Går vi helt i bryllupsselsving???

[Guest sysserpigen]

Efter at have siddet og læst i flere tråde i dag, bemærker jeg virkelig hvordan, at rigtig mange af os kommende brude bliver såret og kede af det, når vores familie og venner ikke reagerer som vi gerne vil have...

Derfor denne tråd - måske nogle ideer til hvordan man kan blive bedre til at tacle andres reaktion, og høre om andres oplevelser, så man kan se, at man ikke er alene

Mit indtryk og egen oplevelse er, at man bruger så meget tid, kræfter og penge på at gøre det hele perfekt, at vi forventer at alle skal være vildt begejstret. Har læst om en nogle, hvor folk ser indbydelsen som en ordre, fordi der er dresscode og andre retningslinjer. Nogle hvor veninden reagerer med at være ligeglad når de ser kjolen eller ikke interesseres sig for at man lige er blevet friet til - fordi de ikke lige har tid, da de er ved at se en film i fjernsynet.

Jeg har selv oplevet, at min svigermor fx har sagt - Hvorfor skal du til frisør inden, er det ikke lidt meget at gøre ud af det??? Min svigerinde kan ikke forstå hvorfor jeg ser det som et problem, hvis der er babygråd i kirken... Sådan har der været mange eksempler både hos mig og så mange andre.

Hver evig eneste gang har det gjort ondt, og når man læser herinde, kan man se at langt de fleste øv-indlæg og "jeg er ked af det tråde", handler om andre der ikke forstår sig på de detaljer der betyder alt for os kommende brude. Måske er det ikke nødvendigt med kysseklokker og frimærker på indbydelsen der matcher resten af temaet - men for os betyder det noget. Det er måske lidt svært at forstå, at denne dag betyder alt for os - for alle andre er det jo "bare" et bryllup - og man kan nok ikke forvente at alle deler vores begejstring. Det har jeg i hvert tilfælde selv haft lidt svært ved at indse. Dagen er jo hurtigt overstået - det er al planlægningen der gør det hele virkelig sjovt.

Her på BK :fløjt: er vi måske tilbøjelige til at blive grebet af stemningen, og virkelig finde de bedste små detaljer - og vi elsker at rose hinanden for det. Derfor er det måske så svært at acceptere at alle uden for BK ikke lige er helt så begejstrede Så er det jo godt vi har BK hvor der er masser af andre zillaer til at fortælle os alle de andre er dumme

Denne tråd er på ingen måde ment som kritik af nogen herinde - tværtimod - den er mest ment som lidt stof til eftertanke, når man står i situationen hvor alle andre er dumme ;)

Redigeret January 24, 2008 af sysserpigen

[FynboBredahl 0]

Nej, hvor var det dog et dejligt indlæg!

Du har meget ret i alt det, du skriver...

Kan det ikke nogle gange sammenlignes med en mødregruppe, det her? Jeg ved det ikke, for jeg har endnu ingen børn, men jeg forsøger lige at argumentere...

Hjemme hos forældreparret er det af stor vigtighed hvordan barnet trives og udvikles. Hvis barnet den ene dag siger "duh" og den anden dag siger "dah", er det en stor begivenhed - forældrene imellem og (især) moren har måske lyst til at ringe til alle venner og familie for at fortælle det... Men hun ved godt, at det er lidt skørt at gøre, så hun venter, til hun kommer i mødregruppen. Her fortæller hun om, at Sofie forleden dag sagde "dah" og hun tror måske, at det godt kunne lyde som "far", men vil lige høre de andre mødres mening. Resten af mødrene sidder med store smil og siger i kor "neeeej, hvor er hun dygtig!" for derefter hver især at fortælle om hvad deres små poder har lært siden sidste møde...

Havde moren valgt at ringe til veninden for at sige det, havde reaktionen måske været anderledes og ikke så glædelig. Måske havde veninden ikke tid til at høre om det pga. den gode film i fjernsynet.. Havde moren ringet til sin søster eller mor, havde reaktionen nok været lidt mere glædelig, men de kunne ærligt talt ikke se det helt vilde i det! Og hvis det ikke var første gang, at de var blevet ringet op, kunne de måske ligefrem se det som en mindre belastning nu igen at skulle høre om Sofies lyde...

Når moren modtager disse ikke-forventede reaktioner, bliver hun måske ked af det og forstår ikke, at folk ikke interesserer sig for hendes lille pige... Det er jo det første barnebarn og veninden er jo gudmor og bør da interessere sig!

Er jeg helt hen i vejret, hvis jeg sammenligner dette med bryllupsklar? Det er jeg måske

Glæder mig til at høre, hvad I andre mener om Sysserpigens tanker

:fløjt:

[2.edition 0]

Hej

Jeg har også lagt mærke til det som du nævner .. at vi nemt bliver kede af det hvis ikke omverdenen reagerer som vi forventer .. for det er jo vores bryllup og dermed det vigtigste i verden for os

Tror bare det handler om at vende det hele en omgang .. hvordan er det vi reagerer når andre har vigtige begivenheder i deres liv ... der er nok ikke nogle af os der kan sige os fri for at have affejet en eller anden fordi vi enten ikke havde tid lyst eller lejlighed til at bekymre os om hvad vedkommende havde på hjerte ..

Vi er meget ømskinnede over vores bryllupper ... klart .. vi bruger vores energi og penge på det i flere måneder før ..

Jeg talte med min kære farmor igår .. hun blev gift lige efter krigen .. hvor der var rationering .. i grøn kjole fordi det ikke var muligt at fremskaffe andet og en brudebuket der bare bestod af tilfældige blomster .. da fotografiet af dem blev taget var buketten vissen (men det var jo sort/hvid ) og som hun sagde .. "jeg var/er jo lige lykkelig af den grund"

Om der kommer nogle i kirken og "stjæler" lidt opmærksomhed eller om moster Oda kommer i grønne sandaler og pink kjole skal ikke ødelægge min dag (men nu har jeg jo også noget med opmærksomhed :fløjt: ) men det ville ødelægge min dag, hvis jeg i mine bestræbelser på at få den perfekte dag vidste, at de folk der kom, ikke var godt tilpas fordi jeg havde bedt om en speciel påklædning eller der var blevet splid i familien eller vennekredsen ..

Dermed ikke sagt at man skal finde sig i alt .. jeg tror bare man skal være lidt mere "daglig" ellers kan det være svært for de mennesker vi omgiver os med at hitte ud af hvordan de forventes at reagere

Jeg er normalt ikke hende der går op i hvad jeg trækker i .. eller sagt på en anden måde .. jeg er revnende ligeglad hvad andre synes om min påklædning .. det ved veninder og familie .. derfor ville de ikke komme med en masse kommentarer omkring kjolen eksempelvis .. med mindre jeg beder dem om det

Min tilkommende har ind imellem sagt til mig .. "jeg er ikke specielt god til at læse tanker så hvis du lige gider sige til mig hvad det er du vil er det nok nemmere" ..

Tror bare vi skal huske, at det vi synes er det vigtigste i vores liv .. måske ikke er det vigtigste i andres, og modtage deres reaktioner med den in mente

Knus

Lene

Jeg har al for dem der sætter alt ind på deres bryllup ... og indlægget er ikke ment som et til nogle ..

[Guest Diddeskalgiftes]

Nej, hvor var det dog et dejligt indlæg!

Du har meget ret i alt det, du skriver...

Kan det ikke nogle gange sammenlignes med en mødregruppe, det her? Jeg ved det ikke, for jeg har endnu ingen børn, men jeg forsøger lige at argumentere...

Hjemme hos forældreparret er det af stor vigtighed hvordan barnet trives og udvikles. Hvis barnet den ene dag siger "duh" og den anden dag siger "dah", er det en stor begivenhed - forældrene imellem og (især) moren har måske lyst til at ringe til alle venner og familie for at fortælle det... Men hun ved godt, at det er lidt skørt at gøre, så hun venter, til hun kommer i mødregruppen. Her fortæller hun om, at Sofie forleden dag sagde "dah" og hun tror måske, at det godt kunne lyde som "far", men vil lige høre de andre mødres mening. Resten af mødrene sidder med store smil og siger i kor "neeeej, hvor er hun dygtig!" for derefter hver især at fortælle om hvad deres små poder har lært siden sidste møde...

Havde moren valgt at ringe til veninden for at sige det, havde reaktionen måske været anderledes og ikke så glædelig. Måske havde veninden ikke tid til at høre om det pga. den gode film i fjernsynet.. Havde moren ringet til sin søster eller mor, havde reaktionen nok været lidt mere glædelig, men de kunne ærligt talt ikke se det helt vilde i det! Og hvis det ikke var første gang, at de var blevet ringet op, kunne de måske ligefrem se det som en mindre belastning nu igen at skulle høre om Sofies lyde...

Når moren modtager disse ikke-forventede reaktioner, bliver hun måske ked af det og forstår ikke, at folk ikke interesserer sig for hendes lille pige... Det er jo det første barnebarn og veninden er jo gudmor og bør da interessere sig!

Er jeg helt hen i vejret, hvis jeg sammenligner dette med bryllupsklar? Det er jeg måske

Glæder mig til at høre, hvad I andre mener om Sysserpigens tanker

:fløjt:

HAHA - sammenligning lige i øjet (fra en som heller ikke selv har haft den glæde at skulle i mødregruppe...endnu!!)

[Mau 0]

Smukt indlæg sysserpigen.

Mau

[Guest sysserpigen]

Dejligt at i synes det er et godt indlæg - det er jo som sagt bare nogle tanker, som jeg er sikker på mange har haft.

Sammenligningen med at få børn er helt perfekt - havde aldrig tænkt på at sammenligne BK med en mødregruppe - men hvor er det dog rigtigt

[Guest 310508]

Godt indlæg....

Jeg har udvalgt et par veninder til at være dem der må lægge ører til al min bryllupssnak (og så jer her på BK ) netop for at undgå at blive afvist og for at undgå at være påtrængende med al min snak. Meget af det jeg taler om, taler jeg faktisk mest med min kæreste om. Veninderne må så lytte til snak om kjole, tilbehør, farver osv. Så jeg synes egentlig ikke at jeg er i selvsving. Men måske vil andre sige det modsatte hvis de blev spurgt :fløjt:

Jeg synes bare ikke det er urimeligt at ønske nogle ting som brudepar. Altså om der må være børn til stede eller ej, om man har særlige ønsker til gæsternes påklædning eller andre ting. Vi har valgt at skrive børnene på invitationerne, men har også sagt til forældrene med småbørn, at det er helt op til dem selv om de ønsker at have børnene med. Vi har skrevet en dress code på vores invitation, da vi mener at det kan være en hjælp til gæsterne som så undgår at komme i forlegenhed ved at være enten over-dressed eller under-dressed. Vi gør selv alt for at skabe en dejlig fest i smukke rammer og håber så at vores gæster vil gøre det samme for os. Vi beder ikke folk om at fare ud for at leje smoking, jakkesæt eller lign. men opfordrer folk til at finde deres bedste tøj frem til anledningen og det synes vi ikke er for meget. Vi gider bare ikke at se folk i slidte jeans, forvaskede T-shirts, eller anden dagligdags beklædning, hvilket desværre er forekommet i min kærestes familie til et bryllup. Vores ønskeseddel giver også mulighed for at kunne give en gave selvom økonomien er knap, så jeg synes faktisk at vi giver alle mulighed for at deltage uanset økonomisk formåen, om man ikke har lyst til/kan få passet sit afkom, om man er indehaver af et jakkesæt eller en kjole eller om man bare ikke synes at bryllupper er det mest fantastiske i verden.

Det er nu engang vores bryllup og derfor os der bestemmer konceptet for vores bryllup og det er jo ikke sådan at der kommer et bryllups-politi og smider dem væk der enten har klædt sig forkert på eller har en forket gave med.

Redigeret January 24, 2008 af 310508

[kejzer 9]

Nu er jeg en af dem, som nok har tudet lidt over en vis hr fætters reaktion på min indbydelse. Det er ikke så meget det, at han havde problemer med den og det der stod deri - det var måden han sagde tingene på. Altså selvom man har en mening kan man godt sige det på en pæn måde synes jeg uden at være møg provokerende.

Og det er da klart at mange blir kede af det, når man møder negative mennesker på vejen til den dag der står og blinker som en drømmedag i mange folks øjne. Men jeg tror også at man skal ta det med ro på. Kan folk ikke komme, jamen så er der måske en god grund - glæd dig over dem der kommer - møder man andre negative indslag - prøv at fortælle dem hvordan det blir modtager og virker det ikke, jamen så glem det! glæd dig over alt det andet i stedet for.

Jeg ved godt det er svært, hvis det er noget eller nogen der kommer tæt på en - men tænk på denne dejlige dag er jeres - din og din tilkommendes og det er jeres ønsker/drømme/tanker og ideer der skal svælges i denne dag og kan folk ikke håndtere det, jamen så skal de ikke komme! Det er jeres fest og ikke deres fest.

krammer og knus fra mig

[Guest sysserpigen]

Nu er jeg en af dem, som nok har tudet lidt over en vis hr fætters reaktion på min indbydelse. Det er ikke så meget det, at han havde problemer med den og det der stod deri - det var måden han sagde tingene på. Altså selvom man har en mening kan man godt sige det på en pæn måde synes jeg uden at være møg provokerende.

Og det er da klart at mange blir kede af det, når man møder negative mennesker på vejen til den dag der står og blinker som en drømmedag i mange folks øjne. Men jeg tror også at man skal ta det med ro på. Kan folk ikke komme, jamen så er der måske en god grund - glæd dig over dem der kommer - møder man andre negative indslag - prøv at fortælle dem hvordan det blir modtager og virker det ikke, jamen så glem det! glæd dig over alt det andet i stedet for.

Jeg ved godt det er svært, hvis det er noget eller nogen der kommer tæt på en - men tænk på denne dejlige dag er jeres - din og din tilkommendes og det er jeres ønsker/drømme/tanker og ideer der skal svælges i denne dag og kan folk ikke håndtere det, jamen så skal de ikke komme! Det er jeres fest og ikke deres fest.

krammer og knus fra mig

Det var også lidt med tanke på dig og din provo fætters reaktion, at jeg kom til at tænke over disse ting. Håber det er OK - du er jo sådan lidt nævnt...

Men hvor har du ret i det du skriver - det er brudeparrets fest, og kan folk ikke håndtere de retningslinjer der bliver stukket ud, så må de jo blive væk... Det er i orden med retningslinjer, men man skal bare være forberedt på, at det ikke altid bliver modtaget som vi gerne vil have det.

Krammer retur til dig

[kejzer 9]

Nu er jeg en af dem, som nok har tudet lidt over en vis hr fætters reaktion på min indbydelse. Det er ikke så meget det, at han havde problemer med den og det der stod deri - det var måden han sagde tingene på. Altså selvom man har en mening kan man godt sige det på en pæn måde synes jeg uden at være møg provokerende.

Og det er da klart at mange blir kede af det, når man møder negative mennesker på vejen til den dag der står og blinker som en drømmedag i mange folks øjne. Men jeg tror også at man skal ta det med ro på. Kan folk ikke komme, jamen så er der måske en god grund - glæd dig over dem der kommer - møder man andre negative indslag - prøv at fortælle dem hvordan det blir modtager og virker det ikke, jamen så glem det! glæd dig over alt det andet i stedet for.

Jeg ved godt det er svært, hvis det er noget eller nogen der kommer tæt på en - men tænk på denne dejlige dag er jeres - din og din tilkommendes og det er jeres ønsker/drømme/tanker og ideer der skal svælges i denne dag og kan folk ikke håndtere det, jamen så skal de ikke komme! Det er jeres fest og ikke deres fest.

krammer og knus fra mig

Det var også lidt med tanke på dig og din provo fætters reaktion, at jeg kom til at tænke over disse ting. Håber det er OK - du er jo sådan lidt nævnt...

Men hvor har du ret i det du skriver - det er brudeparrets fest, og kan folk ikke håndtere de retningslinjer der bliver stukket ud, så må de jo blive væk... Det er i orden med retningslinjer, men man skal bare være forberedt på, at det ikke altid bliver modtaget som vi gerne vil have det.

Krammer retur til dig

Ja eller også skal man ta "retningslinierne" med et gran salt nogen gange. Jeg tror at man kender dem man er inviteret til bryllup hos og når der står festtøj så behøver man altså ikke tonse ud og købe galla til mange tusind - tror de fleste skriver det fordi de måske ønsker andet end hverdagen hængerøvsbukser og slidte t-shirts :fløjt:

og det er helt ok at nævne mig - jeg ved godt jeg er en detaljefreak og nok en af de værste

[milisa 0]

Jeg tror, man kan overføre indlægget til mange andre situationer, nemlig alle de situationer der er så uendelig betydningsfulde og vigtige for én selv... Der er ikke noget værre end at være kisteglad og spændt over et eller andet og så få en spand koldt vand i hovedet.

Hjemme ved os er det faktisk min hr. kommende mand der er mest bridezilla - eller groomzilla må det jo så hedde... :fløjt: Og jeg er faktisk i den for en kommende brud pudsige situation, at det er MIG og ikke ham, der skal passe på med ikke at reagere fløjtende ligeglad - men jeg går altså bare ikke så frygtelig højt op i det her planlægningsnoget...

MEN selv jeg, som er lodret græsk-katolsk om dugene er ens og om diverse ting nu matcher, kan da blive åh så såret, hvis familien ikke lige reagerer som ventet. Jeg er faktisk holdt helt op med at tale med min mor om brylluppet netop for at undgå at blive såret og skændes. Jeg har sgu nok en lidt atypisk familie med hr. kommende mand og farmand som største zillaser

Nå, men min pointe er: Som der vist allerede er en, der har nævnt, så tror jeg tricket er at "udvælge" sig nogle bestemte personer, som man ved går lige så meget i selvsving som en selv. Og så ellers prøve - selvom det er svært - at huske på, at ting der er vigtige for os, er så inderligt ligegyldige for andre - og så ER det altså svært for dem at hoppe lige så meget op og ned som vi gør.

[Guest KatrineK]

Utrolig god tråd! Og rigtig god sammenligning det med mødregruppe..

Jeg er efterhånden holdt op med at snakke om bryllup til andre end min veninde og Jer herinde, fordi folk ikke altid gider høre om mit bryllup, hvilket jo er fair nok..

Jeg tror nogen gang vi brude kan blive lidt nærtagende overfor folks reaktioner overfor invitationer, ønsker/krav osv.. Netop fordi det er en dag de fleste af os har set frem til, meget af vores liv, så selvfølgelig vil man have det skal være en perfekt dag..

At man så har en fætter, onkel, moster, etc. der ikke lige kan se vigtigheden i, at de ikke kommer i den forvaskede lyserøde kjole som de har haft på de sidste 10 år til forskellige familiefester, det er der desværre ikke noget at gøre ved, udover at fortælle dem på en pæn måde, hvordan man gerne vil have det.. (Mie, du klarede jo situationen suverænt! :fløjt: ) Og ja, jeg er sikker på, at jeg bliver ked af det når det bliver min tur til at opleve det, men jeg tror man skal have i baghovedet, at folk ikke gør det for at såre, men fordi de ting bare ikke betyder så meget for dem, som det gør for os..

Jeg vil så også sige, at det at planlægge bryllup, det har da lært mig, at være meget mere interesseret i, når andre fortæller om ting de er i gang med at planlægge.. Og det kan jeg da mærke gør en kæmpe forskel for dem, netop fordi, de også oplever at folk nogen gange er lidt ligeglade.. -Men det er da værd at huske på, for fremtiden..

[FynboBredahl 0]

Utrolig god tråd! Og rigtig god sammenligning det med mødregruppe..

Jeg er efterhånden holdt op med at snakke om bryllup til andre end min veninde og Jer herinde, fordi folk ikke altid gider høre om mit bryllup, hvilket jo er fair nok..

Jeg tror nogen gang vi brude kan blive lidt nærtagende overfor folks reaktioner overfor invitationer, ønsker/krav osv.. Netop fordi det er en dag de fleste af os har set frem til, meget af vores liv, så selvfølgelig vil man have det skal være en perfekt dag..

At man så har en fætter, onkel, moster, etc. der ikke lige kan se vigtigheden i, at de ikke kommer i den forvaskede lyserøde kjole som de har haft på de sidste 10 år til forskellige familiefester, det er der desværre ikke noget at gøre ved, udover at fortælle dem på en pæn måde, hvordan man gerne vil have det.. (Mie, du klarede jo situationen suverænt! :fløjt: ) Og ja, jeg er sikker på, at jeg bliver ked af det når det bliver min tur til at opleve det, men jeg tror man skal have i baghovedet, at folk ikke gør det for at såre, men fordi de ting bare ikke betyder så meget for dem, som det gør for os..

Jeg vil så også sige, at det at planlægge bryllup, det har da lært mig, at være meget mere interesseret i, når andre fortæller om ting de er i gang med at planlægge.. Og det kan jeg da mærke gør en kæmpe forskel for dem, netop fordi, de også oplever at folk nogen gange er lidt ligeglade.. -Men det er da værd at huske på, for fremtiden..

Lige præcis!!!

[joro 0]

uha ja.. generelt kan jeg mærke at jeg i stor grad læsser af herinde.. og ikke fortæller omverden ret meget om planligningen... Måske fordi jeg især bor i et udkants område... det er virkelig langt fra normalt hernede med stort slots bryllup... det kan jeg virkelig godt mærke på folks reaktion når jeg fortæller om det...

Men min mor og stedfar/familie genrelt har virkelig reageret OVERpositivt!!! hvilket har overrasket mig RIGTIG meget selv min stedfar er MEGET begejstret for at vi vælger et slot og synes dte er helt perfekt.. han er normalt en meget kritisk mand - så det er virkelig et boost :fløjt:

Men jeg har da lidt i baghoved om der mon kommer nogen negativ respons....

[Nathasia 0]

Hørt hørt!!!!

Jeg har mange venner og veninder, der slet ikke kan forstå min entusiasme. Derimod har jeg også nogle der er ligeså meget oppe at køre som jeg selv. Men for de der slet ikke forstår det, ja så kan jeg ikke bebrejde dem. Mange af dem er slet ikke der i deres liv, og de forstår det derfor ikke. Dermed ikke sagt at de er glade på vores vegne.

Men det er en af grundene til at jeg er glad for BK for her kan jeg skeje ud og være den zilla, som åbenbart har ligget latent i én. Min latente zilla sagde i hvert fald 1 2 3 gå amok! :carrot:

Jeg tror de fleste ikke forstår hvordan jeg kan bruge så meget tid på et bryllupsforum, og jo jeg vil da indrømme at jeg er afhængig..... men velkommen til min verden! Før man selv skal giftes, ja, så tror jeg ikke man kan sætte sig ind i det.

:fløjt:

Knus Nathasia

[Søvnig 2]

Ej hvor er det et godt indlæg jeg lige faldt over!

Jeg kunne ikke være mere enig, Winnie! Jeg tror desværre tit vi lader os gribe af "Alt skal være perfekt, ned til mindste detalje" og taber på den måde flere på vejen. For selvfølgelig kan de ikke sætte sig ind i det. Hvis en eller anden kom og fortalte om sine utallige jordomrejser, og sagde at det var helt vildt at hun i dag havde taget toget i stedet for bussen, tror jeg også jeg ville tænke: og?

Så det er virkelig godt at vi har hinanden til at læsse af på, men også godt at vi samtidig tager de realistiske briller på overfor omverdenen som måske ikke helt kan følge vores perfektionistiske tankegang!

[sheila ettrup 0]

Skide godt indlæg!

Intet nyt til tilføje, men hold da op det giver stof til eftertanke, skide kloge tøser der er herinde

[KimsRikke 0]

Rigtig godt indlæg, meget relevant!! -Og også gode svar.

Sammenligningen med mødregruppen er i mine øjne helt rigtigt. Jeg har selv haft fornøjelsen af både bryllup og mødregruppe, og det handler om mange af de samme ting. For mig var min datter så altså en langt større ting, som på ingen måde kunne overstråle mit bryllup. -Sorry, min elskede mand, men hun er altså nr. 1! (-Ligesom hun også er for ham). Derfor var jeg nok lidt mere afdæmpet overfor en bryllupsplanlægning end en graviditet.

I begge situationer havde jeg nogle få udvalgte veninder, som havde prøvet det selv, og som derfor forstod alt det fede som jeg gik igennem (for zillamania greb altså også mig, tvivl endelig ikke på det!! :carrot: ).

Specielt en veninde, som blev gift året før mig var meget entusiatisk omkring vores bryllup. Til gengæld er jeg så helt vildt involveret i hendes graviditet, og glæder mig sindssygt til at hun føder her i februar en gang. -Fordi vi for nyligt var igennem det samme!!

Der er jo også en grund til at bliver hængende herinde og følgfer med i andres planlægninger.. Fordi jeg ved jo nøjagtig hvordan det er, og det er da en vildt fed tid!!

Hurra for BK og Mødregrupper!

[anita80 11]

Jeg var en af dem, der for ca. et halvt år siden havde behov for at øse ud til andre Zillaer!

Jeg har før fortalt herinde, at vi nu er i en situation, hvor Marios bror og svigerinde ikke vil have noget at gøre med os, fordi vi ikke ønskede små børn ved vores bryllup.

Men nogle gange skal der en begivenhed til at finde ud af, at folk nok ikke regner én for en skid. Det er hårdt sagt, men forholdet har før vi inviterede aldrig været præget af de store gensidige følelser. Der har fra deres side altid været undskyldninger om det ene eller det andet, når det fx blev foreslået at vi kunne spise sammen.

Jeg er sikker på, at var børnene inviteret, havde de fundet en anden undskyldning for at blive væk. Den med syge børn er fx tit blevet brugt, når der var familiekomsammen. (Børn kan bruges til RIGTIG mange ting skulle jeg hilse og sige) Nej jeg har ikke noget imod børn vil jeg lige understrege! Ellers var jeg ikke lærer!

Men min pointe er, at hvis folk virkelig vil glæde en, så brokker de sig ikke, de kommer og glæder sig på brudeparrets vegne!

Og det GØR ondt, når de nærmeste pludselig stiller sig på bagbenene og blander sig, uanset om man er kommende brud eller om man inviterer til dåb, 30-års fødselsdag etc.

I det mindste håber jeg, at vi Zillas forhåbentlig ved, hvordan vi skal forholde os, når vi bliver inviteret til bryllup eller andre fester fremover.....