Min far kommer ikke til brylluppet...

[mrsmirah 1]

Har desværre igår fået den tilbagemeldning fra min far, at han ikke kommer til vores bryllup.

Min mor og far har ikke snakket sammen i 8 år, og kan åbenbart ikke tåle synet af hinanden -

min far bruger den undskyldning at han ikke vil være skyld i dårlig stemning på dagen og han

derfor har valgt ikke at komme.

Han lovede ellers at følge mig og ad kirkegulvet for 6mdr. siden

Jeg er enormt ked af det, og nu går tankerne også om hvordan jeg så skal komme op af kirkegulvet.

Jeg har overvejet min søn på 4 skulle gå med mig ind, men han er 4 år og ret genert, så er ikke sikker på

at han ville synes om det.

Hvad gjorde i som ikke havde en far ved jeres side den dag.?

[Dbrix 0]

Min far kommer heller ikke eller det forventer jeg ikke.

Han har været indlagt knap 5 mdr. med brud på hofte/ben og sukkersyge gør at han heler langsomt og der let kommer infektioner i...

Nu er han på et genoptræningscenter, men ved et besøg hos ham i søndags spurgte jeg ham om han forventede at komme til vores bryllup og dertil svaret han som jeg havde forventet, nej.

Han kommer ikke til at være gående om 3 mdr., bliver hurtig træt og er ikke til store selskaber.

Jeg har i januar spurgt min mor om hun ville følge mig op ad kirkegulvet i min fars fravær, for hvis min far ikke kan, så må min mor da være den nærmste til at gøre det efterfølgende... (jeg havde oprettet en tråd herinde med netop samme problematik). Min mor og far blev skilt for 20 år siden.

[SørenogAnette 11]

Jeg bruger min søn men han er også 14 år. hvis min søn var 4 år ville jeg prøve at bruge ham men du kender ham bedst, ellers er der din mor, søskende, onkler eller at man kan gå op sammen som det er tradition i sverige(ved ikke om jeg er helt vildt med den tradition).

Håber du finder en god løsning

[Stikan 0]

Jeg går med samme tanke... min far er alkoholiker og derfor er det ikke sikkert han kan komme / er velkommen. Han er ikke velkommen hvis han ikke er ædru og hvis han ryger på behandlingshjem (igen, igen) så er det ikke sikkert han får lov til at tage med.

Jeg har to onkler i familien, men dem har jeg ikke haft kontakt til i over 10 år, så de er udelukkede.

Min mor er kvinde - og det virker forkert...

Mine børn er for små (2 og 6) og meget generte, så hvis de panikker eller begynder at græde undervejs vil ture til alteret ikke være min smukke drøm men et mareridt

Ind til videre er planen at jeg vil spørge min kærestes lillebror på 29. Han er en 'stor' mand på 2 meter og 150 kg og jeg har brug for en stor og stærk mand til at følge mig op hvis min far ikke kan. En at støtte mig til og som jeg er sikker på kan holde mig hvis mine ben bliver usikre.

Det med at han skal give mig væk bliver det ikke som hvis det havde været min far, men jeg har nu også altid været min egen, så det gør ikke så meget ;)

[Guest TinaJacob]

Jeg giver mig selv væk. Min far er ret ustabil, og synes ikke at andre skal gøre det. I øvrigt synes jeg også, at det er lidt fesent at han skal give mig væk, når kæresten og jeg har været sammen over seks år og har to børn sammen. Så jeg giver mig selv til ham, og den tanke kan jeg faktisk rigtig godt lide

Kh Tina

[Frk R 4]

Jeg kender 2 der ikke har haft en far til at følge dem og de gik op med deres kommende mænd. En af mine kollegaer syntes det var sært at blive givet bort i en alder af 42 så hun gik også op med sin kommende mand.

KH frk R

[1sommerfugl 0]

Min far er der desværre heller ikke til at følge mig op ad kirkegulvet.

Istedet følger min mor mig op.

Det er jo med at gøre det, man har det bedst med. Havde jeg haft en bror, havde jeg nok valgt ham til at "give mig bort"

[bobo... 35]

min far er død af kræft..

så jeg skal føres op af min "papfar", det er min gamle dagplejemor's mand.

[FrkHelle 0]

Jeg mistede min far i 1995, da jeg var 14 år og er med tiden blevet afklaret om, at han ikke kan følge mig op.

Min bror har heldigvis sagt ja til opgaven, hvilket jeg har det rigtigt godt med og er glad for, at han vil gøre!

[Misamasi 0]

Nu er jeg heldigvis ikke i den sitaution at min far ikke kan føre mig op, men vi kom til at snakke om det herhjemme en dag og hvis jeg ville bliver nødt til at vælge en anden vill jeg spørge min bror, min svoger eller min svigerfar (Kan egentlig godt lide tanken om det med svigerfar - men det kræver selvfølgelig at man har et rigtigt godt forhold til ham)

[mrsmirah 1]

Tak for svar piger.

Tror jeg gør det selv, hvis ikke min søn magter opgaven

Har íngen brødre, eller stedfar og svigerfar døde for 2 år siden af kræft.

[M&S 45]

Jeg mistede min far for lige over 3 år siden og har spurgt min svoger om han vil give mig væk.

Han blev meget rørt over, at han måtte får lov til at gøre sådan en stor ting. Han er fra Australien og ikke kristen (eller religiøs, for den sags skyld), men ved hvor vigtigt det er for mig at det er en jeg er super tryg ved og som ikke bliver mere nervøs end mig - hvilket min mor ville blive og derfor valgte jeg ikke hende...

For mig er det meget vigtigt, at det er den der kan få mig til at slappe af og det ved jeg med sikkerhed at min svoger kan

Redigeret June 9, 2010 af M&S

[Sabine 0]

Jeg ville forsøge at tale min far til rette.

Fortæl ham hvor meget det betyder for dig og at det ikke lige er tiden for ham at være egoistisk og tro, at hele festen kommer til at have fokus på ham selv og din mor.

For det er der jo altså absolut ikke nogen, der har bare fordi folk er gået fra hinanden.

Tvært imod er man glad på brudeparrets vegne, hvis deres forældre gør alt for dem på sådan en særlig dag og det eneste en forældre behøver at gøre er at være til stede.

Håber ikke du giver op for hurtigt.

Jeg ville bruge min mor som alternativ

[MizzTulip 0]

Jeg kender 2 der ikke har haft en far til at følge dem og de gik op med deres kommende mænd. En af mine kollegaer syntes det var sært at blive givet bort i en alder af 42 så hun gik også op med sin kommende mand.

KH frk R

Jeg synes det virker fuldstændig forkert at gå sammen med sin kommende mand op af gulvet, men okay hver sin smag.

Min 14 årige søn skal følge mig op og give mig til manden min.

Vi har været sammen 5 år på selvedagen og har 2 børn sammen og 6 i alt, min mor ville jeg ALDRIG kunne finde på at spørge,

men har min storebror som stand by og min bonus far.

Tulippen

[anette.kjar 0]

Jeg har desværre mistet min far, men der var ingen tvivl hos mig..... den nærmeste til at give mig væk må da være min mor ;) Hun blev pave stolt, da jeg spurgte hende og det varmede mit hjerte helt vildt

[Frk R 4]

I Sverige har det jo vagt stor diskussion at Kronprinsessen har valgt at lade sin far følge sig op. Der betragtes det åbenbart som kvindeundertrykkende og selv kirken har været ude og tale imod det.

KH frk R

[Meggers 55]

Jeg synes du skal tage en snak med din far om det. Hvis fjendtligheden kun er mellem din mor og far og ikke mellem dig, og nogen af dem, så må de da kunne opføre sig ordentligt på sådan en stor dag for din skyld. Måske var det netop sådan en begivenhed, der kunne få dem til at slutte fred (hvis ikke ved ens datters bryllup, hvornår så?). Ellers kunne han måske "bare" følge dig op, og give sine lykønskninger og så ellers ikke være med til festen? Så han i det mindste er med til brylluppet lidt, og hvis han følger dig op og er ved alteret, så kommer han jo ikke til at sidde i nærheden af din mor, og skal heller ikke tale med hende... Det skulle man da tro kunne overkommes?

MEN, hvis det ikke bliver din far, så synes jeg faktisk også at tanken om at man giver sig selv væk er smuk.