Er jeg forkert på den???

[Trine85 2]

Hej alle i søde brides2be

Som overskriften siger; er jeg helt galt på den???

Min dejlige forlovede - kan så godt li at sige det - og jeg har i flere år forsøgt at få børn, uden held... Derfor blev jeg rigtig glad da han faldt på knæ og spurgte om jeg ville gøre ham til den heldigste mand på jorden. Jeg kastede mig straks over forberedelserne til vores skønne bryllup og det fik mig også til at slappe lidt mere af mht. børn - fik ligesom andet at tænke på

Min mor og jeg taler ikke sammen, hvilket gør rigtig ondt (hun valgte alkoholen og ikke mig, da jeg bad hende om at vælge) derfor bliver hun heller ikke inviteret med til brylluppet. Min svigermor ved hvor hårdt jeg har det i øjeblikket, men jeg fik den største sviner med på vejen i går, om at jeg da godt nok var noget besværlig, en rigtig bridezilla (på den dårlige måde) og hvad jeg egentlig tænkte på... Hun planlagde sit bryllup på tre uger - hvorfor skal jeg så bruge et helt år?

Jeg nyder og sidde og lave alle de her skønne forberedelser til vores bryllup - både fordi jeg glæder mig til at gå op af kirkegulvet, men også fordi det får mig til at glemme at jeg ikke kan blive gravid. Min far og stedmor er lige så meget oppe at køre over jeg skal giftes, så det er bare super dejligt. Jeg fik ovenikøbet min brudekjole her i søndags..

Det kommer jeg så hjem og fortæller min svigermor og møder bare en mega sur mokke.. Ja, undskyld sproget - normalt er vi rigtig gode venner, men hun har bare vendt 180 grader. Alt jeg siger og gør er bare forkert... I går gik jeg grædene hjem efter at have besøgt svigermekanikken...

Undskyld - I har lige fået det hele i en stor pærevælding... Er bare så ked af det.. Er det mig der er helt galt på den når jeg laver bryllupsforberedelser et år inden vores brylllup??

Knus Trine

[Nadds8677 9]

Først og fremmest tillykke! Dernæst

Og så til dit spørgsmål: Overhovedet ikke! Tror langt de fleste herinde planlægger et år eller mere. Selv har jeg i alt 9 1/2 måned, og nyder hvert et minut. Men jeg kan godt mærke på min omgangskreds at selvom de er glade og går op i brylluppet, så er de ikke helt med på mit "bryllups-mode". De har mere hver deres interesseområder, såsom kjolen, hvordan det går med selve planlægningen osv. Men ingen af dem magter min detalje-besathed. Men det har jeg så bryllupsklar og gudskelov HTB til

Når det nu er sagt, tror du så ikke at du har fanget hende på et forkert ben? Hun har måske haft en dårlig dag? Når hun nu ellers har gået op i brylluppet? Eller kan hun være skuffet over ikke at skulle med ud og kigge på kjoler?

Edited September 29, 2010 by Nadds8677

[Meggers 55]

Jeg er FULDSTÆNDIG målløs! - Og helt på din side, lad mig skynde mig at sige det!!!!

Jeg havde seriøst fået stress, hvis jeg først var begyndt at planlægge et år inden. Mange kan gøre det, og respekt for det, men der er bestemt ikke noget i vejen med at være i god tid. Vi begyndte 1½ år før med at planlægge. Og min svigerinde planlagde sit i løbet af et halvt år, og det synes hun vist var lige lovligt stressende.

Min holdning er at man aldrig kan begynde for tidligt at planlægge brylluppet og jeg VED at alle vores kære med-zillas herinde er enige. Jeg ved ikke lige hvad det var for et bryllup din svigermor har haft, men tiderne skifter jo, og de fester der bliver holdt "i vore dage", der er det altså langt fra alle, der vil kunne arrangeres i løbet af tre uger! Vi bookede feststedet omkring 15 mdr. før, og de skulle alligevel tjekke i kalenderen om de kunne. Og vi havde rigtig svært ved at finde musik (altså der var os) selvom vi begyndte at lede over et år før. Og en brudekjole skal jo tit bestilles hjem og det kan tage flere måneder!

Jeg tænker om der er noget andet, der stikker under, for der er bare på INGEN måde tvivl om at det er din svigermor der er galt på den mht. hvor lang tid det tager (eller i hvert fald kan tage) at planlægge et bryllup!

Skynd dig at oprette en planlægningstråd herinde, og planlæg sammen med os andre. Det er såååå hyggeligt og vi zillaer (på den GODE måde - findes der nogen andre måder? ;)) forstår som regel hinanden.

:)

Og tillykke med frieriet!!!!!

Edited September 29, 2010 by Meggers

[Frk R 4]

Tillykke med brylluppet! Det var rigtig dejligt for jer.

Er ked af at din svigermor har sårret dig. Formodentlig /forhåbentlig er hun ikke klar over det. Kom til at tænke på at hun måske tilgører den generation hvor det var moderne at gøre minds muligt ud af det og smutte en tur på rådhuset og hun derfor ikke rigtig kan forstå den måde bryllupper de seneset år er blevet "blæst op"?

Jeg brugte lidt over 8 måneder på planlægningen...eller dvs. selveplanlægningen tog ikke så lang tid, det jeg brugte tiden på var at hygge mig med at lave invitationer, bordkort etc. dels fordi jeg syntes det var en sjov hobby og dels for at spare lidt penge.

Spring op og fald ned på hende. Men synes du skal tage en snak med din kæreste hvis hun bliver ved at være på tværs-

Knus fra fru R

[PiaK 3]

Nyd det! Nyd det! Nyd det! Nyd det!

Hvor er jeg glad for mit bryllup ikke var overstået 3 uger efter jeg blev friet til!! Foreberedelserne er jo en del af oplevelsen!!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun blev gift så hurtigt, så hun ikke fik et uægte barn??!? Den tid er heldigvis ovre - og måske hun er lidt jaloux på dig?

[Guest Sannie og Dennis]

Hej alle i søde brides2be

Som overskriften siger; er jeg helt galt på den???

Min dejlige forlovede - kan så godt li at sige det - og jeg har i flere år forsøgt at få børn, uden held... Derfor blev jeg rigtig glad da han faldt på knæ og spurgte om jeg ville gøre ham til den heldigste mand på jorden. Jeg kastede mig straks over forberedelserne til vores skønne bryllup og det fik mig også til at slappe lidt mere af mht. børn - fik ligesom andet at tænke på

Min mor og jeg taler ikke sammen, hvilket gør rigtig ondt (hun valgte alkoholen og ikke mig, da jeg bad hende om at vælge) derfor bliver hun heller ikke inviteret med til brylluppet. Min svigermor ved hvor hårdt jeg har det i øjeblikket, men jeg fik den største sviner med på vejen i går, om at jeg da godt nok var noget besværlig, en rigtig bridezilla (på den dårlige måde) og hvad jeg egentlig tænkte på... Hun planlagde sit bryllup på tre uger - hvorfor skal jeg så bruge et helt år?

Jeg nyder og sidde og lave alle de her skønne forberedelser til vores bryllup - både fordi jeg glæder mig til at gå op af kirkegulvet, men også fordi det får mig til at glemme at jeg ikke kan blive gravid. Min far og stedmor er lige så meget oppe at køre over jeg skal giftes, så det er bare super dejligt. Jeg fik ovenikøbet min brudekjole her i søndags..

Det kommer jeg så hjem og fortæller min svigermor og møder bare en mega sur mokke.. Ja, undskyld sproget - normalt er vi rigtig gode venner, men hun har bare vendt 180 grader. Alt jeg siger og gør er bare forkert... I går gik jeg grædene hjem efter at have besøgt svigermekanikken...

Undskyld - I har lige fået det hele i en stor pærevælding... Er bare så ked af det.. Er det mig der er helt galt på den når jeg laver bryllupsforberedelser et år inden vores brylllup??

Knus Trine

Øv, øv øv.. Forstår dig godt, for jeg står i næsten samme situation. Mine forældre bryder sig ikke om, at jeg skal giftes.

Eftersom jeg er enebarn har mine forældre virkelig svære ved at kappe nalvestregen. Jeg har prøvet på at indvolere dem i bryllupsplanlægningen, fordi det også optager mig meget og jeg også nyder at sidde at planlægge. Har også fået nogle møvfald over hvad jeg dog tænker på og at det dog er for dumt at giftes sig når man er så ung (vil være næsten 25 til brylluppet) og når man ikke har kendt hinanden mere en 3 år. De har også sagt at de er træt af at høre om bryllupsforbedelser hele tiden.

Jeg har valgt at lukke af for dem ( har ikke engang fortalt min mor at jeghar købt kjole) og lade være med at snakke bryllup med dem, men deler det i stedet med min forlovedes familie og mine veninder. Måske trænger din svigermor bare til en lille pause fra planlægningsfronten? Del de tanker og i ideer/ succeser med din far istedet et stykke tid og se om de svigermor ikke lige pludseligt begynder at spørge ind til det igen.

Et år er vidst meget normalt at bruge.. Vi bruger endda over 1½ på vores og det er rart at man kan bruge planlægningen til at komme lidt væk fra andre ting. Da min mor har kræft og er inde i en meget hård periode med kemobehandlinger, bruger jeg planlægningen, som dagdrømmeri og en måde at se frem ad på.

Men prøv at giv hende en pause fra det og ellers fortsæt din planlægning som ellers og op med humøret

Edited September 29, 2010 by Sannie og Dennis

[sally24 6]

Et stort tillykke med dit kommende bryllup.

Og lad mig sige at jeg er ked af at høre hvordan din svigermor har opført sig.

Jeg skal ikke giftes før om nogle år, min kæreste har ikke friet endnu, men jeg er en flittig bruger herinde og er begyndt at planlægge lidt, så jeg synes bestemt ikke du er tidligt ude.

Det er da en dejlig ting man kan gå at hygge sig med uden at stresse.

Held og lykke med planlægningen

[diskobil 357]

Er det mig der er helt galt på den når jeg laver bryllupsforberedelser et år inden vores brylllup??

Knus Trine

Jeg vil sige det sådan at du ville være unormal i forhold til de øvrige brugere (og brudepar generelt) hvis du ikke gjorde det. Der er folk som starter 2-3 år før de skal giftes.

Det du kan sige til din svigermor er at I skal giftes i udgangen af juli, og juli og august er højsæson når vi taler bryllup. Skal man have en jordisk chance for at kunne foretage et egentligt valg i forhold til kirke, feststed, og stort set alt hvad der involverer eksterne parter, så bør man faktisk være ude mindst et år før. Intet er umuligt. Man kan også godt arrangere et bryllup på 3 måneder og det ses også, men så er der bare ikke samme valgmuligheder. Slet ikke i disse måneder. Jeg tror det bunder i noget dybere. Måske hun slet ikke ønsker at hendes dreng skal giftes.

PS. Du skal måske sige til hende at du også har tænkt dig at lave andet i det år - Er så ikke alle der gør det

Edited September 29, 2010 by diskobil

[Bondepigen 0]

Giver alle de overstående ret .. Så nemt er det ..

Man skal jo også huske på at et bryllup koster penge og det passer jo meget godt med at det tager et års tid at få sparet penge samme, det er jo ikke noget man bare lige kan gøre på et par måneder, hvis man skal betale alt selv.

[Ki Schou 215]

Hej Trine

Hvis du bare vidste, hvor mange brude der har været rundt om Bryllupsklar et år inden deres bryllup

Jeg har dog sjældent stødt på nogen, der planlagde det på 3 uger, så det er dig der er normal og ikke din svigermor.

Vi er glade for at have dig herinde et helt år

[Guest Vicky31]

Først og fremmest stort tillykke med at I skal giftes!

Jeg synes, det lyder som om, din svigermor har et par issues - og et eller andet går hende da tydelig vist på, om det så er hendes eget bryllup, misundelse, at hun bekymrer sig om jeres økonomiske situation og hvorvidt det går over gevind eller noget helt fjerde, det finder du måske kun ud af, hvis du spørger hende, hvorfor hun pludselig virker så irriteret på dig.

Selvfølgelig kan man arrangere et bryllup på 3 uger - spørgsmålet er nok bare om du og din H2B vil synes, det lever op til alle jeres forventninger, for som flere også har nævnt, så kan feststeder, fotografer, musikere osv jo nemt være optaget et helt år frem i tiden..

Egentlig synes jeg, du skal tale med din svigermor og finde frem til roden af hendes sure opstød, når I nu ellers har haft et godt forhold, så ville det da være rart at få alt det gode tilbage..og hvem ved om du har trådt hende over tæerne uden at vide det? - og du skulle jo nødig være ked af at sidde i nærheden af hendes tvære mule på jeres bryllupsdag... og ellers så synes jeg, du skal bruge din far og stedmor, som jo er helt vildt glade og begejstrede...og så alle os herinde

[bazuka97 1]

Jeg synes også i er nød til at få ryddet op i det. Du bliver jo ikke af med hende igen!

Selv om det måske bliver ubehageligt må du fortælle din forlovede det OG få det jævnet med svigermonstret hvis det varer ved og ikke kun var den dag.

Jeg ved godt det her næsten ikke er til at nænne at sige, men jeg har en veninde hvor de ikke ser hans forældre mere fordi hans mor ikke kunne leve med hendes søn giftede sig med en pige der ikke kan få børn. Han tog så konsekvensen.

Jeg siger IKKE det er det, men mødre kan få syge ideer over deres drenge, og det var desværre min venindes historie der poppede op da jeg læste din.....

Håber en samtale kan kaste lys over sagen og i kan få jeres gode forhold tilbage og en dejlig bryllupsdag...

[MunkVerner 21]

Hej alle i søde brides2be

Som overskriften siger; er jeg helt galt på den???

Min dejlige forlovede - kan så godt li at sige det - og jeg har i flere år forsøgt at få børn, uden held... Derfor blev jeg rigtig glad da han faldt på knæ og spurgte om jeg ville gøre ham til den heldigste mand på jorden. Jeg kastede mig straks over forberedelserne til vores skønne bryllup og det fik mig også til at slappe lidt mere af mht. børn - fik ligesom andet at tænke på

Min mor og jeg taler ikke sammen, hvilket gør rigtig ondt (hun valgte alkoholen og ikke mig, da jeg bad hende om at vælge) derfor bliver hun heller ikke inviteret med til brylluppet. Min svigermor ved hvor hårdt jeg har det i øjeblikket, men jeg fik den største sviner med på vejen i går, om at jeg da godt nok var noget besværlig, en rigtig bridezilla (på den dårlige måde) og hvad jeg egentlig tænkte på... Hun planlagde sit bryllup på tre uger - hvorfor skal jeg så bruge et helt år?

Jeg nyder og sidde og lave alle de her skønne forberedelser til vores bryllup - både fordi jeg glæder mig til at gå op af kirkegulvet, men også fordi det får mig til at glemme at jeg ikke kan blive gravid. Min far og stedmor er lige så meget oppe at køre over jeg skal giftes, så det er bare super dejligt. Jeg fik ovenikøbet min brudekjole her i søndags..

Det kommer jeg så hjem og fortæller min svigermor og møder bare en mega sur mokke.. Ja, undskyld sproget - normalt er vi rigtig gode venner, men hun har bare vendt 180 grader. Alt jeg siger og gør er bare forkert... I går gik jeg grædene hjem efter at have besøgt svigermekanikken...

Undskyld - I har lige fået det hele i en stor pærevælding... Er bare så ked af det.. Er det mig der er helt galt på den når jeg laver bryllupsforberedelser et år inden vores brylllup??

Knus Trine

Over hovedet ikke... der var mere end 1 1/2 år da vi begyndte og jeg har allerede styr på mange ting så jeg synes slet ikke et år er for tidligt, jeg tro faktisk måske jeg vil kunne få lidt stress over så kort forberedelsestid... jeg synes bare hun skal klappe gællerne og komme videre og lade dig drømme/planlægge videre.

[Frk Christiansen 0]

Min svigermor er lige sådan og jeg har altså "kun" brugt 9 måneder - på vores bryllup.

Hun er simpelthen fra en helt anden tidsalder(!) og ved ikke hvad det kræver at holde et bryllup i dag.

Tal med hende - eller gør som mig (det er så ikke vores eneste problem - så må vælge mine kampe) - jeg viser hende ALLE ting og fortæller gerne med lidt høj stemme, hvad det har kostet og så morer jeg mig kosteligt over hendes sammenbidte mine Når jeg ser det sort på hvidt - så er det faktisk ret barnligt - men ikke desto mindre er det hamrende sjovt og gør at jeg ikke bliver ked af det...

Op med humøret og nyd det...

[Trine85 2]

Hej igen...

Puha, tak for alle de gode råd Jeg er ikke i tvivl om at min svigermor er glad for at vi skal giftes og at vi prøver at få børn - tror mere at det er fordi hun ikke er så indvolveret i H2B mere... Nu er det ligesom mig der ordner alle vores papirer, aftaler osv.

Jeg tror måske oss at jeg er lidt mere sårbar end normalt.. Men jeg havde lige haft en super god dag med min stedmor og far - og har fundet brudekjolen - og ville dele dette med hende, så gjorde det ligesom ekstra ondt at hun ikke delte min glæde...

Men er kommet frem til at sker noget lign. igen tager jeg fat i hende, og så må vi snakke om hvad det lige er der sker... Jeg går tingene på min måde og hun gør det på hendes måde. Det må vi begge respektere.

Tak fordi jeg fik lov at lukke lidt damp ud... I er bare de bedste - og jeg skal nok få oprettet en planlægningstråd

[Guest Vicky31]

God beslutning Der er vist mange mødre, der har svært ved at slippe deres "små" drenge og et ægteskab sætter jo netop fokus på i hvor høj grad, han snart kommer til at "tilhøre" dig - hun skal nok bare lige forstå, at hun altid vil være hans mor, og at hun i stedet for at miste en søn, får en datter i dig, som jo faktisk sætter stor pris på hende og gerne vil dele sit liv med hende.

Held og lykke med det hele

[Michelle 0]

Vi begyndte at planlægge i januar 2009, og skulle giftes maj 2010.

Sys ikke det var spor for lang tid vi havde, fordi der er mange fest steder der er reseveret et år i forvejen.