Problem.

[David+Mai 0]

Hej skønne kvinder ! (:

Jeg står i det problem, at som jeg har nævnt før, at min far - kun kommer i kirken.

Hvorfor ? - det ved jeg desværre stadigvæk ikke ? /:

Han kommer ikke engang til Receptionen - som jeg virkelig havde håbet...

Men, desværre...

Men, det går mig virkelig meget på - og tænker utrolig meget over det...

Der er ca. 3 måneder til bryllupperet...

Jeg tænkte faktisk på, at sige til ham - at hvis han kun kommer i kirken, vil jeg slet ikke have at han møder op - da jeg er virkelig ked af over det - og selvfølgelig, det er han højtsandsynlig også...

- Jeg ville selvfølgelig sige det på en pæn måde. 7

Idag, fik jeg en besked fra ham, hvor han spurgte om hans kæreste's datte måtte komme med i kirken ?

Hvad ville I have gjort ? /:

[TrineG 16]

Det er svært for mig at sætte mig ind i, jeg er velsignet med en dejlig far, heldigvis.

Men jeg tror, hvis jeg havde stået i den situation, havde bedt ham helt at blive væk! Men igen, det kommer an på hvordan du føler osv.. Hvis du tror det vil gøre det sværere for dig at undvære ham resten af dagen at se ham i kirken, så bed ham blive hjemme. Men hvis du føler, at du trods alt gerne vil have at han ser dig blive gift, er det da det der skal ske. Det er en forbandet svær situation, og jeg sender en masse knus og tanker din vej. :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug:

Redigeret April 6, 2011 af TrineG

[David+Mai 0]

Tak for dit svar.

Jeg vil gerne have at han bliver væk - men jeg er bange for at han bliver utrolig ked af det, når jeg skal sige det til ham...

Fordi det er hans store drøm, om at fører sin datter op at gulvet...

Og som jeg har snakket med "D" om, han ville aldrig noglesinde have gjort det sammen, mod min søster, som mod mig...

Jamen, på den ene måde - vil jeg super gerne have at se han ser at jeg bliver gift - men på den anden side, vil jeg slet ikke have at han er da - fordi det går mig virkelig meget på !

Jeg vil bare hellere ikke have at han er der, for jeg blir ked af det, bare ved at tænke på - at han muligvis ikke skal se at jeg bliver gift...

Det er lidt, som at sige at han ikke vil accepter at jeg bliver gift.

[cri 1]

Har du spurgt ham direkte hvorfor han ikke kommer??? Det ville nok være det første jeg ville gøre hvis jeg var dig vil han ikke svare ville jeg blive arrig og skuffet og ganske enkelt sige at så måtte han godt blive væk

[David+Mai 0]

Jeg har selvfølgelig tænk mig, at spørger ham om hvorfor han ikke kommer - andet end i kirken...

Men, altså - det væreste var virkelig, at det ikke var ham selv, som skrev det til mig - men hans kæreste...

Og jeg har virkelig på fornæmelsen, at han ikke skifter mening - ang. det med kirken, receptionen og middagen...

De vil kører 130 km, hver vej - bare for at komme i kirken...

Jeg ved ikke hvad han ellers skal den dag, som er vigtigere ?

[Malouski 95]

Efter min mening er du nødt til at få snakket med ham om hans baggrund for ikke at ville komme. Ellers bliver alt gætteri, og du vil ikke kunne få ro i sjælen - uanset om han kommer i kirken eller ej - og det er ikke en dag, noget som helst skal kunne slå skår i din glæde.

Måske er hans årsag legitim, måske ikke. Men med sådan et tæt familiemedlem er du simpelthen nødt til at vide hvorfor.

Jeg er bange for, at hvis du beder ham blive helt væk uden denne samtale, er der stor risiko for en længerevarende familiekontrovers - og det er ikke alle, der er lige gode til at glemme/tilgive.

[David+Mai 0]

Ja, det havde jeg også tænkt at gøre !

At vi kunne få sådan en rigtig far / datter samtalt...

Så, jeg virkelig få svar på, hvorfor at han ikke vil komme til middagen...

Ja, for jeg vil virkelig ikke have at han skal tro at jeg slå hånden væk fra ham !

Det må han endelig ikke tro !

Så, jeg må tage en god snak med ham...

[Pehrson 31]

Efter min mening er du nødt til at få snakket med ham om hans baggrund for ikke at ville komme. Ellers bliver alt gætteri, og du vil ikke kunne få ro i sjælen - uanset om han kommer i kirken eller ej - og det er ikke en dag, noget som helst skal kunne slå skår i din glæde.

Måske er hans årsag legitim, måske ikke. Men med sådan et tæt familiemedlem er du simpelthen nødt til at vide hvorfor.

Jeg er bange for, at hvis du beder ham blive helt væk uden denne samtale, er der stor risiko for en længerevarende familiekontrovers - og det er ikke alle, der er lige gode til at glemme/tilgive.

Er fuldstændig enig, der skal snakkes ud omkring det hele og klare linier på bordet, så du intet kommer til at fortryde!

[metteholm 300]

tror helt klart i skal have snakket sammen, han må jo have en grund.

hvis du ved han bliver ked af at du ikke vil have ham der, betyder det jo at du ved at han gerne vil og det betyder meget for ham, så hvorfor forbyde ham at komme??? du vil jo gerne have ham der, og han vil gerne være der!? hellere lidt tid sammen end ingen. kan godt forstå du er frustreret over han ikke kommer, men spørg da hvorfor, det ville jeg da have gjort med det samme...

[Guest]

Jeg tror i hvert fald at risikoen er relativt stor for, at han tror/føler du slår hånden af ham hvis du bare beder ham om at blive væk... I er nødt til at få talt ud om hvad det end er problemet er, for som Malouski skriver så tror jeg heller ikke du kan få det ud af hovedet før - hvad enten han er med i kirken eller ej...

[ChariteK 34]

Jeg synes også helt klart du skal forsøge at komme til bundt i hvorfor han ikke vil komme til receptionen og festen - ellers ender det nok bare i rod som ingen af jer ønsker.

Personligt har jeg også en far, som ikke ønsker at deltage til den lyse morgen. Min far har meget dårlig hørelse - han er faktisk næsten døv. Det betyder at han har det meget dårligt i større forsamlinger, for han kan ikke høre hvad folk siger og de færreste tager hensyn til hans handicap. Min far har i al den tid jeg kan huske haft det sådan, så da han kom til mig at fortalte at han havde tænkt sig at tage hjem når middag var slut, kom det egentlig ikke bag på mig, men jeg er alligevel glad for han har valgt at tage snakken med mig, så vi ikke risikerer misforståelser, sure miner eller en trist brud.

Måske din far også har en fornuftigt forklaring.. Jeg håber I kan komme fornuftigt ud af det, og så håber jeg du får et dejligt bryllup - forhåbenligt med din fars deltagelse.

[David+Mai 0]

Jeg har bestemt, at jeg tager en god snak med min far.

Selvom vi aldrig har haft et far/datter forhold...

Men, jeg tager en snak, sammen med ham !

Men, hvis han så gerne vil være der til mit bryllup - havde han også valgt at tage afsted, selvom hans kæreste ikke vil, og det var hende som skrev det til mig...

Så må han have nosser nok til selv at bestemme, han er en voksen mand.

(undskyld, mit sprog)

[nanna19 0]

det vigtigste er, at du stopper op og mærker efter - vender blikket

indad og finder ud af hvad du vil. Det er din dag og din beslutning.

Du og din kommende mand er det sted, hvor i er en familie og det bør fungere for jer. Din far kan være en del af det eller ej,

men den dag må han da kunne melde rent ud.Jeg har været i din situation og har ikke haft kontakt til min far i 3 år, jeg magtede

ikke at have ham i mit og mine pigers liv. Da jeg er voksen og har børn, har jeg en forpligtigelse til at leve et lykkeligt liv med min egen familie. Tiden skal ikke bruges på bekymring- blive såret - være vred på en far...

Håber alt godt for dig og din familie. Fra Tina

[diskobil 357]

Så må han have nosser nok til selv at bestemme, han er en voksen mand.

(undskyld, mit sprog)

Enig og enig med de øvrige i at du bør tage en længere snak med ham og kun ham. At det er kæresten der tager dialogen med dig tilsiger jo lidt at det måske er hende der er problemets kerne og din far som måske ligger under for hende. Så må manden træffe et valg.

[Guest kilden]

Hej skønne kvinder ! (:

Jeg står i det problem, at som jeg har nævnt før, at min far - kun kommer i kirken.

Hvorfor ? - det ved jeg desværre stadigvæk ikke ? /:

Han kommer ikke engang til Receptionen - som jeg virkelig havde håbet...

Men, desværre...

Men, det går mig virkelig meget på - og tænker utrolig meget over det...

Der er ca. 3 måneder til bryllupperet...

Jeg tænkte faktisk på, at sige til ham - at hvis han kun kommer i kirken, vil jeg slet ikke have at han møder op - da jeg er virkelig ked af over det - og selvfølgelig, det er han højtsandsynlig også...

- Jeg ville selvfølgelig sige det på en pæn måde. 7

Idag, fik jeg en besked fra ham, hvor han spurgte om hans kæreste's datte måtte komme med i kirken ?

Hvad ville I have gjort ? /:

Uha. Dit spørgsmål ripper noget op i min historie og mit kommende bryllup.

og det lader til at vores fædre måske sidder lidt i samme klemme. Min har bare fravalgt mig mere, idet han IKKE kommer til festen, receptionen eller I KIRKEN!

Jeg ville ønske, at han i det mindste ville komme i kirken, men det eneste jeg har fået, er et meget sårende afbud. Et brev der Lyder sådan:

"Til Diana og Thomas.

Håber at I får en go' fest.

Vi melder afbud.

Venlig hilsen Karin og Ole"

Nogle ting skal bare ikke tages på fjernmåden, med i et personligt møde.

Jeg ikke forstå min fars prioriteringer.

Den korte variant:

Da jeg blev født græd han af glæde over at have fået en datter, han er selv min gudfar, fordi han selv ville bære mig frem. Mine forældre bliver skilt da jeg er 1 1/2 år. Det tager hårdt på min far. Da jeg er 6 år bliver han gift igen. og så render det ud som sand i en hånd.

I mine sene teenager år og først i 20'erne har jeg spurt ham, om jeg har været en dårlig datter, hvad jeg har gjort, sagt hvad jeg ville ønske af ham, har tudet ved en psykiater og har nøjes med krummer og aldrig fået svar. Min ældste datter fylder snart 5 år, han har set hende 2 gange. Til min farfars begravelse, hvor han sagde han ikke var morfar med bedstefar og at nu skulle det blive bedre. 2. gang relativ kort efter hvor min mand bliver ordineret hvor han kommer i kirken og senere giver udtryk for, at jeg ikke kan komme i hans hjem.

Min yngste bliver snart 2 år. Hende har han aldrig set. Pigerne har aldrig fået en hilsen eller andet fra min far. Jeg heller ikke. Hvis jeg ville have ham til at lægge fliser, ville han måske komme og hjælpe, men hvad skal jeg med det. Og hvad med mine børn.

Jeg har ønsket, at min far ville komme i kirken, men på den anden side har jeg det også som dig, jeg magter ikke flere svigt og slet ikke på den dag. Men lige meget hvordan vi vender og drejer den, så vil vi ikke få det af vores fædre som vi mest behøver. Nemlig et reelt og stærkt faderskab. -jeg får det i hvert fald ikke og det har taget mig 21 år at forstå. Og nu er jeg begyndt at mærke det i mit hjerte.

Den far jeg engang kendte er her ikke mere, og skulle han dukke op igen som ved min farfars begravelse og min mands ordination kan han ikke give mere og andet end spøgelse formår.

Jeg håber han er lykkelig hvor han er, eller så glad han kan blive.

[David+Mai 0]

Jeg vil selvfølgelig tage en god snak med ham !

Det skal selvfølgelig være "Face to Face" - så jeg må ind til Rødovre en dag - bor på Lolland

Men, jeg er virkelig dårlig til at sige sådan nogle ting - men jeg må prøve.

Og det der gør mig mest sur, er jo som sagt, at det er hans kæreste, som skrev til mig over MSN - hvor hun skrev : Mai, nu hvor jeg har dig her, så vil jeg lige sige, at vi kun kommr i kirken ?...

- Jeg ved godt at det lyder underligt, men igår der så jeg "Amalie's Verden" - der hvor hendes far kom ind og så Amalie, der sad jeg virkelig og stor tudet, fordi at det betyder så meget at jeg vil have min far skal fører mig op...

Men, alligevel vil jeg hellere ikke blive ked af det, når han kun kommer i kirken.

[N&B 0]

Jeg vil selvfølgelig tage en god snak med ham !

Det skal selvfølgelig være "Face to Face" - så jeg må ind til Rødovre en dag - bor på Lolland

Men, jeg er virkelig dårlig til at sige sådan nogle ting - men jeg må prøve.

Og det der gør mig mest sur, er jo som sagt, at det er hans kæreste, som skrev til mig over MSN - hvor hun skrev : Mai, nu hvor jeg har dig her, så vil jeg lige sige, at vi kun kommr i kirken ?...

- Jeg ved godt at det lyder underligt, men igår der så jeg "Amalie's Verden" - der hvor hendes far kom ind og så Amalie, der sad jeg virkelig og stor tudet, fordi at det betyder så meget at jeg vil have min far skal fører mig op...

Men, alligevel vil jeg hellere ikke blive ked af det, når han kun kommer i kirken.

Åhh din stakel, du får lige en stor

Jeg håber som alle de andre piger så klogt siger, få talt med din far, men kan ikke lade med at lægge mærke til hans kæreste som "fylder" ret meget på en eller anden måde, kan hun have en finger med i de "kun" kommer i kirken? at din far er under "tøflen" så at sige af kæresten, siden hun også skriver til dig over MSN, på en måde som man ikke skal diskutere MERE "agtigt" og det ville jeg nok bliver lidt tøsefornærmet over, og var det min far - måtte jeg sgu ærligt sige, at hvis sådan en madamme kunne holde på ham til hans datters bryllup, ja så behøvede han ikke komme, men det kommer også helt an på hvordan du er som person jeres forhold osv, og er du ikke lige den der får sagt fra eller hvordan du har det, ja så kan det være svært.

Men noget siger mig lidt det er denne kæreste der er hæmskoen (uden jeg selvfølgelig kan vide det) og det er jo rigtig ærgeligt - for hvilken undskyldning skulle han ellers have???? kan godt køre 130 km i kirke men ikke blive..hmmm tja..

Håber virkelig du får talt ud af posen, og også får sagt de ting som du synes kan være svært at sige - og så tror jeg du skal være alene med din far når du skal tale med ham.

Jeg kan kun sige min svigermor/svoger skal heller ikke med (laaang historie) men jeg har bare ikke lyst til at den dag som skal være den "lykkeligste" dag i mit liv skal gå med bekymringer over hvad tænker hun nu, begynder hun at græde igen - eller hvad nu.. ja en masse ting - har talt med H2B en mill. gange og han er heldigvis enig med mig, vi har ikke talt med hende i 2 år nu. selvfølgelig er det rigtig ærgeligt, da vi har 2 børn sammen. og jeg tænker da også det. men lige den dag vil jeg bare gerne se GLADE mennesker. og vide det er de

[David+Mai 0]

Jeg ved godt, at det måske er super plat, at skrive et brev, men det er den eneste måde, som jeg kan komme ud med tingene på...

Så, det vil jeg sende til ham - og se hvad han svare tilbage ?

Altså, folk siger at jeg skal følge mit hjerte, men det er sku svært, når det er delt i 2 !?

Jeg er skuffet over at han ikke selv har haft det til mig - da det er mit bryllup.

Og selvfølgelig gerne ville have min far ved mig hele dagen og ikke kun i kirken.

Så, derfor håber jeg at han ændre sin mening - ellers har jeg skrevet at de skal lade vær med at komme...

Fordi mit bryllup, ikke skal blive ødelagt ved at jeg kun ser ham i så kort tid.

Jeg er næsten 100 % på at det er hans kæreste, som ikke vil komme til bryllupperet - altså hvad er vigtigere end ens datter's bryllup? Jeg spørg bare ?

Det er virkelig hård, og en rigtig stor beslutning !?

[Bettina&Mark 5]

puuuuh føler med dig.. det er sku svært... Men håber han melder positiv tilbage (forstået sådan han forstår dig, og at det er vigtig for dig han kommer,, )

[N&B 0]

Jeg ved godt, at det måske er super plat, at skrive et brev, men det er den eneste måde, som jeg kan komme ud med tingene på...

Så, det vil jeg sende til ham - og se hvad han svare tilbage ?

Altså, folk siger at jeg skal følge mit hjerte, men det er sku svært, når det er delt i 2 !?

Jeg er skuffet over at han ikke selv har haft det til mig - da det er mit bryllup.

Og selvfølgelig gerne ville have min far ved mig hele dagen og ikke kun i kirken.

Så, derfor håber jeg at han ændre sin mening - ellers har jeg skrevet at de skal lade vær med at komme...

Fordi mit bryllup, ikke skal blive ødelagt ved at jeg kun ser ham i så kort tid.

Jeg er næsten 100 % på at det er hans kæreste, som ikke vil komme til bryllupperet - altså hvad er vigtigere end ens datter's bryllup? Jeg spørg bare ?

Det er virkelig hård, og en rigtig stor beslutning !?

Jamen hvis det er nemmere for at få det "sag" gennem et brev, så det du gør det der ikke noget plat i, ikke hvis man ikke har det godt med at sige det face to face - og især ikke hvis din fars kæreste også er der

Men hvor din fars kæreste undskyld mig, mega barnlig - at hun vil nægte din far i at deltage til jeres datters bryllup, wauw hun må da være "stolt af sig selv" jeg tænker, hvad i alverden kunne hun have imod at han tager afsted til jeres bryllup? har der været sket noget siden hun skal væer SÅ besidderisk?

Men få formuleret så godt du kan, hvor meget det ville betyde for dig at have ham med denne dag. og at hun jo også er velkommen hvis det kunne hjælpe.

Og hvis ikke, ja så det simpelt, så bliver hun bare væk.

[David+Mai 0]

Jeg kan bedst få sagt ting igemmen et brev, så det er faktisk derfor at jeg ville give ham et...

Det er præcis, sådan det er - hun er der hele tiden...

Jeg har slet ikke noget imod min far's kæreste, men at hun skriver over MSN, at de ikke kan komme til vores bryllup, det pisser mig sku meget af.

De kunne i det mindste komme med en grund, men nu må jeg så hvad han siger til brevet...

Jeg har bl.a. skrevet at han enten kan vælge at komme eller at blive helt væk, da det skal være en perfekt dag...

[Guest lmp_dk]

Synes virkelig også det er for dårligt at de bare skriver det over MSN..

Du må have fat i din far (som det jo også virker som du vil) så I kan få talt ud om hele situationen!