Sys S

Medlem
  • Antal besvarelser

    28
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Street credit

0 Neutral

About Sys S

  • Status
    Ny bruger
  • Fødselsdag

Profile Information

  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Italien
  1. Nummer 1. Meget fine invitationer:-)
  2. Jeg har oplevet det en enkelt gang til et bryllup. Det skulle kun have taget cirka ti minutter, men det endte med at tage hele 40 minutter, så køkkenpersonalet stod og trippede med forretten, som egentlig var klar, og gæsterne havde allerede brug for en pause, inden middagen var nået at gå i gang. Kan man gøre det på 5-10 minutter, er det fint, men ellers synes jeg hæfterne er en rigtig god idé.
  3. Jeg synes, det lyder super smukt og personligt! Hvad siger Heidi? Hvis hun er med på den, skal I da bare gøre det. Jeg synes slet ikke, det er for meget. Der er mange, der kommer ind med adskillige brudepiger og brudesvende, så jeg synes ikke, det er for meget, at I kommer ind ad flere omgange. Ville gerne være en flue på væggen:-)
  4. De polterabends, jeg har været med til (også nogle jeg har arrangeret) har ikke handlet om at gøre bruden til grin. De har netop handlet om at have det hyggeligt og give bruden nogle gode oplevelser, som man ved, hun kan lide. Jeg tror, at der er mange, som efterhånden er bevæget sig væk fra den type polterabends, hvor det handler om at skabe sig og gøre bruden til grin. Jeg tror, det i bund og grund handler om, at arrangørerne af polterabends kender bruden godt nok til at vide, om hun er til hygge og mere stille og rolige ting eller den helt store abefest. Begge dele er jo helt i orden, så længer det hænger sammen med brudens smag.
  5. Først og fremmest skal I gøre, hvad I synes, I har lyst til. Jeg er heller ikke den store tilhænger af festsange, hverken den ene eller den anden slags, men jeg tror ikke, vi vil frabede os dem. Den største årsag er, at jeg synes, vi må tage de gæster, som vi har intiveret, som de er. Hvis deres stil er at medbringe en sang/tale/andet indslag, så må vi tage det med. Jeg tvivler på, at det vil spolere noget ved festen, fordi man sandsynligvis vil være så lykkelig og i godt humør, at folks indslag, om man så kan lide dem eller ej, ikke kan ændre på den lykkefølelse. Jeg forstår godt, at man vil have, at brylluppet afspejler brudeparret, men gæsterne er jo en af grundstenene i festen, så jeg ville bare være åben og nyde folks indslag, som afspejler dem som gæster:-)
  6. Kan du ikke få kæresten til at nævne over for veninderne, at der er lidt pres på lige inden brylluppet? Han behøver jo ikke sige, at han har røbet det over for dig. Jeg ville heller ikke foretrække en polterabend så kort tid inden brylluppet. Jeg håber, det løser sig på en eller anden måde.
  7. Jeg kan sagtens følge jer i at give dem tøj, som de kan bruge igen. Vores drenge er dog så glade for at klæde sig fint på, at de frivilligt tager slips på bare for at drikke en kop kaffe hos venner og familie Jeg er ikke i tvivl om, at de vil bruge deres tøj igen Det hænger måske sammen med, at de dagligt ser deres far iklæde sig skjorte og slips til arbejdsbrug. Så er det ligesom blevet standarden Men ja, det mest oplagte er da at købe noget, de kan bruge igen. Dog ser det altså også efter min mening super sødt ud, når de små poder er dresset helt op til en festlig anledning.
  8. Vi regner med, at vores fireårige drenge skal have skjorte, vest, pæne bukser og en form for slips eller andet. Dropper sandsynligvis jakken, da jeg ikke regner med, at de vil have den på. Har ikke fundet tøj/billeder af tøj endnu, så det er kun tanker indtil videre:-)
  9. Jane Iredale er super lækkert. Et af mine yndlingsmærker.
  10. Det har du ret i. Er selv meget kræsen angående makeup og hudpleje generelt. Går udelukkende efter økologiske mærker uden parfume og alt muligt andet skidt. Det er dyrere, men min erfaring er, at det er meget mere drøjt end de fleste kommercielle mærker, da produkterne er renere (altså uden diverse fyldstoffer).
  11. Har slet ikke overvejet en dansekjole! Jeg er sikker på, at jeg bliver så glad for at have min brudekjole på, at jeg aldrig vil have den af, så jeg beholder den på hele aftenen/natten:-)
  12. Ingen amerikanske traditioner, så vidt jeg kan komme i tanke om. Det er til trods for, at jeg har boet i USA og har både familie og venner derovre;-) Ingen STD-kort, favors, brudepiger, prøvemiddag eller lignende. Har heller aldrig selv været til et bryllup (i Danmark), hvor der blev sendt STD-kort ud, givet favors eller lignende, og bryllupperne var ikke mindre festlige af den årsag. Det eneste, der kan virke lidt amerikansk hos os, er, at jeg planlægger at have forlovelsesring og vielsesring på samme finger. Det er dog mest af praktiske årsager, da jeg har nogle andre fine ringe, som jeg også gerne vil have plads til på mine fingre;-) Bl.a. min afdøde morfars forlovelsesring (har aldrig mødt ham) og en ring, jeg fik i barselsgave i forbindelse med mine tvillingers fødsel. Synes mange af de amerikanske traditioner er meget søde, men vi holder os til danske traditioner med et strejf af italiensk, da vi skal giftes i Italien. Hver sin smag:-)
  13. Hold da op! Hvor er det amerikansk, men samtidig super fedt, hvis man alligevel skal give den hele armen. Man må håbe, at gommen kendte bruden godt nok til at vide, at det ville være hendes stil, for så må det da være den vildeste oplevelse. For mit eget vedkommende: Nej tak ;-) Er alt for ydmyg til at kunne acceptere, at alt det var blevet stablet på benene for min skyld. Foretrækker selv det mere intime frieri. Men hvis man er til det overdrevne, så må det her da være toppen af kransekagen. Super fed video!
  14. Jeg synes også, din kæreste bør spørge ind til det. Hvad synes han selv om det? Har selv et anstrengt forhold til min svigermor, så jeg forstår dig godt. Som andre har skrevet, så er det vigtigt at sætte sine grænser, og det kan godt gøres på en pæn måde. Synes måske i dette tilfælde, at det mest er din kæreste, der skal sætte grænsen over for sin mor. Jeg håber, du kan ryste på hovedet af hende og glæde dig over, at din kæreste vælger at gifte sig med dig og dele livet med dig frem for sin mor:-) Det er nok i bund og grund det, som svigermor har svært ved at takle. Held og lykke med det hele!
  15. Hvor er det tarveligt at kalde ham tøffelhelt på grund af det! I mine øjne kan man lige så godt hedde kvindens navn som mandens navn. Vi lever trods alt i 2011, hvor mange af de gamle traditioner er ophørt, såsom at konen skal gå hjemme, mens manden tjener pengene, og man ser nye familiesammensætninger overalt. Selvfølgelig kan man også hedde mandens navn, men jeg synes ikke, at det er det eneste rigtige, bare fordi han er manden. I skal bare være glade for, at I er enige om det, ligesom vi er:-) Jeg synes, man skal vælge de traditioner, man har lyst til at føre videre, og så gøre resten på sin egen måde.