Ang. invitation af gæster og deres kærester

[brud 2008 0]

Som så mange andre herinde, står jeg nu i en lidt træls situation ift. invitationen af én af vores gæster.

Vi har inviteret 35 voksne til festen om aftenen, deriblandt en af mine gamle veninder, som jeg stort set ikke har noget at gøre med mere. Hun bor langt væk og det sidste år har vi stort set ikke talt sammen. For nogle år siden havde hun en seriøs kæreste, men fortalte mig på daværende tidspunkt, at hun overvejede, at de skulle flytte fra hinanden. I hvert fald det sidste års tid har jeg ikke været klar over, om de stadig var kærester, da jeg som sagt ikke rigtig har snakket med min veninde. Desuden har jeg aldrig mødt kæresten. Da jeg sendte invitationen, skrev jeg den derfor kun til min veninde og altså ikke også hendes kæreste. Umiddelbart herefter, kom der en mail fra min veninde, hvor der stod "tak for invitationen, før jeg giver SU, skal jeg dog lige høre

om det er en fejl, at xxx ikke også er inviteret?".

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til dette. Som sagt er hendes kærestes navn ikke på invitationen, da jeg pga den ringe kontakt med min veninde, ikke anede om de stadig var sammen, og desuden fordi jeg aldrig har mødt kæresten. Jeg har det derfor underligt med, at min veninde tilsyneladende stiller denne betingelse, ift. at komme med til brylluppet og synes det er en lidt mærkelig måde at svare på en invitation, men vil samtidig gerne håndtere situationen, således, at konflikten ikke fortsætter. Jeg gider bare ikke nogen konflikter omkring vores bryllup.

På den ene side ville jeg også selv blive lidt skuffet, hvis min kæreste fik en bryllupsinvitation, og jeg ikke var inviteret med, men på den anden side, tror jeg egentlig godt, at jeg ville kunne forstå, at brudeparret ikke ønskede gæster de aldrig havde mødt, hvis det var et mindre bryllup.. Men måske man bare ser anderledes på det, når man selv har prøvet at planlægge sit bryllup.. Måske man bliver lidt mere egocentrede, når man skal holde sit bryllup, end normalt.. Eller hvad?

.... Ja, det blev sørme lige til en ordentlig smøre af refleksioner.. Men hvad mener I? Både ift. fortolkning af min venindes svar og ift. om man måske bliver lidt egocentreret, når man skal holde bryllup, og om det er okay, eller ej.

Tak!

[joro 0]

Som nævnt i anden tråd - forbinder vi bryllup med kærlighed.. og ja jeg kender ikke ronnies kollega's kæreste.. men der for er hun da indvteret med - det samme gælde rmin fætter - han har også mødt en ny pige - som jeg kun en gang har hilst på... og hun er da også velkommen...

som du selv nævner - så ville jeg dælme og blive ked hvis min mand var indviteret til bryllup og jeg ikke var...

[Guest]

Jeg kan godt forstå at du ikke har inviteret hendes kæreste med hvis du aldrig har mødt manden og hun samtidig har snakket om at de måske skulle flytte fra hinanden. Jeg ville svare på hendes mail og skriver det som det er og hvis hun bliver sur og ikke kommer er det bare det....Som du selv skriver har I ikke snakket så meget sammen det sidste stykke tid.

Vi har også valgt at sige at hvis vi ikke har mødt en vens kæreste inden brylluppet kommer denne ikke med.

Håber at du får løst situationen og et herfra.

[mia85 0]

nogen af min kærestes venners kærester er også inviteret med til vores bryllup selvom jeg ikke har mødt dem, for personligt ville jeg selv blive lidt øv over ikke at være inviteret når vi har været sammen i mange år.

men altså det er jo helt op til hvad i synes og hvis i ikke vil have ham med, jamen så er den jo ikke længere

[Guest KatrineK]

Vi har valgt at invitere kærester med, hvis de bor sammen, eller hvis vi har haft meget med parret at gøre.. Så der kommer da i hvert fald 3 med til vores bryllup som vi aldrig har mødt før.. Jeg synes, at når man bor sammen, så anses man for at være et fast par, og derfor må man også inviterer begge parter, selvom man ikke kender vedkommende...

Men dem hvor de ikke bor sammen, har vi valgt at se som værende et mindre seriøst forhold, og derfor er kæresten ikke invteret med...

Held og lykke med at finde en god løsning, jeg tror at hvis du bare svarer i et sobert og velformuleret, så burde der ikke komme nogen krise.. Hun har jo egentlig også formuleret sig ganske pænt. Og det er jo ikke sikkert at hun svarer nej, hvis I siger kæresten ikke må komme med, men måske drejede det sig bare om, at hun lige ville høre, om her lå en forglemmelse bag det, eller om der var en større tanke bag fravalget..

[Tanja&Christian 0]

Jeg tror helt bestemt, at vi skal huske, at der også er et liv efter brylluppet, så det med at være egocentreret, skal alle os zillaer nok passe på med

Men der ikke ment, at vi skal gøre det VI vil, og ikke hvad andre trækker ned over hovedet på os ;-)

Jeg ville nok blive tæt på stiktosset og super ked af det, hvis jeg ikke blev inviteret med til at bryllup, hvor min kæreste blev - også slevom det bare havde været 1 år efter vi mødte hinanden.

Jeg har valgt, at vi i nogle af vores invitatioener skriver "Claus og .........", så er det op til den vi inviterer, om han/hun vil have kæreste med - men igen kan dette også blive meget dyrt... - tilgengæld vil der ikke være nogen sure miner....

Men jeg kan nu slet ikke forstå, hvorfor du inviterer hende, når I ikke taler sammen mere?!

Men ja, der er sgu nogle ting, der ikke er fede ved at arrangere bryllup - hvorfor er det lige det?! Det er da ikke fair... En stor til os alle...

[Guest toxp]

Lige præcis i forbindelse med bryllupper, da mener jeg, at kærester skal inviteres med uanset hvad...

For det første har jeg selv været inviteret med som påhæng til en række bryllupper på kærestens side, hvor jeg reelt set ikke kendte brudeparret - hvilket jeg synes er en fantastisk gestus + en accept af mig som kæreste til deres gode ven!

For det andet, er der kun en ting, der er værre end at være single til et bryllup, hvor de fleste andre er par - og det er, at være afsted til et bryllup uden sin kæreste.

For det tredje - apropos egoisme - ja der er en tid efter brylluppet, hvor man også gerne vil kunne snakke med venner, familie og deres nye kærester (som jo har været med til brylluppet ) Men ja, man bestemmer selv, hvem man vil have med - men kun hvis man er klar på at tage konsekvensen efterfølgende!!!

Det er jo efterhånden åbenlyst, at vi inviterer med partnere til alle - og ja det betyder, at der dukker et par enkle op, som vi ikke kender lige så godt som så mange andre (der kommer også et par påhæng, som jeg reelt set ikke bryder mig om...), men mine venner og familie har selv valgt deres kærester, og det betyder uden tvivl meget for dem, at de også inviteres med!

[goodbyehansen 2]

Jeg mener bestemt, at man til et bryllup bør invitere "den anden halvdel" med.

Det er utroligt sårende ikke at være inviteret - jeg husker selv en episode kort efter min mand og jeg var blevet et par. Han var inviteret til et guldbryllup i familien. På det tidspunkt havde jeg nok mødt ca. 1/3 af familien dog ikke værtsparet og syntes selv, at det ville være en oplagt mulighed for at møde resten.

Men af pladsmæssige årsager var det kun ægtefolk, der var inviteret, uanset hvilke fornuftige overvejelser, der lå bag den manglende invitation af mig, så kunne jeg ikke undgå at føle mig fravalgt.

Jeg håber, du besinder dig og skriver til din veninde, at selvfølgelig er han velkommen (med mindre du har inviteret en del andre uden påhæng, så kan du bruge undskyldningen med af pladsmæssige årsager er venner og veninder inviteret uden ledsager).

mvh

goodbyehansen

[MariaA 0]

Hvor ville jeg blive såret, hvis min kæreste blev inviteret til bryllup uden mig... Og ligeså meget omvendt. Jeg kan kun forstå man som vært kan vælge kærester til deres gæster fra, hvis forholdet er startet efter invitationerne er sendt ud. For så kan man jo af gode grunde ikke skrive partnerens navn på. Vi har til vores bryllup også inviteret flere af min kærestes venner, hvor jeg aldrig har mødt kæresten.... Men er det ikke kærligheden man hylder på sådan en dag???

[chamor 0]

Kan ikke helt huske om det ´var 1 måned eller 2 før vores bryllup mødte en af mine veninder en fyr, vi sendte selvfølgelig en invation til kun hende. Hun var så til noget spisning sammed med 7 andre hendes nye kærste var selvfølgelig også inviterret med men kom ikke.... Nå men den eneste der ikke havde givet besked ang bryllup var altså hende og vi kom selvfølgelig til at snakke om det og hun siger at "jeg vil gerne komme til jeres bryllup og det vil jeg forresten også", ja jeg tabte sku munden. Sagde ikke noget for jeg noget så måløs og det var min mand også, han gik ud i køkkenet for at skære kød og jeg gik så ud for at hjælpe og spurgte om han havde hørt det jeg også havde.... blev enige om at vi ikke ville sige noget. Syntes bare det var en mærkelig måde at sig det på for hun kunne jo bare spørge om han måtte komme med og så ville vi sige ja. Nå men han kom så med og vi fik hilst på ham en sød mand, vi er spændte på om vi får ham at se igen... Ring til din veninde og sig hvis de stadig bor sammen så er han selvfølgelig også inviterret...

Chamor

[Ceciliesmor 0]

Jeg ville klart invitere "påhæng" med. Der kan jo være rigtig mange grunde til at de igen har fået det godt sammen og derfor alligevel ikke er gået fra hinanden. Jeg synes egentlig det er okay, at hun spørger på den måde - det kunne jo godt være en fejl, at I ikke havde fået skrevet kæresten på. Ved at hun skriver en besked i stedet for at ringe synes jeg også at hun giver jer en fair chance for lige at overveje om han skal med alligevel inden I svarer.

Jeg selv ville være ked af at tage til bryllup, hvor min kæreste (nu min mand) ikke var inviteret med.

[Guest Dyssekaer]

Vi har valgt at invitere kærester med, hvis de bor sammen, eller hvis vi har haft meget med parret at gøre.. Så der kommer da i hvert fald 3 med til vores bryllup som vi aldrig har mødt før.. Jeg synes, at når man bor sammen, så anses man for at være et fast par, og derfor må man også inviterer begge parter, selvom man ikke kender vedkommende...

Men dem hvor de ikke bor sammen, har vi valgt at se som værende et mindre seriøst forhold, og derfor er kæresten ikke invteret med...

Held og lykke med at finde en god løsning, jeg tror at hvis du bare svarer i et sobert og velformuleret, så burde der ikke komme nogen krise.. Hun har jo egentlig også formuleret sig ganske pænt. Og det er jo ikke sikkert at hun svarer nej, hvis I siger kæresten ikke må komme med, men måske drejede det sig bare om, at hun lige ville høre, om her lå en forglemmelse bag det, eller om der var en større tanke bag fravalget..

Ditto.

[LuluAnne 0]

Lige præcis i forbindelse med bryllupper, da mener jeg, at kærester skal inviteres med uanset hvad...

For det første har jeg selv været inviteret med som påhæng til en række bryllupper på kærestens side, hvor jeg reelt set ikke kendte brudeparret - hvilket jeg synes er en fantastisk gestus + en accept af mig som kæreste til deres gode ven!

For det andet, er der kun en ting, der er værre end at være single til et bryllup, hvor de fleste andre er par - og det er, at være afsted til et bryllup uden sin kæreste.

For det tredje - apropos egoisme - ja der er en tid efter brylluppet, hvor man også gerne vil kunne snakke med venner, familie og deres nye kærester (som jo har været med til brylluppet ) Men ja, man bestemmer selv, hvem man vil have med - men kun hvis man er klar på at tage konsekvensen efterfølgende!!!

Det er jo efterhånden åbenlyst, at vi inviterer med partnere til alle - og ja det betyder, at der dukker et par enkle op, som vi ikke kender lige så godt som så mange andre (der kommer også et par påhæng, som jeg reelt set ikke bryder mig om...), men mine venner og familie har selv valgt deres kærester, og det betyder uden tvivl meget for dem, at de også inviteres med!

dette indlæg opsummerer fuldstændig mine tanker omkring emnet så her kaster jeg mig på

[brud 2008 0]

1000 1000 tak for alle jeres svar. Det er rigtig rart at høre jeres meninger.

Jeg må hellere skynde mig at tilføje, at jeg besluttede at svare på min venindes mail med en mail, hvor jeg i en pæn tone forklarede, hvorfor kærestens navn ikke stod på invitationen (se mit trådstartende indlæg), at de begge skulle være meget velkomne til vores bryllup og at vi desuden ville syntes det kunne have været hyggeligt at mødes inden brylluppet alle 4, men godt kunne se, at det blev lidt svært, og derfor i stedet så frem til at snakke med dem til brylluppet. Det skrev jeg for over en uge siden og har endnu ikke fået svar og begyndte derfor at spekulere på, om mit svar burde have været anderledes, hvorfor jeg skrev opstående indlæg.

Én af jer spørger, hvorfor jeg egentlig har inviteret min veninde, når jeg stort set ikke snakker med hende mere. Det er et godt spørgsmål - og et relevant spørgsmål - som jeg ikke lige nu kan komme i tanke om et godt svar på. Måske man når man skriver gæstelisten glemmer at mærke efter, hvem der er betydningsfulde i ens liv lige nu, og i stedet kommer til invitere én som engang var en rigtig god veninde.. Jeg ved det ikke. Jeg spekulerer meget på vores venskab lige nu, for der er ingen tvivl om at vi var rigtig gode veninder engang, men det kan måske være svært at indse, at det måske er ovre.. Det kunne også være invitationen var et (måske sidste) forsøg på at gøre en indsats for at bevare venskabet..

Anyway..

Nu har jeg besluttet, at jeg må lade det ligge og tænke kommer de, så er det fint, og kommer de ikke, så er det også fint.

Tak for jeres meninger og tak for, at I gad at læse mine refleksioner!

[Guest bryllupsboom5]

1000 1000 tak for alle jeres svar. Det er rigtig rart at høre jeres meninger.

Jeg må hellere skynde mig at tilføje, at jeg besluttede at svare på min venindes mail med en mail, hvor jeg i en pæn tone forklarede, hvorfor kærestens navn ikke stod på invitationen (se mit trådstartende indlæg), at de begge skulle være meget velkomne til vores bryllup og at vi desuden ville syntes det kunne have været hyggeligt at mødes inden brylluppet alle 4, men godt kunne se, at det blev lidt svært, og derfor i stedet så frem til at snakke med dem til brylluppet. Det skrev jeg for over en uge siden og har endnu ikke fået svar og begyndte derfor at spekulere på, om mit svar burde have været anderledes, hvorfor jeg skrev opstående indlæg.

Én af jer spørger, hvorfor jeg egentlig har inviteret min veninde, når jeg stort set ikke snakker med hende mere. Det er et godt spørgsmål - og et relevant spørgsmål - som jeg ikke lige nu kan komme i tanke om et godt svar på. Måske man når man skriver gæstelisten glemmer at mærke efter, hvem der er betydningsfulde i ens liv lige nu, og i stedet kommer til invitere én som engang var en rigtig god veninde.. Jeg ved det ikke. Jeg spekulerer meget på vores venskab lige nu, for der er ingen tvivl om at vi var rigtig gode veninder engang, men det kan måske være svært at indse, at det måske er ovre.. Det kunne også være invitationen var et (måske sidste) forsøg på at gøre en indsats for at bevare venskabet..

Anyway..

Nu har jeg besluttet, at jeg må lade det ligge og tænke kommer de, så er det fint, og kommer de ikke, så er det også fint.

Tak for jeres meninger og tak for, at I gad at læse mine refleksioner!

Synes du har taklet det rigtig flot, og nu er det så op til din veninde hva hun vil gøre, men respekt for din løsning..