeret rigtigt. Jeg havde advaret ham om, at han på dagen ikke ville kunne se mine fødder for kjolen, men det havde han valgt at overhøre. Så hans første reaktion da vi skulle stille os op og være klar var: "Jamen jeg kan jo ikke se dine fødder..." Trods denne lille forhindring gik det dog rigtig fint og der var ikke nogen, der blev trådt over tæerne eller faldt i kjolen

Da brudevalsen var overstået spillede duoen op til dans. Der blev herefter hygget, danset, åbnet de sidste gaver og snakket en hel masse Omkring kl 1.30 blev natmaden serveret og de ældre i selskabet og dem, der ikke skulle overnatte begyndte så småt at takke af.

Da klokken blev omkring 2.30 sad Jeff nede ved et bord i den fjerne ende og drak små grønne sammen med sin bror, hans kæreste og hans to fætre mens jeg vimsede omkring sammen med min lillesøster oppe i nærheden af baren - alle andre var taget hjem eller gået i seng. Duoen begynder at spille et af de eneste numre, vi havde ønsket på forhånd ('Mer end kærlighed' med Rasmus Seebach). Jeg går ned til Jeff og hvisker, om han vil danse med mig... Han må helt bestemt have fået for meget at drikke, for han siger ja De to fætre og min lillesøster trækker i samme øjeblik udenfor så de eneste, der er tilbage i lokalet er os to og Jeffs bror med kæreste. Vi danser stille og roligt og helt tæt til musikken (og bandet, som opfatter øjeblikket lader sangen køre i ring så den nok spiller omkring 10 min). Af alt, der skete denne dag er det disse minutter, jeg oftest vender tilbage til i mit hoved. Det var virkelig bare dagens helt store højdepunkt og den følelse, jeg havde i kroppen var helt ubeskrivelig.

Derefter spillede bandet (til ære for Jeffs bror) et up-tempo nummer, som blev aftenens sidste før de takkede af. Vi trak derefter udenfor, hvor fætrene og min lillesøster stadig sad - det var en ganske lun sommeraften. Der blev vi et kvarters tid før vi sagde godnat til de unge og Jeff (måske af ren medlidenhed med sin trætte brud) fulgte med mig ind i vores bryllupssuite kort efter klokkken havde passeret 3.

Det havde været en helt fantastisk spændende, intens, begivenhedsrig dag, som helt sikkert er den bedste i vores liv...

Næste morgen havde personalet flyttet alle gaverne ind i det lokale, hvor vi aftenen før havde fået kaffe. Desuden havde de pillet æresporten (som var lavet på et reb) ned og bredt den ud på et langbord som bordpynt. Vi havde lokalet for os selv til morgenmaden. Mine to nevøer og min niece, som havde deltaget i receptionen men var blevet passet under festen kom tilbage og var med til morgenmaden. Her fik vi lige tid til at snakke med vores gæster en ekstra gang om den foregående dags begivenheder og takke dem for deres deltagelse. Sidst på formiddagen var mine forældres bil pakket med vores gaver og de kørte ud til vores hus for at bære dem ind for os. Vi mødte dem derude en lille times tid senere. Da vi ankom så vi endnu en æresport, de havde lavet, som stod ved vores fordør. Desuden havde de taget æresporten fra morgenbordet og hængt den op i vores carport - det så bare super fint ud Vi havde Jeffs fætter og kæreste fra Barcelona med ud for at se huset. Senere sagde vi farvel og tak til mine forældre og tog ud og spiste en sen frokost med fætteren og kæresten inden de skulle til lufthavnen for at flyve hjem til Barcelona igen.

Og det var så vist slut på min beretning... Tak fordi I læste med