Ægteskabsundervisning

[AgnetheV 6]

Min kommende mand og jeg skal giftes i en katolsk kirke (Thomas er katolik) og i den forbindelse skal vi til ægteskabsundervisning. Jeg ved ikke noget som helst om, hvad det går ud på, om det er alle katolikker der skal igennem det eller om det kun er fordi vi skal indgå det, der kaldes for en "blandet" ægteskab...

Derfor ville jeg gerne høre, om der er andre, der har prøvet det eller som skal igennem det og som evt. kunne fortælle noget om det???

Redigeret May 9, 2009 af AgnetheV

[MilenaR 0]

Min mor og hendes familie er katolikker. Og de siger det er gangske normalt at man går til det. (de kommer dog fra Chile, og der skal man vist gå til det rimelig lang tid) Men mon ikke det er det samme her.

[Guest 310508]

Jeg kender ikke noget som helst til æteskabsundervisning. Det var i hvertfald ikke noget der blev tilbudt os da vi skulle giftes i en traditionel dansk folkekirke.

[waltine 0]

jeg kender ikke noget til det men da jeg så sommer på DR1 i søndags der var der faktisk en lille smule om det. det gav stof til eftertanke selv om det kun nærmest var stikord de viste

[diskobil 357]

Den eneste form for ægteskabsundervisning jeg har hørt om er den "undervisning" som finder sted på en polterabend, og så har man vel også en samtale med præsten inden hvor man taler om ægteskabet. Men nej det har jeg aldrig hørt om.

[AgnetheV 6]

Tak for alle kommentarerne...

Det er ikke noget der hører sig til indenfor den danske folkekirke, men er vigtigt i forbindelse med ingåelse af et katolsk ægteskab. Så meget ved jeg da

Jeg ved også at grunden til, at en sådan "undervisning" skal gennemføres er fordi, at et ægteskab i den katolske tro indgåes for evigt (bogstaveligt talt) og man kan som katolik ikke blive skilt igen. Så man skal være helt sikker på at det er det rigtige.

Mit spørgsmål går jo så på indholdet af denne "undervisning", jeg er nysgerrig af natur og vil helst ikke overrumples af noget uventet, når vi skal i gang.

[Guest LineJ]

Det lyder meget kristent og sådan lidt opdragende og bestemmende og ikke særligt tiltalende men det kunne være cool om du fortalte om det bagefter så jeg måske kan få manet mine fordomme til jorden.

[AgnetheV 6]

Det lyder meget kristent og sådan lidt opdragende og bestemmende og ikke særligt tiltalende men det kunne være cool om du fortalte om det bagefter så jeg måske kan få manet mine fordomme til jorden.

Jeg tror at grunden til at det lyder meget "kristent" og stramt er, at vi danskere er vant til en hel anden måde at behandle tro på. Jeg var til messe for første gang i den kirke vi skal giftes i for nogle uger siden og jeg synes jeg følte mig meget mere velkommen end jeg nogensinde har gjort i min egen kirke. Det var en helt speciel oplevelse og en anden og mindre stiv måde at gå i kirke på.

Jeg kan også være bange for at mange ser alt for let på ægteskab og hvad det egentlig betyder, for man høre jo indimellem nogen sige: "jamen vi kan da altid bare blive skilt igen, hvis det ikke går godt" og det synes jeg er en lidt slap måde at gå ind i et ægteskab på. Jeg kan godt lide det permanente der ligger i ordene "til døden os skiller". Jeg har aldrig været et religiøst menneske, men romantik og det spirituelle spiller en stor rolle i mit liv.

Jeg kan nu godt lide idéen om, at jeg også får lært lidt af de grundlæggende værdier indenfor den katolske tro, når det nu betyder noget for min kommende mand.

[Guest Ewa's Brudetilbehør]

Det lyder meget kristent og sådan lidt opdragende og bestemmende og ikke særligt tiltalende men det kunne være cool om du fortalte om det bagefter så jeg måske kan få manet mine fordomme til jorden.

Jeg tror at grunden til at det lyder meget "kristent" og stramt er, at vi danskere er vant til en hel anden måde at behandle tro på. Jeg var til messe for første gang i den kirke vi skal giftes i for nogle uger siden og jeg synes jeg følte mig meget mere velkommen end jeg nogensinde har gjort i min egen kirke. Det var en helt speciel oplevelse og en anden og mindre stiv måde at gå i kirke på.

Jeg kan også være bange for at mange ser alt for let på ægteskab og hvad det egentlig betyder, for man høre jo indimellem nogen sige: "jamen vi kan da altid bare blive skilt igen, hvis det ikke går godt" og det synes jeg er en lidt slap måde at gå ind i et ægteskab på. Jeg kan godt lide det permanente der ligger i ordene "til døden os skiller". Jeg har aldrig været et religiøst menneske, men romantik og det spirituelle spiller en stor rolle i mit liv.

Jeg kan nu godt lide idéen om, at jeg også får lært lidt af de grundlæggende værdier indenfor den katolske tro, når det nu betyder noget for min kommende mand.

Jeg er selv født i katolsk familie og har været det selv i mange år. Da jeg skulle giftes, fravalgte jeg den katolske kirke netop af denne "til døden os skiller" ide. De mener det meget bogstavelligt, uanset hvad, så skal man blive sammen også i det tilfalde hvor man bliver mishandlet o.l. Så må man går til præsten og snakke om det..............Og det er rigtigt at man ikke kan blive skilt i en katolsk kirke, dvs. hvis du en gang er blevet gift i en katolsk kirke, kan man aldrig blive det igen. Mange præster vil engang vie enker. Men heldigvis bor vi i DK og efter dansk lov kan man sagtens blive skilt og gift igen hvis dette skulle med tiden blive ens ønske, man ved aldrig hvad livet serverer for os.... Dog indenfor den katolske kirke vil du altid være gift med din nuværende. Men idet du ikke selv er katolik, er sansynligheden for at du skulle få brug for at giftes igen i katolsk kirke vel meget lille. Så for dig har det nok ikke noget praktisk betydning.

Mht. ægtskabsundervisning, er det lidt ala bibelundervisning. Præsten belærer dig om troen på Gud og Guds syn på hvordan man skal leve i et ægteskab, være der for din mand uanset hvad, være trofast, ikke bruge prævention, må ikke få abort (uanset hvad) osv..... Men det er også meget forskelligt hvor helligt det bliver gjort afhængigt af hvor gammeldags præsten er. men generelt er katolske præster meget mere gammeldags end protestantiske.

Så du skal nok forberede dig på meget snak om Gud og tro. Håber at det hjælper lidt.....

Ewa

[Guest AnneM]

Hej

Jeg er katolik, og min kommende mand er protestant.

Vi skal også til "ægteskabsundervisning", det er ganske normalt inden for den katolske kirke. Nu ved jeg ikke hvordan jeres præst er, men min er en rar mand, jeg har kendt hele mit liv. Jeg ved ikke helt præcist, hvad vi skal snakke om, men jeg tror ikke, at det er en række formaninger man kommer ind til. Nok nærmere samtaler om, hvad ægteskabet går ud på og hvad det er man går ind til. Og nok også hvad ægteskabet er, set fra kirkens synspunkt

Men hvis du er lidt nervøs, kan du sikkert sagtens kontakte præsten og spørge

Må jeg forresten være fræk og spørge hvem jeres præst er?

Som Ewa nævner, er det bogstavligt når man siger "til døden os skiller", men man kan altså sagtens blive skilt selvom det er ilde set. Hvor vidt man ikke må bruge prævention, få abort osv. så er den alm. holdning blandt moderne præster, at dette er en "gammeldags" tolkning.... Dog kan nogle præster, der kommer fra lande, hvor de går meget op i de gamle regler, stadig mene at man skal følge dem

Men alt i alt er det altså som man selv ønsker det. Og da du ikke er tvunget til at blive optaget i den katolske kirke, bestemmer du selv, hvordan du vil tolke det hele

Det skal jeg da ikke skjule at jeg selv gør..... Nogle katolikker lever stadig i middelalderen, men nogle af os følger med tiden ;)

Redigeret November 21, 2008 af AnneM

[AgnetheV 6]

Det lyder meget kristent og sådan lidt opdragende og bestemmende og ikke særligt tiltalende men det kunne være cool om du fortalte om det bagefter så jeg måske kan få manet mine fordomme til jorden.

Jeg tror at grunden til at det lyder meget "kristent" og stramt er, at vi danskere er vant til en hel anden måde at behandle tro på. Jeg var til messe for første gang i den kirke vi skal giftes i for nogle uger siden og jeg synes jeg følte mig meget mere velkommen end jeg nogensinde har gjort i min egen kirke. Det var en helt speciel oplevelse og en anden og mindre stiv måde at gå i kirke på.

Jeg kan også være bange for at mange ser alt for let på ægteskab og hvad det egentlig betyder, for man høre jo indimellem nogen sige: "jamen vi kan da altid bare blive skilt igen, hvis det ikke går godt" og det synes jeg er en lidt slap måde at gå ind i et ægteskab på. Jeg kan godt lide det permanente der ligger i ordene "til døden os skiller". Jeg har aldrig været et religiøst menneske, men romantik og det spirituelle spiller en stor rolle i mit liv.

Jeg kan nu godt lide idéen om, at jeg også får lært lidt af de grundlæggende værdier indenfor den katolske tro, når det nu betyder noget for min kommende mand.

Jeg er selv født i katolsk familie og har været det selv i mange år. Da jeg skulle giftes, fravalgte jeg den katolske kirke netop af denne "til døden os skiller" ide. De mener det meget bogstavelligt, uanset hvad, så skal man blive sammen også i det tilfalde hvor man bliver mishandlet o.l. Så må man går til præsten og snakke om det..............Og det er rigtigt at man ikke kan blive skilt i en katolsk kirke, dvs. hvis du en gang er blevet gift i en katolsk kirke, kan man aldrig blive det igen. Mange præster vil engang vie enker. Men heldigvis bor vi i DK og efter dansk lov kan man sagtens blive skilt og gift igen hvis dette skulle med tiden blive ens ønske, man ved aldrig hvad livet serverer for os.... Dog indenfor den katolske kirke vil du altid være gift med din nuværende. Men idet du ikke selv er katolik, er sansynligheden for at du skulle få brug for at giftes igen i katolsk kirke vel meget lille. Så for dig har det nok ikke noget praktisk betydning.

Mht. ægtskabsundervisning, er det lidt ala bibelundervisning. Præsten belærer dig om troen på Gud og Guds syn på hvordan man skal leve i et ægteskab, være der for din mand uanset hvad, være trofast, ikke bruge prævention, må ikke få abort (uanset hvad) osv..... Men det er også meget forskelligt hvor helligt det bliver gjort afhængigt af hvor gammeldags præsten er. men generelt er katolske præster meget mere gammeldags end protestantiske.

Så du skal nok forberede dig på meget snak om Gud og tro. Håber at det hjælper lidt.....

Ewa

Hej

Jeg er katolik, og min kommende mand er protestant.

Vi skal også til "ægteskabsundervisning", det er ganske normalt inden for den katolske kirke. Nu ved jeg ikke hvordan jeres præst er, men min er en rar mand, jeg har kendt hele mit liv. Jeg ved ikke helt præcist, hvad vi skal snakke om, men jeg tror ikke, at det er en række formaninger man kommer ind til. Nok nærmere samtaler om, hvad ægteskabet går ud på og hvad det er man går ind til. Og nok også hvad ægteskabet er, set fra kirkens synspunkt

Men hvis du er lidt nervøs, kan du sikkert sagtens kontakte præsten og spørge

Må jeg forresten være fræk og spørge hvem jeres præst er?

Som Ewa nævner, er det bogstavligt når man siger "til døden os skiller", men man kan altså sagtens blive skilt selvom det er ilde set. Hvor vidt man ikke må bruge prævention, få abort osv. så er den alm. holdning blandt moderne præster, at dette er en "gammeldags" tolkning.... Dog kan nogle præster, der kommer fra lande, hvor de går meget op i de gamle regler, stadig mene at man skal følge dem

Men alt i alt er det altså som man selv ønsker det. Og da du ikke er tvunget til at blive optaget i den katolske kirke, bestemmer du selv, hvordan du vil tolke det hele

Det skal jeg da ikke skjule at jeg selv gør..... Nogle katolikker lever stadig i middelalderen, men nogle af os følger med tiden ;)

Tusind tak for den indsigt! Det har virkelig hjulpet meget og jeg ser da frem til vores samtaler med præsten med spænding.

Jeg har ingen ønsker om at konvertere, og min kommende mand Thomas og jeg er blevet enige om at vores børn skal døbes i den katolske kirke og så er det op til dem selv, om de vil konfirmeres også. De skal dog ikke tvinges til at gå i katolsk skole heller. Thomas har ikke haft kontakt med sin kirke i mange år selvom det tidligere var en stor del af hans liv, så det hele er også lidt nyt for ham igen...

Vores præst hedder Jude Kulas og er sognepræst heroppe. Han virker til at være meget nede på jorden og meget large, synes han er rigtig hyggelig at snakke med, men det er desværre ikke ham, der skal stå for vores undervisning. Tror det er Mikolaj Kecik, der skal stå for det. Ham har vi dog ikke mødt endnu. Thomas kommer oprindelig fra Odense og var tilknyttet Sct. Albani Kirke indtil han og familien flyttede her til Jylland.

Forresten Ewa, det du siger mht. at katolske præster er mere gammeldags end de protestantiske, så er jeg nu ikke helt sikker. Den præst der konfirmerede mig går MEGET op i sit job og er virkelig gammeldags. Han vil ikke vie folk der har været gift før... Så tror det igen kommer an på præsten ligesom AnneM siger...

Men igen tusind tusind tak for al jeres input.

[bassemus 0]

Ægteskabsundervisning er helt almindeligt indenfor den katolske kirke.

Er selv gift med en italiener, og skulle vi have været gift i Italien, var det blevet i en katolsk kirke, hvorfor vi så skulle have gået til undervisning (som nok nærmere er en række samtaler.)

Men eftersom vi bor i DK, blev vi gift i vores protestantiske sognekirke.

[camilla80 0]

Hej

Jeg ved desvaerre ikke noget om aegteskabsundervisning i den katolske kirke.

Vil bare fortaelle, at min schweiziske mand (katolik) og jeg blev enige om at blive gift i DK i en alm. dansk protestantisk kirke. Her i vores by i Schweiz er den katolske praest meget gammeldags, og han oensker ikke at vie blandede par. Pga. den meget gammeldags holding (her i Schweiz i den katolske kirke) til bl.a. abort, sex foer aegteskab, manglende sexualundervisning etc. har vi ikke lyst til at opdrage vores fremtide boern i den katolske tro.

Jeg tror, at det er vigtigt, at man selv kan gaa ind for de katolske vaerdier, naar man bliver gift i den katolske kirke, og det kunne vi (jeg) i hvert fald ikke. Ikke for at traede dig eller andre over taeerne - bare for at sige, at man skal overveje det godt og saette sig ind vaerdierne, som den paagaeldende tro praediker.

[diskobil 357]

Det lyder meget kristent og sådan lidt opdragende og bestemmende og ikke særligt tiltalende men det kunne være cool om du fortalte om det bagefter så jeg måske kan få manet mine fordomme til jorden.

Jeg tror at grunden til at det lyder meget "kristent" og stramt er, at vi danskere er vant til en hel anden måde at behandle tro på. Jeg var til messe for første gang i den kirke vi skal giftes i for nogle uger siden og jeg synes jeg følte mig meget mere velkommen end jeg nogensinde har gjort i min egen kirke. Det var en helt speciel oplevelse og en anden og mindre stiv måde at gå i kirke på.

Jeg kan også være bange for at mange ser alt for let på ægteskab og hvad det egentlig betyder, for man høre jo indimellem nogen sige: "jamen vi kan da altid bare blive skilt igen, hvis det ikke går godt" og det synes jeg er en lidt slap måde at gå ind i et ægteskab på. Jeg kan godt lide det permanente der ligger i ordene "til døden os skiller". Jeg har aldrig været et religiøst menneske, men romantik og det spirituelle spiller en stor rolle i mit liv.

Jeg kan nu godt lide idéen om, at jeg også får lært lidt af de grundlæggende værdier indenfor den katolske tro, når det nu betyder noget for min kommende mand.

Jeg kan absolut godt følge dig og mener ikke det er opdragende/bestemmende. Det er et spørgsmål om tro og trosentusiasme. I folkekirken er der en meget lav kirkedeltagelse og folk bruger ikke kirken som samlingspunkt på samme måde som man gør det indenfor flere religiøse samfund, hvor kirken/troen har en mere central placering i deres liv. Folk siger ja til "døden jer skiller" men i praksis er det med forbehold om at forudsætningerne kan ændre sig (gudskelov).

Jeg vil vove den påstand at et kirkebryllup, udover det at blive gift og smedet sammen, for mange mere er et rituale og - vielsesformen - en tradition fremfor en troshandling. Jo de vedkender sig den kristne tro. Dvs. de vedkender sig at de er medlem af folkekirken, men det er jo ikke sådan at de begynder at komme mere i kirken, og blive mere troende, blot fordi de er blevet viet i kirken. Lige som hidtil kommer de primært kun i kirken i forbindelse med bryllup, konfirmationer og begravelser, og så er der nogle som traditionelt går i kirke juleaftensdag.

Jeg siger ikke at det er kritisabelt for det er nu den måde som folkekirken og dens medlemmer har valgt at tingene sker på, men man kan vel egentlig kun have respekt for andre kirkesamfund hvor man har valgt at stille større krav til sine medlemmer, herunder kræve at de deltager i vielsen andet end på selve dagen. Hvis folkekirken gjorde det samme ville det formentlig bare være selvødelæggende. Udover karv som eksempelvis ægteskabsundervisning m.v. er det jo formentlig heller ikke kirkesamfundet men medlemmerne selv der stiller kravene, fordi de bare er stærkere i troen, og at deres kirke er selvforstærkende. Hvis der er meget aktivitet i kirken så smitter det af.

Redigeret November 22, 2008 af diskobil

[Guest LineJ]

Hej

Jeg ved desvaerre ikke noget om aegteskabsundervisning i den katolske kirke.

Vil bare fortaelle, at min schweiziske mand (katolik) og jeg blev enige om at blive gift i DK i en alm. dansk protestantisk kirke. Her i vores by i Schweiz er den katolske praest meget gammeldags, og han oensker ikke at vie blandede par. Pga. den meget gammeldags holding (her i Schweiz i den katolske kirke) til bl.a. abort, sex foer aegteskab, manglende sexualundervisning etc. har vi ikke lyst til at opdrage vores fremtide boern i den katolske tro.

Jeg tror, at det er vigtigt, at man selv kan gaa ind for de katolske vaerdier, naar man bliver gift i den katolske kirke, og det kunne vi (jeg) i hvert fald ikke. Ikke for at traede dig eller andre over taeerne - bare for at sige, at man skal overveje det godt og saette sig ind vaerdierne, som den paagaeldende tro praediker.

Meget enig med dig, er heller ikke medlem af folkekirken da det i mine øjne er en temmelig useriøs kirke og fordi der er for mange helleidagskristne, ebnten er man kristen og riligiøs eller også er man ikke. jeg er ikke selv kristen og derfor ikke medlem af noget kristeligt samfund eller nogen kirke.

[AgnetheV 6]

Så har vi været til vores første forberedende møde med pastor Mikolai. Vi starter først samtalerne for alvor d. 5 januar, jeg synes lige jeg ville over min første eksamen og julen inden vi skulle til at tænke på endnu mere.

Men det var bare lige en snak om vores baggrund, hvor vi kommer fra og hvordan vi er blevet opdraget i forhold til tro osv. han læste en lille passage op fra biblen også, det var nu meget hyggeligt. Men det får mig bestemt ikke til at tænke at jeg bare må konvertere. Jeg er ikke blevet opdraget religiøst på nogen som helst måde, så jeg skal lige vænne mig til, at der er nogen der tror så inderligt på det de prædiker om.

Vi snakkede om hvorfor vi ville giftes, gode og dårlige sider ved hinanden og så fik en lille "hjemmeopgave" om, at vi skulle tænke over og snakke om, hvad vi synes om vores forældres opdragelse og hvad de kunne have gjort anderledes.

Det handler utroligt meget om kommunikation. Man får snakket nogle ting igennem, som man ikke tænker over til hverdag og måske ikke lige får talt om, når der er brug for det. Jeg synes det var meget behageligt og det satte i hvert fald nogle tanker i gang hos mig.

Jeg vil rigtig gerne fortælle mere jo længere vi kommer hen i forløbet. Håber også det kan hjælpe andre til at få gang i snakken derhjemme og diskutere nogle fundamentale ting inden den store dag oprinder.

[camilla80 0]

Så har vi været til vores første forberedende møde med pastor Mikolai. Vi starter først samtalerne for alvor d. 5 januar, jeg synes lige jeg ville over min første eksamen og julen inden vi skulle til at tænke på endnu mere.

Men det var bare lige en snak om vores baggrund, hvor vi kommer fra og hvordan vi er blevet opdraget i forhold til tro osv. han læste en lille passage op fra biblen også, det var nu meget hyggeligt. Men det får mig bestemt ikke til at tænke at jeg bare må konvertere. Jeg er ikke blevet opdraget religiøst på nogen som helst måde, så jeg skal lige vænne mig til, at der er nogen der tror så inderligt på det de prædiker om.

Vi snakkede om hvorfor vi ville giftes, gode og dårlige sider ved hinanden og så fik en lille "hjemmeopgave" om, at vi skulle tænke over og snakke om, hvad vi synes om vores forældres opdragelse og hvad de kunne have gjort anderledes.

Det handler utroligt meget om kommunikation. Man får snakket nogle ting igennem, som man ikke tænker over til hverdag og måske ikke lige får talt om, når der er brug for det. Jeg synes det var meget behageligt og det satte i hvert fald nogle tanker i gang hos mig.

Jeg vil rigtig gerne fortælle mere jo længere vi kommer hen i forløbet. Håber også det kan hjælpe andre til at få gang i snakken derhjemme og diskutere nogle fundamentale ting inden den store dag oprinder.

Dejligt at det var et behageligt moede - det lyder jo meget fornuftigt det hele :jul5:

[AgnetheV 6]

Så var vi til vores andet møde med præsten i mandags...

Denne gang talte vi om betydningen af det at blive viet katolsk og at det at blive viet katolsk var at gå i mod strømmen i forhold til udviklingen i vores kultur og samfund som det er i dag.

Først fortalte præsten om traditionerne i et jødisk ægteskab (som det udspringer af) Vi hørte om de 3 indledende faser af ægteskabet, der omhandler forelskelsen, man lære hinanden bedre og kende og så forhandlingen mellem forældrene om hvad ægteskabet var værd for kvinden. Hvis de blev enige om at prisen var 800 kr, så ville prisen (hvis ægteskabet ikke holdt) være 10 gange dette beløb, altså 8000 kr.

Vi talte om det, at man i den katolske tro ikke tror på skilsmisse og at man er sammen 'til døden os skiller' og har hele livet igennem til at lærer hinanden bedre og bedre at kende ved hjælp af fællesskab, fælles holdepunkter og selvfølgelig Gud, for man kan jo ikke gøre det alene

Vi sagde ikke så meget, det var mest præsten der fortalte denne gang og det var faktisk meget hyggeligt og jeg er jo bund nysgerrig, så jeg sugede det jo til mig.

Så fik vi ellers også hjemmeopgave for... han stak os en lille bog, som er et tillæg til Det gamle Testamente og som kun har en beskeden plads i den Lutheranske bibel og derfor ikke regnes som ligestillede med den Hellige Skrifts kanoniske bøger, det hedder "Det gamle Testamentes apokryfiske Bøger". Vi skal læse Tobits bog, som skulle give et billede af hvad ægteskabet betyder for jøderne.

[stinehelene 23]

Sikke en fantastisk tråd, den har jeg tænkt mig at følge nøje!

Jeg mener faktisk at flere protestantiske retninger i USA i høj grad benytter sig af samme type ægteskabsundervisning/samtale med præsten inden et bryllup og jeg synes faktisk det er en hamrende god idé. Som kommende præst i den danske folkekirke, så synes jeg at man til de kirkelige handlinger mangler et forum for at fortælle om hvad det er kirken mener og tænker om netop Bryllup/Barndåb og Traditionerne og betyningen af dem. Det kunne være man skulle prøve at få det indført ;)

Jeg tror bestemt ikke det skader nogle ægtepar at der kommer en udenforstående og stiller nogle spørgsmål eller opgaver der både kan få paret til at tænke og løse opgaver sammen.

Dog mener jeg at hvis man gerne vil have noget lignene af sin sognepræst, så kan man altså bare spørge. Jeg tror faktisk at de fleste præster ville være glade for interessen og muligheden i et samfund hvor præsterne efterhånden er blevet til et organ der tjener menigheden og ikke Gud ;)

Tusinde tak for beretningen!

[AgnetheV 6]

Sikke en fantastisk tråd, den har jeg tænkt mig at følge nøje!

Jeg mener faktisk at flere protestantiske retninger i USA i høj grad benytter sig af samme type ægteskabsundervisning/samtale med præsten inden et bryllup og jeg synes faktisk det er en hamrende god idé. Som kommende præst i den danske folkekirke, så synes jeg at man til de kirkelige handlinger mangler et forum for at fortælle om hvad det er kirken mener og tænker om netop Bryllup/Barndåb og Traditionerne og betyningen af dem. Det kunne være man skulle prøve at få det indført ;)

Jeg tror bestemt ikke det skader nogle ægtepar at der kommer en udenforstående og stiller nogle spørgsmål eller opgaver der både kan få paret til at tænke og løse opgaver sammen.

Dog mener jeg at hvis man gerne vil have noget lignene af sin sognepræst, så kan man altså bare spørge. Jeg tror faktisk at de fleste præster ville være glade for interessen og muligheden i et samfund hvor præsterne efterhånden er blevet til et organ der tjener menigheden og ikke Gud ;)

Tusinde tak for beretningen!

Jamen, selv tak for interessen

Som du nok har læst, så startede jeg tråden, fordi jeg ikke anede, hvad det var jeg gik ind til og jeg må sige, at jeg er blevet positivt overrasket.

Nu er det ikke fordi det får mig til at gå mere i kirke, men jeg får virkelig en indsigt i, hvad det vil sige at indgå et ægteskab. Jeg tror mange i dag har den holdning, at man gifter sig da "bare" og tænker slet ikke over, hvad det indebærer udover de juridiske aspekter (hvis man da overhovedet husker at tænke på dem...) Nu kender jeg de juridiske aspekter godt nok pga. min uddannelse og jeg synes at dette her har givet mig et oplyst syn på, hvad det er jeg siger ja til når jeg står i kirken foran min kommende mand.

Jeg synes også det kunne være en god idé at indføre i folkekirken. Når jeg har fortalt til andre, at jeg går til "ægteskabsundervisning", så er der faktisk mange blandede reaktioner, lidt ligesom jeg har fået herinde fra.

Mange synes også, det er en rigtig god idé og føler sig lidt snydt og spist af med det ene møde, de får hos deres præst inden vielsen og så er der ikke mere at komme efter. Men som du siger, så kan folk da bare selv spørge om det. Ærligt talt, så tror jeg ikke, at der er så mange, der tænker over muligheden for det.

Så kunne det jo godt være at du, som kommende præst, ville være forgangskvinde og tilbyde din menighed muligheden og åbne deres øjne for det.

[AgnetheV 6]

Så har vi her til aften haft vores tredje møde med præst Mikolai.

Vi var her i vores hjem, han havde medbragt en ung præstestuderende, David og han startede lige med at sondre terrænet (læs: kiggede på vores enorme filmsamling og lidt på mine lærebøger) og derefter satte vi os ned over en kop te og talte om den tekst vi havde læst til i dag.

Vi havde læst Tobits bog, som er en del af "Det gamle Testamentes apokryfiske Bøger". Historien handler kort fortalt om Tobit, hans søn Tobias og Sara (datter af en mand fra Tobits slægt)

Tobit er godheden selv og gør gode gerninger for alt og alle omkring sig. En dag får han hvide pletter på øjnene og derved mister han sit syn. Han beder til Gud om nåde og om at få sit syn tilbage. På samme tid beder Sara en bøn til Gud om barmhjertighed, hun hånes af sin faders slavinder, fordi hun har været gift med 7 mænd og hver gang de har prøvet på at fuldbyrde ægteskabet er hver og en af dem blevet dræbt af en ond dæmon, som vil have Sara for sig selv.

Gud besvare begge bønner ved at sende englen Rafael til at hjælpe dem. Han føre Tobias til Sara og på vejen fanger de en fisk, som de gemmer hjerte, lever og galde fra, for hjerte og lever skal brændes med røgelse, for at jage den onde dæmon væk og galden kan helbrede Tobit, så han igen kan se.

Sara og Tobias bliver gift og Tobit får sit syn igen.

Vi havde lidt svært ved at fortolke på denne historie og præst Mikolai forklarede, at man kunne se på det, på den måde, at Tobias og Sara er skabt til hinanden af Gud, så det var meningen, at netop de to skulle have hinanden. Man er skabt som en helhed.

Dæmonen står for egosime - altså det at man vil have noget for sig selv og ikke i kraft af at man er skabt til at skulle have det.

Der er også det aspekt i det, at man træder ind i en ny familie og man skal blive som henholdsvis en ny søn og en ny datter i disse respektive familier.

Fisken er et tegn på Jesus...

Det hjalp os rigtig meget, at vi lige fik sat det i et perspektiv og at det blev gjort mere håndgribeligt og så kunne vi også se en større sammenhæng i det hele.

I aften talte vi også om den kristne kærlighed (ikke romantik og det man normalt ellers forbinder med kærlighed) - altså det at man giver sig selv til den anden i ægteskabet, uden forbehold og elsker betingelsesløst fordi Gud vil det sådan.

Kærligheden er tålmodig og kærligheden er mild - han læste passagen fra Paulus Evangeliet - brevet til korinterne og jeg synes bare det var noget så smukt! Det vil jeg bestemt gerne have læst til vores eget bryllup. Det var rammende på mange punkter og man kommer til at tænke over mange ting, når præsten kan finde ud af at sætte det læste i relation til os eller til situationer vi kan relatere til...

Det sidste vi diskuterede var, at nu skal vi vies af en anden præst end Mikolai og det er vi lidt kede af, for det er ham, der lærer os at kende og vi lærer at kende ham gennem de her samtaler. Så vi spurgte om der var nogen speciel grund til at det var lavet sådan eller om det var normalt. Mikolai sagde, at han ikke troede, at der var nogen "normal" kutyme indenfor det, men i Polen havde de samlet hele klasser af par, som var til undervisning på samme tid. Men han ville lige snakke med Jude (sognepræsten) og forhøre sig, for vi vil jo helst have Mikolai (også fordi jeg bedre kan forstå hvad han siger!) Problemet er også, at Mikolai ikke har fået opholdstilladelse endnu og derfor kan han heller ikke få vielsesmyndighed, så hvis han ikke kan få opholdstilladelse, så bliver sognepræsten nødt til at træde ind og foretage selve vielsen, men han kan stadig stå for ceremonien. Så vi krydser fingre for at opholdstilladelsen kommer i hus inden d. 20 maj

Til næste gang har vi fået at vide, at vi kan læse Joshuas Bog, Dommerbogen og Judits Bog (fra "Det gamle Testamentes apokryfiske Bøger") men det er ikke noget vi skal... kun hvis vi har lyst

[AgnetheV 6]

Endnu et møde med præst Mikolai er i aften løbet af stablen her i vores lille ydmyge bolig.

Denne gang handlede det om mandens rolle i ægteskabet og er en fortsættelse af hvad vi talte om sidste gang, nemlig den kristne kærlighed.

Vi lagde ud med at præsten forklarede, at manden skal flytte hjemmefra og starte sit eget familieliv. Han skal her lære, at det ikke er meningen, at han skal skabe en kopi af det han er vokset op i og at han ikke skal gøre sin kone til sin anden mor. Samtidig skal han ære sine forældre og respektere den opdragelse de har givet ham og dem de er, som personer.

Mikolai fortalte, at det er sådan, at ifølge den katolske tro, er det nødvendigt, at manden lærer at lide både for sin ægtefælle og familie. Han skal kunne tilsidesætte sine egne behov for at opfylde de behov hans kone og familie har. Ikke dermed sagt, at han skal finde sig i alt, men han skal stå for den åndelige og intellektuelle opdragelse og derfor skal han lære at lide, for gennem dette lærer han ømhed og barmhjertighed.

Grunden til at mænd skal lære at lide og at kvinder ikke skal igennem det samme er, at kvinder har allerede denne åbenhed og lider gennem det, at de har menstruation og føder børn. Derfor har kvinden allerede den kontakt til Gud, som mænd har behov for at lære. Hvis man fx kigger på jøderne og deres skikke, så er det også kun mændene der går i synagoge. Ikke fordi de er bedre eller skal have mere magt end kvinder, men fordi de skal lære, den kærlighed og ømhed, som de skal give videre til kvinden, fra Gud.

Vi snakkede også om seksualitetens rolle for manden og hvor vigtigt det er, at det ikke bare handler om mandens tilfredsstillelse. Gennem et langt ægteskab vil der jo være perioder, hvor man ikke kan udtrykke sin kærlighed gennem seksualitet og derfor er det også vigtigt, at når man er sammen, så handler det om meget mere end selve agten. Det handler om at have sjælen med i det, for hvis man bare fokusere på tilfredsstillelse, så bliver manden mere tilbøjelig til at søger denne uden for ægteskabet.

Slutteligt kom præst Mikolai lige med en sjov kommentar om, at nu var det med at manden skulle lide, ikke ment som et våben, som jeg kunne stikke til ham med. Så ikke noget med at sige: "Du skal lide! Det siger præsten!" når man ikke får sin vilje...

Tiden flyver af sted og disse samtaler løber nemt op på en times tid hver gang og jeg fortaber mig fuldstændig i det. Jeg synes det er ligesom en god omgang historieundervisning, i ved, ligesom da man gik i folkeskolen og hørte om zarens fald i Rusland osv. Jeg synes det er dybt facinerende og det får mig til at forstå meget af bevæggrundene for, hvorfor andre folkeslag eller andre med en anden religionsbaggrund gør, som de gør. Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Næste gang skal vi tale om kvindens rolle i ægteskabet og hvordan hun skal hjælpe sin mand med at lære ømhed og åbenhed. Husk at nøglen til ethvert succesfuldt ægteskab er kommunikation ;)

[Guest AnnWP]

Ihh hvor lyder det altså spændende!!!!!

Dejligt du gider dele det med os søde!!!

[AgnetheV 6]

Ihh hvor lyder det altså spændende!!!!!

Dejligt du gider dele det med os søde!!!

Deler rigtig gerne med jer andre. Det kunne jo være, der var nogen som kom i samme situation som mig. Så håber jeg bare ikke at min tråd drukner i alle de andre herinde...

[Guest mpindj]

AgnetheV, det er spændende læsning du disker op med, og det starter også nogle tanker hos mig.

Skal da lige have hevet Biblen ned fra hylden og finde Paulus brev til Korintherne.