Gitte & Jonas Bryllup maj 2008

[gitlan 0]

Aj undskyld, ved godt det ikke er sjovt, men du skal da vist forbydes adgang til at kigge flere kjoler

Det sagde min kæreste også! Men det er altså svært, især når BK er nede!

[gitlan 0]

Søde pus - glem de kjoler ;) den du har fundet er så smuk til dig ;)

Du har ret - krisen er afblæst - koncentrerer mig om noget andet. Vil i stedet fortælle hvordan vi blev kærester...

[gitlan 0]

Sådan blev jeg kæreste med Jonas

Jeg arbejder på kontor og i oktober 2004 startede jeg på nyt job - samme sted som Jonas. Han er håndværker, men havde tit arbejdsmæssige opgaver i nærheden af mit kontor. Jeg vidste, at han havde noget kørende med en af mine kollegaer, så jeg tænkte ikke i kæresterækker. På det tidspunkt havde jeg var single i en del år, efter at have brændt nallerne på nogle knap så heldige fyre.

Til julefrokosten i december snakkede vi kort sammen - jeg kan huske, at jeg tænkte, at min kollega, der flirtede med ham var heldig, for han var da en sød fyr. Ret hurtigt efter julefrosten stoppede min kollega og Jonas' flirt. Men der havde jeg til gengæld fået gang i 2 - 3 småflirte rundt omkring på arbejdspladsen (som er stor - 3000 ansatte) ... Så jeg morede mig egetlig glimrende som single!

I foråret 2005 begyndte vi at maile sammen om stort og småt. Jeg synes, det var meget hyggeligt, men han var altså ikke den eneste, jeg mailede med . Jeg blev ved med at holde ham hen, når han inviterede mig ud... Indtil en dag, jeg kiggede ud af mit vindue og opdagde at han jo egentlig havde nogle meget søde krøller... Jeg sætter lige et billede ind:

[gitlan 0]

Vores første date gik til Lynge Drive inn bio, hvor vi så "Superman Returns" i stormende regnvejr. Det var smadder hyggeligt, vi sad i bilen og hyggede med popkorn, frugt og et glas vin. Vi så ikke særlig meget af filmen, for vi havde smadder travlt med at snakke. Vi snakkede om stort og småt, også nogle alvorlige emner, såsom hans fars kræftsygdom (som han døde af et halvt år efter). Og så kyssede vi da også lidt.

Da han kørte mig hjem, kan jeg huske, at jeg ikke ville have aftenen til at slutte...

Alligevel holdt jeg ham hen i 3 uger inden vores næste date. Set i bakspejlet tror jeg, at jeg blev bange. Jeg havde som tidligere nævnt haft nogle dårlige erfaringer med min ekskærester.

Men efter de 3 uger tog jeg initiativet og inviterede ham i tivoli. Og derfra gik det stærkt. Vi kunne ikke undvære hinanden, så vi flyttede lynhurtigt sammen hos ham - jeg beholdt dog min lejlighed det første år. Idag bor vi i vores fælles lejlighed, som vi flyttede ind i for 14 måneder siden.

[gitlan 0]

Tiden efter vi blev kærester har ikke altid været en dans på roser.

Vi begyndte at date i august 2005 i min sommerferie. Da jeg kom tilbage fra ferie spurgte min chef mig, hvad jeg havde lavet i min ferie. "Set en del til Jonas" svarede jeg bl.a. Og så blev hun stiktosset!

Det viste sig at hun havde en uskreven regel om at hendes nærmeste medarbejdere ikke måtte have kærester ude blandt "folket." Derudover var hun kendt for, at behandle sine ansatte pænt det første stykke tid, for derefter at se sig virkelig vred på dem. Og nu var turen kommet til mig. I den følgende tid råbte hun af mig, ignorede mig, bad mig vælge mellem Jonas og hende, truede mig mm. Min fagforening var desværre ikke den store hjælp, og der gik nogle måneder inden jeg fandt et nyt job. Under hele forløbet var Jonas en stor støtte. Han lyttede, holdt om mig - og rasede på hende den dumme kælling, der gjorde hans kæreste ked af det. Det har jeg aldrig prøvet før....

Samtidig med at jeg fik nyt job (januar 2006) fik vi at vide, at Jonas' far ikke ville overleve sin kræftsygdom. De næste måneder var hårde; hver gang man besøgte faderen, havde han fået det dårligere. Til sidst vejede han ca. 40 kilo og lå bevidstløs i en hospitalsseng i stuen. Han døde som 59-årig den 26. marts 2006. Så var det min tur til at støtte Jonas efter bedste evne.

[gitlan 0]

Jonas er enebarn og hans mor var selvfølgelig meget ked af faderens sygdom og død. Desværre blev hun også vred og irrationel og det gik tit ud over Jonas. På faderens dødsleje vendte hun sig om - efter at have tørret tårerne af kinden - og sagde: "Du er da egentlig blevet temmelig tyk, Jonas".

Jonas og jeg fik også tit at vide, at vi ikke hjalp hende nok. En urimelig kommentar for Jonas havde jo også selv mistet, og han hjalp hende temmelig ofte med stort og småt. Til sidst tog vi en dyb indånding, når vi kunne se, at det var hende der ringede... Og overvejede om vi var i humør til hende! Vi overlevede ved at planlægge noget sjovt/hyggeligt kun for os to hver gang bølgerne gik højt.

[gitlan 0]

Min familie kan imidlertid også give høj søgang...

For 2 år siden inviterede min søster til familiejul hjemme hos hende, hendes mand og børn. Hun inviterede min mor, far, moster og mormor og sin mands familie. Men hun inviterede ikke mig.

Min far og jeg afbrød kontakten for snart 5 år siden pga. utallige konflikter, men mærkeligt nok har vi godt kunne foredele familiesammenkomster imellem os. "Du tager til den fødselsdag, jeg tager til det bryllup." Denne fordeling er sket via min mor, der er stadig er gift med min far. I vores familie plejer man så at invitere os begge, og så finder vi selv ud af hvad vi gør.

Men ikke til den jul for 2 år siden. Der traf min søster valget, og det blev jeg temmelig ked af. Jonas trøstede mig og vi aftalte at tage ud og rejse næste år - denne jul er vi hos hans familie. Til den juleaften for 2 år siden tog vi ud til min faster og onkel, der i nogen grad har fungeret som mine reserveforældre siden bruddet med min far.

[gitlan 0]

Det her er jo en sørgelig omgang (det er også derfor jeg ikke lagde denne beretning i starten af bryllupsplanlægningstråden - det kunne skræmme folk væk....). For der er mere. Desværre.

For lidt over et år siden flyttede vi sammen i en større lejlighed, og Jonas skulle sælge sin andelslejlighed i Brønshøj. 2 værelser, 60 km2, nyt køkken og bad, 350.000 kr. for andelen, 2000kr. i husleje med varme - også kendt som et godt tilbud. Der kun blev bedre af at lejligheden steg i værdi kort efter overdragelsen til 550.000 kr. (vi vidste den ville stige, men ikke så meget).

Jeg spurgte Jonas om han ville sælge den til min fætter, der er 30, og har boet på 20 km2 i 9 år. Det ville han gerne og min fætter blev glad - en 2-værelses havde været hans højeste ønske i flere år, men han havde ikke kunne finde noget.

I starten var alt godt, Jonas hjalp min fætter med stort og småt, den 1. måned fik han gratis, han overtog møbler mm. fra Jonas. Men, men, men. En dag kom der en regning ind af døren på 14.500 kr. fra min fætter - udskrevet via en advokat. Nogle af elinstallationerne i lejligheden var ulovlige, og det havde min fætter fået 6000 kr nedslag i prisen for. Tallet var bestemt at den vurderingsmand, der havde gennemgået lejligheden. Men min fætter havde brugt områdets dyreste og dårligste elektriker og havde betalt 21.000 kr. Og han ville altså have forskellen dækket af Jonas.

Vi fik først fred, da vi hyrede en advokat, der dels påpegede at elektrikeren ikke ville/kunne dokumentere hvad pengene er gået til, dels at vedtægterne i andelsforeningen siger, at man skal kontakte en uvildig vurderingsmand og sælger i tilfælde, hvor man som køber er uenig i prisen på en nødvendig forbedring.

Denne sag har desværre betydet at vi ikke længere har kontakt med min fætter og min faster og onkel.

[gitlan 0]

Der er egentlig mere, men jeg bliver helt deprimeret af at fortælle om det, så vi stopper for denne omgang.

Jeg tror, jeg har gang i den juledepression, der altid indfinder sig på denne årstid. (og prøv at se på min familie - der er virkelig basis for at blive juledepri).

'Jeg tror egentlig også det var det, min korte kjolekrise handlede om...

[Pantalonesgnomo 1]

Uha søde.

Det lyder som nogle grimme oplevelser. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige...

Men jeg ved du skal have nogle virtuelle krammere

Jeg håber at juleglæden indfinder sig :jul2:

[kejzer 9]

jeg kan kun sige at herinde på bk er du altid velkommen og bliver modtaget med åbne og varme arme

[TimianJ 0]

altså ja, må give dig ret i at julen er familiekrise-depresionernes tid og du er bestemt ikke alene i den båd. Jeg har altid fornemmelsen af at julen er 14 dage hvor mange tænker "hvor kan jeg søge om midlertidigt asyl?!" og gå i dækning for al ståhejen og den dårlige stemning. Selvom jeg selv har en nogenlunde ok familie synes jeg alle gamle prutter kommer op til overfladen og lugter i denne tid. Julen bringer tit det værste frem i folk. Hvorfor ved jeg ikke. måske fordi den er designet til at man skal sidde og hygge med sin perfekte kernefamilie, og når så man ikke kan leve op til glansbilledet så bliver problemerne forstørrede fordi man bliver mindet om dem. Men virkeligheden HAR trods alt fordele i forhold til glansbilleder. Familie ER lig konflikter tit og ofte. Hermed en lille opmuntring til at droppe illusionerne og se familien som dem de er: er det mennesker man holder af eller ej? gidder man dem? og så handle derefter...

håber du er ok trods alt og din kæreste er god til at passe lidt ekstra på dig for tiden.

I øvrig: det er en supersmuk kjole du har valgt, og jeg synes den passer rigtig godt til dig. Og hvor dejligt at høre at der er andre end os som bliver gift efter modelen: vielse - bryllupsrejse - fest for folket... Har du tænkt dig at have kjolen på til receptionen også? Det spekulerer jeg nemlig lidt over..

Redigeret December 15, 2007 af TimianJ

[Chrisling 0]

Øv...familieproblemer er bare det værste

..og så laver du lige en skabs-Chrisling mens man glimrer ved sit fravær på BK

Tror bare at man skal lade være med at kigeg på kjoler når man først har valgt sin kjole - personligt har jeg selt ikke haft lyst til at kigge kjoler, efter jeg selv har købt...og er man faldet over en kjole, så synes jeg ikke den har været tilnærmelsesvis lige så flot som min ;)

Prøv at kigge på billederne af dig i kjolen - se hvordan du stråler, og tvivlen vil forsvinde som dug for solen

[gitlan 0]

Uha søde.

Det lyder som nogle grimme oplevelser. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige...

Men jeg ved du skal have nogle virtuelle krammere

Jeg håber at juleglæden indfinder sig :jul2:

Tak for din søde hilsen. Jeg er heldigvis i lidt bedre humør i dag. Det går lidt op og ned, men jeg er efterhånden vant til det. Og så ved jeg jo, at det heldigvis letter efter jul... til dig.

[gitlan 0]

jeg kan kun sige at herinde på bk er du altid velkommen og bliver modtaget med åbne og varme arme

Ja, det er jo det, der er så rart ved BK - masser af søde og støttende mennesker. Også til dig!

[gitlan 0]

altså ja, må give dig ret i at julen er familiekrise-depresionernes tid og du er bestemt ikke alene i den båd. Jeg har altid fornemmelsen af at julen er 14 dage hvor mange tænker "hvor kan jeg søge om midlertidigt asyl?!" og gå i dækning for al ståhejen og den dårlige stemning. Selvom jeg selv har en nogenlunde ok familie synes jeg alle gamle prutter kommer op til overfladen og lugter i denne tid. Julen bringer tit det værste frem i folk. Hvorfor ved jeg ikke. måske fordi den er designet til at man skal sidde og hygge med sin perfekte kernefamilie, og når så man ikke kan leve op til glansbilledet så bliver problemerne forstørrede fordi man bliver mindet om dem. Men virkeligheden HAR trods alt fordele i forhold til glansbilleder. Familie ER lig konflikter tit og ofte. Hermed en lille opmuntring til at droppe illusionerne og se familien som dem de er: er det mennesker man holder af eller ej? gidder man dem? og så handle derefter...

håber du er ok trods alt og din kæreste er god til at passe lidt ekstra på dig for tiden.

Det er en smadder god og dækkende beskrivelse... Især det med "Hvor kan jeg søge om midlertidigt asyl?". Det er har jeg sgu tit tænkt...

Angående det med at droppe illusionerne og se familien som de virkelig er, så vil jeg sige, at jeg holder af min familie, men ofte jeg gider dem egentlig ikke... Men alligevel kan de godt såre mig. Håber det giver mening, jeg kan ikke beskrive det bedre.

Min kæreste er sød ved mig, og støtter mig. Jeg vil sige som en anden bruger her på BK: Jeg tror sgu jeg gifter mig med ham... :

Redigeret December 15, 2007 af gitlan

[gitlan 0]

I øvrig: det er en supersmuk kjole du har valgt, og jeg synes den passer rigtig godt til dig. Og hvor dejligt at høre at der er andre end os som bliver gift efter modelen: vielse - bryllupsrejse - fest for folket... Har du tænkt dig at have kjolen på til receptionen også? Det spekulerer jeg nemlig lidt over..

Tak for rosen vedrørende min kjole. Jeg synes også den er supersmuk og glæder mig til at se den igen. Jeg håber, at der ikke kommer flere kjolekriser!

Vores bryllupsmodel passer rigtig godt til os, og jeg glæder mig supermeget. Tror de bliver nogle gode, hyggelige dage. Jeg skal så absolut have kjolen på begge dage . Jeg håber, at eventuelle pletter kan nå at blive fjernet på de 11 dage, der er imellem...

[Guest sysserpigen]

Øv altså - der er bare ikke noget værre en familiekriser, og de bliver altid forstærket op til højtider...

Det er svært at give dig råd, men sådan en her kan du i hvert tilfælde få...

[gitlan 0]

Øv...familieproblemer er bare det værste

..og så laver du lige en skabs-Chrisling mens man glimrer ved sit fravær på BK

Tror bare at man skal lade være med at kigeg på kjoler når man først har valgt sin kjole - personligt har jeg selt ikke haft lyst til at kigge kjoler, efter jeg selv har købt...og er man faldet over en kjole, så synes jeg ikke den har været tilnærmelsesvis lige så flot som min ;)

Prøv at kigge på billederne af dig i kjolen - se hvordan du stråler, og tvivlen vil forsvinde som dug for solen

Jeg har kigget og kigget på billederne af mig i kjolen og det har hjulpet. Det er jo en smååååk kjole ;) Men som man allerede kunne se, da jeg var ude og kigge på kjoler, så har jeg let ved at forelske mig i diverse kjoler... Og med almindeligt tøj, der begrænser man sig jo ikke til en ting vel? at man ikke har råd til flere kjoler...

[gitlan 0]

Øv altså - der er bare ikke noget værre en familiekriser, og de bliver altid forstærket op til højtider...

Det er svært at give dig råd, men sådan en her kan du i hvert tilfælde få...

Tak for det luner...

[TimianJ 0]

altså ja, må give dig ret i at julen er familiekrise-depresionernes tid og du er bestemt ikke alene i den båd. Jeg har altid fornemmelsen af at julen er 14 dage hvor mange tænker "hvor kan jeg søge om midlertidigt asyl?!" og gå i dækning for al ståhejen og den dårlige stemning. Selvom jeg selv har en nogenlunde ok familie synes jeg alle gamle prutter kommer op til overfladen og lugter i denne tid. Julen bringer tit det værste frem i folk. Hvorfor ved jeg ikke. måske fordi den er designet til at man skal sidde og hygge med sin perfekte kernefamilie, og når så man ikke kan leve op til glansbilledet så bliver problemerne forstørrede fordi man bliver mindet om dem. Men virkeligheden HAR trods alt fordele i forhold til glansbilleder. Familie ER lig konflikter tit og ofte. Hermed en lille opmuntring til at droppe illusionerne og se familien som dem de er: er det mennesker man holder af eller ej? gidder man dem? og så handle derefter...

håber du er ok trods alt og din kæreste er god til at passe lidt ekstra på dig for tiden.

Det er en smadder god og dækkende beskrivelse... Især det med "Hvor kan jeg søge om midlertidigt asyl?". Det er har jeg sgu tit tænkt...

Angående det med at droppe illusionerne og se familien som de virkelig er, så vil jeg sige, at jeg holder af min familie, men ofte jeg gider dem egentlig ikke... Men alligevel kan de godt såre mig. Håber det giver mening, jeg kan ikke beskrive det bedre.

Min kæreste er sød ved mig, og støtter mig. Jeg vil sige som en anden bruger her på BK: Jeg tror sgu jeg gifter mig med ham... :

Det kan jeg sagtens følge dig i De ville jo ikke kunne såre en hvis ikke man holdt af dem...

Hmm i øvrig; Kan der komme pletter på kjolen ?! Ikke på min Brudekjoler er magiske og undviger automatisk rødvinssjatter, græspletter og herresko på slæbet... eller noget.

[Guest]

Sødeste sødeste dig

Er ked af at læse at du går igennem en hård tid lige nu. Ville ønske jeg kunne sige eller gøre det helt rigtige for at muntre dig op og gøre tilværelsen lidt lettere.

Har du fået dine sko forresten?

Masser og masser af

Glædelig søndag

[gitlan 0]

Hmm i øvrig; Kan der komme pletter på kjolen ?! Ikke på min Brudekjoler er magiske og undviger automatisk rødvinssjatter, græspletter og herresko på slæbet... eller noget.

Jeg kan ikke lide rødvin, så det bliver i det mindste ikke mine egne rødvinspletter, der kommer på kjolen... Til gengæld er jeg ret god til at spilde alt mulig andet (fx tomat! eller karrysovs) ned af mig selv, når jeg har fint tøj på . Tror jeg bliver nød til at pakke mig selv ind i servietter, så det er dem, der først står for skud..

[gitlan 0]

Sødeste sødeste dig

Er ked af at læse at du går igennem en hård tid lige nu. Ville ønske jeg kunne sige eller gøre det helt rigtige for at muntre dig op og gøre tilværelsen lidt lettere.

Har du fået dine sko forresten?

Masser og masser af

Glædelig søndag

Jeg har det udemærket idag. Kæresten og jeg har aftalt at 2. juledag bliver vores dag - ikke noget med familitamtam hverken i hans eller min familie. Vi tager måske i biffen og ser "det gyldne kompas" eller i Tivoli, hvis det kan lade sig gøre for menneskemængderne. Den aftale har hjulpet på humøret.

Jeg har ikke fået mine sko endnu - imorgen er det 14 dage siden, jeg bestilte dem, så de burde snart være på trapperne...

[gitlan 0]

Lige nu sidder jeg inde i sengen og hygger med en kop the og den bærbare - og BK selvfølgelig. Jonas har besøg af en af sine venner, de sidder inde i stuen. Vennen blev gift i oktober, og har givet Jonas en række råd om, hvordan man håndterer en bridezilla. Jeg har selvfølgelig pumpet Jonas for informationer, og det er blandt andet noget med, at "når bridezillaen taler om invitationer, skal du bare køre med og sige ja,ja". (underforstået: Lade som om det interesserer dig, og det din bridezilla foreslår, er det mest geniale, du har hørt længe.) Det morer de sig vist meget over.

Idag har vi snakket farvetema. Vi er blevet enige (enige???? se ovenstående), om, at vi skal have buketter i farverne mørkelilla, grøn og creme på bordene til receptionen/festen. Gerne med at strejf af sølv. Jeg beder min moster om at lave dem, sådan noget er hun smadder god til. Vi betaler selvfølgelig for materialerne.

Min brudebuket og Jonas' brystbuket skal være mørkelilla, grøn og måske med lidt sølv. Jeg ved ikke, om der også skal være hvidt i. Jeg vil også gerne have lilla blomster i håret.

Jeg regner med, at jeg kan låne nogle hvide duge på arbejdet til bordene i festlokalet.

Redigeret January 23, 2008 af gitlan