Juridiske papirer

[Guest Poulsby]

Så er snakken igen faldet på om der i forbindelse med vores vielse skal laves juridiske dokumenter.

I får historien - og så må vi se hvor mange som læser det hele.

Det hele starter med, at det hus vi bor i nu, er et hus, som min nuværende kæreste/forlovede selv har købt og istandsat (købt før han mødte mig, istandsat da vi havde mødt hinanden). Vi blev allerede i starten af vores forhold enige om, at skulle vi engang giftes, så skulle vi have et hus, som var vores og ikke hans...ellers skulle jeg skrives på skødet for hans hus og det ville han ikke. Derfor bød vi på en grund, som vi glædeligt fik og nu er ved at bygge på. Men der vil være en friværdi når vi sælger hans hus (som stadig skal "skydes" i det nye hus)....og det er der "problemet" eller udfordingen opstår - for det er mange penge. Og den ville have i starten have lavet et 100% særeje på.

Denne situation vil kun opstå hvis vi bliver skilt og vi så skal sælge det nybyggede hus.

Han har før oplevet at en ekskæreste er rendt med nogle af hans penge, da de solgte en lejlighed - og det er han en smule bitter over og vil ikke opleve dette igen. Til at starte med var jeg en smule imod alt dette skriveri - for gifter vi, jamen så er det for at dele...alt. Og det var faktisk noget jeg blev meget ked af det over og var enormt såret i et stykke tid. Men på den anden side skulle det heller ikke hindre, at jeg kunne spendere resten af livet med ham - for det er det jeg vil!!!

Jeg skriver jo heller ikke de timer op, som jeg har gjort rent i hans hus - og jeg betaler jo også husleje til ham i dag - så har jeg jo tabt de penge.

Men han tænkte sig om og blev enig med sig selv om at vi droppede det med særeje. Men der var jeg kommet på andre tanker - og sagde, at vi kunne lave noget med, at særejet blev på x antal procent af friværdien. Vi gik ihvertfald til en advokat og fik råd...men så melder der sig en masse andre spørgsmål.

For hvad med hver parts pensioner? Som nu ikke længere er fælleseje, men hver parts særeje? For vi kvinder bøder jo med manglende ancinitet under barsel og en løn som ikke altid er ligeså høj som mandens.....

Til hele den historie hører, at jeg tror, at denne ting er plantet i hans hoved af hans forældre...som har særeje på noget så underligt, som en erstatning hans mor engang har fået!

Hvad gør I?

Historien er endnu længere end her...svær at forklare.

Håber, at I kan hjælpe..for det nager mig ofte!

Hilsner

Tinne

P.S. Han er ikke selvstændig, så jeg det ville aldrig komme til at påvirke hans levebrød!

[Xzenia 1]

Hejsa

Jeg ved ikke helt om jeg kan råde dig. Jeg er selv nygift. Vi har ikke særeje, og hvis særeje var kommet på tal, så var vi kort og godt ikke blevet gift. Min mands pension er bedre end min. Fred være med det. Bliver vi gamle sammen, så ved jeg han ikke gider at jeg skal skrabe til dagen og vejen. Bliver vi skilt så er pensionen hans - sådan er det. Dog vil der under ingen omstændigheder komme på tal at jeg går på barsel, mens han kan "skovle" sin pension ind. En barsel - for mit vedkommende - ville være betinget af at han kompenserer for min "tabte" pension i perioden. Visa versa vil jeg også gerne kompensere ham, skulle han lide "tab" pga. vore dispositioner/valg i fremtiden. Her mener jeg derfor at I to har mulighed for at lave indbyrdes aftaler, der gør at det ikke er dig der rammes så hårdt i forb. m. en barsel, men at I derimod deles om det økonomiske tab.

Mht. din mands hus - så forstår jeg godt hans problematik, men det er penge som han sandsynligvis er kommet sovende til. Dvs. penge han har - i mursten - pga. de senere års boligprisstigninger. Derfor synes jeg nok ikke det er særlig vigtigt at de penge sikres i hoved og røv - ved særeje.

Min mand har en andel i et familiefirma. Firmaet har hans forældre bygget op. Hans forældre har for lang tid siden fået lavet en særejeordning for hans andel, der betyder at bliver vi skilt, så går den del ikke ind i bodelingen, men skulle han dø inden jeg selv, så indgår det i fællesejet. Det hedder skilsmissesæreje. I kunne eventuelt lave sådan en aftale

Kh Xzenia

[MamaTux 0]

Hmmm det er svært når det kommer til penge, dit og mit, hvem smed hvad og sådan noget.

Herhjemme har det altid været kæresten der hev pengene hjem mens jeg har bidraget med noget andet :-) Det er også hans skyld at vi har haft råd til at købe lejlighed og sådan nogle ting. (Og da vi købte ny bil solgte vi hans gamle og brugte pengene fra den til udbetalingen på den nye). Og ja snakken er også faldet på særeje og sådan nogle ting, men vi er begge enige om at det er i medgang og modgang det her ægteskab.

Mht pension - tjaaa jeg har ingen opsparing (fordi jeg bare ikke har fået fingeren ud) så det vil da være meget smart for mig lige at dele hans men fair? Nej det synes jeg faktisk ikke.

- Gitte

[JannieD 0]

Vi har både særeje (skilsmissesæreje) og testamente.

Da vi har et I/S selskab er det jo ikke kun min mand der bliver "taberen" hvis vi en dag skal skilles. Det er dog lavet sådan at i de første 5 år af vores ægteskab er det 100% særeje. Herefter bliver den nedskrevet sådan så når vi har sølvbryllup så har vi fælleseje.

Testamentet er lavet så vi kan sikre hinanden mht arv. Hvis der skulle ske min mand noget, har jeg kun krav på hus, pension osv hvis han har testamenteret det til mig, hvilket er gjort.

Mit råd vil være tag en snak med en advokat, der er så mange love og paragraffer som vi ikke har forstand på. Og jeg er kun glad for vi gjorde det. Vi ved jo hvem der skal ha hvad i tilfælde af dødsfald. Vi har endda bestemt hvem der skal ha vores børn, hvis der sker os begge noget. Det er da ikke rart mens det står på, vi diskuterede meget om hvordan og hvorledes, men vi har idag en god aftale.

Håber du kan bruge det til noget. Og det er jo først i en skilsmisse, at vi bliver ondskabsfulde. I kærlighed, kan vi sagtens sige at så ond vil jeg ikke være, men når man først bliver såret, så gælder alle kneb.

Knus

JannieD

[AnitaHjære 1]

hmm den er svær, men alligevel ikke.. jeg har det sådan at når man bliver gift så er det for altid og fordi man tror på det er for evigt uanset hvad man hr oplevet før.

Vi solgt vores rækkehus foret år siden, det var kun min kæreste der stod på skødet, da jeg var på su. da vi købte det, men jeg betalte stort set halvdelen af den alm. husleje efter fælles aftale. Da vi så solgte fik vilidt over en halv mill. med ud. så begyndte min kæreste at snakke om særeje på de penge. jeg fortalte ham, at hvis han gjorde det så ville det være slut mellem os. da jeg jo også har lagt penge og energi i det hus. og selvo man ikke har betalt alt med penge, så har man jo gjort sit på en anden måde. Han blev blevet rådet af en vi begge kender, hvor hans kone får ca. 50.000 fraskrevet på hans særeje for hvert år de er gift. Personligt synes jeg det er at købe sin ægtefælle, og det ville jeg aldrig være med til. Så det endte med at min kæreste kom med en stor undskyldning, og vi har aldrig nævnt det igen. Pengene er nu brugt sådan at vi har betalt vores bil og camping vogn ud, brylluppet bliver betalt med de penge, og resten går til vores nye hus.

men det er jo et spørgsmål om hvad du selv synes er fair. og hvad du kan leve med. det er en af de ting hvor man hurtigt kan blive uvenner, for hvad der er rigtigt for nogle, er ikke rigtigt for andre..

held og lykke med det.

knus Anita

[Guest Lykkelig med Jørn]

Så er snakken igen faldet på om der i forbindelse med vores vielse skal laves juridiske dokumenter.

I får historien - og så må vi se hvor mange som læser det hele.

Det hele starter med, at det hus vi bor i nu, er et hus, som min nuværende kæreste/forlovede selv har købt og istandsat (købt før han mødte mig, istandsat da vi havde mødt hinanden). Vi blev allerede i starten af vores forhold enige om, at skulle vi engang giftes, så skulle vi have et hus, som var vores og ikke hans...ellers skulle jeg skrives på skødet for hans hus og det ville han ikke. Derfor bød vi på en grund, som vi glædeligt fik og nu er ved at bygge på. Men der vil være en friværdi når vi sælger hans hus (som stadig skal "skydes" i det nye hus)....og det er der "problemet" eller udfordingen opstår - for det er mange penge. Og den ville have i starten have lavet et 100% særeje på.

Denne situation vil kun opstå hvis vi bliver skilt og vi så skal sælge det nybyggede hus.

Han har før oplevet at en ekskæreste er rendt med nogle af hans penge, da de solgte en lejlighed - og det er han en smule bitter over og vil ikke opleve dette igen. Til at starte med var jeg en smule imod alt dette skriveri - for gifter vi, jamen så er det for at dele...alt. Og det var faktisk noget jeg blev meget ked af det over og var enormt såret i et stykke tid. Men på den anden side skulle det heller ikke hindre, at jeg kunne spendere resten af livet med ham - for det er det jeg vil!!!

Jeg skriver jo heller ikke de timer op, som jeg har gjort rent i hans hus - og jeg betaler jo også husleje til ham i dag - så har jeg jo tabt de penge.

Men han tænkte sig om og blev enig med sig selv om at vi droppede det med særeje. Men der var jeg kommet på andre tanker - og sagde, at vi kunne lave noget med, at særejet blev på x antal procent af friværdien. Vi gik ihvertfald til en advokat og fik råd...men så melder der sig en masse andre spørgsmål.

For hvad med hver parts pensioner? Som nu ikke længere er fælleseje, men hver parts særeje? For vi kvinder bøder jo med manglende ancinitet under barsel og en løn som ikke altid er ligeså høj som mandens.....

Til hele den historie hører, at jeg tror, at denne ting er plantet i hans hoved af hans forældre...som har særeje på noget så underligt, som en erstatning hans mor engang har fået!

Hvad gør I?

Historien er endnu længere end her...svær at forklare.

Håber, at I kan hjælpe..for det nager mig ofte!

Hilsner

Tinne

P.S. Han er ikke selvstændig, så jeg det ville aldrig komme til at påvirke hans levebrød!

Hej Tinne

Det er selvfølgelig en særlig situation. Kan dog fortælle at ved skilsmisse vil du kunne kræve kompensation for husleje, hvis du har betalt det i mere end 5 år og huset er blevet mere værd.

Vi er selv i den situation, at min forlovede har et særbarn, hvorfor vi er nødt til at lave ægtepagt med kombinationssæreje, således at jeg sikres mest muligt skulle min mand gå bort, og hvis jeg går bort først skal han kunne sidde i hus og hjem, men stadigvæk skal det der svarer til arven efter mig gå til vores fælles børn.

Vi har kombineret dette med skilsmissesæreje. Men jeg har selvfølgelig også bet gratis hos min forlovede de sidste mange måneder og han betaler hele brylluppet (jeg er studerende indtil september). Men vi har selvfølgelig også talt om det, eftersom vi begge er jurister er det jo også intyeressant.

En anden ting du skal tænke på er pensionen, Den deles ikke længere ved skilsmisse, men endvidere er mange af de pensionsordninger som mænd opretter heller ikke nogen der kan deles efetr loven. Derfor, hvis det hele skal sættes på spidsen, så må du få en klausul med om, eller aftale, at han indbetaler til din pensionsordning, når du evt. er på barsel, eller hvis du bruger mere tid i hjemmet og evt. ikke tjener så meget.

Endvidere kan i lave "kompensations"-klausuler, således at jo længere i har været gift - desto meer vil du forholdsmæssigt få ved skilsmisse.

Det er en svær situation, du kan læse lidt om det på advokatsamfundets-hjemmeside og endvidere har Ret & Råd advokaterne løbende gratis aftenmøder/kurser over hele landet vedr. ægtepagt og testamenter.

Knus Mette

[Rosen 11]

Kan I ikke lave en samejeoverenskomst om at han er fx 200.000 "foran" i prioritet hvis I skulle splitte op? Alternativt kunne den friværdi der bliver, blive sat ind på en særlig opsparing, så I starter på en helt frisk. Denne opsparing kunne fx blive "låst" som børneopsparing til de børn der kommer.

[tineand 0]

Der er ingen der kommer tomhændet til et forhold. Nogle har penge, hus. Nogle har lykke, glæde, og nogle har negative ting som en knækket sjæl eller gæld. '

Hvad du end kommer med, skal det indgå i forholdet.

Et ægteskab handler i bund og grund om, at man vil være sammen resten af livet..... og derved dit er mit.

Min kommende mand kom med en arv til forholdet. Denne arv er nu investeret i vores lejligehed og derved vores fremtid. Jeg ville blive ekstremt ked af det, hvis han ville sikre lejligeheden, til "hvis nu det går galt". Jeg ved godt, at jeg kan tenderer til naiv, men et bryllup GÅR jo ikke galt. Ikke i min lille verden, og hvis man allerede fra starten tager højde for at det kan gå galt... ja ¨så er det vel næsten dødsdømt.

Jeg ved godt, at jeg er hård, og at jeg har mange statistikker imod mig. Men jeg er stor fortaler for kærlighed, og for at gå ekstreme længder for at få mit ægteskab til at fungere. Jeg ved at nogle har bedst ved at blive skilt. MEN helt ærligt, folk bliver skilt, fordi der er fundet et pornoblad mellem madresserne, eller at "gnisten er forsvundet". Det er bare ikke godt nok! Hvis gnisten mangler, så tag fjorten dage til Thailand og nyd lidt god romantik.

Det jeg prøver at sige er, at vi skal kæmpe lidt mere for de lykkelige ægteskaber, og det mener jeg ikke man gør, ved at dødsdømme det fra starten. Drop ægtepagter med mindre der er børn eller firmaer inde i billedet. Jeg vil vove at postulere, at det giver flere problemer for din kære kommende mand end pengene er værd. Det vil jo altid kunne fungere som et afgørende ES ved hvert skænderi (sådan er vi kvinder jo).

Mit råd er: Lav en god, romantisk middag til din mand, hvor I kan snakke tingene ud. Hvad I end gør, skal I være 100% enigen inden i siger JA!

[Guest Poulsby]

I er bare så søde....det var rigtig gode råd og jeg har nu fået det hele lidt mere på plads.

Tror sagtens, at vi kan blive enige...ingen af os ønsker jo, at den anden skal blive snydt!

Endnu en gang 1000 tak tøser!

Tinne

[Guest Nina-pigen]

Puh, ja de juridiske spekulationer i forbindelse med bryllup er bestemt ikke at undervurdere, selvom det ikke umiddelbart er det, som vi tænker mest på.

Vores planer er umiddelbart ikke at lave dokumenter på særeje eller andet. I forbindelse med, at vi købte den lejlighed, som vi bor i nu, fik vi lavet en samejeoverenskomst, hvor en del af punkterne går ud ved indgåelse af ægteskab og en del forbliver. I forbindelse med køb af vores nuværende lejlighed skød jeg en del flere penge ind som udbetaling end min kæreste - han havde tidligere en andelsejlighed og jeg havde en ejerlejlighed - derfor havde jeg en større friværdi ved salg. Der blev i samejeoverenskomsten ført ind, at i forbindelse med salg, skal jeg forlods lige deling af overskudet have x antal kr. svarende til den del, som jeg lagde ekstra.

Som udgangspunkt mener jeg, at man ved større differencer i den personlige formue gør klogt i at oprette særeje for den pågældende del. Det er rigtigt, at man selvfølgelig gifter sig for at blive sammen, men særejet træder jo også først i funktion i det øjeblik, at det skulle blive relevant med skilsmisse. På den anden side, så mener jeg absolut også, at du skal have kompensation for, hvis du har betalt husleje til hans hus - på den måde, har du jo været med til at afdrage på hans gæld. Så hvis regnskabet skal gøres op, så skal din del af huslejen fratrækkes hans friværdi, ellers snyder du dig selv. Skal han have ret til fuldt særeje, så skulle han også ha' stået for den fulde husleje.

Så mit bedste råd vil være at få snakket det hele godt igennem med alle fordele og ulemper. Det er en lidt underdlig samtale, da det hele jo tager som udgangspunkt at I ikke bliver sammen. Og så frem med regnemaksinen og få beregnet, hvor stort et beløb der reelt er tale om, at din kæreste vil skulle have særeje for og så må I tage stilling ud fra det. - Du skal i hvert fald ikke snyde dig selv, når du har betalt til nedbringelse af hans gæld, men på den anden side, hvis der er tale om rigtig mange penge, så er det vel også fair, at han sikre sig, hvis I skulle gå fra hinanden - eller den ene af jer - gud forbyde det - skulle gå hen og dø.

Rigtig god weekend.

Nina-pigen

[diskobil 357]

Mht. din mands hus - så forstår jeg godt hans problematik, men det er penge som han sandsynligvis er kommet sovende til. Dvs. penge han har - i mursten - pga. de senere års boligprisstigninger. Derfor synes jeg nok ikke det er særlig vigtigt at de penge sikres i hoved og røv - ved særeje.

Kh Xzenia

Hvorfor egentlig ikke. De penge er vel lige så gode som hårdt optjente penge. Til gengæld er det vel ikke sådan at han har boet alene i huset i de senere år. Du har vel også boet der og bidraget til det. Enten direkte ved betaling eller indirekte ved at betale nogle andre udgifter som gjorde at han kunne betale på huset. Det er ikke meget mere end 3-4 år siden at det store ryk skete.

Hvis han vil have særeje for denne værdistigning mener jeg I skal lave et estimat og sætte en værdi på huset dengang du flyttede ind. Det er så hans værdistigning. Den fremtidige værdistigning er du så også med i.

Om man bør have særeje eller ej afhænger for mig at se af om man er "ens" økonomisk når man bliver gift, eller var det da man flyttede sammen. To ægtefæller der ejer det samme eller slet ikke ejer noget når de bliver gift behøver efter min opfattelse ikke at have særeje, men ofte er det en god ide at have en advokat med på banen. Hvis I vidste hvad mangl. aftaler m.v. kan føre til af "slagsmål". Det ser man af og til som rådgiver.

[Guest Poulsby]

Endnu en gang tak for alle Jeres råd....emnet er til løbende debat, men det er bare så svært!

For på den ene side kan jeg godt forstå, at han vil sikre, at han ikke ender i den situation, som han endte i med hans ekskæreste, på den anden side er ægteskab for mig et symbol på, at man vil dele alt med hinanden...og så kan det godt være, at jeg er smånaiv!!!

Man oplever vel ikke ret mange forhold i dag, hvor mand og kone bidrager med lige meget....

Jeg ved ikke hvad vi gør....vil bare gerne have det lukket snart!

Tinne