anneberg

Hvem skal give mig væk ??

25 indlæg i dette emne

Jeg er så heldig at have 3 fædre

mine forældre blev skilt da jeg var 3 år og har ikke så meget kontakt til ham i barndommen, men har fået det nu og han kommer med til bryllupet

Min mor var gift med min papfar i 40 år og de blev skilt for 5 år, og han har svigtes mig i den forbindelse,

Min mor bor i dag sammen med verdens dejligste mand óg han betragter mig som hans datter da han ingen kontakt har til sine børn

Da jeg ikke hørte fra min biologiske far som bor i Tysklandm så regnede jeg ikke med at han kom. Så i weekenden spugte jeg min mors kæreste om han ville føre mig op, og det vil han rigtig gerne

Men i dag ringede han og sagde at han rigtig gerne ville komme

Så jeg overvejer om jeg skal have min far og mors kæreste til at føre mig op

Kan man det eller hvad gør jeg lige ?

Gode råd modtages gerne

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm, den er svær. Men altså, jeg tror, jeg ville holde fast i, at din mors kæreste skal føre dig op. Du har spurgt ham først og din biologiske far har først sagt ja tak til invitationen temmelig sent - eller sådan forstår jeg det i hvert fald. Men jeg tro måske, jeg ville tage en snak med ham om det, så det ikke kommer som en (ubehagelig) overraskelse. Og så kan han måske få en anden rolle til brylluppet. Toastmaster måske, hvis han er god til det? Hvis I køber brystbuketter til herrerne, kunne I også købe en til ham, så han ligesom hører med til følget..

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er enig i, at du skal holde fast i mavefølelsen og bare sørge for at fortælle din biologiske far om din beslutning. Eller du kunne overveje noget utraditionelt og have en far på hver side, når du skal føres op til din gom :wink:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har stået i en lidt anderledes situation... Jeg har ingen kontakt med min biologiske far - han er ikk velkommen - og min mors mand skal det heller ikk være - så jeg valgte min bror - og han sagde ja.. :) det eneste jeg mangler er at fortælle min mors mand det ikk bliver ham - er nervøs for han forventer det bliver ham, eftersom jeg ingen kontakt har med min biologiske far.. Men jeg fulgte mit hjerte og spurgte min storebror - så mit råd er at du skal vælge det der føles allerbedst for dig!!! :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

synes klart du skal holde fast i ham du spurgte først! ville være SÅ synd at trække det tilbage igen! Hvis jeg var dig ville jeg, afhængig hvordan du snakker med den biologiske far normalt, enten ringe ellers krive et brev og forklare ham at du er SÅ glad for at han kommer, men at du ikke var sikker og derfor har spurgt en anden om han vil følge dig op, og virkelig sige flere gange at det ikke er fordi du ikke føler han er din far, for det er han jo, men du valgte som du gjorde fordi du ikke viste at han kom og ikke har lyst til at trække det tilbage nu :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du kunne også lade din biologiske far følge dig op den første bid af vejen, der kunne din 'bonus far' stå og overtage dig og følge dig resten af vejen op til alteret. Så viser du jo symbolsk at din far gav dig livet i begyndelsen, men bonus'sen er den der har taget resten af vejen...

Ellers gå selv, det er der nu noget rigtig stærkt i!

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes du skal gøre som du selv føler bedst. Men det kan jo være svært lige at mærke. Kan godt forstå at du ikke vil såre nogen. Jeg har også min far til at følge mig op, men egentligt ville jeg hellere have at min mor skulle gøre det, idet det altid har været hende der har samlet mig op og været min faste klippe.

Men jeg synes idéen om at have en far på hver side er rigtig sød :loveboard:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Syntes du skal tage den far som står dit hjerte mest nær.

Det gjorde jeg. Min biologiske far skal ikke følge mig op, det skal derimod min "bonusfar" som jeg slet ikke er i familie med. Men det er ham som har været for mig, som en far.

Du skal helt sikkert følge dit hjerte, og ikke tænke på hvad man "plejer".

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg stod selv i dette dilemma da jeg skulle giftes. Mine forældre blev skilt da jeg var 4 år og jeg har boet i udlandet med min mor og stedfar i hele min barndom. Vi flyttede hjem til danmark igen da jeg var 15 år. Dvs at hele min barndom har jeg ca set min far to gange om året. Jeg er mere tæt med min stedfar men min far er trods alt min far og han skulle med til festen og jeg ved at han ville blive skuffet hvis han blev sorteret fra i kirken. Jeg var bange for at han så ville vælge slet ikke at komme til festen eller komme og være sur og dermed ville jeg blive meget ked af det. Og det ville ødelægge festen for mig.For jeg ønskede ikke at gøre min far ked af det og såret.

Min første tanke var at jeg ville havde dem på hver sin side af mig op af kirkegulvet, men det virkede lidt massivt syntes jeg. Og så ville man ikke rigtig kunne se mig og kjolen hvis jeg havde en på hver side. Så foreslog min mor at en kunne følge mig halvvejs op af kirkegulvet hvorefter den anden kunne tage over og følge mig resten af vejen.

Så det endte det med. Det gik bare SÅ godt og virkede slet ikke mærkeligt på nogen måder. Min stedfar gik det første stykke. Det havde jeg valgt fordi han er god til at berolige mig og det vidste jeg at jeg ville have behov for når jeg skulle ind i kirken og alles øjne hvilede på mig. Min far er trods alt mine gener og det var ham der gav mig væk til min mand. Det var en super løsning. :thumbsupsmileyanim:

Så et skift midt i kirken er mit forslag til dig. Held og lykke med beslutningen. :bestwishes:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kn godt se dit dilema, ved ikke hvad jeg skal råde dig til. Jeg kan godt lide det som TinaFM skriver, måske det var en løsning g for dig?

Jeg gik med min morfar på 87(er meget frisk af hans alder), da jeg ikke har et forhold til min far ( han var heller ikke inviteret). Jeg har så længe jeg har kunne huske det, altid tænkt at den tur skulle gås med morfar :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du kunne også lade din biologiske far følge dig op den første bid af vejen, der kunne din 'bonus far' stå og overtage dig og følge dig resten af vejen op til alteret. Så viser du jo symbolsk at din far gav dig livet i begyndelsen, men bonus'sen er den der har taget resten af vejen...

Dét er bare en SUPER smuk idé. Både det med at din biologiske far er starten på dit liv og at din stedfar har haft en vigtig rolle bagefter og nu. SUPER god idé

:BKSTREET:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg overvejer at det skal være min lille søn der får det job. (nu har min far jo gjort det en gang før), og sønnen har jo haft mig siden jeg blev skilt, så nu er det vel hans tur til at give mig videre til den som han gerne vil have jeg skal giftes med. ( Han kom en dag hjem fra børnehaven med et brudpar som han gav mig og min kæreste og sagde så. Det er jer..

Kh Anell

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg går selv :rolleyes: - har ikke noget specielt godt forhold til min far, men vil ikke "flashe" med det ved at vælge en anden til det...

Og jeg har ikke tænkt mig at gøre noget nummer ud af det ved at forklare min far hvorfor jeg ikke vælger ham, et eller andet sted syntes

jeg ikke den slags opgaver kan forventes.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os bliver det min mor. Hun skal føre mig op og hun giver mig væk. Jeg har aldrig kendt min far og min mor er single. Jeg ved godt at det ifølge traditioner og sådan "skal" være et mandligt familie medlem, men ved simpelthen ikke hvem jeg så skulle vælge, og jeg ved det ville betyde rigtig meget for min mor at få lov til at gi mig bort den dag. :):heart:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Du skal da helt sikkert både føres op af din biologiske far og din "nye far"..

Det kan godt være at man traditionelt set kun bliver ført op af én, men lige i dette tilfælde synes jeg sagtens man kan se lidt igennem traditionen... :)

Jeg synes dog også det ville være en helt fin beslutning hvis det udelukkende bliver din "nye far" som fører dig op..

Jae.. kort sagt... følg dit hjerte og din mavefornemmelse - i sådan et tilfælde er traditioner ikke det vigtigste !

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg går selv :rolleyes: - har ikke noget specielt godt forhold til min far, men vil ikke "flashe" med det ved at vælge en anden til det...

Og jeg har ikke tænkt mig at gøre noget nummer ud af det ved at forklare min far hvorfor jeg ikke vælger ham, et eller andet sted syntes

jeg ikke den slags opgaver kan forventes.

Har du snakket med ham om det endnu?? og hvis ja, hvordan gik det?? Jeg står nemlig selv lidt i det sammen, har ikke et super godt forhold til min far, han er min far og mine forældre er stadig sammen. Men vil egentlig helst gå alene, da jeg igennem mit liv ikke syns han har gjort sig "fortjent" til den ære..

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg går selv :rolleyes: - har ikke noget specielt godt forhold til min far, men vil ikke "flashe" med det ved at vælge en anden til det...

Og jeg har ikke tænkt mig at gøre noget nummer ud af det ved at forklare min far hvorfor jeg ikke vælger ham, et eller andet sted syntes

jeg ikke den slags opgaver kan forventes.

Har du snakket med ham om det endnu?? og hvis ja, hvordan gik det?? Jeg står nemlig selv lidt i det sammen, har ikke et super godt forhold til min far, han er min far og mine forældre er stadig sammen. Men vil egentlig helst gå alene, da jeg igennem mit liv ikke syns han har gjort sig "fortjent" til den ære..

Næ har intet sagt for jeg har aldrig givet udtryk for at det ville blive et issue eller det var min drøm..Han har på den anden side heller ikke spurgt og ingen i min familie har nævnt det, så et eller andet sted tror jeg godt han ved at det ikke bliver aktuelt.

Som jeg skrev, mener jeg ikke den slags opgaver kan "forventes" af andre - vi gør så meget andet utraditionelt i dag, så jeg kan ikke se hvorfor lige dette blot skulle være noget der sker pr automatik ? Kan du følge mig :)

Bliver det nævnt i den familie når din far er tilstede ? Har han selv givet udtryk for at det ville han gerne ? hvis ikke, så syntes jeg da godt du blot kan lade være med at sige noget. Her har jeg klart meldt ud, uden dikkedarer eller andet end en almindelig mine, at jeg gik selv sammen med mine niecer som er brudepiger. Og det er der ikke nogle der har sagt noget til, inkl min far.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer