Guest jane-san

Let mad til receptionen

100 indlæg i dette emne

Fyldte Champignons

Ingredienser:

200 g Mascarpone

10 stilke bredbladet persille

2 fed hvidløg

salt og peber

saft af 1/2 citron

20 store champignoner

25 g smør

4 spsk. friskreven parmesanost

Fremgangsmåde:

Rør Mascarpone med hakket persille, presset hvidløg, salt, peber og citronsaft. Rens og tør champignonerne og træk forsigtigt stilkene ud. Smelt smørret på en pande og brun forsigtigt hattene i smørret, uden at de brænder på. Tag champignonerne op og læg en skefuld fyld i hver.

Anbring champignonerne i et smurt ovnfast fad, drys med parmesanost og bag dem ved 225 grader i 5 min., indtil fyldet begynder at boble.

Grill dem derefter i 1 minut og server dem straks med lidt grøn salat.

Mascarpone er italiensk flødeost. Det kan købes i bægre hos de fleste ostehandlere og i større supermarkeder.

post-6149-1090859131.gif

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Gratinerede Muslinger

Ingredienser:

12-16 friske muslinger

100 g blødt smør

1 spsk finthakket peberfrugt

1 spsk finthakket løg

1 spsk friskhakket timian

salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Rens muslingerne, og damp dem i letsaltet vand ca. 2 min. Pil skallerne fra hinanden, og læg skallen med muslingen i på en bradepande med salt, så vælter de ikke. Rør smør, peberfrugt, løg og timian sammen, og smag til med salt og peber. Fordel smørret over muslingerne, og sæt dem under grillen i ovnen, til smørret er smeltet – ca. 3 min.

post-6149-1090859280.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Svampe på brød.

Ingredienser:

400 g svampe

1 løg

10 g smør

2 spsk hvedemel

1 dl piskefløde

saft af 1/2 citron

salt og peber

4 skiver brød

Fremgangsmåde:

Rens svampene og skær dem i skiver. Hak løget groft. Sautér svampene ved høj varme ca. 2 minutter, til de bliver gyldne. Dæmp varmen, tilsæt smør og løg og lad det hele sautere 3-4 min.

Drys mel over, rør rundt og bag igennem et øjeblik. Tilsæt fløden. Kog i ca. 2 min. og smag til med citronsaft, salt og peber.

Læg brødskiverne i et smurt ildfast fad.

Fordel stuvningen over brødene og gratiner dem i ovnen ved 200 grader i ca. 8 min.

post-6149-1090859891.gif

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Grillet gedeost i peberfrugt.

Ingredienser:

2 små røde peber

4 små, runde gedeoste (Løgismose)

1 - 11/2 tsk rosa peberkorn, let knuste

1 fed hvidløg, presset

1 spsk olivenolie

2 spsk mælk

Fremgangsmåde:

Halver peberfrugterne og fjern kernerne. Kog peberfrugterne 2 minutter i saltet vand og lad dem dryppe godt af med hulrummet ned på et viskestykke.

Rør gedeosten blød med mælk og tilsæt krydderierne og olien. Fordel osten i peberfrugterne og drys dem evt. med lidt oregano. Stil dem tæt sammen, så de ikke vælter, i et ildfast fad, og grill dem under ovngrillen, til osten bobler og tager farve. Server dem straks på en salatbund med lidt godt brød til.

post-6149-1090860017.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Laksemousse.

Ingredienser:

250 g røget laks

saft af 1/2 citron

salt og peber

1 dl piskefløde

60 g blødt usaltet smør

1 spsk. creme fraiche 38%

1 citron

Tilbehør:

ristet flúte

Fremgangsmåde:

Del laksen i mindre stykker og blend den med citronsaften. Smag til med salt og peber.

Pisk fløden til skum og tilsæt laksen sammen med smør og creme fraiche. Rør godt.

Stil moussen koldt 1/2 time, hvorefter den anrettes med citronskiver og en kvist dild på ristet flûte

post-6149-1090860223.gif

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tapas

Spanske småretter. Der findes en uendelighed af spanske tapasvarianter, de følgende 5 er et forslag. Server dem afkølet.

Ingredienser:

4 skiver flute

4 sardeller eller ansjoser

1 stor rød peber

1/2 fed hvidløg

2 spsk citronsaft

11/2 bagekartoffel

12-16 skiver chorizo-pølse

2 friske figner

4 spsk Aïoli (se opskrift nedenfor)

100 g store, spanske oliven

olivenolie

bredbladet persille

______________________

Aïoli

Ingredienser:

1 æggeblomme, pasteuriseret

1/2 tsk fint salt

1 spsk hvidvinseddike

2 fed hvidløg, knuste

1 tsk Dijonsennep

1 dl olivenolie

Fremgangsmåde:

Rør æggeblommen med salt, eddike, hvidløg og sennep. Tilsæt olien dråbe for dråbe, mens der hele tiden røres. (Det er lettest, hvis man er to). Hæld så efterhånden olien i en fin stråle, og rør energisk hele tiden, til al olien er optaget. Hvis mayonnaisen skiller, kan man røre en spsk iskoldt vand i, og fortsætte med at røre olie i dråbevis.

Hjemmerørt mayonnaise skal spises samme dag, den er tilberedt.

______________________

Fremgangsmåde:

Skrub bagekartoflerne og skær dem i smalle både. Steg dem gyldne på en pande i 1 spsk olivenolie, ca. 12 minutter. Drys med groft salt.

Flæk peberfrugten og grill den under ovngrillen, til skallen sortner. Lad peberfrugten køle af (evt. i en plasticpose) og pil skind, stilk og kerner af. Skær den grillede peberfrugt i strimler, læg dem i en lille skål sammen med snittet hvidløg og citronsaft.

Skær fignerne i både.

Anret på 4 store tallerkner følgende:

4 små skåle med Aïoli, en bunke oliven, chorizo-pølse, grillet peberfrugt, figenbåde og stegte kartofler. I sidste øjeblik ristes eller grilles brødskiverne og dryppes med lidt olivenolie, hvorefter de anrettes med en sardel eller ansjos. Pynt det hele med hakket persille.

Fignerne kan dryppes med nogle dråber Balsamico.

Sardeller kan købes på dåse hos fiskehandleren.

post-6149-1090860520.jpg

Redigeret af jane-san
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Krabbetoasts.

Ingredienser:

1 ds krabber á ca. 175 g (uden væde og evt. "flipstivere")

4-6 skiver toastbrød

1 frisk, rød chili uden kerner, finthakket

1/2 fed hvidløg, presset

2 spsk mel

salt, peber

evt. lidt thai fiskesauce

1 tsk frisk koriander, hakket

3 spsk sesamfrø til pynt

1 æg

Fremgangsmåde:

Pisk ægget tykt og rør krabbekød, krydderier og mel i. Sørg for, at massen er ret fast. Tilsæt evt. en smule mere mel.

Fordel massen på brødskiverne i et tyndt lag helt ud til kanten. Skær skorpen bort. Drys sesamfrø i et tæt lag over brødene og bag dem ved 200 grader 8-10 min, til de er gyldne.

De færdige brød deles diagonalt og serveres sammen med bjælker af gulerod og agurk og skåle med ristede sesamfrø og sojasauce til at dyppe grønsagerne i.

post-6149-1090860669.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vagtelæg-toasts.

Ingredienser:

3 skiver toastbrød eller italiensk brød

300 g frisk spinat

12 friske vagtelæg

4 skiver ferskrøget laks

lidt smør

salt, peber

Fremgangsmåde:

Rens spinaten og damp den i en gryde, til den lige falder sammen. Krydr spinaten med salt og peber. Del brødskiverne i hver fire trekanter. Rist trekanterne let gyldne på brødristeren. Smør dem med lidt smør, mens de er varme. Smelt en smule smør på en tefalpande og slå de små vagtelæg ud heri. Bag spejlæggene netop færdige. De små æggeblommer må endelig ikke blive hårde. Krydr æggene med salt og peber. Skær lakseskiverne i stykker, så de passer til trekanterne. Fordel spinat, laks og spejlæg på toast-trekanterne og server straks.

Vagtelæg kan købes i velassorterede supermarkeder og hos fiske- og ostehandlere.

post-6149-1090860853.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Avocado med stenbiderrogn

Stenbiderrogn er et egentlig meget bedre alternativ til kaviar. Og så er den lyserøde farve smuk sammen med det grønne avocadokød.

Ingredienser:

2 modne avocado

saft af 1/2 citron

salt og peber

2 spsk. creme fraiche 18%

100 g stenbiderrogn

1/2 citron

Tilbehør:

brød

Fremgangsmåde:

Avocadoerne flækkes på langs, stenen fjernes og kødet skrabes ud med en ske. Gem skallerne. Blend avokadokødet med citronsaft, salt og peber. Rør creme fraiche og det meste af stenbiderrognen i (gem lidt til pynt). Fordel avocadofyldet i de tomme skaller, pynt med stenbiderrogn og citronskiver. Server straks.

post-6149-1090861117.gif

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

hej Jane

du er for sej inden for det her .... der er bare sååå meget at vælge imellen og man kan slet ik bestemme sig for hvad man vil ha til sin reception ...... meeen det er skøøøønt med et stort udvalg.......

Knuuuuuuuuuuuuuuuz Mariemusen

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

hej Jane

du er for sej inden for det her .... der er bare sååå meget at vælge imellen og man kan slet ik bestemme sig for hvad man vil ha til sin reception ...... meeen det er skøøøønt med et stort udvalg.......

Knuuuuuuuuuuuuuuuz Mariemusen

<{POST_SNAPBACK}>

Taaaaaarrrkkkk :)()():lol:

Ja, gid man bare kunne vælge det hele. MUMS

Knus Jane :hjerte:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Fyldte chilier

Antal: 4 stk.

2 milde friske røde chilipebere

½ liter kogende vand

25 g blåskimmelost , fx Danablu 36% (60 )

1 tsk akaciehonning

Flæk chilipeberne (også stilken) og fjern kernerne - under rindende vand og med en spids kniv. Hæld det kogende vand over chilipeberne og lad dem stå i 1 min. Hæld vandet fra og brus chilierne over med koldt vand. Dup dem tørre med køkkenrulle. Findel danabluen med en gaffel. Fordel osten i de halve chilier og hæld honningen over lige inden de skal spises.

post-6149-1103314451.jpg

Redigeret af jane-san
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hjertekager med hvid chokoladeparfait

Antal: 2 personer

Kagedej

60 g sukker

50 g hvedemel

½ vaniljestang

1 æg

1 spsk øl

Parfait

55 g sukker

2 pasteuriserede æggeblommer

1 pasteuriserede hele æg

1 vaniljestang

3 dl Karoline's PiskeFløde

65 g hvid chokolade

2 vodka

Pynt

frisk frugt

sirup / puré af frugt

Kager: Sukker og mel røres sammen med lidt vaniljemarv, tilsæt ægget og rør dejen lind og glat. Tilsæt tilsidst lidt øl. Med en hobbykniv skæres et hjerteformet hul i et plastiklåg eller lignende. Læg hjerteformen på et stykke bagepapir og smør dejen i formen i et tyndt lag. Gentag dette 4 gange og bag kagerne i en forvarmet ovn ved 180 grader i 12-14 minutter - til de er lysebrune.

Parfait: Sukker piskes med æggeblomme, æg og vanlije til fast gulligt æggeskum. Fløden piskes til let skum. Chokoladen smeltes ved svag varme - skal være lunken. Del æggemassen i to portioner og rør chokoladen ud i den ene portion under jævn omrøring. Rør derefter flødeskummet ud i chokolademassen og rør nu det sidste æggeskum i massen. Tilsæt lidt vodka i ismassen - det giver en blødere konsistens. Hæld ismassen i en passende form og frys massen ind.

Ved servering: Isen kugles op og lægges mellem hjertekagerne. Pynt med friske frugter og sirup/puré af frugt.

post-6149-1103314668.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej

Vi skal ha reception med lidt mad, og jeg så derfor denne gamle, men lækre mad tråd. Måske andre kan bruge lidt inspiration?

Aura :thumbsupsmileyanim:

Redigeret af aura
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Denne kommer lige op igen, der er så meget lækkert mad i den tråd :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Vagtelæg-toasts.

Ingredienser:

3 skiver toastbrød eller italiensk brød

300 g frisk spinat

12 friske vagtelæg

4 skiver ferskrøget laks

lidt smør

salt, peber

Fremgangsmåde:

Rens spinaten og damp den i en gryde, til den lige falder sammen. Krydr spinaten med salt og peber. Del brødskiverne i hver fire trekanter. Rist trekanterne let gyldne på brødristeren. Smør dem med lidt smør, mens de er varme. Smelt en smule smør på en tefalpande og slå de små vagtelæg ud heri. Bag spejlæggene netop færdige. De små æggeblommer må endelig ikke blive hårde. Krydr æggene med salt og peber. Skær lakseskiverne i stykker, så de passer til trekanterne. Fordel spinat, laks og spejlæg på toast-trekanterne og server straks.

Vagtelæg kan købes i velassorterede supermarkeder og hos fiske- og ostehandlere.

Nøj, hvor nogle små spejlæg! For sødt!

:griner:-

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hold da op, hvor blev jeg sulten af at kigge på den tråd. Tror lige jeg i aften skal have kopieret nogle af opskrifterne.

mhv

goodbyehansen

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Super god tråd, den skal da opad, så flere kan få glæde af den :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

hold da op en masse lækreopskrifter til reception...lige hvad jeg ledte efter :cheerleader3:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Miniruller.

10 STK.

Fryseegnet

100 g hvedemel (ca. 1¾ dl)

¼ tsk groft salt

100 g koldt smør

½ dl vand

Fyld

10 g smør

250 g hakket oksekød 12%

1 stor rød peberfrugt i små tern (ca. 150 g)

3 små knuste fed hvidløg

1½ tsk chilipulver, fx ancho

¼ tsk stødt spidskommen

¾ tsk groft salt

friskkværnet peber

mælk til pensling

25 g smør

Pynt: Chilipulver, fx ancho.

Bland mel og salt i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen, til den ligner revet ost. Tilsæt vand lidt efter lidt.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. 1 time.

Fyld: Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kødet i ca. 1 min. til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt de øvrige ingredienser og steg ved jævn varme i ca. 5 min. Smag fyldet til.

Del dejen i 10 stykker og ælt dem smidige på et meldrysset bord. Rul hver dejklump ud til ca. 10 x 14 cm. Pensl med mælk og læg ca. 2½ spsk kødfyld midt på hver dejplade. Buk de 2 ender ind over fyldet, og rul derefter stramt fra den anden side, så det ligner en lille forårsrulle.

Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande. Steg 5 miniruller ad gangen ved jævn varme i ca. 7 min. - vend dem af og til.

Server de lune miniruller som "snack", til fx. en reception.

Tips: Miniruller kan tilberedes i ovn. Bag dem ca. 20 min. ved 200°.

ej den er smart, det er lidt anderledes og helt perfekt nu da vi ikke har plads til at vores gæster kan side ned

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

hold nu op hvor er der mange geniale ting som jeg godt kunne finde på at lave...nammenam det ser godt ud:)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa allesammen..

Jeg skal giftes 24.August 2013 og er i gang med at planlægge vores bryllup med min forlovede..

Vi skal vies allerede kl.13.30 og skal først være på feststedet kl17.30. I mellemtiden skal vi have reception hos mine forældre.

Vi har næsten besluttet hvad vi vil servere.. Frugt, chips, drikkevarer og sandwich.

Det vi har brug for inspiration til er hvilket fyld vi skal putte i vores sandwich?

Det skal være noget der kan laves dagen før, så der ikke er noget stress på vores store dag. Vi har nogle hjælpere på dagen, som skal lægge sandwich sammen..

Så nogle der har gode ideer? Det må ikke indeholde ost.

Håber I kan hjælpe os.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Jane-san

Tusind tak for alle dine gode ideer, hvor er det bare så sødt af dig, at du har taget dig tid til at hjælpe os andre med så mange forslag (: Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal vælge, men har det nede på 9 af dine forslag, der er et hit hos os (; Vi skal giftes den 8.aug, så jeg er i top stress mode for tiden. Det værste er min familie heletiden siger at jeg skal slappe af.. men jeg prøver jo at få et bryllup til 150.000 kr for under halvdelen af prisen, ved selv at lære at binde blomster, bage, lave meget af skilte, og hårpynt selv. Der er maaaaange penge at spare hvis man tager sig tiden til det. Det forstår min familie så ikke. De synes ikke det er så vigtigt hvordan det ser ud og hvad vi skal spise!! Det går jeg så desværre rigtig megt op i. Jeg elsker detaljerne, og vil bare gerne have et bryllup, som alle andre, der ikke bliver glemt.

Igen tak for din tid (;

Kh Phoebe

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥