SS-LoveOnTheFarm

Så meget i tvivl...

12 posts in this topic

Hej alle brides-to-be.

Min dejlige kæreste (nu forlovede) friede til mig sidste år, og jeg sagde selvfølgelig JA! <3 Jeg var noget overrasket over, at han gik på knæ, for gennem hele vores forhold har han altid holdt på, at han ikke ville giftes - eller at det i hvert fald ikke var lige på tapetet. Men man kan jo ændre holdning. ;)

Vi har snakket meget om, hvordan vores bryllup skulle være. Jeg har altid gerne villet have et prinsessebryllup, men han ville gerne holde det meget low-key, så efterhånden gik vi mere i retning af at planlægge et havebryllup herhjemme - hvilket også var helt fint for mig. :) Men nu har han meldt ud, at selve bryllupsfesten egentlig kun er for MIN skyld, at han selv er ret ligeglad med det, han vil bare gerne giftes med mig og vi behøvede som sådan ikke en fest for hans skyld. Han har åbenbart hele tiden bare gået med på det for min skyld og fordi han er bange for, at jeg engang vil fortryde ikke at have fået en fest.

Men nu synes jeg egentlig hele ideen om bryllup er lidt ødelagt. Jeg vil da ikke have det kun skal være MIN dag - men vores dag. Kan I følge mig? I forvejen er han en meget sparsommelig type, så jeg ville få endnu mere dårlig samvittighed af at bruge penge på en fest, han egentlig ikke ønskede sig til at begynde mig... Så nu er jeg faktisk der, hvor jeg overvejer, om vi helt skal droppe at gøre noget mere ud af det end bare ceremonien i kirken. Ingen middag, ingen fest. Det gør da lidt ondt at tænke på (især når man er en af de piger, der har "planlagt" bryllup siden man var 7!), at man ikke får den bryllupsfest man altid har drømt om. Men jeg får jo stadig den mand, jeg elsker.

Hvad havde I valgt? At holde festen alligevel, fordi det ville I gerne, og så acceptere at det er for jeres egen skyld og ikke mandens? Eller droppe fejring og fest og så tænke, at det er alligevel vielsen og ægteskabet, der er vigtigt?

Hjælp. Jeg er simpelthen sådan i tvivl om, hvad det rigtige er... :'(

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil sige det kommer meget an på hvilken type din mand er. Hvis du tror at han ville kunne ende med at have en god dag, når først musikken spillede osv, så ville jeg helt klart planlægge fest for min egen skyld! Men hvis han nu slet ikke er festtypen og du bare ved at han ikke vil nyde det og bare udholde det hele for din skyld, så ville jeg nok droppe at lave det store.

Min egen kæreste er også meget sparsommelig og for ham havde det været helt fint med bare noget stille og roligt i vores have eller lign. Men jeg har altid drømt om det store bryllup og vi holder det derfor på et gods. Da han først var med ude at kigge på godset, synes han også det var rigtig fint og jeg ved at han sagtens kan hygge sig til fester med venner og familie og gerne vil danse osv.

Så når først dagen oprinder, skal han nok blive revet med af det hele og nyde det, selvom det ikke var noget han selv havde "bedt om" :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Altså jeg syns da det er en stor kærlighedserklæring han kommer med. Det betyder ikke noget for ham, men han gør det fordi han VED at det betyder noget for DIG. Hold jeres fest. Jeg tror du kommer til at fortryde det hvis I aflyser

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Men ellers tag et borgerligt bryllup og den kirkelige vielse senere, når pengene er større. Sådan gør mange da i hvert fald.

Nu er det sådan, at man ikke kan blive kirkeligt viet efter et borgerligt bryllup, men man kan blive kirkeligt velsignet.

Men hvorfor råde dem til et borgerligt bryllup, når det også er gratis at blive kirkeligt viet?

Edited by GoldRumble
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for svarene, alle sammen. :) Jeg har i hvert fald fået stof til eftertanke. Jeg tror, jeg vil prøve at se hans "jeg vil gerne holde en bryllupsfest for din skyld" som en kærlighedserklæring som knw nævnte - det er jo helt sikkert derfor han gør det, fordi han ved, hvor meget det betyder for mig og hvor stor en drøm, mit eget bryllup altid har været. I har ret... Og et havebryllup behøver jo ikke være så dyrt - hvis man gør det lidt casual og hyggeligt. :) På den måde kan vi undgå at bruge de store summer og samtidig få en dag sammen, vi altid vil huske.

:loveshower:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Min forlovede kunne også nøjes med fadøl og røde pølser i haven :p

Han sagde til mig, at for ham handlede det ikke om festen, men om at han blev gift med mig.

Jeg ser det som en ret stor kærlighedserklæring, hvilket det også var fra hans side.

Sådan tror jeg flere mænd har det.

Men han ville gerne holde en stor fest på en herregård for min skyld, og det er jeg så glad for.

Jeg tror ikke, du skal se så negativt på det :-)

Han vil have dig som sin hustru uanset hvordan det sker, og han holder gerne en fest for din skyld.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror bestemt heller ikke, at det er en ualmindelig situation. Det er i hvert fald det samme, der gør sig gældende i vores tilfælde, og jeg har netop også hele tiden set det som en kærlighedserklæring - lige fra han friede. Den type fest, vi har valgt -og måske også selve det at blive gift - er for min skyld. Helt sikkert. Og det gør mig slet ikke noget, for det er jo ikke fordi, det er noget, han ikke vil. Havde han decideret ikke haft lyst til det, havde det selvfølgelig været en helt anden sag, men det har han jo, når han frier. Også selvom det ikke er noget, der betyder noget særligt for ham.

Til gengæld betyder fx bryllupsrejsen meget for min kæreste, og derfor er det fortrinsvis ham, der har bestemt, hvad det skal være for en type rejse, og hvor den skal gå hen.

Jeg ser det som det samme, som når man gør mindre ting sammen, som mest betyder noget for den ene - fx ser en fodboldkamp eller går på kunstmuseum. Det vigtige er for mig, at begge har lyst til at gøre noget sammen, FORDI det betyder meget for den ene. For mig at se, er det egentlig et grundvilkår for et godt forhold, hvis man er i den situation, at man som personer er meget forskellige.

Jeg synes, det lyder som en dejlig ide at holde en havefest, så længe din kæreste jo har lyst til det, og det lyder det da som om, at han har, selvom det er for din skyld, at han har lyst til det.

Til gengæld skal man så nok også være indstillet på, at han ikke går særlig meget op i planlægningen, og ikke blive skuffet over, hvis han ikke har en holdning til farven på servietterne. Jeg elsker fx at få hans input, når han har en mening om noget bryllupsrelateret, men jeg forventer ikke noget, for så ville jeg blive skuffet. Det er jo netop mig, der gerne vil drømme om servietter -ikke ham. Men han elsker, at jeg gerne vil drømme om servietter - og den glæde vil han gerne give mig :heart:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er korrekt Søren .:) I langt de fleste tilfælde i hvert fald. Fordi det at leje telt, gulv, borde, stole, service m.v. er noget dyrere end at leje eksempelvis et forsamlingshus hvor der er alt. Derudover skal der bruges varmeblæsere. Dvs. økonomisk er det et spørgsmål om man kan låne sig til det via sit netværk.

Vedr. det med borgerlig kontra kirkelig vielse så er der som Søren også siger det rigtig mange som vælger at blive gift borgerligt for senere at blive kirkeligt velsignet. Det er rigtigt at det er gratis at blive viet i kirken men jeg tror at det der afholder dem fra at blive kirkeligt viet er drømmen om at blive viet i en kirke med fest og hele baduljen, hvor det bare ikke passer ind tidsmæssigt eller økonomisk her og nu. Mange af dem som ønsker den kirkelige vielse har det nok sådan at det ikke vil være det samme hvis de først én gang er blevet viet i en kirke.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det dejlig din mand vil holde fest for din skyld :-) for sådan kan du også vælge at se på det.... Jeg tror de fleste mænd holder fest for kvindens skyld fordi de ved hvor meget det betyder for de fleste... så hold da en fest i passende størrelse ( så din mands økonomi står mål ) så skal han nok hygge sig når det kommer dertil...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Min mand var sket ikke til bryllup før vi mødte hinanden. Jeg har altid sagt at jeg VILLE giftes og da det var så vigtigt for mig, endte det med også at blive vigtigt for ham.

Vi var begge enige om at det ikke skulle være en fest til 100.000kr for de penge havde vi simpelthen ikke. Vi holdt en fantastisk fest med venner og familie i selskabslokale - lige efter vores hovede. Jeg synes helt sikkert at du skal holde fast i at få "dit" bryllup. At han gør det for dig er jo en kæmpe kærlighedserklæring. Jeg synes I skal afstemme jeres forventninger så I får en fest der lever op til begges ønsker :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Altså min h2b er også ligeglad med festen. Han kunne sagtens nøjes med drikke øl og grille pølser i haven (hvis vi havde en have) men han gør det for min skyld. Han intreserre sig for det fordi han ved at det betyder noget for mig og han vil gerne have at jeg er lykkelig. Jeg forventer ikke af ham at han hjælper med at klippe klister værk eller går op i de små detaljer men jeg ved at hvis jeg spørger om hans mening om hvad hans synes er bedst for jeg den og at han hjælper med alle de større ting :loveshower: .

Når alt kommer til alt ved jeg at han er glad når først festen er i gang og at han vil hygge sig rigtig meget :floejt: . Jeg tror at de fleste mænd har det sådan tror du ikke også at din h2b har det?

Sæt dig ned med din h2b og tag en snak med ham om det. Fortæl hvordan du føler og prøv og spørg ind til hvorfor han har det sådan. Prøv at se om i ikke kan komme til et kompromis hvor i begge bliver glade. Det er jo trods alt jeres begges dag og i gør det af kærlighed til hinanden så mon ikke i finder frem til noget som fungere for jer begge :wink:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Måske skal I begynde med at tale budget. Hvis I kan blive enige om hvor meget I vil bruge, så kan udgangspunktet være det.

For dig er en fest vigtig...en fest hvor I deler jeres glæde med familie og venner. Prinsesser kan også findes omkring et havebord fyldt med lækre ting, som familie og venner har medbragt i stedet for gaver. Og hvis din eneste ene kan se at jeres økonomi ikke sprænges til atomer, så kan det jo være at han faktisk også kan glæde sig til en dejlig fest.

Ja, det vigtigste er at blive gift, bestemt, men det skulle gerne være en dag I begge ser frem til, og en dag I sidenhen mindes med glæde.

Held og lykke med det :-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥