LindMunch

Et multinationalt bryllup d. 15-08-2015 - Polterabend i lørdags!

86 indlæg i dette emne

Polterabend!

Ja så blev det vores tur til at have to fantastiske polterabender :)

Jeg havde jo måske luret at det ville være i lørdags, men jeg havde ikke set at pigerne mødte op ved min dør da jeg var inviteret til frokost hjemme hos en af dem :)

Det bankede på omkring kl 11 og der stod min svigerinde (brudepige) og mine 2 veninder, de havde lidt udklædning med - men jeg slap meget nådigt for det helt store kostume (Heldigvis). De bad mig pakke en masse ting som fik min hjerne til at koge over af ideer til hvad vi skulle! Derefter fik jeg sagt farvel til manden (som blev hentet 2 timer senere for at han ikke skulle tro han skulle afsted i dag) og så gik vi ellers afsted, vi startede med at de tog lidt pis på mig ved at vi gik ned til nogle tennisbaner for derefter at gå ned til fredensvang (Hvor agf træner som jeg er stor fan af) og til sidst (tror faktisk det var tilfældigt) gik vi forbi en shuttle bus til Hamborg (de havde specificeret at jeg skulle have pas med!) - men vi endte hjemme hos mine svigerforældre hvor resten af selskabet ventede - der var brunch med champagne og masser af lækker mad. Jeg fik introduceret alle i forhold til hvem de var osv. Jeg fik hurtigt lidt at drikke og blev bedt om at drikke mod til!

Jeg fik at vide jeg skulle tage tasken og så skulle vi ellers alle afsted (undtaget min svigermor og en af mine svigermors veninder der også er inviteret med) - vi tog bussen ind til byen og jeg tænkte, nå skal jeg ind og sælge kys eller kram eller hvad skal vi. Vi gik lidt og endte så udenfor en bygning og jeg kunne se at det var Ipole vi stod ude foran - Poledancing! Jeg tænkte fedt for det var faktisk lige i min ånd, har altid ønsket mig at prøve det :)

Det var super fedt (men også hårdt) jeg har lidt ekstra på sidebenene så elegant var det ikke men jeg kom da op at hænge på hovedet og alt muligt! Det var rigtig fedt og jeg vil klart anbefale at man prøver det :)

Så gik turen elelrs tilbage til mine svigerforældres hus, hvor der var snacks og drikkevarer, jeg fik også en lille tur med vandslangen fordi jeg brokkede mig over jeg svedte (dumme mig :P) - så blev der ellers serveret et 3 retters måltid og vi fik mere at drikke. Og kl 23 tog vi ind til byen - Vi var godt nok kun 5 tilbage da vi skulle i byen men skidt! Jeg var mest ked af at min svigerinde ikke kunne komme med i byen - men hun har nogle rygproblemer som desværre plagede hende den dag så hun måtte blive hjemme.

Vi mødtes med drengene i byen men blev hurtigt enige om at vi langt fra var ligeså fulde som de var og valgte derfor at tage et sted for os selv i stedet :)

Alt i alt var det en rigtig hyggelig og sjov dag, og jeg kunne virkelig se at der var lagt meget arbejde i planlægningen som min svigerinde nærmest selv har stået for - mine veninder havde vidst kommet med nogle ideer men ikke rigtig deltaget i planlægningen.

Det eneste jeg måske ville have ændret var at der var lidt aktiviteter da vi sad hjemme hos svigerforældrene men jeg er i hvert fald på ingen måde skuffet over dagen og jeg synes det var rigtig godt!

Mig og min svigerinde må jo bare tage revanche på et andet tidspunkt i byen!

Jeg har dog i dag desværre fået en halsbetændelse og hele min krop er øm efter poledancing - men jeg er så glad for at de ville give mig denne oplevelse! Det har bare at gå væk de næste par dage for på fredag tager vi på en 3 ugers ferie til Island og jeg glæder mig godt nok til at give min familie et kram!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Stort tillykke med bryllupsdagen i dag. Håber I får den skønneste dag med en masse uforglemmelige minder :)

Glæder mig til at høre lidt om det hele, hvis du får tid og lyst til at fortælle...

KH Mulde

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer