oerum

Hmmm..har siddet nu en halv time og forsøgt at få placeret vores gæster, som de skal sidde på vores bryllupsdag-hold op hvor er det svært! Jeg har ingen far og har bestemt ikke lyst til at sidde ved siden af min papfar. Min kærestes forældre er skilt og gift igen. De to par kan heller ikke sidde ved siden af hinanden pga gamle stridigheder. Hvordan har i andre løst problemet, hvis i da overhovedet har haft det? Hvordan er etikketten i forhold til bordpladser? Og sidst med ikke mindst..jeg vil jo allerhelst sidde ved siden af min ene søster og hendes mand samt i nærheden af mine gode venner..men det "gør" man vel ikke vel? Nå det blev til temmeligt mange spørgsmål-håber i kan hjælpe. Knus, Christine

Ja, nu hvor der kun er godt 10 dage til min bryllupsdag, så sluger jeg alt, ,der har med dette at gøre, råt Derfor vil jeg bare videregive et råd fra en fjernsynsserie..om bryllupper..he, he! Hvis man gerne vil have sine invitationer eller andet papir til at se "gammelt" ud, så dyp papiret forsigtigt i en skål fortyndet kaffe eller te. Derfefter skal papiret tørres med en hårtørrer eller på anden vis. Jeg ved ikke, om det virker, men det var da et forsøg værd.

Hej Biancamus. Hvad har du givet pr, behandling? Knus

Jeg er simplethen så edderspændt rasende og kan intet gøre ved det..der er omfattende ombygning i vores lejlighedskompleks(nabo-lejligheden og ovenover os) pt og har været det i de sidste 4 måneder mellem kl. 7-19.00 DAGLIGT. Jeg har en lille søn på 7 måneder, som tit og ofte blive vækket pga slagboremaskinen eller andet, og det føles bare så dybt frustrende. Nu har håndværkerne så været i gang med at fjerne vores bagtrappe(2 måneder siden), hvor vi ud over larmen og rodet måtte finde os i selv at gøre rent efter dem, hvor der vel og mærke lå 2 centimeter støv OVERALT i hele lejligheden, da sådan noget fint støv jo bare flyver rundt. Om det så var i skabene, så lå det der.Og væggen(der hvor bagtrappen var)er ikke færdiglavet endnu! I går aftes fortæller vores udlejer os så, at de i dag lige fjerne vores badeværelsesvindue og laver et nyt udluftningssystem. Han lover mig, at der vil komme en og gøre rent overalt-ligeledes i dag. I dag tager jeg derfor barnevognen og går ind til byen et par timer, hvor det så var meningen, at håndværkerne i mellemtiden skulle gå i gang og være færdige, når jeg kom hjem. Da jeg så kommer hjem, er de slet ikke startet! :angry1: Da jeg snakker med håndværkerne om, hvordan det kommer til at se ud, så fortæller de, at der bare kommer en plade i..ikke andet...Hvor pænt bliver det?! Da jeg så ringer til hende, der skal gøre rent for at høre, hvornår hun kommer, så vi kan aftale noget med en nøgle, da jeg skal i byen, så får jeg at vide, at hun er syg og ikke kan komme. Det har vores udlejer dog ikke informeret os om. Så nu kan jeg tage afsted med mand og barn, og når jeg så kommer hjem i aften kan jeg gøre rent også. Kan det virkelig være rimeligt? Jeg er simplethen så edder spændt rasende lige nu..

Kære Fluff. Nej livet er ikke altid retfærdigt - 29 år er jo ingen alder Jeg har også haft sygdommen tæt inde på livet, da min far sidte år blev syg og fik konstanteret lungekræft med metastaser til bl.a. leveren. Han døde af det 2 1/2 måned senere, og det som var sværest i forhold til vennekredsen var at enkelte af dem ikke ville "besvære" mig, og istedet havde besluttet at vente, til jeg ringede til dem. Men det magtede jeg slet ikke i al sorgen. Nu kender jeg jo ikke din veninde, men det som jeg havde brug for dengang var at blive holdt i hånden(metaforisk set), blive holdt om og få lov til(blive spurgt ind til) at snakke om alle mine tanker og følelser ved det at miste. Istedet oplevede jeg mig meget alene om sorgen og havde ligeledes en følelse af, at mennesker omkring ikke kunne sætte sig ind i, at jeg stadig var/er ked af det længe efter hans død. Jeg ved i dag, at det var en slags misforstået venlighed. Derfor lad hende vide, at du er der for hende og VÆR der, så det ikke kun bliver tomme ord. og masser af tanker til din veninde og dig

Jeg trænger lige til at få luft *SS*-det hele er simplethen uoverskueligt lige nu. Vi skal giftes her d.27.11, og vi har så mange løse ender endnu. Jeg er på orlov med vores søn på 7 måneder, som bøvler hele natten lang pt., så jeg er ubeskriveligt træt om dagen. Samtidig er jeg ved at tage mine afsluttende eksaminer(skal op mundtligt imorgen-hjælp), og så er der jo brylluppet.. I sidste uge ringede jeg til den kirke, vi skal giftes i, fordi jeg ikke kunne forstå, at vi ikke havde hørt fra præsten endnu. Her var beskeden, at han er blevet sygemeldt til januar måned, så vi fik den anden præst, de havde. Men ham vil vi ikke havde, da vi stiftede bekendtskab med ham til vores søn barnedåb, og fordi vi synes, han er alt for "stiv" og upersonlig. Jamen sekretæren fortalte så, at de sikkert fik en afløser for ham den første. Det skulle biskoppen tage stilling til, og så ville hun kontakte os. Men dagene går jo unægteligt, og jeg har intet hørt endnu. Hvad siger i andre, er det sippet af os ikke bare at være tilfreds med ham, vi endte med at få? Knus

..tilhører den gommens far eller forloveren? Hvis det er faderen hvad så med forloveren. Hvor sidder han henne under vielsen?

Hmm..nu tog jeg mig sammen og ringede så for 5 gang til kirken for at høre, om der var blevet ansat en vikar. Beskeden var, at de mente, at der slet ikke ville blive ansat en alligevel!!! :angry1: Nå men det kan jeg ikke bruge til noget, for vi vil altså ikke have den anden præst. Istedet har jeg måske selv fundet en anden præst -jeg skal ringe til ham iaften. Håber det lykkedes.

Puha-sikke redelighed. Jeg sidder også og får helt ondt i maven på dine vegne og samtidig bliver jeg så gal over, at hun kan finde på at gå bag ryggen på dig, hvilket jeg mener, hun gør. Det er jo også en af dine venner. Hvis jeg var dig, så ville jeg tage en snak med min mand om, hvad det gør ved mig at vide, at vores fælles ven følte- og åbenlyst gav udtryk for- så store følelser. Hernæst ville jeg bede min mand om sammen med mig at tage en snak med hende. Selv om jeg måske nok ville stole på ham, så ville jeg have behov for at høre ham sige fra, mens jeg var der og samtidig høre hendes reaktion. I er et par nu, og du er jo allerede rodet så meget ind i det, som du nærmest kan være. Jeg kan også godt forstå, at du er nervøs for at sige nogle grimme ting til hende, men helt ærligt så kan hun vel heller ikke forvente at få et forstående knus af dig. Hvis du forstår, hvad jeg mener. Held og lykke med den beslutning du træffer og et stort

Fedt for jer at det endte på den måde - det manglede da og¨så bare..

Sikke en god ide med denne tråd-jeg har faktisk lige i dag købt Attraction og Light Blue..mmmm.. de er bare gode.

Er der nogle af jer kreative mennesker, som kan hjælpe mig med et par ideer til en oversigt over gæsternes pladser? Gerne med en kort beskrivelse af hver enkelt person.. Måske i har nogle billeder af, hvordan de så ud?!

Har Trine. Også lige et kram herfra - jeg kan godt se, at det er lidt af et dilemma, men jeg synes, at du skal prioritere ud fra det, som dit hjerte fortæller dig. Dvs at dit farfar følger dig op. Det er din dag, og selv om jeg godt kan forstå din bekymring over for dine plejeforældre, så mener jeg sagtens, at du kan forklare dit valg. Spørgsmålet er måske, om du overhovedet behøver det! De skal jo sidde ved sidden af dig ved bordet. Så mon ikke de godt kan forstå det. Mange knus og tanker fra mig.

Hvad mere skal jeg sige...godt gået Pernille, håber det bliver en succes.

Sikke en dejlig dag du der har haft. Og en knald god ide med de der portrætfotos. Er det nogen, vi må se senere? De "stuerene" af dem selvfølgelig. Hi Hi..Ja jeg følger jo spændt med, hver gang en af jer skal poltes. Det er jo min tur om godt og vel 1 måneds tid. Jeg håber sådan, at de ikke klæder mig ud i alverdens opfindesomme udstyr. Det synes jeg simplethen er for lamt.

Hmmm jeg kan ikke komme ind på siden..nogen der kan hjælpe med hvorfor?

Jeg havde heller ikke haft særligt travlt med at få børn, og det med at holde andres små pus har ikke sagt mig det store. Faktisk syntes jeg nogle gange, at det var en smule ubehageligt at få sådan en lille baby i armene, som var så skrøbelig og som jo heller ikke gjorde så meget andet end at ligge der. Babyer var for mig sødest, når deres forældre holdt dem. Men lige pludselig så skete der altså et eller andet - og så ville je have børn. Min kæreste var med på ideen efter snakken frem og tilbage, og vi gik i gang. I dag er vi forældre til et lille vidunder på 6 måneder, som simplethen er det dejligste, jeg nogensinde er stødt på. Kærligheden til ham vokser hver eneste dag, og jeg er stolt af ham, som kun en mor kan være for sit barn. Men mine følelser voksede nu allerede under graviditeten - når du mærker dit barn bevæge sig rundt/eller sparke for første gang, så vil du sikkert forstå, hvad jeg mener. Så lad være med at sammenligne dine følelser pt med andres - du er dig og har din måde at reagere på. Samtidig må du ikke forvente, at du kan sætte dig ind i den følelse en forælder har, men det skal nok komme. Hvis i beslutter jer for at forsøge, så ønsker jeg jer held og lykke

De er super flotte. Det er dem jeg skal have men måske bare med runde kanter istedet for. Jeg bor i Odense og er på ukig efter hvor jeg kan få den lavet til en rimelig pris. Jeg prøver første gang at få dem lavet i december hvor jeg skal til min farmor 90 år fødselsdag Tak for de godt tips Knus marisen Hej Marisen. Jeg bor også i Odense, så støder du på et godt tilbud mhs til kunstige negle, så må du gerne lige sige til. Mine egne knækker desværre hele tiden. Hilsen Christine

De er super flotte. Det er dem jeg skal have men måske bare med runde kanter istedet for. Jeg bor i Odense og er på ukig efter hvor jeg kan få den lavet til en rimelig pris. Jeg prøver første gang at få dem lavet i december hvor jeg skal til min farmor 90 år fødselsdag Tak for de godt tips Knus marisen Hej Marisen. Jeg bor også i Odense, så støder du på et godt tilbud mhs til kunstige negle, så må du gerne lige sige til. Mine egne knækker desværre hele tiden. Hilsen Christine

Vi byder selv velkommen-hvem af os det bliver, har vi endnu ikke besluttet/blevet enige om. Ingen af os er særligt ville med at "være på", så mon ikke vi trækker beslutningen længst muligt? He he.. Derefter præsenterer vi toastmasteren, og så skal vi bare nyde hinandens - og gæsternes selskab resten af aftenen.

Godt at det har løst sig på denne måde - og, vil jeg lige tilføje, hvor er det flot, at du fandt modet til at fortælle hende, at du var skuffet over hende. Jeg er selv en smule konfliktsky overfor enkelte i min egen familie, så jeg ved, hvor svært, det kan være. Men at have mistet sin stemme er godt nok også en af de mærkværdigste undskyldninger, jeg længe har hørt

Nu er der kun 2 måneder til vores bryllup - min dejlige kærestes og jeg, og jeg glæder mig virkeligt meget..men, men, men.. Men vores dreng som på det tidspunkt er 8 måneder skal passes efter en fælles beslutning, da vi efterhånden begge trænger til at kunne feste med vores familie og venner og ikke tænke på, om jeg har drukket et glas vin for meget, eller om babyalarmen hyler! Beslutningen har jeg det fint med og så alligevel ikke, da det er første gang han skal sove ude. Min fornuft siger mig, at det kan han da sagtens, men det gør mine følelser ikke. Hvad siger i andres erfaringer, hvis nogle af jer selv har stået i lignende situation? Håber i kan følge mine lidt forvirrende tanker

Hmm..ja det er svært at svare på. "Min" blomsterhandler sagde, at prisen på buketter til bryllupper afhænger af årstiden. Dvs om det er sæson for blomsterne, eller om de skal bestilles hjem. Men du skal nok regne med et prisleje mellem 600 og 1000 kr. Det fik jeg ihvertfald at vide, da jeg spurgte.

Jo jeg kender godt følelsen. Jeg var på et tidspunkt kærester med en rigtig sød fyr. Vi var meget glade for hinanden, men pga vores temperamenter kunne vi ikke få det til at fungere. Så vi slog op og kom sammen osv. Nå men efter et år på denne måde blev vi mere eller mindre enige om at stoppe forholdet, trods det at vi stadig elskede hinanden. På lang sigt var der jo heller ingen fremtid i det! Jeg græd og græd i flere uger, og det tog mig lang tid at komme mig psykisk - nok fordi jeg vidste, at han stadig elskede mig. Jeg tænkte på ham gennem årene, men tog ikke kontakt til ham. Så mødte jeg min nuværende kæreste Michael, og han og jeg fandt sammen. Så her for to år siden fik jeg en sms på min mobiltelefon-det var fra min eks!! Mit hjerte holdt næsten op med at slå og fluks var jeg tilbage i de samme gamle følelser. "HVor havde han fået mit nummer fra(hemmeligt) osv".. Jeg følte mig som en, der var utro og havde det rigtigt skidt, men jeg kunne slet ikke lade være med at tænke på eks´en. Tog dog ikke kontakt til ham og glemte det da også igen. Så ville skæbnen, at jeg samme år skulle på Midtfyns Festival og arbejde i en bod. Her mødte jeg ham igen, og han kom hen og hilste på mig. Der opdagede jeg til min store glæde og overraskelse, at jeg intet følte ved synet af ham. Ikke en eneste varm følelse havde jeg. Allerhøjest en glæde på hans vegne over, at det gik ham godt med arbejde og familien. Det var så min historie.

Jeg tror heller ikke, at alderen på det brugte har nogen betydning-personligt har jeg valgt at låne min mors guldkors+matchende ørenringe.