Reaktion

[Skriver 0]

Jeg blev ret overrasket over, hvordan reaktionen var, da jeg sagde til min omgangskreds, at jeg skulle giftes... Når jeg ligesom lagde op til, at jeg havde noget stort at fortælle, var det første folk sagde: Er du gravid??? Når jeg så sagde, at jeg skulle giftes, synes folk, at det var noget endnu større end det at få børn.

Jeg må indrømme, at jeg selvfølgelig synes, at det var MEGA stort, at jeg endelig skulle giftes med min drømmefyr, men det at få børn synes jeg nu, er endnu større....

Min dejlige storesøsters reaktion kunne jeg nu heller ikke helt finde ud af, da vi oplyste om den kommende lykkelige begivenhed. Hun virkede bestemt ikke som om, hun synes, det var noget god ide, selvom hun nu holder meget af min (nu) mand.

Det har så vist sig her efter bryllupet, at det har været hende, der har lavet det meste i forbindelse med vores bryllup. Men kunne nu godt have brugt at hun havde vist mig alt den energi under forberedelserne, da jeg var lidt ked af at hun vidste meget opmærksomhed over for mig....

Hvilke reaktion har I mødt?? Glæder mig til at høre hvad andre har oplevet!

[Guest Figaro]

Da Mike fortalte sin mor at vi skulle giftes var hendes reaktion. "Nu igen? "

-Mike har været gift før og har 2 børn som han ikke har kontakt til på grund af hans ekskone

Men alle andre har kun vist stor glæde... eller min søster har ikke (hun er 14)... hun ville også giftes med Mike

[pernillek80 0]

Inden vi blev gift, var reaktionen delt mellem overraskelse (Tims venner) og et endeligt (mine venner).

[Guest CrazyMissDaisy]

da vi sku giftes var det "hvorfor det? hvad har i så travlt for? i er jo også unge, hvorfor spilde jeres liv?" og videre i den dur

[Tikkitiks 0]

Vi blev mødt med glæde fra alle sider

En sjov historie var da vi fortalte det til Mikkels søstre på 12 og 13 år. Vi havde på forhånd sagt det til Mikkels forældre, men ville se søstrenes reaktion og den fik vi, da vi alle var i sommerhus sammen. Da Mikkel sagde at vi skulle giftes kiggede de straks overpå deres forældre for at se deres reaktion, som om de forventede en sky af vrede?! Derefter begyndte de på deres brudepigeplaner

[Guest Kegly]

Hos os har reaktionen været meget blandet.........vors forældre var da glade for at vi skal giftes, men kunne ikke helt forstå at det skulle være allerede (inden jeg var færdig med studiet)..........men som tiden er gået er de blevet mere og mere glde for vores besluning

Vores venner har KUN udvist STOR glæde...........jeg er den første af venindere der skal giftes, og skole kammerater og alle andre familiemedlemmer har bare været glade og har spurgt ind til både det ene og de andet.............. Så nu glæder vi os ALLESAMMEN til den store dag......

Med den glæde folk har udvist, kan vi (forhåbentligt) kun glæde os til at fortælle om familieforøgelse når den tid kommer..............

[Guest TinaJensen]

De fleste har da været glade på vores vegne! Især vennerne, men fra stort set alle har vi fået følgende

afvide: Nå, det var da også på tide! (Vi har kendt hinanden i 12 år når vi bliver gift!)

Jeg kunne godt ønske mig at alle havde virket lidt mere glade på vores vegne og IKKE kommet med ovennævnte sætning!

Jo klart vi har kendt hinanden i lang tid, og købte hus sammen for 6 år siden. Men min tilkommende har været igang med HD-studie indtil i sommers! (Han friede faktisk under 14 dage efter sidste eksamen!)

Det er som om at folk ikke forstår hvorfor vi har vendtet(studier)!!

[Frøken Smil 2]

Vi har også fået blandede reaktioner.. De fleste har været meget glade på vores vegne, mens andre nærmest har været ligeglade, nogle har syntes, det er for tidligt (vi har været sammen i 6 år!) m.m..

Men vi har valgt at tage det oppefra og ned, VI glæder os helt vildt, og det er det, det handler om

Må jeg udvide denne her tråd lidt og høre, om hvad I har fået af reaktioner mht prisen på brylluppet? Vi har simpelthen valgt at holde prisen for os selv, for nøj, vi har fået mange "halvspidse" bemærkninger, fordi vi regner med, at regningen kommer til at ligge i den dyrere ende...Så derfor holder vi fra nu af prisen hemmelig ;)

Redigeret February 23, 2006 af Frøken Smil

[Guest Lovebear]

Hmmm.. tjaaaee.. folk reagerede ikke på vores forlovelse, som jeg gerne ville have det.. FULD af glæde

Mine forældre: Nå, det var tidligt - jamen I venter vel med at blive gift til om et par år - hvorfor blive gift? I har jo ikke børn endnu - osv osv osv..

Mine venner: Nå, det var tidligt - det er vi da ikke gamle nok til endnu (hallo vi var 24 og 29 da vi blev forlovet)

Christians forældre/familie er faktisk de eneste, der har mødt os med glæde fra starten.. De andre er så kommet hen ad vejen..

Heldigvis fik vi vores drømmebryllup og alle var glade - så det har lige reddet de fleste på målstregen ;)

Men spøg til side - jeg var faktisk ret ked af, at min mor og mine veninder ikke rigtig virkede interesserede.. de spurgte ikke rigtig ind til det.. og jeg var træt af, at det hele tiden skulle være mig der bare øøøste ud af min glæde, når de ikke rigtig gav noget tilbage.. i starten i hvert fald :banned: Til sidst var min mor jo ellevild heldigvis og mine veninder glædede sig rigtig meget..

Redigeret February 23, 2006 af Lovebear

[pernille25 0]

Vi har også kun mødt glæde og smil hele vejen rundt :carrot: Så det er jo bare dejligt at alle glæder sig til vores bryllup

Pernille

[Sessi 2]

Vi har også fået blandede reaktioner.. De fleste har været meget glade på vores vegne, mens andre nærmest har været ligeglade, nogle har syntes, det er for tidligt (vi har været sammen i 6 år!) m.m..

Men vi har valgt at tage det oppefra og ned, VI glæder os helt vildt, og det er det, det handler om

100% sådan var vi også oplevet det, sådan er det nok. Mange har syntes det er tidligt (vi er 23 og 24) og derfor lavet det gå udover den gode reaktion. Faktisk var der en der spurgte om jeg var indre missions. Og en har spurgt om det var arrangeret. (Folk fra skolen, som ikke kendte mig) Hvad bilder folk sig ind? Men jeg griner nu af det. Jeg blev så træt af det på et tidspunkt, da jeg havde fortalt at jeg skulle giftes, der var en der sagde "hvorfor?" hvortil jeg svarede med et smil i øjnene "Fordi vi går ind for nul sex før ægteskabet og jeg trænger bare til et godt skrald!" Han kunne derefter godt se, at det måske var et dumt spørgsmål.

[270805 1]

"Det var da godt nok på tide."

[Librian 3]

Jeg var ret meget oppe og køre over det ja, tænk en gang

Og lige meget hvem jeg fortalte det til, så var de bare ikke lige så excited som mig Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men jeg tror måske ikke det var den helt store overraskelse for vi havde trods alt været sammen i 5½ år.

Det passer ikke helt, for min ene veninde var næsten lige så excited som mig

[rinaldo 0]

meget blandede reaktioner.

Mor: Nu skal de far ikke følge dig op vel??? (de er skilt og opfører sig grimt)

Hun har endnu ikke sagt tillykke til os.

Søskende: glæder sig meget

Far: Jeg holder ingen tale og bagefter blev han bare så stolt af mig. (Vil gerne følge mig op)

Fars kone: har været helt fantastisk og støttet hele planlægningen og glæder sig helt vildt.

Sviger mor og far. begyndte at græde af lykke og støtter og glæder sig.

veninderne glæder sig til at trække i det store skrud og alle gør sig helt vildt umage.

k´s venner er blandede: fra ligeglade og kommer ikke til at være helt oppe i skyerne over de skal holde polterabend for første gang.

Rinaldo

[Guest A-M]

Vi har vist mødt glæde hele vejen rundt, men jeg mener nu at de blev endnu mere glade og spændte da vi fortalte at vi ventede vores lille datter. Jeg tror at alle er blevet glade på vores vegne, har egnetlig ikke rigtig tænkt over hvordan andre har reageret.

Anne

[sannebj 1]

Vi har også mødt glæde hele vejen rundt, Alle synes Kim er helt perfekt for mig, så de bliver ved at sige: " Du kunne nu heller ikke finde dig en bedre mand!" det er rigtig dejligt!

Min mors excitement kom nu lidt sent, men tror hun havde svært ved at forholde sig til at det først var om halvandet år hehe

Nu hvor det er tættere på går hun helt amok, men lader mig samtidig vide at det er MIT bryllup, så hun vil ikke presse noget ned over mit hovede.

Alle folk glæder sig og er rigtig glade på vores vegne, så det er dejligt!!!!

:carrot:

[Guest Bettina.J]

Min mor blev SÅ glad at hun begyndte at græde..(den samme gjorde hun begge gange jeg blev gravid)..så det var rigtig dejligt at fortælle hende det...

MEN....SÅ er der min svigermor... ....

Vi fortalte at vi havde noget at vi skulle forltælle..hun sagde straks..i skal vel ikke have flere børn..? ..Øhh nej ,men vi skal giftes...!

Nåh,er så det eneste hun svare ..hvorpå hun kigger på Martin(min kommende mand)og siger.."nu er det vel ikke noget du er blevet tvunget til..! ... Behøves jeg at forklare hvordan mit humør var resten af dagen... Dumme kvindemenneske...

Redigeret February 24, 2006 af Bettina.J

[Guest Ninkaninus2000]

begge hold forældre troede vi skulle fortælle at vi skulle have en baby, så det blev sådan lidt nå, vi troede.., tillykke.

Siden har de været meget interesseret. Min far havde faktisk klippet en anonnce til en sydame ud af avisen, så jeg kunne få lagt min kjole op Det synes jeg var lidt sjovt at han tænkte på det.

Min bror har været meget interesseret og spurgt meget til hvordan og hvorledes det skulle foregå.

Med hensyn til prisen siger vi det hvis folk spørg og så må de mene hvad de vil. vi har budgeteret med kr. 50.000 mine forældre synes det er mange penge, men det koster jo altså altsammen.

Redigeret February 24, 2006 af Ninkaninus2000

[ti40 0]

Vi fortalte det i november til mine forældre en aften hvor vi havde holdt fødselsdag for vor 5 årige søn, og de var de eneste tilbage. De blev meget glade og fulde...min far og Steen tømte flasken med cognac og min mor og mig rødvin.

Efterfølgende har mor dog ikke interesseret sig så meget for det som jeg ønskede... men jeg tror bare at hun synes at der er lang tid til.

Min svigerforældre fik det først at vide noget senere og deres reaktion er nok mere: Jamen har I råd til det? Og lidt i dur med at det er mig der VIL giftes og at deres søn er gået med det for husfreds skyld. Ingen af deres 3 børn er gift, men bor bare sammen med en. Ret uromatiske. Men nu løser det lidt op og min svigermor spørger en smule til det. Jeg har bare besluttet at holde lav profil i forhold til at snakke om det hele tiden.

Min søster er nok den der er mest bryllupsfixeret. Gudskelov for det.

Vores venner er også lidt lunkne... igår var jeg til pigeaften med 6 veninder. Ingen spørgsmål om bryllup overhovedet!

Tina

[Sidy 1]

Jeg hiver lige tråden op.

Er faktisk lidt rystet over de negative reaktioner nogle af jer har fået. Hvad bilder folk sig egentligt ind???

[Kalland 0]

Hmmm.. Tror jeg har fået lidt blandede kommentarer... Men de eneste om at vi er hurtige dem har jeg selv smidt ud med det samme så var det jo lige som lagt på plads *SS* THomas's familie har ikke sagt hverken tillykke eller vist nogen interesse og det ved jeg går thomas på... Min familie har sagt tillykke og de glæder sig til det og tager del i det hele, mine veninder glæder sig til at skulle deltage og min kære søster første kommentarer var.. Så skal jeg være brudepige ik???!!!!! Jo da... Aaaaaiiiiiiiiii så har jeg de fedeste ideer til din polterabend og det var så lige som det *GG* Så synes vi har været heldige, men for fanden hvor ville jeg ønske for thomas at hans familie tog mere del i hans glæde for det er virkelig noget der betyder noget for ham *SS*

[JannieE 0]

Vi har også fået ret blandede reaktioner. Heldigvis er de fleste blevet glade på vores vegne og især min tætteste veninde er gået helt i selvsving over det. Min fars reaktion var 'nå det var da dejligt.Så må vi håbe det bliver til noget.' Og min mor kom med en rigtig skøn kommentar et par uger efter det var gået op for hende at vi rent faktisk mener det: 'Ja, det kunne jo være sjovt hvis du ikke dukkede op i kirken, hvad ville han så gøre?' Blev rigtig ked af det, for jeg følte, og føler til tider stadig, at hun er imod det. Min far er dog begyndt at gå ret meget op i det og spørger tit til hvordan det gør med planlægningen og om vi har styr på det hele. Min mor har hjulpet med invitationer og derudover skal jeg selv konstant tage emnet op. Hun har mere travlt med deres sommerferie....

Min ene søster og mine niecer (som er 20-25) er også vildt interesserede og glæder sig til de skal i det store skrud.

Eriks far sagde bare 'Det er da skønt, men jeg betaler altså ikke denne gang.' Erik har jo været gift før.... Eriks mor som er rimelig ny i vores liv fik beskeden diskret til hans søsters 30 års fødselsdag. Hun rejste sig og råbte ud til forsamlingen 'Erik og Jannie skal giftes til næste sommer!' Det var sidste år i maj. Alle hans nye søskende sagde tillykke og hans brors kæreste sagde 'Ei, hvor er det fedt! Så skal vi til bryllup!' Så det var super skønt at opleve at de alle blev rigtig glade og der blev skålet for det mange gange den aften.

[arno 1]

Hmm... Ja mine forældre har vist stadigvæk ikke HELT "tilgivet" mig at jeg valgte at gifte mig med min mand, men de har da accepteret det.

Fik direkte at vide af min mor, at hun altså ikke var videre vild med mit valg, og at jeg kunne gøre MEGET bedre end ham jeg havde fundet. Hun kunne ikke forstå at vi "havde så travlt" (blev gift præcis 19 måneder efter vi mødte hinanden første gang - lærte hinanden at kende via internettet, og der går tingene jo ligesom en del hurtigere, men det forstod hun ikke). Og hun deltog da lidt i planlægningen, men var absolut ikke overstrømmende interesseret. Min far holdt sig i baggrunden, og virkede lettere uinteresseret på selve dagen - havde bl.a. ikke skrevet nogen tale, selvom han ellers er den som SPYTTER taler og sange ud til Gud og hver mand til alle fester vi er til. Og mine forældre "havde ikke tid" til at hjælpe med at dække bord dagen før vi skulle holde festen - PLUS min mor "havde ikke tid" til at komme og hjælpe mig i tøjet (jeg overnattede hos en rigtig dejlig veninde fordi min mor mente at jeg "sagtens kunne sove i stuen fordi hun ellers ikke lige kunne overskue det med alle de gæster"...

Mja... Det lyder nok værre end det var, og nu har de vist accepteret mit valg. Men min mor er stadigvæk ikke lykkelig på mine vegne.

Vennerne var VILDE med at vi skulle giftes!! Men er kommet frem til at grunden til at de var vilde, og min familie ikke var det er/var, at mine venner har mødt Dan forholdsvis mange gange, og mine forældre har stort set aldrig været sammen med Dan. Vi bor i Silkeborg - de i Grenaa. Og de kan BARE ikke flytte R... hertil for at besøge os. Det skal altid være den anden vej. De har bil (ja faktisk TO!) - vi har ingen bil. Tror at de ville have det lidt anderledes hvis de kendte Dan.

Vennerne siger: "Dan er noget af det bedste der er sket for dig!!" - og familien: "Du kunne ha' fundet et bedre parti".

[Guest Signe Opstrup]

vores forældre, søskende og venner var vilde - synes vist bare at det var da på tide.

SIGNE

[Mtune 1]

Tjaaa... Hvis vi ser bort fra mine forældre så er alle rigtig glade på vores vegne, min familie var ved at falde på halen af begejstring da de fik det af vide (deværre den dag min farmor var død, men så var det da noget glædeligt i det sørgelige).

Mine forældre har mere eller mindre i 5 år sagt at de ikke ville komme den dag jeg skulle giftes hvis det blev i apostolsk kirke (længe før jeg begyndte at komme sammen med David). Nu hvor vi har fået sat en dato på begynder de så at stille alle mulige krav til hvem vi ikke må inviterer, bla min søster, hendes mor og stedfar og min mors søskende ogt hvis vi invitere dem så kommer de ikke.

Dog har de ingen ret til at blande sig i vores bryllup, de får ikke lov at ligge så meget som en krone i brylluppet, det er der ingen der gør vi skal nok selv betale uanset hvad det kommer til at koste.

Ja det er lidt en træls situation at stå i og det har kostet søvnløse nætter, men jeg er kommet frem til hvad jeg gør når og hvis de ikke kommer..

Knuz Mia