Chalotte og Thomas - Vores store dag

[Bowmo 1]

Ja nu må tiden være inde til at begynde min beretning til trods for de manglende billeder

I dagene op til lørdag havde vi travlt med lige at få det sidste på plads - dog manglede jeg stadig at få ryddet op i huset til receptionen. Har jo desvæære kæmpet længe med en dårlig skulder og har ikke ikke rigtig magtet alle de huslige pligter, og ja mænd ser bare ikke rod på samme måde som kvinder, så Thomas vidste nok ikke helt hvor han skulle starte

Men fredag aften kom og vi var stadig ikke færdige... Min mor og søster havde lovet at komme ned for at hjælpe os færdige, men de kom noget senere end beregnet og pludselig havde vi ikke rigtig noget tid, for fredagen var gået med at lave kagen og få handlet det sidste ind til receptionen... trælst og utroligt surt for jeg synes at det var en enorm stressfaktor at vores hjem ikke var så præsentabelt som jeg gerne ville have det...

Nå men fredag aften gik egentlig mest med snak og sommerfugle i maven. Thomas skulle jo også afsted for vi skulle jo ikke sove sammen og han havde jo lige en køretur der skulle tilbagelægges til hans forældre hvor der var redt op til ham.

Nå men jeg fik ham nysset pænt farvel og så tog han afsted... med et hjem der stadig lignede æææh et krater eller noget i den stil. Vi var mere eller mindre for trætte til noget som helst den aften og spændingen surrede i luften som en bisværm over et blomsterbed..

Men kunne vi finde i seng min søster, mor og jeg... neeeej da... vi skulle da sidde oppe det halve af natten og snakke... tåbelige kvinder!!! Klokken var halv tre inden vi fik taget os sammen til at sige godnat og ja så lå jeg jo i min seng og kunne ikke lige falde i søvn, så klokken blev på den anden side af tre inden jeg endelig faldt i søvn, og med et vækkeur der ringede kvart i syv kunne jeg jo godt regne ud at jeg ikke kunne nå at få udsovet.

Nå men her er kageprocessen

Redigeret November 9, 2008 af Bowmo

[Bowmo 1]

stadig kageproces Den var så tung at jeg kun lagde de to af lagene på og så satte den i køleskabet og så blev den pyntet færdigt inde i køleskabet... må ha set festligt ud da jeg legede at jeg havde et "næsten" walk in køleskab

[Bowmo 1]

Nå men lørdag morgen vågnede jeg før mit vækkeur ringede, og ja det ringede ellers tidligt. Min søster og jeg skulle være ved frisøren kl. 8.30 for jeg havde jo bestemt mig for at min søde søster skulle have lagt make-up som tak for hjælpen...

Jeg skyndte mig at få badet og de andre i huset begyndte at vågne... min søsters ur havde også ringet så hun var hoppet i bad på vores andet badeværelse ( lige til sådan en dag var det virkelig fedt at have to badeværelser for vi var jo 6 piger + en dreng der skulle bades og ordnes)... Klokken tikkede og jeg rendte rundt og skyndte på min søster der er verdensmester i at skynde sig langsomt.... Vi kom faktisk først afsted da vi skulle have været der så det var jeg træt af. Det tog gudskelov ikke mere end 7-8 minutter at køre derind for bilen var vist i flyv-gear... Nåede lige at proppe kontaktlinserne i inden vi kørte, det var jeg lige ved at glemme i farten og det var jo vigtigt...

Nå men da vi nåede derind var vi vist begge hundesultne. Morgenmad havde vi ikke nået...

Mit hår ville bare det hele på dagen... det var så dejligt medgørligt at det faktisk ikke tog så lang tid som beregnet, og make-up'en tog egentlig heller ikke så lang tid så da min søster var færdig blev hun sendt i brugsen efter morgenbrød ( og cacaomælk - man er vel gravid) mens jeg fik ordnet mit hår færdigt.... Jeg havde taget alverdens hårdims med vel vidende at jeg havde mest lyst til at have den i jeg havde købt nede i Lilly i vejle... Den var vi gudskelov ret enige om, så da den var mast ned i håret var vi klar til at køre hjem... Folk gloede slet ikke neeeeej da

Jeg var vildt glad for resultatet og kom faktisk ikke af med mere end 1000 kroner for både prøveopsætning, opsætning på dagen og 2 gange make-up... jaja det skal jo nævnes for man er vel jyde

Meeen puuuh da vi kom hjem var der jo stadig et hjem der skulle ordnes og min mor stressede rundt... hun havde ikke være i ordentlig tid med sin tale til os og var på panikkens rand... Jeg beroligede hende og sagde at hun ikke behøvede at holde en tale til os hvis hun ikke havde styr på den og det tror jeg hun var glad for...

Vi fik noget morgenmad og så var det ellers igang med hurtig oprydning - der ud over havde jeg jo også lige nogle borde der skulle dækkes med engangsservice og champagneglas og noget frugt og chokolade der skulle anrettes på fade... Hvem sagde noget om at vi havde travlt... vi skulle jo trods alt også gøre os klar og jeg havde lovet de to af brudepigerne at jeg nok skulle ordne deres hår, og ja klokken var hen ad 10 før vi kom fra frisøren og ja vielsen var klokken 13 såååh jeg begyndte at føle en smule stress...

Da klokken ramte middag var oprydningen så godt som klaret og det skulle den jo også helst være for nu skulle vi i tøjet. Jeg havde også nået at ordne småpigernes hår så de var tilfredse og fadene var anrettet....

Ja nu gjaldt det tøjet og undertøjet var kommet på plads. Ved ikke lige hvor fiks jeg har set ud med mit smukke undertøj (inkl. hofteholder og selvsiddende strømper) med min store gravide mave men den blev hurtig snøret ind til ukendelighed da min søster gik i gang med at stramme kjolen ind... Hun var efterfølgende nødt til at hjælpe mig i skoene for der var altså FOR langt ned til mine fødder når jeg var snøret ind... puuuh man må lide for skønheden og ja vi er så nogle der bare må lide det lidt mere end andre.. hehe...

Desværre nåede jeg/ vi ikke at tage så meget som et eneste billede af formiddagen, der var simpelthen for meget tryk på...

Nå men tyve minutter i et var vi alle færdige, da jeg pludselig blev lyseslukker... og hvorfor mon???

Redigeret October 20, 2008 af Bowmo

[Bowmo 1]

Hvordan pokker skulle jeg komme hen til kirken???? Jeg kunne jo ikke selv køre!!! og min søster kunne jo ikke have 7 i bilen.... så var gode råd dyre.... Eeeeiii men min søsters kæreste skulle jo komme og så kunne han jo have nogle af ungerne med.... eller???

Nej!!! han ringede at han var kørt forkert og var allerede henne ved kirken og kunne ikke finde tilbage hertil.... arrrrgh!!! hvad gør man så lige???? Jeg ringede til min faaaaaaaar og han kunne godt finde herhen og der gik ikke 5 minutter så stod han her, selvom han også allerede var nået hen til kirken... Vi er jo så heldige at kirken bare ligger 2 kilometer væk... pyyyh...

Nå men vi fik mig bugseret ind i hans bil og så kørte vi ellers afsted... Jeg betroede min søster med min nøgle så hun kunne låse af...

Jeg var lidt nervøs for det hele... Jeg havde ikke fået snakket med hende der skulle komme og synge og anede faktisk ikke om hun kom eller ej... men jeg håbede.... Og ja så frygtede jeg at jeg bare ville tude fra start til slut for ja det kunne jeg godt finde på... Vi ankom til kirken og jeg havde bare en klump i halsen... graveren skyndte sig hen for at ringe med klokkerne før vi kunne nå at stoppe ham.... Min søster og brudepigerne var jo ikke ankommet endnu... Kordegnen skyndte sig hen for at sige det til ham og han tog det bare med et smil og sagde at han ringede bare til de kom

Vi kom ind i våbenhuset hvor min smukke brudebuket lå og ventede på mig... brystbuketterne kunne jeg bare slet ikke sætte på hverken min far eller min dreng for mine fingre var pludselig forvandlet til 10 tommelfingre der intet ville ...

Min søster og brudepigerne kom og de fik deres buketter og min søster skyndte sig ind i kirken... Jeg havde overhovedet ikke styr på klokken men tænkte bare - det er nu!!! vi skal ind... puuuuh... bare jeg ikke begynder at tude var vist min sidste tanke inden dørene blev slået op og indgangsmusikken begyndte at spille....

[Sarah77 4]

Hold da op hvor en opstart på din beretning. Utrolig medrivende og intens må jeg sige Venter spændt på mere....

[Guest toxp]

Wuuuuiiiiii søde Chalotte - det er så spændende og du skriver så godt!!!!!

Du må ikke allerede stoppe nu

[misspuzzycatz 0]

Meeeeeeeeeere søde.. mereeeeeeee.. ikke stoppe nu...

[Guest Pernille §:)]

Ihhh det er jo ren spændingsserie det her. Glæder mig til at læse mere og se flere billeder

[Bowmo 1]

Lige inden vi gik ind slog tanken mig.... jeg har glemt noget!!! og ja det havde jeg da bakken med de fine risposer stod derhjemme... hmmm.. det havde jeg ikke tid til at gøre noget ved men det ærgrede mig når nu de var lavet til formålet!! Nå men dem må de jo smide på os derhjemme til receptionen tænkte jeg og kiggede på min far...

Han lignede en der var ved at skide grønne grise for at sige det pænt.... spændt og nervøs.... Så er det nu sagde jeg til ham... sløret var rettet til - brudepigerne var rettet ind og brudesvenden solidt plantet mellem alle tøserne

Here comes the bride.... Brudepigerne begyndte at gå ind og min far ville have gået lige efter dem men jeg holdt ham tilbage så vi fik et par meter ned til dem... Stadig cool var jeg, men frygtede at lige så snart jeg så Thomas at tårerne ville strømme, hvis han nu havde fået den idé at blive rørt til tårer...

Det første skridt ind... Med en kæmpe klump i halsen mødte jeg folks nysgerrige blikke, deres smil og en masse blitz... Forsøgte at få øjenkontakt med så mange som muligt for at nyde øjeblikket, men pludselig fik jeg øje på min svigermor, der var jeg nødt til at fjerne blikket.... Hun stortudede af overvældelse... Puuuh tænkte jeg... hende må jeg ikke kigge på mere for så knækker jeg da fuldstændig sammen i gråd også...

Der sad han... Thomas.... han lignede en million... Jeg kunne se at han var rørt men gudskelov ikke til tårer, og ved siden af ham sad min svigerfar... det lignede at han var stiv af skræk over at sidde deroppe, men samtidig kunne jeg se at han var stolt og kæmpede for at holde en facade som cool

Vi fik os sat ned med møje og besvær for kjolen fyldte jo temmelig meget... Jeg fik sagt til præsten at jeg ikke vidste om sangerinden var her så at vi måtte vente og se når tiden kom til overraskelsen...

Under hele ceremonien sad Thomas bare og kiggede på mig og når vores blikke mødtes sendte han et lille smil og blink og en lille forsigtig kysmund... Kunne stadig se at han var rørt og det var jeg også.... men øjnene holdt stadig tæt...

Kan egentlig ikke huske så meget af præstens tale til os - desværre men han holdt en tale for os og så var det tid til at komme derop og afgive løfterne... Tanken slog mig lige før jeg kom derop.... bare jeg nu får sagt ja på de rette tidspunkter.. havde ikke haft så meget tid til at kigge på ceremonibeskrivelsen, så jeg var tilpas med at det var Thomas der skulle begynde ( så kunne jeg jo bare efterabe ham )

Nå men vi fik givet hinanden hånd derpå, fik givet hinanden ringene og afsluttede det hele med et kys... Nu var vi sørme blevet gift.

Vi satte os ned som vi skulle og nu begyndte der at komme lidt nerver på... bare hun nu var der til at synge....

Da " det er så yndigt at følges ad" var sunget, spurgte præsten om han skulle præsentere hende og sangen som en gave til thomas fra mig og fortælle at jeg selv havde skrevet den, men i samme øjeblik fyldtes kirken med en smuk stemme og en sang jeg kunne genkende....

[Bowmo 1]

Mel.: Hallelujah ( Leonard Cohens smukke melodi i Jeff Healeys version, med tekst af mig )

Jeg står her foran dig på denne dag

jeg gi'r dig min hånd – jeg gi'r dig mit ja

Vor nye liv skal startes med en sang

Jeg synger om en kærlighed

til mindet om en evighed

En evighed hvor du er min hallelujah

Hallelujah hallelujah hallelujah hallelujah

Et eventyr starter – der var engang

to hjerter der synger samme sang

De elskende smelter i dag og bli'r til en

en solnedgang med flettet hånd

i dag to mennesker knytter bånd

de besegler det med et stille hallelujah

Hallelujah .....

En tåre et smil en byrde for to

at dele med dig det forstærker min tro

på livet, på lykken og kærlighed især

En lykkelig dag vi kan mindes her

de kærlige stunder bliver til flere

jeg tror på os for evigt hallelujah

Hallelujah....

Når stormen raser i dit sind

og tårerne triller på din kind

Så kom og læg dig ned her hos mig

Lad hovedet hvile på mit bryst

der finder du ro- der finder du trøst

til lyden fra mit hjerte - hallelujah

Hallelujah ............

Jeg står her foran dig på denne dag

Jeg gi'r dig min hånd – jeg gi'r dig mit ja

For evig er min kærlighed til dig

Du smelter mig med smilet så blidt

Jeg holder mit ord - mit ja er dit

Jeg besegler det med et sagte hallujah

Hallelujah hallelujah hallelujah hallelujah....

Jeg kiggede på Thomas for at se hans reaktion på min overraskelse. Han græd som pisket... og ja så kunne jeg jo heller ikke lade være, så vi sad under hele sangen og holdt hinandens hænder mens tårerne fik frit løb... Tror der var flere i kirken der var overvældede, men jeg kiggede ikke på dem... Det her var vores øjeblik...

Redigeret October 22, 2008 af Bowmo

[Bowmo 1]

Turen ud af kirken gik stille og roligt... jeg fik lige givet sangerinden et praj om at hun havde gjort det godt. Det er i øvrigt Mette (Kamstrup Christensen) herinde fra der gjorde en fantastisk indsats der, og jeg var glad for at hun ville gøre det....

Endnu en gang tak til dig Mette!!! Det var helt utroligt!!!!

Da vi kom ud af kirken var der alligevel nogen der havde ris så vi fik lidt ris alligevel Vi gik derefter ind i kirken igen for lige at tage nogle billeder.

Da vi så skulle hjem til receptionen så jeg hvor fint bilen var blevet pyntet. Den var rigtig fin med en masse tyl Vi kørte sammen med fotografen hjem og så var huset ellers fyldt med mennesker...

Vi fik kagen bugseret ind og fik skænket asti i glassene og så blev der ellers skåret kage for... Jeg spurgte grinende Thomas om han ville have hånden øverst da kagen skulle skæres, og fortalte ham hvad det betød, men nej det måtte jeg gerne...

Der var pæn stor afsætning af kagen - det var dejligt og alle sagde at den smagte fantastisk. Jeg synes nu at det smørcreme var en tand for sødt men det er nok bare mig. Flere sagde at det var en af de bedste kager de havde smagt så jeg var temmelig stolt. De troede ikke rigtig på at jeg selv havde lavet den, så det tog jeg da som et kæmpe kompliment

Redigeret October 22, 2008 af Bowmo

[Bowmo 1]

Lige et billede af kagen da den kom på bordet

[Bowmo 1]

Da vi lige havde fået budt gæsterne velkommen og havde fået lidt kage osv var det tid til at vi skulle have taget billeder...

Vi startede ovre i laden som jeg havde udset som en fed billedlokation da den er gammel og faldefærdig

Dernæst gik turen til en skovsti hvor efteråret havde sat ind med de mest vidunderlige farver... der blev også lige knipset nogle stykker... Jeg havde skiftet til kondisko... det var dælme dejligt at få fødderne ud af de der torturinstrumenter jeg havde fået på fødderne... hmm de kunne nok godt have været gået lidt bedre til men tiden havde jo været knap, da jeg kun lige havde købt dem 9 dage forinden... Ubehagelige var de ikke deciderede, men mine fødder var allerede begyndt at hæve op (en rigtig træls ting den ene specielt gør efter jeg brækkede foden nytårsaften)

Derefter kørte vi ned til stranden i Hadsund hvor jeg tror vi fik lavet nogle rigtig fede billeder (har dem jo desværre ik endnu)... Nøøøøøj hvor var der koldt og blæsende dernede... Stine Arnholtz var rigtig dygtig som fotograf og jeg har kun ros til hende. Et sødt og behageligt menneske!!

Efter stranden kørte vi ud til til en lyngmark hvor vi også fik nogle fede billeder ( har fået et enkelt fra fotografen derfra )

Lige et billede af da vi skar kagen for

Redigeret October 22, 2008 af Bowmo

[Bowmo 1]

Vi kørte mod Rold Gl. Kro hvor festen skulle holdes efter endt fotosession. Stine nåede lige at få et stykke kage inden vi kørte. Hun havde åbenbart nøjedes med at kigge i første omgang

Vi sikrede lige huset og tjekkede døre og vinduer en ekstra gang inden vi kørte for ubudne gæster ønskede vi ikke da vi ikke lige vidste om dem der evt. ville komme her ville kunne holde det i sjov og ikke hærværk - derfor!

På køreturen derop snakkede vi lige lidt om dagen indtil videre og jeg kunne faktisk allerede mærke at jeg ikke lige havde fået det søvn jeg skulle have, men ja, når festen er igang kan man jo ikke bare sove

Da vi ankom deroppe fik vi lige lagt menu-kortene/ velkomstsang -hæftet ved pladserne for dem havde vi sørme også glemt dagen forinden, da vi var oppe og sætte æsker på bordene osv...

Billede af bordet

[Bowmo 1]

Der var velkomstdrinks i glassalen ved siden af festlokalet og Thomas bød velkommen og til bords... Der var en god stemning blandt gæsterne og vi havde også en rigtig god fornemmelse for at det hele bare ville klappe så det var fedt!

Vi er stadig superglade for at vi valgte at placere os selv ved søskendebordet, og vi har ikke hørt nogle forældre mukke over at vi ikke sad der, så det er dejligt. Der var nogle der havde været temmelig spændte på om der ville komme en reaktion fra måske især Thomas' forældre over vores valg, men nej... tror de sad godt nok ved forældrebordet

Folk var meget interesserede i de små æsker, for de havde ikke prøvet nogen af dem at de fik gaver når de kom til bryllup, og de var meget positive overfor indholdet ( på nær min søster der spillede fornærmet over at hun fik rynkecreme... he he... om jeg da synes at hun var gammel.... hmmm ja da sæføli synes jeg da det

Specielt ungernes æsker med balloner vakte stor glæde og der blev pustet og pustet, og de hyggede sig gevaldigt

[Guest Pernille §:)]

Jeg sluger det hele råt og glæder mig til mere beretning fra dig søde

[Bowmo 1]

Jeg sluger det hele råt og glæder mig til mere beretning fra dig søde

Dejligt at høre Pernille

[Mizzangel 0]

Først et stort tillykke med brylluppet :D - Dejligt I havde en fantastisk dag!

Glæder mig til at se en masse flere billeder og læse endnu mere beretning!

[Bowmo 1]

Hov har da lige en lille ting at fortælle jer jeg var til scanning igår igen... og vi ville jo gerne vide kønnet på barnet... så det fik vi at vide igår også... Udover at det er et sundt og velskabt barn er det også en lille dreng

Såååh ja vi skal have en søn sammen Thomas og jeg om ja under 20 uger nu!!!

[Bowmo 1]

Nårh mon ikke vi er ved at nå til forretten nu???

Til forret havde vi valgt pestomarineret kyllingsalat... Det blev serveret på en bund af mixed salat og toppet med noget lufttørret skinke, og en stav ananas... er i da lige vims det var lækkert!!!! Der var noget mere dertil men jeg kan simpelhen ikke huske det jeg håber at nogen har taget billeder af maden så jeg evt selv vil kunne prøve at lave det herhjemme....

Men hold da fast hvor var vi også sultne der... det eneste jeg havde fået var jo kun et par skiver valnøddebrød og et stykke kage hele dagen, så maden var ved at være tiltrængt

Efter forretten var det tid til en tale og den første kom fra Thomas' far. Han holdt en kort og sød tale om hvor dejligt det var at jeg var kommet ind i familien og at det var dejligt at der blev givet igen på drillerier osv

Han havde virkeligt skulle mande sig op til at holde den for han bryder sig bestemt ikke om sådan noget, så jeg synes det var rigtig flot

[Bowmo 1]

Så kom hovedretten.... Krondyrkølle med waldorfsalat, brune og hvide kartofler, rødvinsmarineret pære og noget bagt fennikel med gulerødder omviklet af bacon og en god vildtflødesauce til, det var også bare MUMS!!!( var også noget mere tilbehør nogle asier eller noget)...

efter første omgang af det var det tid for Thomas til at holde sin tale til mig.... puuuh det havde jeg også frygtet, for ja igen er jeg jo en flæber af dimensioner....

Her er Thomas' søde tale til mig :

[Bowmo 1]

Bryllupstale

Så nåede vi endelig enden af alle vores anstrengelser de sidste par måneder, og står her til vores bryllup. Om 4-6 timer er det hele overstået, og vi vil tænke ”var det det?” Selvom vi de sidste dage har set frem til at få alt det planlægning lagt bag os, og bare nyde dagen, hvor i vil feste, og fejre os. Men før vi når så langt, har jeg lovet Chalotte at jeg ville holde en tale, faktisk har jeg ikke rigtigt kunne slippe for det tror jeg

Mor og far,

Jeg vil takke jer for den hjælp jeg, og nu også Chalotte, altid har fået fra jer gennem tiden, bare lige for at nævne et par ting : salgs sminke af huset i byrsted, og stabilisering af laden i Veddum, forhåbentligt kan laden holde i mange år fremover

Gæsterne

Tak til alle jer gæster, fordi i vil være med til at fejre os, på vores store dag!

Chalotte...

Ja, skat.. Så blev det endeligt vores tur til at stå i kirken, efter alle de bryllupper vi var til sidste år (tror vi fik set 4-5 stykker!), og var så heldige at komme med som gæster til 2 af dem.

Da jeg skulle skrive denne tale, sad jeg og tænkte 3 år tilbage, og kom til at tænke på dengang da du fik et lift til sjælland; vi skulle til fødselsdag hos en fælles bekendt, Vi nåede halvvejs til Randers, da du pludselig kom i tanke om at du vist havde glemt gaven, så vi måtte vende om og køre tilbage til Hadsund, gad vide om det var for at kunne bruge mere tid med mig (Nu glemmer vi så min evne til at få ting væk, ikke også??)

Jeg må have været lidt mere ”langsom” i opfattelsen, der gik i hvertfald 4-5 måneder mere, hvor vi snakkede jævnligt (og sent). Der var vist ikke de ting vi ikke har haft oppe og vende dengang. Jeg var også med til din 31 års fødselsdag (Mor nu kommer der en gæst, nej det er vist bare posten.. Jeg havde en rød jakke på!). Jeg kan også huske at din familie mente at vi vist var et temmelig godt match, Dennis havde vist kommenteret det nogle gange at han syntes at jeg kiggede meget langt efter dig, eneste detalje var at vi ikke rigtigt selv vidste det, og ikke tænkte over det på det tidspunkt.

Omkring 1. april aftalte vi en tur i byen hvor jeg skulle prøve at få dig afsat til en fyr, jeg diskede op med mexicansk mad, tacos med tilbehør, og til Mexicansk mad skal der også være tequila tequila, dog forklædt som tequila sunrise. Og så tog vi i byen for at finde en fyr til dig! Men bedst som man kiggede sig om efter en fyr til dig, så stod du foran mig og jeg kunne ikke lade være med liiiige at kysse dig en enkelt gang.. Og ja, så var jeg fanget.. Det lykkedes ikke at finde en, og jeg kunne jo ikke lade dig gå tomhændet hjem, så jeg sprang til, og jeg har ikke fortrudt det siden!

Tiden er gået stærkt siden, og der skete MEGET bare det første halve år! Jeg tror der gik 3 uger så havde jeg hilst på Andreas og Line, det var egentligt vist kattekillingerne de var kommet hjem for at se til, tror knap nok de opdagede at jeg var der (Line sagde ”Hej” da hun løb forbi mig, og over til misserne). Jeg kan stadig huske den palmesøndag! Om aftenen gik vi en tur i hadsund og Andreas tog mig i hånden som om det bare var naturligt (selvom jeg jo var ”posten”).

Og inden der var gået et halvt år, så havde vi også købt vores drømmehus, vi var begyndt at kigge på boligmarkedet, for at se hvordan prisniveauet var, og om der var noget der faldt i vores smag. Der var så et enkelt hus, vi skulle jo bare lige se på det, ikke købe.. Den første gang vi var på Bakkegaardsvej 8 og kigge, var det næsten kun ”Næææh”, og ”iiiih” og ”åååhh” og ”neeeej”, helst når mægleren ikke var i nærheden, så hun ikke kunne høre vores glæde ved huset. Der gik heller ikke lang tid, så havde vi skrevet under, og 1. november 2006 havde vi fået fælles hus!

Det her med at handle hurtigt, betegner os vist egentligt meget godt, der er sjældent langt fra tanke til handling, hus, bil, osv. vupti så står det der, og det samme med brylluppet her, det gik også pludselig stærkt! Det er kun 2 måneder siden vi flyttede brylluppet frem til i dag, i stedetfor vores oprindelige plan der hed den 23. maj 2009.

En anden ting der vist er meget kendetegnende, er at du har din egen måde at gøre tingene på. Som f.eks. frieriet som jeg faktisk havde gået og brygget på i lang tid, og ventet på det helt rigtige tidspunkt sådan omkring den 1. april. Men så kom du mig i forkøbet, bare fordi du var bange for at det ville blive alt for PINLIGT! Så en dag i februar fandt du en nøglering (i mangel af bedre...), og så gik mit frieri ellers i vasken.

Med hensyn til brylluppet, udviklede du dig vist en smule til en bridezilla, alt skulle bare gøres perfekt, og da du begyndte at snakke om gaveæsker til gæsterne, blev jeg dog en smule usikker på hvad det dog var for noget jeg havde ”skabt”, jeg kunne ikke helt se meningen i det. Men man giver sig jo, når ens udkårne står og siger at sådan vil hun have det, bare man kan holde et fornuftigt prisleje.. og det kan gæsterne så takke dig for, for som i kan se, står der også en lille gave til hver af jer på bordet.

Men trods dine særheder (jeg siger ikke at jeg ikke har nogen) så elsker jeg dig alligevel, Og bliver helt varm om hjertet, når du smiler til mig. For her er en kvinde jeg virkelig elsker.. Og jeg elsker også den effekt jeg har på dig, når jeg siger du er dejlig, og at jeg elsker dit smil. Faktisk kommer jeg til at tænke på en sang når jeg ser dig, en sang som jeg har haft i mit hoved i mange år, og som jeg brugte til at beskrive hvad jeg ønskede mig af en kvinde, og for at undgå at høre min kragestemme synge, så vil jeg blot lige læse lidt op.

I want somebody to share

Share the rest of my life

Share my innermost thoughts

Know my intimate details

Someone who'll stand by my side

And give me support

And in return

She'll get my support

She will listen to me

When I want to speak

About the world we live in

And life in general

Though my views may be wrong

They may even be perverted

She'll hear me out

And won't easily be converted

To my way of thinking

In fact she'll often disagree

But at the end of it all

She will understand me

Chalotte, du er denne someone for mig, du er der for mig, ligesom jeg er der for dig, vi støtter hinanden, og hjælper hinanden når vi kan. Jeg elsker dig for den du er, og det du står for skat. Og vi skal følges gennem tykt og tyndt til vi engang bliver så gamle at vi sidder og bytter tænder på plejehjemmet, og ikke kan huske hvem børnebørnene er .

KYS!

[tReaX 0]

Årh, fantastisk fortælling...

[SørenogAnette 11]

Sidder her med et fjoget smil.. I er da virkelig skabt for hinanden og sikken en kærlighed..

Jeg vil høre mere.

/Anette

[Bowmo 1]

Selvom jeg var rørt over hans søde tale holdt øjnene tæt. Kunne godt mærke at hans ord betød utroligt meget for mig og det var en vidunderlig tale!!!

Bagefter var han dog noget træt af at han under bridezilla afsnittet havde glemt mine 4 brudekjoler og hvad jeg ville stille op med dem, men ja det er jeg nu godt tilfreds med

Efter Thomas' tale til mig luskede ungerne rundt oppe ved musikeren og der gik ikke længe før musikeren præsenterede mine børn som gerne ville synge en sang i anledningen af vores bryllup.

Det kom som noget af en overraskelse for mig må jeg sige! Line er normalt meget genert og Andreas havde jeg heller ikke mistænkt for at gøre sådan noget, men da deres stemmer fyldte lokalet blev jeg simpelthen så rørt at jeg måtte overgive mig til tårerne. Som rørt mor og brud stod jeg så der med tårerne trillende ned af kinderne af stolthed over mine dejlige børn.

Jeg var så pavestolt over at de ville gøre det for os og det faktum at deres stemmer er så rene gjorde at det gik lige ind i dikkeværket på mig. Det betød faktisk så uendeligt meget for mig at de ville gå så meget ud over dem selv for at glæde os for lokalet var jo trods alt fyldt med mennesker så det har bestemt krævet en del overvejelse fra deres side.

Redigeret October 26, 2008 af Bowmo