FynboBredahl

That M&M feeling... 12. juli 2008

759 indlæg i dette emne

That M&M feeling…

Fortællingen om de bedste og mest vidunderlige dage i mit liv og vores fantastiske bryllup d.12. juli 2008 :thumbsupsmileyanim:

Dette har jeg ventet på i over 6 år… :bunny_4: Endelig nåede jeg dertil, hvor jeg selv skulle skrive en beretning om mit eget bryllup og ikke kun læse alle de andre fantastiske beretninger om alle andres bryllupper. Måske er det egentligt ikke helt gået op for mig endnu, at jeg er blevet gift :cheerleader3:

Jeg har fået en anden ring på venstre hånd. Jeg har en vanvittig flot kjole hængende inde i soveværelset - godt beskidt og sløret er revet i stykker :cheerleader3: Jeg har nu ikke længere "min kæreste" indkodet på telefonen, men "min mand" og samtlige beskeder fra "min mand" starter med "min elskede hustru"” :bunny_4:

Vi modtager den ene besked efter den anden med "tusind tak fordi vi måtte deltage i jeres bryllup og overvære den mest romantiske og vidunderlige dag i mands minde". Sygesikringskortet afslører også et nyt navn og den nye underskrift bliver bedre og bedre for hver gang, den bliver skrevet. Skabene med bryllupsting er nu fyldt med alle de lækre gaver, vi fik fra vores dejlige gæster og den fine gamle Ford står stadig med tyl bundet om sidespejle, bagklapslås og frontfigur :cheerleader3:

Jo, det er jo nok rigtigt nok. Vi er blevet gift! :cheerleader3:

Det har, indtil nu, været de to mest intense uger, jeg i mit liv har oplevet. Jeg har aldrig været så lykkelig, som jeg er nu, og jeg kan umuligt forestille mig, at jeg nogensinde falder ned fra denne lykkesky, jeg svæver på :thumbsupsmileyanim:

For at kunne huske alle detaljer, hvert et lille ord, hver en lille hilsen og hver en vidunderlig følelse, jeg har haft, vil jeg lave en meget lang og meget detaljeret fortælling om de mest vidunderlige dage i mit liv - nemlig de dage, hvor jeg blev viet til det smukkeste menneske, jeg kender. Min elskede. Min største kærlighed. Mit livs dyrebareste. Min mand :cheerleader3:

Redigeret af FynboBredahl
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi havde længe kendt hinanden. Havde endda fejret flere nytårsaftener og fødselsdage sammen :cheerleader3: Vores mødre var nemlig naboer! Jeg havde altid beundret denne mørke dreng, som senere blev til en mand. Jeg husker ikke helt, om jeg var 10 eller 11 år, men jeg husker i hvert fald, at jeg en dag gik ind til drengens mor og sagde: ”Ved du hvad, Marks mor? Når jeg bliver stor, vil jeg giftes med din søn!” :cheerleader3:

Jeg husker også engang, da jeg var blevet lidt ældre, at jeg fortalte hende, at jeg var sikker på, at han ville få de mest vidunderlige og smukke børn – ligeså mørke som ham selv – med brunt hår og grønne eller brune øjne – egentligt ligesom jeg selv…

Jeg blev ældre og ikke mindre fascineret af denne betagende søn, min nabo havde. Han boede ikke hjemme, men han havde en grøn firmabil, som engang imellem befandt sig på parkeringspladsen uden for huset. En dag blev vi inviteret ind til eftermiddagshygge hos vores nabo. Jeg glædede mig og havde sommerfugle i maven. :bunny_4:

Et kort øjeblik inden vi lukkede vores hoveddør for at åbne døren ved siden af, nåede jeg at tænke, at vi garanteret skulle have at vide, at naboens søn havde fundet sig en kæreste, som han nu både skulle giftes og have børn med. Sommerfuglene fløj væk og jeg bed kæberne sammen. Det måtte bare ikke være rigtigt!

Det var en meget hyggelig eftermiddag og aften… Der blev hverken annonceret bryllup eller babyer :thumbsupsmileyanim: Naboens dreng og jeg snakkede meget sammen. Måske talte han kun med mig af medlidenhed? Naboens søde pige, som åbenlyst – med røde kinder – var dybt forelsket i ham! :bunny_4:

Vi talte om den veteranbilklub, han netop var blevet formand i. Han viste mig den fine hjemmeside, han havde designet og jeg fik adressen skrevet ned på en lille lap papir. Aftenen blev til nat og vi gik hjem til os selv igen…

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

En dag, da jeg sad ved min computer, fik jeg en besked på min mobiltelefon fra et ukendt nummer: "Mon hende den søde Malene nogensinde skriver en mail til mig?"”

Jeg blev lidt paranoid, for jeg troede, at der sad én og holdt øje med mig og kunne se, at jeg var på internettet. Jeg skrev tilbage til vedkommende og lovede ham/hende buksevand på fredag, hvor vi skulle kaste karameller og lave "9. klasses afskedsfest". Buksevanden var vedkommende ikke interesseret i :thumbsupsmileyanim:

Lørdag aften rejste min elskede far og jeg på dejlig ferie. En ferie, hvor vi skulle fejre, at jeg var blevet færdig med folkeskolen og nu skulle begynde i gymnasiet.…

Vi skulle være af sted i to uger. Den første uge gik meget stærkt. Vi mødte et meget sødt dansk par, som netop var blevet gift på deres 7 års kærestedag. Jeg var helt betaget i hendes fortællinger om deres bryllup og hun fortalte om dengang, de mødtes, da de begge var helt unge. I starten havde hun talt uger, hvor de var kærester. Ugerne blev til måneder og en dag havde hendes mor sagt til hende, at inden hun så sig om, ville hun tælle år :cheerleader3: Jeg besluttede mig dér for, at jeg også skulle kunne fortælle sådan en historie, når jeg engang i fremtiden var blevet gift :bunny_4:

Det søde par rejste hjem igen og der blev lidt tomt. Jeg tænkte på, hvordan de mon havde det derhjemme, min familie og mine naboer. Og så fandt jeg en gemt besked på min telefon. Jeg skrev tilbage til denne mystiske, jeg blot for en uge siden, havde lovet buksevand :thumbsupsmileyanim:

Jeg fandt ud af, at ham, der sad i den anden ende af telefonen, var min nabos søn. Ham den smukke, høje mand med brune øjne og det dejligste smil :cheerleader3:

I løbet af den uge, fik vi skrevet tæt på 1000 beskeder til hinanden. Ganske uskyldige beskeder. Men dejlige beskeder! :bunny_4:

Redigeret af FynboBredahl
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min far og jeg rejste hjem igen og samme aften ville jeg lige ind og sige hej til vores nabo. Jeg gik ad havevejen og i havedøren stod det smukkeste væsen. Mit hjerte hoppede. Mine kinder blev røde. Et kort øjeblik overvejede jeg at vende mig om og spurte tilbage til min egen trygge have. Men jeg fortsatte. Hen imod denne lækre mand, der stod der og så dejligt brun ud med et glas i hånden :bunny_4:

Han smilte til mig og jeg smilte til ham. Forsøgte at få øje på hans mor og lillebror, men de var ikke til at se inde i stuen. Jeg husker ikke, hvad vi sagde til hinanden. Måske sagde vi slet ikke så meget. Men vi smilte meget til hinanden og jeg havde den mest vidunderlige følelse i min mave… :cheerleader3:

Det må have været ret hurtigt derefter, at hans lillebror kom hjem. Han havde været i Blockbuster og havde lejet ”The Gladiator”. Lillebroren spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at blive og se film med dem? Deres mor var taget med veninderne på ødegårdsferie. Det ville jeg meget gerne! :cheerleader3:

Hvad sker der i filmen? Jeg har ingen idé! :thumbsupsmileyanim: Måske sad jeg og så på fjernsynsskærmen, men jeg så ikke filmen. Jeg så spejlbilledet af min betagelse… Og det var så skønt!

Den aften gik jeg hjem og lagde mig i min seng med en fornemmelse af, at den sommer ville blive noget helt særligt :bunny_4:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Næste morgen vågnede jeg til en hyggelig besked på min telefon. Det var en invitation til en tur i BonBon Land :bunny_4: Han mente, at det ville være godt for min lillesøster på dengang 3 år, at komme i BonBon Land og han havde et vennepar med en datter på samme alder. Så kunne de lege sammen :thumbsupsmileyanim:

Samme formiddag kørte vi mod Sydsjælland. Det var onsdag d.11. juli 2001. Min lillesøster og jeg sad på bagsædet. Nogle gange på turen mødte mine grønne øjne de smukkeste brune øjne i bakspejlet. Jeg kunne mærke, at mine kinder blev røde og fjernede hurtigt blikket :cheerleader3:

Velankommet til det famøse BonBon Land blev jeg præsenteret for hans vennepar og deres søde lille datter. ”Det er naboens søde pige” sagde han :bunny_4:

De to små piger ville prøve en karrusel og vi satte os på en bænk lige ved siden af. En varm hånd aede mit skinneben. Jeg vidste ikke, om jeg skulle kaste op, eller ej, men min mave fyldtes med sommerfugle og jeg kunne næsten ikke få vejret. Jeg kiggede måske en anelse forskrækket på ham og han smilte til mig. Jeg smilte igen og fik endnu engang røde og varme kinder :cheerleader3:

Det var en fantastisk dag… Vi hyggede os alle sammen. Dagen var alt for kort…

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi så ikke hinanden om aftenen… Jeg tror ikke engang, at vi skrev beskeder til hinanden :bunny_4:

Men næste morgen ringede det på døren. Han ville takke for en dejlig dag og spurgte, om vi kunne gentage det en dag? Det ville være dejligt! Han gav mig en fin lille æske... Med de fineste ørestikker i. Og så gik han igen.…

Meget kort tid derefter fik en jeg besked på min telefon, hvori han spurgte, om han mon kunne kalde mig sin kæreste? :cheerleader3: Jeg svarede ham tilbage, at man ikke var kærester, før man havde kysset og havde jeg talt sekunder, var der ikke gået mange, før det igen ringede på døren… Jeg åbnede, han tog min hånd. Trak mig ind mod ham og kyssede mig dejligt, varmt og blidt :bunny_4:

Torsdag d.12. juli 2001 klokken lidt i 12 blev vi kærester. Ægte kærester! :cheerleader3:

Redigeret af FynboBredahl
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Vi så ikke hinanden om aftenen… Jeg tror ikke engang, at vi skrev beskeder til hinanden :cheerleader3:

Men næste morgen ringede det på døren. Han ville takke for en dejlig dag og spurgte, om vi kunne gentage det en dag? Det ville være dejligt! Han gav mig en fin lille æske... Med de fineste ørestikker i. Og så gik han igen.…

Meget kort tid derefter fik en jeg besked på min telefon, hvori han spurgte, om han mon kunne kalde mig sin kæreste? :thumbsupsmileyanim: Jeg svarede ham tilbage, at man ikke var kærester, før man havde kysset og havde jeg talt sekunder, var der ikke gået mange, før det igen ringede på døren… Jeg åbnede, han tog min hånd. Trak mig ind mod ham og kyssede mig dejligt, varmt og blidt :bunny_4:

Torsdag d.12. juli 2001 klokken lidt i 12 blev vi kærester. Ægte kærester! :cheerleader3:

ÅÅåååhr - hvor søøøøødt!! :bunny_4: Får sgu helt sommerfugle i maven!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Næste dag mødtes vi ved et tilfælde på græsplænen foran vores huse :cheerleader3: Jeg skulle besøge min storesøster, som netop var blevet mor til en lille pige :bunny_4: Han tilbød mig at køre mig til Frederiksberg, hvor hun boede. Det ville jeg meget gerne!

Turen fra Nordsjælland til Frederiksberg tog sådan cirka 3 timer :cheerleader3: Og da vi holdt parkeret ved min søsters hus, blev vi længe i bilen og snakkede. Og kyssede! :thumbsupsmileyanim:

Jeg kan huske præcist hvilket tøj, jeg havde på. Hvilken parfume. Hvilken sang, der blev spillet i radioen. Hvilken skjorte Mark havde på. Hvilken aftershave, han havde brugt :thumbsupsmileyanim: Men jeg husker ikke så meget om det første møde med min lille nye kusine :cheerleader3: Der blev taget et billede af mig og den lille nyfødte pige og det er det bedste billede, der nogensinde er taget af mig. Kærligheden lyser ud af mine øjne og mit smil afslører uden tvivl, at jeg befinder mig i en dyb kærlighedsrus af forelskelse :cheerleader3:

Han hentede mig igen et par timer senere. Turen hjem var næsten ligeså lang, som turen ud. Og mindst ligeså skøn! :bunny_4:

Da vi havde krammet og kysset godnat, gik jeg hjem til mig selv og lagde mig i min seng. Nogle minutter efter fik jeg en dejlig besked: "Jeg har mødt en fantastisk fascinerende kvinde, som jeg glæder mig til at lære meget bedre at kinde. Du er så utroligt smuk og jeg glæder mig til mit liv sammen med dig" :cheerleader3:

Redigeret af FynboBredahl
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fredag d.13. juli 2001 tilbragte vi vores aften sammen på stranden i Tisvilde. Vi skulle vist nok ha’ købt en is, men nåede aldrig ud af bilen… Vi snakkede, kyssede, så solnedgangen og nød øjeblikket :cheerleader3:

Næste morgen skulle vi skilles i to uger :cheerleader3: Jeg skulle rejse med min mor til England. Overfor at besøge min mormor, som bor derovre. Det var rigtig svært at skulle undvære hinanden. Men de to uger gik og en meget lang regning fra Sonofon dumpede ind ad døren et par dage efter :cheerleader3:

Resten af den sommer var magisk og vidunderlig :bunny_4: Den ene fantastiske oplevelse efter den anden. Vi var så forelskede! :thumbsupsmileyanim: Vi kørte mange dejlige ture. Var på weekendtur i Sverige, hvor min far gav os penge med til et hotel. Men vi turde ikke :thumbsupsmileyanim: Vi lånte et telt i stedet :cheerleader3:

Jeg begyndte i gymnasiet og vores liv som kærester begyndte for alvor :bunny_4:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg husker det ikke helt præcist, men i løbet af det første halve år af vores kæresteliv, blev vi enige om, at vi hørte sammen. At vi aldrig ville undvære hinanden. At vi ville gifte os med hinanden :bunny_4: Mark spurgte en dag, hvornår d.12. juli næste gang faldt på en lørdag og en kalender viste, at det ville være i år 2008. Han syntes, at vi skulle gifte os den dag )(

Efter et års tid var vi heldige at få en lejlighed, vi begge kunne bo i :thumbsupsmileyanim: Det var den største lykke at få lov at bo sammen med ens elskede :cheerleader3: Efter yderligere tre måneder, fik vi tilbudt en anden lille fin lejlighed med have til. Den flyttede vi ind i lige omkring jul 2002. Det blev vores første jul sammen :bunny_4:

Tiden gik – og det blev mere og mere vidunderligt at leve!

I sensommeren 2003 fik vi lyst til at flytte til noget større og forelskede os i en lejlighed i Kongens Lyngby. Vi købte den og skrev under på købsaftalen den dag, jeg fyldte 18½år :thumbsupsmileyanim:

I januar 2004 flyttede vi ind i vores kæmpe store lejlighed på 68m2! Vi befandt os stort set kun i et hjørne af stuen de første mange dage, for vi var vant til 25m2 ;)

Det var så skønt at bo sammen – at eje noget sammen! :cheerleader3:

post-16434-1216932093.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Den sommer blev jeg student….

post-16434-1216932769.jpg

Og samme sommer blev jeg optaget på sygeplejeskolen :cheerleader3:

Pludseligt var der kun 4 år til år 2008, hvor vi skulle giftes! :bunny_4:

I efteråret blev min mor syg. Hun fik brystkræft og jeg skulle pludseligt beskæftige mig med sygdom både i skolen og derhjemme. Mark var så fantastisk :bunny_4: Han tog fri fra arbejde den uge, hvor min mor skulle opereres og vi bruge hele ugen sammen. Nogle gange alene – nogle gange sammen med min mor. Og nogle gange med mine små søstre, som endnu var for små til at forstå hvad, der foregik. Vi tog dem med rundt til forskellige hyggelige ting og sager. Blandt andet husker jeg, at vi var i Danmarks Akvarium i Charlottenlund, hvor vi hyggede os og glemte alt om sygdom og kræft :cheerleader3:

post-16434-1216932985.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:cheerleader3:

Du kan da ikke stoppe nu....

Søde - din fortælling er bedre end den bedste roman... Du skriver simpelthen så fantatisk og det er et rigtigt eventyr :bunny_4: (din dansklærer må have elsket dig :cheerleader3: )

Jeg nyyyyyder din beretning i fulde drag og venter i en intens spændning på at læse mere a1044.gif

Glæder mig til at høre om da prinsen fik prinsesssen :bunny_4:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som de andre sidder jeg med et kæmpe smil om munden, kuldegysninger ned af rykken og er vildt spændt på, om de får hinanden og lever lykkeligt til deres dages ende. Og jeg kender jo heldigvi ssvaret men det er stadig helt vildt spændende skrevet.

Glæder mig til at læse meget mere om "That M&M feeling"

:bunny_4::bunny_4::cheerleader3::cheerleader3::thumbsupsmileyanim::thumbsupsmileyanim::cheerleader3:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer