Vores bryllup 14/6 2014 - BERETNING er afsluttet...

[Leitschen 5]

Beretning - start

Dagen før

Vi havde valgt den "nemme" (og lidt dyrere) løsning, hvor feststedet stod for alt så vi selv kunne have ro på helt op til brylluppet. Jeg havde i løbet af ugen været ude med bordplan, bordkort og nogle oversigter over bordene til at hænge udenfor lokalet. Så sørgede feststedet selv for resten.

Om fredagen havde vi begge taget fri fra arbejde for at slappe lidt af og lade op til den store dag. Jeg skulle til Aalborg (hvor både kirken og feststedet ligger - vi bor i Støvring knap 20 km syd for) for at få ordnet negle (ventede til dagen før med at få det gjort fordi jeg kan være lidt af en klodsmajor og ikke er vant til at have kunstige negle så var bange for at ødelægge dem hvis jeg fik dem for tidligt) og købe blomster til stolerækkerne til kirken og aflevere dem til kirketjeneren, som ville sørge for, at de kom på plads. Jeg havde stiltiende regnet med, at jeg selvfølgelig havde bilen, da Jeff ikke rigtig havde nogle planer. Men torsdag får jeg en SMS fra ham om, at han er blevet inviteret til brunch af hans chefer i Randers, hvor han arbejder fredag formiddag. Så ingen bil til mig. "Hyggeligt" svarer jeg, "men jeg håber kun det er dig, for jeg har ikke tid". Så som den søde kæreste jeg selvfølgelig er får han selvfølgelig bilen og jeg må klare mig med bus/tog (liidt stress men nåede det hele uden problemer). Og ja, det var kun ham der var inviteret bekræftede han.

Nå, men jeg nåede det jeg skulle og kom tilbage til Støvring. Kort efter kom Jeff også hjem og fortalte det sidste sladder, han havde hørt fra cheferne. Jeg syntes godt nok det var lidt mærkeligt, at de sådan lige alle fire havde tid til at bruge en hel fredag formiddag sammen med ham, men what ever... Jeg vidste jo, at de var så glade for at have ham. Men det passede så heller ikke ind i mit billede af dem, at jeg ikke var inviteret med... Men det gad jeg ikke spekulere over - under alle omstændigheder havde jeg jo ikke kunnet deltage alligevel. (Mere om den historie senere)

Sidst på eftermiddagen (eller var det først på aftenen?) satte vi igen kursen mod Aalborg - denne gang sammen. Vi skulle hente Jeffs fætter og hans kæreste, som kom med flyet fra Barcelona. Så resten af aftenen tilbragte vi sammen med dem inde i Aalborg, hvor vi gik på John Bull for at se VM fodbold (Holland udraderede Spanien fuldstændig til stor skuffelse for Jeff, fætteren og hans spanske kæreste). Mens vi er der ringer min mor til mig. (Jeg skulle sove hos min søster inde i Aalborg, hvor mine forældre også skulle overnatte mens Jeff skulle sove alene hjemme i vores hun i Støvring.) Min mor beder mig om, at når Jeff kører mig hjem til min søster skal jeg lige få ham med ind og han skal blive der til de kommer (de er ude hos en anden søster et andet sted i byen), fordi de har en overraskelse. Jeff er ikke meget for overraskelser men han indvilger da for husfredens skyld.

Da kampen var slut ville fætteren og kæresten følge os til vores bil (de skulle selv køres til feststedet hvor de skulle overnatte af en gammel bekendt, der var stødt til os på John Bull). Undervejs til bilen bliver Jeff ved med at sige til mig, "Jeg tror min mor er kommet til byen, jeg tror min mor er kommet til byen". Hun har åbenbart ikke rigtig kunnet svare på hans SMS'er om, hvornår de ville komme om lørdagen og har været svær at få fat i. Da vi når parkeringspladsen siger fætteren: "Hov, jeg fik da forresten en SMS fra din bror. Kom lige her" (han havde ikke selv læst SMS'en endnu). Så han står og fumler med telefonen med Jeff ved siden af og finder endelig frem til SMS'en. De læser begge SMS'en samtidig og pludselig råber han op, tager sig til hovedet og løber tværs over parkeringspladsen mens han råber "NEJ NEJ NEJ"... Og Jeff står og griner og griner... Det viser sig så, at SMS'en afslører, at Jeffs mor ganske rigtigt er kommet til Aalborg en dag for tidligt, hvor hun er sammen med mine forældre hos min søster, hvor de er igang med at lave en æresport til os... hahahahaha... Der røg den overraskelse. Stakkels fætter

Vi grinede hele vejen i bilen ud til min søster, hvor vi ankom omkring kl 23.15. Kort efter kom mine forældre og vi måtte gå til bekendelse. Min mor blev først noget skuffet men kunne også godt se det sjove i historien. Overraskelsen bestod så selvfølgelig i, at de havde Jeffs mor med, som så skulle køre med Jeff til Støvring og overnatte sammen med ham. Efter de var kørt sad vi og snakkede lidt, men jeg havde ikke rigtig ro på mig. Jeg ville gerne i seng... Tror klokken var omkring 00.15 da jeg lagde mig ved siden af min søster i hendes dobbeltseng og faldt i søvn overraskende hurtigt.

[Leitschen 5]

Morgenen

Mit vækkeur ringede kl 7 (så vidt jeg husker - kan også være det var 7.30)

Der skulle være morgenmad kl 8, hvor fotografen også ville komme så hun kunne følge mig i mine forberedelser. Så jeg stod op og gik i bad inden vi skulle spise. Da jeg kom ud af badet opdagede jeg til min store skræk, at jeg havde glemt at pakke mine kontaktlinser ned. Så jeg havde ingen at tage i... KRISE! Men jeg fik fat i Jeff, som lovede efter lidt brok over min store glemsomhed at sende nogle kontaktlinser med sin mor, som skulle til frisør med mig og min mor senere på morgenen. Krise afværget.

Min mor hentede mig ind i stuen og gav mig en lille smykkeæske og sagde, at det var min morgengave fra Jeff. Jeg blev helt forvirret - troede først at det var morgenen efter brylluppet, man fik morgengave... Æsken indeholdt en smuk Swarowski halskæde med et stor mørk, halvgennemsigtig sten som vedhæng. Smuk smuk kæde, som jeg endnu mangler at finde den rette lejlighed til at tage på Men det skal nok komme. Fik skrevet 1000 tak for gaven til Jeff.

Så kom fotografen og vi spiste morgenmad og hyggede os. Vi havde tid ved frisøren (som ligger 10 min kørsel gennem byen væk) kl 9 så vi havde god tid. Da klokken er 8.40 begynder jeg at sidde lidt uroligt og vil gerne videre i programmet. Jeg bliver pænt bedt om, at blive siddende lidt endnu, mens min mor og min søster forsvinder fra stuen. Efter lidt tid kommer de tilbage med et kæmpe billede pakket ind i celofan og med rødt bånd omkring. Der var forresten liiiige en lille morgengave mere til mig... Billedet var helt unikt og lavet ud fra nogle billeder fra vores fælles ferie i Paris for snart to år siden, hvor vi også blev forlovet. På billedet stod desuden dette citat: "If I could give you one thing in life I would give you the ability to see yourself through my eyes. Only then you would realize how special you are to me" Billedet var holdt i sort/hvid med lidt rødt i. Det var simpelthen SÅ smukt! Det slog fuldstændig benene væk under mig og jeg var SÅ tæt på at give mig til at tude! Vendte ryggen til alle og stirrede bare på billedet i et minut tror jeg mens jeg tog mig sammen og fik pulsen til at falde til den behagelige side af 150 igen...

WOW!!! Jeg fik samlet mig og vi kom afsted mod frisøren.

[Leitschen 5]

Frisøren

Min lillesøster kørte mig og min mor ind til frisøren til kl 9 (jeg var fortsat uden kontaktlinser). Aftalen var at svigermor skulle komme omkring kl 9.30 og hun havde linser med til mig. Men da jeg ikke havde dem endnu og det engang imellem godt kan give lidt tårer i øjnene at tage linserne i blev vi enige om, at frisøren skulle starte med håret. Dog ikke før jeg havde fået en tallerken med lidt frisk frugt, nødder og et glas champagne

Ud over at jeg fik ordnet både hår og make up skulle min mor og svigermor det samme. Så frisøren havde fået sin elev til at komme og hjælpe til for at vi kunne nå det hele. Svigermor kom med mine linser og min dag var reddet

Fik lavet noget suuuuper smukt hår, som jeg stadig ikke fatter, hvordan hun fik til at lykkes! Min lille, tynde sjaskede høstak blev til den smukkeste, fyldige bryllupsfrisure - respekt!

Og jeg fik lagt en smuk, naturlig makeup. Før-under-efter billeder følger

Nøøøj hvor følte jeg mig smuk og lidt upassende klædt ;)

Vi var alle klar til at forlade frisøren på samme tid, men svigermor skulle hentes af Jeff, som jo ikke måtte se mig og mig og min mor skulle hentes af min lillesøster. Så vi var nødt til at sende svigermor afsted først og selv vente hos frisøren på, at hun var kørt. Inden vi kørte hjem smuttede vi lige forbi blomsterhandleren for at hente min brudebuket og knaphulsblomst til min far. Blomsterhandleren ligger meget bekvemt placeret ca 100 m fra frisøren

Buketten var rigtig smuk og fuldstændig som jeg gerne ville have den. 9 røde callaer og lidt langt græs bundet sammen af et bånd lavet af en stofrest fra det stof, Jeffs vest og slips var syet i og med nogle få gennemsigtige perler på. Helt perfekt til mig

[Miss-Lena 500]

HVor ser din frisure (og sløret) fantastisk ud

[Kimsebimse 21]

Mere MERE MERE MERE ...

[Leitschen 5]

I kjolen

Med et 2½ m langt slør over armen satte vi nu kursen tilbage mod min søsters lejlighed. Her fik vi først lidt frokost inden det var tid til at komme i tøjet. Min kjole har en masse lag af tyl i bunden, så der skulle kravles lidt rundt på gulvet for at få den rettet ud og helt på plads. Vi blev derfor enige om, at min mor og søster først skulle hjælpe mig i kjolen og derefter selv komme i deres kjoler mens jeg ventede. Så der belv ryttet et pænt stykke gulvplads i stuen og projekt kjole gik i gang.

Heldigvis lukkes kjolen helt simpelt med to lynlåse i ryggen, så det gik hurtigt.

Jeg er vild med min lillesøsters kombination af flot opsat hår, øreringe, fuld makeup - og en adidas firebird trøje... Det så fantastisk ud...

Denne halskæde er ligesom morgengaven en Swarowski, som jeg fik i gave en måneds tid inden brylluppet, da Jeff kom hjem fra en fodboldtur til Barcelona.

Min kære far skal lige have slipset til at sidde helt rigtigt

Jeg elsker simpelthen dette billede som fotografen tog hjemme i min lillesøsters lejlighed mens jeg ventede på, at min mor og lillesøster kom i deres kjoler.

Vi havde haft masser af tid hele dagen og jeg stod klar i min kjole omkring kl 13.05 (planlagt afgang kl 13.20). Men alligevel bliver det jo altid lidt hektisk til sidst. Da min mor sagde, at nu var det tid til at komme ud af døren var stemningen derfor lidt hektisk, selvom vi alle egentlig var klar og der var styr på det hele. Det var også i dette øjeblik, hvor jeg trådte ud af lejligheden og gik mod bilen, at jeg for første gang mærkede den nervøse spænding i kroppen. Jeg havde været fuldstændig afslappet hele dagen indtil det øjeblik. NU var det NU! Nøj hvor var jeg spændt på at komme rigtigt i gang

Min mor hjalp mig ind på passagersædet af mine forældres nissan qashqai. Normalt synes jeg nu, at det er en ret stor bil men denne dag var det kun lige præcis, at jeg med min store kjole og lange slør kunne proppes ind på passagersædet - sele var en umulighed. Men jeg kom på plads, døren blev lukket og jeg og min far trillede afsted mod kirken efterfulgt at min mor, lillesøster og fotografen, som kørte i min søsters bil.

Kirken ligger kun få km fra lejligheden så det var heldigvis en kort tur. Vi parkerede foran kirken præcis kl 13.29 (vielse kl 13.30) så snak lige om god timing Kirketjeneren kom straks springende for at hjælpe mig ud af bilen og op ad trapperne til kirken. Inde i våbenhuset hjalp hun min mor og min søster med at rette på kjolen og jeg fik min buket i hånden. Min mor og søster smuttede ind på deres pladser i kirken og jeg tog min fars arm. "Nu går det løs", kan jeg huske, at jeg tænkte, "lad nu for alt i verden være med at begynde at tude!"

[Leitschen 5]

Kirken

Endelig blev dørene åbnet og jeg og min far gik ind i kirken. Jeg kunne se, at både min mor og svigermor stod med fugtige øjne oppe ved alteret så dem turde jeg ikke kigge på (havde jeg kigget mere på dem var jeg helt sikkert også selv begyndt at tude). Jeff turde jeg heller ikke kigge på - af samme årsag. Så kun ganske kort et par gange undervejs mødtes vores øjne. I stedet kiggede jeg rundt og fik øjenkontakt med en del af gæsterne. Efter mit ønske gik vi ind til Bach's Air on a g-string, så det var ikke helt traditionel ingangsmusik men et utroligt smukt øjeblik og det nummer vil nu for altid have en særlig plads i mit hjerte <3

Da orglet gik igang med at spille den første salme og vi begyndte at synge forsvandt den nervøsitet, der havde ramt mig da vi trådte ud af min søsters lejlighed for at køre mod kirken, som dug for solen og resten af dagen var jeg fuldstændig afslappet og nød bare alt, hvad der skete i fulde drag.

Præsten holdt en smuk og personlig tale, som flere gæster har rost meget overfor os efterfølgende. Og så kom det store øjeblik.

Fra det øjeblik kunne vi kalde os mand og kone

Vi havde egentlig fået at vide af præsten, at fotografen var fri til at fotografere som hun ville, blot hun ikke gik op ad trappen til alteret (det kan virke forstyrrende) og ikke fotograferede mens vi knælede. Så det sagde vi videre til hende og hun holdt pænt kameraet i ro mens vi knælede fra sin placering forrest i kirken. Hun havde bare lige glemt at sige til sin assistent, at han ikke måtte fotografere på dette tidspunkt. Han stod nede i bunden af kirken ved side af kirketjeneren og havde sagt til hende, at hun måtte sige til, hvis han fotograferede på et tidspunkt, hvor han ikke måtte. Og hun sagde intet så han tog dette smukke billede. Ups... Meeen... Når nu han ikke vidste det og kirketjeneren ikke sagde noget er skaden nok ikke sååå stor alligevel.

Efter vielsesritualet kom der en lille overraskelse (som præsten dog ved et uheld var kommet til at afsløre lidt for mig tidligere på ugen, hvilket er en længere historie). Mine to ældre søskende og min veninde havde planlagt et stykke musik, som skulle spilles i kirken. Min veninde spillede flygel, én søster spillede fløjte og den anden søster sang. De spillede "You Raise Me Up", som jeg for flere år siden tror jeg havde sagt til min lillesøster, at det var en drøm for mig, at min veninde skulle synge den i kirken til mit bryllup. Sangen betyder noget gangske specielt for mig og Jeff. Så det havde hun så gået og husket på i al den tid. Min veninde turde dog ikke synge den (ved ikke lige hvorfor) så i stedet spillede hun til og det var min søster, der sang. Det var bare SÅ smukt. Og selvom præsten var kommet til at tale lidt over sig, så anede jeg ikke, at det var præcis denne sang, de ville synge og heller ikke, at min veninde skulle være involveret. Så jeg blev alligevel meget glædeligt overrasket.

Som udgangsmusik skulle den samme søster, som sang spille orgel (hun er organist). Hun skulle spille et nummer, som betyder noget helt særligt for mig pga en relation til en gammel organist fra vores ungdom. Nummeret hedder Sortie in E-flat og er skrevet af Lefebure-Wely, hvis nogen skulle have lyst til at høre det. Det er et meget festligt og energisk nummer, som lyder en lille smule som noget cirkus-/tivolimusik hihi

Og så kunne vi gå ud af kirken hånd i hånd som ægtefolk.

Undervejs ud lagde jeg godt mærke til, at de kolleger, som havde siddet på bageste række ikke sad der længere. Jeg nåede at tænke at det var da mærkeligt men så tænkte jeg ikke mere over det. Ikke før vi kom ud i våbenhuset og kunne se ud på pladsen foran kirken, hvor der var en masse skygger. De havde selvfølgelig taget opstilling udenfor kirken med lommeregnere i hænderne og stod blandet med nogle af de piger jeg spiller håndbold med, som selvfølgelig stod med håndbolde i hænderne. Det var så fint og en dejlig overraskelse

Uden for kirken (hvor vejret i øvrigt var helt fantastisk) hilste vi på alle vores gæster og der blev givet en masse krammere imens vores fine, hvide limousine og velklædte chauffør ventede på os.

[EaCathrine 20]

Hvor ser det hele bare fantastisk ud og dejligt at kunne læse med!

Og så lidt ekstra hyggeligt når man selv er fra Aalborg og kender stederne

Hvor fik du ordnet dine negle henne? Jeg kender slet ikke sådan nogle steder og har tænkt på hvor jeg skal have det gjort.

Glæder mig til resten af din beretning!!

[Andrea G. J. 26]

Wow, en smuk beretning! Og du er også så smuk.

Det er megahyggeligt med dine kolleger og håndboldvenner. Glæder mig til mere.

[Leitschen 5]

Hvor ser det hele bare fantastisk ud og dejligt at kunne læse med!

Og så lidt ekstra hyggeligt når man selv er fra Aalborg og kender stederne

Hvor fik du ordnet dine negle henne? Jeg kender slet ikke sådan nogle steder og har tænkt på hvor jeg skal have det gjort.

Glæder mig til resten af din beretning!!

Ja, det er altid ekstra hyggeligt, når man kender de steder, man læser om

Fik ordnet negle hos fashionnails.dk. Hun har et lille negleværksted hjemme hos sig selv privat ude i Da Vinci parken. Fandt hende på google og syntes hun var lidt billigere end de store saloner rundt omkring. Og var meget tilfreds med resultatet

[Leitschen 5]

Fotografering

Da vi var færdige i kirken kørte vi i vores smukke limousine men en glad og smilende chauffør og champagneglas i hånden afsted mod fotografering. Først havde tanken været, at vores fotograf og min lillesøster, som skulle være fotografens hjælper, skulle køre med i limousinen. Men efter at have læst rundt omkring herinde var jeg blevet opmærksom på, at det øjeblik i limousinen faktisk var vores ENESTE mulighed for at være alene hele dagen indtil vi lukkede døren til vores hotelværelse ud på natten, så de kørte i stedet foran i min lillesøsters bil så vi havde limousinen for os selv.

Turen i limousinen gik op til en lille park på toppen af en bakke i Aalborg, hvor der er god udsigt over byen. Her skulle vi have taget lidt billeder mens vores gæster kørte til feststedet og startede på receptionen. Her er lidt af de mange gode billeder det blev til.

[Leitschen 5]

Reception

Efter fotograferingen kørte limousinen os til Scheelsminde, hvor receptionen og festen skulle holdes. Vi ankom hertil en god halv time efter gæsterne. Vejret var fantastisk og receptionen blev derfor holdt udendørs på en stor terrasse med udsigt til parken. Der var et rigtig flot dækket receptionsbord med en stor flot dekoration på midten og masser af kolde drikkevarer.

Da vi ankom blev bryllupskagen stillet frem. Vi fik lige lov til at gå rundt og hilse på inden den skulle skæres for.

Kagens udseende var noget af det i planlægningen, som jeg ikke havde gået så højt op i. Egentlig ville vi gerne have haft den firkantet og uden mellemrum, men begge dele var konditoren på stedet ikke så meget for. Jeg havde også haft kig på en topfigur, som jeg rigtig godt kunne lide til kagen, men den brød Jeff sig ikke om, så den blev også droppet. Jeg valgte derfor til sidste at sige at så måtte kagen bare blive som den blev og så koncentrerede jeg mig ikke mere om det. Jeg synes nu alligevel, at den blev rigtig smuk og pyntningen passede rigtig fint til den øvrige pynt ved receptionen. Og så passede det mig helt fint, at der ikke var en traditionel topfigur på men at den i stedet blot var pyntet med roser på toppen (når jeg ikke kunne få den lidt specielle topfigur jeg havde kig på ville jeg hellere undvære end have en traditionel).

Smagen derimod havde jeg ikke lades være overladt til tilfældigheder. Den var med hvid chokolade, hindbær og nougat - mums! Jeg nåede dog stort set ikke selv at spise noget af den. Delte naturligvis det stykke med Jeff, som vi startede med at fodre hinanden med, men fik aldrig hentet et stykke til mig selv derefter. Så jeg glæder mig rigtig meget til vores 1 års bryllupsdag, hvor vi skal spise toppen af kagen, som lige nu ligger hjemme i vores fryser.

Det var ikke meget mig og Jeff så til hinanden under receptionen. For at nå at snakke med så mange som muligt valgte vi at dele os op og hver især snakke med de gæster, som vi havde den tætteste relation til. Og jeg sørgede især for at give noget opmærksomhed til en flok af mine kolleger, som vi havde inviteret med til receptionen, men som ikke skulle deltage i selve festen.

[Eheliw15 33]

Stort tillykke med brylluppet - hvor ser det romantisk ud

Elsker billedet af jer med udsigt over Aalborg

Glæder mig til at se mere

[Leitschen 5]

Fotografering - igen

Da kagen var spist og vi havde haft god tid til at snakke lidt med vores gæster var det tid til endnu en fotografering. Vi kaldte alle gæsterne med ned i parken, fotografen blev stående oppe på terrassen og så var der gruppebillede...

Ud over dette gruppebillede med alle gæster fik vi taget en masse mindre gruppebilleder med hvert par/gruppe til festen. Disse billeder har vi tænkt os at fremkalde og sende med ud sammen med takkekortene, så alle gæster får et billede af dem selv sammen med os.

Efter at alle gruppebilleder var taget var det tid til at tage lidt flere bryllupsbilleder dels i parken og dels foran i en flot bue, man kører igennem når man kører ind til feststedet. Her følger nogle highlights

En fed lille detalje. På indersiden af Jeffs jakke var alle syninger naturligvis røde og vi havde fået broderet bryllupsdatoen.

Og så skal I da forresten ikke snydes for et billede af den æresport, som vores familier havde arbejdet så hårdt på at lave og forgæves forsøgt at holde hemmelig

[Leitschen 5]

Champagnesabling

Da klokken blev 17.30 var de gæster, der kun var inviteret til reception taget hjem og det var tid til velkomstdrink og -snack. Vi var fortsat ude på terrassen, hvor der blev spredt nogle fade rundt på bordene med forskellige små snacks på. Jeg nåede knapt nok at smage noget af det, men jeg har hørt, at det smagte godt

Velkomstdrinken var champagne og her fik mig og Jeff under overtjenerens instruktion hver lov til at åbne en flaske med en sabel. Det foregår ved at finde samlingen på flasken og lade sablen løbe stille og roligt langs denne. Når sablen så når toppen af flasken knækker den over i et fint, rent snit og proppen flyder af sammen med det øverste af flaskens top.

Først var det gommens tur

(bemærk at man kan se proppen og toppen af flasken i luften et lille stykke foran flasken (ca lige under sablens spids)

Dernæst var det brudens tur

(Denne gang ses proppen noget længere ude og højere oppe - lige hvor en stor gren går fra til højre på træet længst til venstre)

Overtjeneren fortalte efterfølgende til selskabet, at der afholdes konkurrencer i sabling af champagne. Her gælder det naturligvis om at få det finest mulige snit så højt som muligt på flasken så så lidt som muligt ryger af. Og her var jeg den klare vinder med et meget pænere snit end gommen. Billedet herunder viser vist tydeligt min begejstring over den besked

Bemærk at overtjeneren på billedet står og hælder champagne op fra den flaske jeg har sablet mens Jeffs flaske står på bordet. Han har efterfølgende forklaret, at grunden til, at hans flaske blev så dårlig var, at han gjorde det alt for hårdt fordi han troede der skulle bruges lidt kræfter for at få det til at lykkes. Så han mener naturligvis at min sejr skyldes, at jeg var til sidst og derfor kunne nå at lære af hans fejl ;)

Lige endnu et pletskud fra fotografen

[Leitschen 5]

Bordene

Efter velkomstdrink og -snack var det tid til at gå til bords. Vi sad ved runde borde og der var i alt 4 borde med 8 personer og 2 borde med 7 personer til middagen. Ved vores bord sad vi sammen med mine forældre, Jeffs mor og bror (forlover) med kæreste samt fotografen (som jo var en bekendt af familien og derfor passede fint ind. Så var hun tæt på os i alle situationer uden at man bemærkede hende og kunne fange nogel gode billeder). I får lige et par billeder af den flotte opdækning

Jeg havde lavet en lille oversigt over bordene så folk ikke behøvede at gå rundt til alle borde for at finde ud af, hvor de skulle sidde. En hang på døren til festlokalet og en var stillet op lige ved terrassen hvor vi holdt reception

Gavebordet som stod placeret nede i den ene ende af festlokalet kan da lige komme med her også

[Ida13c 26]

Tillykke med dagen! Hvor er du smuk ... og i er et dejligt par. Vild med dekorationen ved receptionen med træstubbene. super smukt!

Kæmpe tillykke !!!!

[Leitschen 5]

Maden

Vi skulle spise os igennem en fem retters menu (to forretter, en mellemret, en hovedret og en dessert). Alle retter var tallerkenserveret. Dog kom hovedretten ind på fad anden gang.

Forret 1

Første forret bestod af fire små fisketapas. Fra venstre mod højre er det grillet tun med mango og æble, Cannaloni af laks med rygeostcreme og karse, Grillet kammusling med ærtepure og -skud, Glas med bulgur, avocadocreme og tigerreje

Forret 2

Den anden forret var hummerravioli med hummerbisque og krydderurter

Mellemret

Som mellemret vik vi en citron/myntesorbet, der var overhældt med champagne

Hovedret

Hovedretten var indbagt oksemørbrad og riette af okseinderlår. Dertil var der bagte grønstager, kartoffeltimbale og lys timiansauce

Dessert

Desserten var klassisk creme brülee med lakridsis og sprødt

MUMS det var en lækker middag! Får helt lyst til at spise menuen igen bare af at sætte billederne herind... Puh, bliver da helt sulten...

[mms8777 94]

Mums en lækker menu

[Andrea G. J. 26]

Mums! Dum ide at læse menu her kl fem minutter over seks, når jeg er sulten i forvejen.

Men snupper lige ideen om tun og hummerbisque og spørger W2B om vi ikke skal have det. Selvfølgelig skal vi det!

[Leitschen 5]

Underholdning

Der var ikke så mange forskellige indslag i løbet af aftenen. Til gengæld var et par af de indslag, der var, temmelig lange. Første indslag var fra mine forældre, hvor det (som altid) var min mor, der førte ordet. Hun holdt en lang fin tale, hvor hun viste billeder fra min barndom på en projektor.

Talen kom naturligvis mest til at handle om mig, men hun fik da også Jeff med i talen Hun viste blandt andet en video af ham, hvor han med stor iver hopper ovenpå min jamrende lillesøster, der ligger i en sofa (de har et meget tæt bånd de to, som nærmest minder om et søskendeforhold ). Hun viste også et billede af ham, hvor han så mindre heldig ud og som lige kræver en lille forklaring. Han har det med så snart chancen byder sig at stjæle min lillesøsters (den samme som før) telefon og tage hundredevis af billeder af alt eller ingenting - og ofte ham selv når han laver mystiske ansigtsudtryk. Men en dag havde han taget fejl af min lillesøsters og min mors telefon, så sidstnævnte fik en lang serie billeder af ham, hvor han så mindre heldig ud. Det var så først da billedet kom op på skærmen under talen, at han blev klar over, at det var den forkerte telefon, han havde haft fat i... Hihi...

Der var et enkelt pinligt øjeblik i talen, da min mor hev et ret pinligt brev frem, som jeg havde skrevet til min matematiklærer da jeg gik i 5. klasse. Hendes formål med at læse brevet op var vist at vise selskabet, at jeg allerede den gang havde ordet i min magt... Jeg havde egentlig glemt alt om at det brev nogensinde var blevet skrevet og anede da slet ikke, at hun havde det... Puha der fik jeg lidt røde ører...

I en del af talen tog min mor mine tre søstre til hjælp. Hun stillede et dilemma op, som jeg engang havde stået i (fx da jeg ikke kunne finde min jakke en dag da jeg skulle hjem fra skole i Bh, klassen). Hver af mine søstre kom nu med et bud på, hvordan jeg løste mit dilemma og selskabet skulle gætte på, hvilken historie, de troede mest på, hvorefter jeg selv måtte fortælle sandheden. Jeg må indrømme, at selskabet for overraskende dårlige til at gætte, hvad jeg havde gjort

Som det sidste i talen ville hun overrække os en gave, som på en helt særlig måde skulle minde os om dagen og vores løfter til hinanden ved at indgå ægteskab. Så ind af døren kom min far...

... med et æbletræ.

Æbletræet står nu hjemme i en stor krukke og venter på, at vi bliver færdige med at anlægge have (vi er lige flyttet i nybygget hus) så det kan blive plantet. Et dejligt minde fra dagen.

Det næste indslag var det for mig mest overraskende indslag. Jeff holdte en tale for mig Han havde ellers på forhånd meldt ud, at han ikke ville holde tale, og det havde jeg også sagt ok for. Naturligvis ville jeg gerne, at han skulle gøre det, men jeg ville hellere undvære end tvinge ham til at gøre det mod sin vilje. Men på en tur til Barcelona i maj havde hans bror og fætter fået overbevist ham om, at han skulle holde en tale selvom han havde besluttet sig for ikke at gøre det. Han er normalt ikke meget for at snakke om følelser og sige store ord, så han havde valgt, at talen primært var holdt i en mere humoristisk tone. Det passede bare super fint til ham. Han startede talen med at fortælle selskabet, at han i al den tid vi har kendt hinanden kun har givet min blomster én gang. Og det var da vi havde været kærester i en måned. Grunden til, at jeg ikke havde fået blomster siden, sagde han, var, at den slags var noget, man skulle gøre sig fortjent til... Denne kommentar fik naturligvis hele selskabet til at grine. Hvorefter overtjeneren kommer ind ad døren og overrækker mig en kæmpe buket blomster

Og dermed var min blomsterhøst i vores forhold fordoblet... I talen nævnte han desuden det store billede, han havde givet mig i morgengave og sagde, at det skulle hænge i køkkenet så jeg kunne kigge på det, når jeg lavede mad til ham ;) Og den tone fortsatte det meste af talen. Han havde det hele skrevet ned på papir, som han havde i hånden, men han kiggede sjældent på det. Først til sidst i talen begyndte han for alvor at bruge papirerne - det var da han skulle gå over og være mere seriøs og tale lidt om følelser. Og fra en mand, der sjældent sætter ord på den slags betyder det bare så meget mere, når det endelig kommer - og så foran så stort et selskab... Ihh, han var fantastisk :)'

[EaCathrine 20]

Åh det må have være en dejlig overraskelse at han holdt tale alligevel så.

Og hvor er det bare sødt med blomsterne

[Leitschen 5]

Åh det må have være en dejlig overraskelse at han holdt tale alligevel så.

Og hvor er det bare sødt med blomsterne

Ja det var rigtig fint Han havde overvejet at give mig billedet som en del af talen også, men han syntes at blomsterne var lidt sjove fordi de havde historien med sig. Og det ville være for meget med to gaver i talen. Så billedet blev en morgengave i stedet

[gybbelgobbel 180]

:a1221: :a1221:

[Leitschen 5]

Mere underholdning

Allerede lige da vi var gået til bords og inden den første forret var serveret blev alle gæster af mine tre søstre gjort opmærksom på, at der ved hver tallerken lå en blyant og en tipskupon. Denne tipskupon skulle udfyldes og afleveres med det samme. Tipskuponen indeholdt spørgsmål i stil med "Hvem slår græsset?", "Hvem slår søm i?", "Hvem løber hurtigst?", "Hvem har det sidste ord?", "Hvem bestemmer børnenavne?". Hvert spørgsmål kunne besvares med enten Bruden, Gommen eller fælles. Vi fik også én fælles kupon, som vi skulle udfylde og den var derefter facitliste. Kuponerne blev samlet ind og så hørte vi i først omgang ikke mere til det.

Efter den anden forret gik mine søskende så på med deres underholdning. Vi blev kaldt op foran selskabet, hvor en projektor var sat op igen. Nu skulle vi lege Pressekonference (ala TV programmen Rundt på gulvet). Det går ud på, at én af os skulle stå med ryggen til lærredet og angiveligt skulle have indkaldt til pressekonference. I pressepanelet sad den anden samt to af gæsterne, som vi selv valgte forud for hver runde. Problemet var blot, at den, der havde indkaldt ikke vidste, hvem han/hun var og hvorfor der var indkaldt til pressekonference (hvem og hvad står på lærredet). Legen går så ud på, at panelet skal stille spørgsmål, som der svares på efter bedste evne og som har til formål langsomt at spore én ind på, hvad der står på lærredet. Vi fik to runder hver og vi var naturligvis os selv eller hinanden og det handlede om noget, der på en eller anden måde havde med os selv eller vores forhold at gøre. Det var en ganske sjov leg og heller ikke helt nem

Da pressekonferencerne var overstået var det tid til at få afgørelsen på tipskuponerne. Hvem kendte mon brudeparret bedst? Først blev det afsløret, at den, der havde færrest rigtige og dermed tilsyneladende kendte os dårligst var vores toastmaster med kun 2 ud af 13 rigtige... Og han kalder sig min onkel ???

Vinderen var Jeffs lillebror (og forlover) med 11 ud af 13 rigtige . Gevinsten var en fotoramme med et par mindre heldige billeder af os to, som naturligvis blev lukket op foran hele selskabet.

Da dette indslag var slut var det tid til mellemret (citron/mynte sorbet med champagne). Da sorbeten var indtaget gav toastmasteren ordet til bruden... Så nu var det tid til min tale. Jeg havde forventet, at jeg ville være rystende nervøs og nærmest give mig til at tude fra første ord og i situationen fortryde, at jeg havde valgt at sige, at jeg ville holde tale. Men stik imod min forventning var jeg fuldstændig rolig hele vejen igennem. Jeg kunne rækkefølgen udenad og havde kun sjældent behov for at kigge på de små kort med stikord, som jeg havde skrevet ned. Jeg kiggede mest for at sikre mig, at der ikke var noget, jeg havde glemt. Normalt er jeg meget slem til at snakke meget meget hurtigt og falde over ordene - især når jeg bliver ivrig eller nervøs. Men ikke denne gang. Jeg var fuldstændig rolig og snakkede i et tempo, så selv min gamle morfar kunne følge med. Men få ændringer blev talen holdt ud fra de stikord, som jeg oprindeligt skrev ned, da jeg lavede en tråd herinde med mine tanker omkring talen. Se tråden her.

At holde den tale er noget af det fedeste jeg nogensinde har gjort og et kæmpe selvtillidsboost når det er overstået. Så kan kun varmt anbefale det til andre, der måtte være i tvivl om, hvorvidt de skal gøre det eller ej