ægtepagt

[Guest bitten.b.m]

...og så til en af de svære.... ægtepagten.

vi var fra første snak om bryllup enige om at hvis vi bestemte os for bryllup, skulle der også ligge en ægtepagt,da H2B har noge ganske andre aktiver end jeg, og må indrømme at det ikke er noget jeg har tænkt meget over siden, da jeg jo viste fra vores første snakke om emnet at v stort set var enige.... det kom så frem ved første møde med advokat at det var vi så IKKE alligevel ( glad for at vi tog den så lang tid forud for bryllup, da det ellers kunne blive en rigtig grim party killer!)

og nu sidder jeg jo så og undres om jeg er helt ude i skoven og urimelig????? ville super gerne høre om der er nogle af jer derude der har erfaring med en ægtepakt, og hvilke overvejelser i gjorde jer før i blev enige

[diskobil 357]

Det kommer jo an på hvad det er I så ikke er enige om alligevel- Er det selve ægtepagten eller indholdet af denne ? Noget som iøvrigt kan være svært at svare på som udenforstående hvor man ikke kender de nærmere detaljer og også noget som er meget følelsesladet.

[0Tine0 135]

Synes ikke lige du er så specifik

Vi skulle også have haft ægtepagt, fordi han har hus, og det har jeg aldrig betalt noget til (faktisk bor jeg nærmest gratis, fordi jeg er på SU) så JEG ville gerne sikre at der ikke var noget at diskutere - det er hans hus, han har betalt af på det længe før vi blir gift, færdig.. Men planen er at købe fælles hus når jeg er færdiguddannet, og fordi pengene er lidt små nu, har vi valgt at sløjfe ægtepagt og advokatgebyrer... vi bliver ikke lige skilt inden huset bliver fælles

Der er så mange aspekter at man ikke rigtig kan tale om det uden detaljer

[Guest Shedevil]

En ægtepagt er - i mine øjne - formalia hvis den ene er selvstædnig med eget firma og aktiver heri, en meget stor formue eller ejendom som han/hun har erhvervet inden man fandt sammen... Og med "formalia" mener jeg at det - i min verden, er noget der bliver lavet for at sikre at begge parter har det de bringer ind i ægteskabet - med ud igen HVIS det skulle komme til en skilsmisse..

Men synes det er et meget "privat" emne som jeg ikke er sikker på man kan svare på - fordi vi/jeg kender jo ikke nogen detaljer - som Diskobilen siger - er det indholdet eller ordlyden - eller detaljerne i er uenige om.. Hvis du siger i var FULDKOMMEN enige inden, og så pludseligt ikke er det, så må der jo være en forskel på de to "aftaler"?

[Xaksia 4]

Jeg tror vi skal have en, ikke fordi den ene har mere formue e lign end den anden, men fordi jeg ikke synes der skal være noget at diskutere om. Selvom jeg selvf ikke tror den bliver nødvendig. Jeg skal da være sammen med min elskling for altid ^^

Men der er vel ikke andet for end tage tage en ny snak om det og finde en løsning i begge finder rimelig. Som de andre siger er det svært at kommentere på med så få detaljer

Xaksia

[metteholm 300]

Vi har ingen ægtepagt. ikke nødvendigt da vi stort set "næsten" har lige mange penge :fløjt: hans er dog abre på kontoen og mine i mit sko-skab Hvade der virkelig været stor forskel på hvad vi ejede, så havde der måske været det, men tror det faktisk ikke... ikke noget jeg ville have valgt i hvert fald.

[Pehrson 31]

Vi skal ikke ha nogen ægteskabspagt. Vores økonomi er så fælles som den kan blive.

Men forstår ikke hvad det er I er uenige om?

Jeg mener (min personlige holdning) at hvis man gifter sig, er man fælles om alt! Man gifter sig vel af kærlighed, ikke for pengenes skyld og ikke for at blive skilt igen?! Kan måske godt lidt forstå de der har KÆMPE firmaer og børn fra tidl. ægteskaber, laver en ægteskabspagt, for at sikre børn får deres arv og den nye kone ikke bare render med hele skidtet som manden har bygget op. Men når man fx har eget firma arb. man for det meste også meget og konen må blive hjemme og passe hus og unger, så et el. andet sted ofre konen og er med til at bidrage til firmaet, på en indirekte måde. Blev vist lidt rodet...

[AnnaPerenna 102]

For os handler det IKKE om kæmpe formuer eller lignende - det handler om at det man bringer med ind - det tager man med ud. Naturligvis skal jeg ikke have hans bedstefars dyrebare bornholmer fordi vi blive skilt - sådan hænger det ikke sammen for os. (nu er det et eksempel, vi har en bornholmer, som jeg har taget med ind i forholdet som ikke er fin )

[Ditte 1]

Tror ikke jeg har nogen mening om hvorvidt man skal / skal ikk, men spørger jeg fordi jeg er nysgerrigog sidder med en "jamen-følelse".

HVIS man nu havde bedstefars store fine bornholmer stående, og man så blev skilt. Ville man så ikke bare "finde ud af det". Altså, jeg tænker da ikke at min mand overhovedet ville have lyst til at have / tage mit arvestykke (eller opsparring ect). Altså, er det virkelig så firkantet i en skilsmisse, at man pludselig kan blive "dit og mit" forvirret?

[Guest Shedevil]

Tror (og synes at have hørt fra flere) at skilsmisser bringer det GRIMMESTE op i folk! Det samme med arv.. Velfungerende og vel kommunikerende familier som er glade for hinanden - kan pludselig ryge virkelig i totterne på hinanden og ende med aldrig at blive den samme familie - hvis der pludselig kommer en stor arv i spil.. Skræmmende... Men penge har en stor betydning for den indbyrdes "magtbalance" folk imellem - hvad end det er kærester, mand/kone eller familie..

[Susan B 19]

Da jeg var 12 år døde min dejlige farfar . Jeg var jo ikke ret gammel, men han har på en eller anden måde altid været med mig aligevel. I sær når jeg har skulle tage nogle store beslutninger " så går jeg og små taler med ham " Han var typen der fortalte historier når der var noget han ville fortælle en. Han var sindsyg klog få den fede måde

Han startede Schulstad brød, Da han døde havde han fordelt penge, aktier mm ud i fam. I hans testament havde han skrevet at penge, aktier mm kun må forblive i fam. Så den dag jeg skulle giftes skulle der laves ægtepagt.

Så er der jo op til mig selv om jeg vil give min mand nogle penge hvis vi skulle gå fra hinanden

Men det er et svært emne

[diskobil 357]

Uha det kan det meget nemt blive ja. Ikke at jeg har prøvet det på egen krop men jeg har - via min hovedbeskæftigelse - haft flere kunder som har været inde i en bodeling i forbindelse med skilsmisse. Nogle af dem løser tingene i mindelighed og skilles som gode venner men for andre holder ordsproget om at penge er roden til alt ondt 100%. Det gælder ikke kun ved skilsmisse men også ved fordeling af arv i forbindelse med dødsfald. Her er der nok nogle som oplever familiemedlemmer på en måde som de aldrig har oplevet dem før. En ægtepagt kan sammenlignes lidt med en anpartshaveroverenskomst. Den er relevant hvis der i et anpartsselskab er flere deltagere og den kommer til sin ret hvis en pludselig vil ud eller hvis en misrøgter selskabets interesser. Selvom ægteskabet ikke er en forretning så er det udover et forhold også et sameje hvor det ofte er en god ide at man har et sæt spilleregler for hvad der skal ske hvis...

[EmiliaB 4]

Vi fik ogsaa en aegtepagt og et testamente. Vi havde ogsaa talt om det fra starten og var enige, men jeg tror aldrig det blir fedt at sidde hos en advokat og forholde sig til hvad der sker hvis...

Jeg synes det er mega vigtigt mht pension f.eks. for begge parter. Vi gjorde det saadan at den pension vi hver isaer havde sparet op foer brylluppet er saereje og alt hvad der tjenes, dvs formue og pension i aegteskabbet er faelleseje. fordi pensionen er IKKE faelleseje hvis man bare bliver gift uden en aegtepagt, saa hvis f.eks kvinden vaelger at gaa hjemme og passer boern og manden tjener kassen, og saa efter 20 aar blir man skilt faar kvinden altsaa ikke en oere..

det samme ogsaa hvis nu manden blir arbejdsloes eller lignende. det er jo ikke altid kvinden der gaar hjemme. Men det synes vi begge er unfair, saa det skal deles lige hvis vi skulle skilles en dag.

Mht testamente er det jo en snak man skal have om man skal sikkre hinanden eller boernene...vi har valgt at hvis den ene doer boernene faar det mindste beloeb som muligt udbetalt for saa at sikkre den efterladte mht hus, levestandard etc.

Jo, jeg vil haabe at man opfoerer sig normalt hvis man havner i skilsmisse eller doedsfald, men som en anden bruger siger, det er bare tit tilfaeldet at folk ikke goer det. Det gode ved en saadan tid hos en advokat er at man faar alle spoergsmaal svaret paa, og ikke er i tvivl. dvs saa er det ligesom ude af verden, og skulle noget ske skal man i det mindste ikke skaendes om noget saa latterligt som penge, det er sikkert haardt nok at miste sin mand/kone, paa den ene eller anden maade.

Proeb at google lidt paa det, der kan du se de forskellige former for aegtepagt og faa en ide om hvad der kunne vaere det rigtige for jer

[Guest bitten.b.m]

kan godt se at jeg var meget uspecifik i min formulering, men det er jo også noget lidt kunstigt noget at snakke om...

situationen er den at H2B har et rigtigt godt job, og jeg er ny udlært. vi blev allerede før bryllups planerne enige om at han skulle slå til på et job tilbud han fik i udlandet, og vi flytter samlet ( med min søn på slæb) til tyskland, for hans job, om 2 måneder. så langt så godt.... vi er enige om at selv om hans indtægt er mere end nok for os, tager jeg også job når vi når frem, jeg har altid været ambitiøs, og tanken om at skulle lege hausfrau kan jeg slet ikke forholde mig til.

men men men selv om jeg får nok så godt et job, ville jeg ALDRIG kunne måle min indtægt med hans. vores forbrug er sat efter hans indtjening ( og det bokker jeg mig bestemt ikke over ) dette betyder dog at jeg kke kan dække halvdelen af vores udgifter, og dermed heller ikke har en ret god mulighed for at sikre mig og min søn økonomisk så fremt ægteskabet ikke skule holde.

da hans indtægt er vores primære, betyder det jo også at hans job vægtes højest, og det forventes at vi skifter land endnu et par gane over de næste 10 år, hvilket jo nok vil begrænse mine karriere muligheder.

tilbage til ægtepakten:

formuen er hans... det er ham der har tjent den!

pensionen kommer også primært at stå i hans navn... det er jo ham der har tjent den

boligen og indbo kommer til at stå i hans navn... det er jo ham der betaler det.

"min" bil er en firmabil fra hans selskab, altså her jeg ej heller noget ejerskab over denne.

skulle vi gå fra hinanden får jeg et engangs beløb, som bestemt er fair, så jeg har mulighed for at komme videre. alle punkter på listen var vi enige om ( på nær pensionen, det kom lidt bag på mig at det kun var hans, og jeg ikke havde krav på en selvstændig opsparing) og nu var det jo heller ikke for at score kassen hvis vi gik fra hinanden jeg sagde je, men fordi han er den eneste mand jeg ønsker at tilbringe mit liv med

men må indrømme at når alt kommer sort på hvidt, så er det en skræmmende tanke at man har valgt at sætte sin egen karriere, netværk og familie i anden række for at kunne forfølge hans drøm, skabe en fælles fremtid, og sparre op til en alderdom sammen, for få måneder før brylluppet så at sætte sin undreskrift på at han for x antal kroner kan købe sig ud af disse drømme hvis han ikke ønsker dem længere.

den romantiske aftalen er den vi indgår i kirken, den fornuftige aftale er den der bliver trykt på ægtepakten. jeg glæder mig til vores ægteskab, og til udsigten om ham og mig for altid, og skulle vi ikke klare den helt frem til for altid, er jeg glad for at vide at jeg IKKE skal leve på hans penge resten af livet, men det er sq lidt hårdt sådan at skulle sætten en pris på hvad man er værd som ægtefælde, nu allerede for ægteskabet er begyndt..............

[CharlottevM 8]

Nu er det ikke relevant for mig, da ingen af os har nogen form for fomue, men hvis det nu var...

Jeg ville være lidt loren ved at pensionen ikke blev delt. At forfølge hans karriere er jo et valg I har truffet, og at flytte rundt fra land til land giver dig meget små chancer for reelt at få job. Derfor synes jeg ikke at det er fair, at han så beholder hele pensionen.

Det kommer selvf. også an på hvad engangsbeløbet er - hvis det nu er 20 mill., så er der jo til pension til dig også, men jeg tænker at det nok ikke er et beløb i den størrelse...

Og hvad hvis du så får et job? Går de penge så bare til dig selv, så du kan lave en opsparing (for så skal du jo også sikre 'dit' - ellers vil det jo blive delt ved skilsmisse)?

Pyha, jeg er glad for at vi ikke skal diskutere den slags, for det kan nemt blive en virkelig grim diskussion.

[Guest bitten.b.m]

Da jeg var 12 år døde min dejlige farfar . Jeg var jo ikke ret gammel, men han har på en eller anden måde altid været med mig aligevel. I sær når jeg har skulle tage nogle store beslutninger " så går jeg og små taler med ham " Han var typen der fortalte historier når der var noget han ville fortælle en. Han var sindsyg klog få den fede måde

Han startede Schulstad brød, Da han døde havde han fordelt penge, aktier mm ud i fam. I hans testament havde han skrevet at penge, aktier mm kun må forblive i fam. Så den dag jeg skulle giftes skulle der laves ægtepagt.

Så er der jo op til mig selv om jeg vil give min mand nogle penge hvis vi skulle gå fra hinanden

Men det er et svært emne

i vores tilfælde er der også tale om en større arv han kan se frem til, og den mener je naturligvs ikke jeg bør have del i hvis vi skule skilles, men det kan nu heler ikke være sjovt at side som dig ( og min tilkommende) og træffe beslutningen om hvor meget ens ægtefælde har ret til, hvis det skulle gå galt... ja det er et svært emne... egentlig har man jo bare lyst til at sige PYT vi klare den jo!!!!

[Guest bitten.b.m]

Tror ikke jeg har nogen mening om hvorvidt man skal / skal ikk, men spørger jeg fordi jeg er nysgerrigog sidder med en "jamen-følelse".

HVIS man nu havde bedstefars store fine bornholmer stående, og man så blev skilt. Ville man så ikke bare "finde ud af det". Altså, jeg tænker da ikke at min mand overhovedet ville have lyst til at have / tage mit arvestykke (eller opsparring ect). Altså, er det virkelig så firkantet i en skilsmisse, at man pludselig kan blive "dit og mit" forvirret?

håber da så bestemt at vi bare kunne finde ud af det hvis det kom der til.... men når alt kommer til alt er jeg faktisk glad for at vi tager "opgøret" nu mens alt er lyserødt, i forhold til at skulle blive enige ved en eventuel skilsmisse.......... puuuh hvor jeg hader det ord

[Lene T 183]

Jeg er lidt i samme situation og jeg kan sagtens følge dig i dine tanker!

Jeg er ved at tage en kandidat-grad og min kæreste arbejder. Han er så specialiseret i hans uddannelse, at der ingen tvivl er om, at det vil være ham der vil tjene mest af os to fremover. Så lidt det samme..

Jeg har altid haft den indstilling at man deler alt i et ægteskab, men ja.. man har jo hørt om skilsmisser, hvor man bekriger hinanden og så er det jo godt at have tingene på skrift. Jeg kan godt forstå, at du afslår fra de ting du gør, men lige pensionen havde jeg ikke sagt ja til. Det er en fælles beslutning, at i flytter til Tyskland for at forfølge din h2Bs karriere og du dermed sætter din på stand-by. Det betyder i det lange løb mindre pension til dig og det er jo ikke rimeligt, når det er en fælles beslutning.

MHT din karriere, så har vi herhjemme den indstilling at det må gå på skift. Lige nu kommer H2Bs karriere i første række, for vi er afhængige af hans indkomst. Han vil meget gerne udstationeres, men det kommer ikke på tale, så længe jeg ikke er færdig med min uddannelse. Desuden vil vi også gerne have et barn, så hans udlængsel er sat på stand-by i 3-4 år, så jeg kan nå at have arbejdet i minimum 1 år, inden vi tager til udlandet. Det er vel noget med at gå på kompromis og få hverdagen til at fungere under de bedste præmisser

Når det nu er sagt, så kan jeg godt forstå den øv-følelse det er, at sidde og tale om "hvad-nu-hvis" så tæt på den store dag. Heldigvis gifter man sig jo med ønsket og håbet om at man vil elske hinanden resten af livet og en ægteskabspagt er jo "kun" en sikkerhedsforanstaltning. Den må ikke overskygge det fantastiske i, at man har fundet den man vil sige ja til at elske resten af livet

[Maustique 12]

Vi får lavet en ægtepagt og et testamente. Testamentet fordi han har to piger fra et tidligere forhold, jeg gerne vil have tingene er helt på det rene med. Ægtepagten fordi han kommer med en gæld fra et hussalg og jeg kommer med lidt arv. Vi løser det ved at banke gælden af sammen - men så give mig særeje i et nyt hus på det samme som jeg har bidraget til at dække gælden.

Det bliver en "total særeje hvis skilsmisse, og fuld fælleseje ved dødsfald" - dvs. at med mindre vi går fra hinanden kommer den aldrig til at betyde noget.

Jeg synes den er vigtig - jeg har set SÅ mange mennesker kæmpe med skilsmisser, og jeg har selv været barn i en familie, hvor den ene forsørger pludselig døde, og jeg har dermed set hvilket økonomisk kaos det kan efterlade for den anden. Derfor skal det hele være på plads - testamente, livsforsikringer og ægtepagter... Tror det er gode penge givet ud i situationer man aldrig håber man kommer til at stå i...

[Susan B 19]

Ja, det er totalt svært - ang. Hvor meget min mand skal have hvis vores veje skulle skilles. Det fik jeg lavet da vi blev gift (uden min mand ved hvor stort beløbet er ) men i samråd med min far.

Det lyder som om at min far bestemmer over mig Nej nej nej det gør han ikke, men det er altid godt at have en med fra side linien, der ikke har de samme følser for min mand som jeg jo har!

[diskobil 357]

Det lyder som om at min far bestemmer over mig Nej nej nej det gør han ikke, men det er altid godt at have en med fra side linien, der ikke har de samme følser for min mand som jeg jo har!

Det kunne så netop også have været en advokat som er mere neutral.

tilbage til ægtepakten:

formuen er hans... det er ham der har tjent den!

pensionen kommer også primært at stå i hans navn... det er jo ham der har tjent den

boligen og indbo kommer til at stå i hans navn... det er jo ham der betaler det.

"min" bil er en firmabil fra hans selskab, altså her jeg ej heller noget ejerskab over denne.

skulle vi gå fra hinanden får jeg et engangs beløb, som bestemt er fair, så jeg har mulighed for at komme videre. alle punkter på listen var vi enige om ( på nær pensionen, det kom lidt bag på mig at det kun var hans, og jeg ikke havde krav på en selvstændig opsparing)

Nu er det selvfølgelig også et spørgsmål om hvordan man gengiver indholdet af ægtepagten og der kan være nogle misforståelser men det du skriver får mig til at spørge om du har haft en advokat inde over ægtepagten. Ud af ovenstående kan jeg se at I har haft en advokat inde over men spørgsmålet er om vedkommende har belyst det fra din side.

Den formue I får fremkommer jo bl.a. ved de forhåbentlige værdistigninger som kommer på jeres bolig. Bilen er heller ikke hans. Det er selskabets/arbejdsgiveren. Det er meget muligt at du ikke bidrager økonomisk til boligen men det er stadigvæk jeres fælles bolig som du bare bidrager til på anden måde og vælger at følge ham. Hvad er et engangsbeløb værd hvis beløbets størrelse er blevet udhulet af inflation o.l.

Det er så det men det jeg hæfter mig mest ved er det du skriver om pensionsordningen. Hvis advokaten har bildt jer ind at I ikke kan dele hans pensionsordning så er det ganske enkelt ikke rigtigt. Før 2007 skulle pensionsordningen deles men det er så ændret til at man selv tager sine egne pensionsordninger ud. Det er lige præcis derfor at der er kommet så meget fokus på disse ægtepagter fordi det kun er på den måde man kan aftale at den skal deles.

Herudover kan du til enhver tid selv lave eller "kræve" at du ligesom ham får etableret en selvstændig pensionsordning. Hvad nu hvis hans jobplaner slår fejl eller han går ind i nogle risikofyldte investeringer og taber alt på gulvet (det er jo set før). Så står du tilbage med ingenting hvis kreditorerne har gjort udlæg i det hele for så er der ikke noget engangsbeløb tilbage til dig. En pensionsordning kan hans kreditorer derimod aldrig gøre udlæg i.

En sidste ting som I skal være ekstra opmærksomme på er at I jo umiddelbart skal bo i udlandet og hvis uheldet skulle være ude og det bliver relevant med en deling så er det ikke nødvendigvis danske regler og dansk jura som skal finde anvendelse.

[MariaSchmidt 203]

Puha en giftig een .... men yderst relevant og fornuftigt at tage den. Tror der er mange, der ikke tør tage snakken. Nu ved vi selvfølgelig ikke hvor meget du får med, hvis det ikke skulle holde, for det spiller lissom en rolle ift. om du også skal have pensionen her hos mig.

Jeg syns det er fair nok, at du får noget med. Det er DIG, der sætter dit liv på standby og det er DIG, der mere el mindre ofrer alt for at forfølge hans karriere-drøm og jeg syns faktisk, at det kun er fair, hvis du får en slat af kagen, hvis der sker noget. Det er ikke kun dig, der skal kunne overleve, men også dit barn.

Jeg syns det er meget flot af dig, at du stiller dit liv totalt på standby og også venskaber osv, hvis I skal flytte fra sted til sted .... håber din søn kommer til at være okay med alt det der og at skulle forlade nye venskaber hvert 2-3 år, fordi I skal videre .... der er sådan lidt nomade over det, hehe.

Men altså .... min første indskydelse er, at jeg syns det kommer an på, hvad du får med rent pengemæssigt og det er fair nok, at du ikke vil oplyse det herinde. Ved self ikke hvad du er uddannet som og hvad chancerne er for, at du kan få arb, når du/I engang kommer tilbage til DK igen .... og muligvis inden for samme fag .... pointen er: du skal være sikker på, at du er dækket ind fremadrettet ift. hvis du IKKE kan få noget job og dermed nogen videre indkomst - at du har noget at tære af så og sige. Self behøver det ikke være til din dages ende, men altså .... DU opgiver for ham, så må han også kompensere for det - og hvis det så omhandler en halv pension eller en kvart el 15% - det handler stadig om, at du ikke har, hvad du ellers kunne have tjent op, når du når de 67 og dermed kommer til at sidde i mega penge knibe og uden opsparing overhovedet. Og yderligere så tror jeg personligt ikke på, at folkepensionen eksisterer i sin fulde form til den tid og man vil blive mere og mere afhængig af en privat pensionsopsparing i fremtiden .... og derfor er det også relevant.

Edit: Fortalte lige historien til H2B .... han sagde, at et engangsbeløb du fik med var fint, da du ellers normalt ville have kunnet optjene noget værdi i et hus osv og ha fået nogen penge ud, hvis det gik galt .... men mht pensionen, der mener han også, at du skal ha nogle penge med. Det kunne evt. være hvad du selv ville kunne nå at tjene op på årsbasis i pension imens I er sammen eller en %-sats af hans. Men at man fik det skruet sådan sammen, at du fik med ift. hvor mange år, I har været sammen.

Redigeret November 16, 2011 af MariaSchmidt

[MariaSchmidt 203]

Åhh vise diskobil .... du har jo så mange aspekter med, som os andre dødelige aldrig ville tænke på, fordi vi ikke er inden for den branche der, hehe. Men du rammer den 100% på kornet .... hvad hvis han går konkurs, så er der jo slet ingen penge.

Altså jeg syns også du burde få fat i een, der kan "tale" din sag og se det fra din synsvinkel. Jeg ved godt, at det ikke er særlig romantisk det her og slet ikke 2 mdr for bryllup, at man ligger i forhandlinger omkring penge-aspektet fremadrettet .... men du må altså ikke give efter, fordi det hele er lyserødt ligenu .... det er din og din søns fremtid, det handler om. Det handler ikke om at rage til sig ... det handler om, at det skal være fair.

[cml77 12]

Jeg har været en af de grimme skilsmisser.. efter lang varrig vold sagde jeg stop- det gik ud over både mig og vores 3 børn- jeg stak af.. med alle 3 børn.. gik i retten, han blev dømt- vandt den fulde forældre myndighed.. økomomisk kaos alene med 3 børn.. bum bum bum hus bil osv. ok gælden blev delt, jeg købte vores fælles hus- og er nu 1 år fra at blive total gældfri på nær huset.. der gik i øvrigt 1½år før jeg modtog børnebidrag... mit råd er få alt skrevet op- det bliver kun nemmer derefter- jeg vil have særeje på mit hus og samt lave børnetestamente inden mit kommende bryllup.. og tøser pas på jer selv, og pensions ordningerne- tro mig i bliver glade for i har tænkt på jer selv, hvis nu det ikke bliver til døden jer skiller..

[diskobil 357]

Åhh vise diskobil .... du har jo så mange aspekter med, som os andre dødelige aldrig ville tænke på, fordi vi ikke er inden for den branche der

Det er jeg så heller ikke. Jeg er ikke advokat men jeg arbejder bl.a. for advokater og "omgås" dem derved også en del og så bliver man lidt miljøskadet. Derudover har jeg jo oplevet og været med inde over flere bodelinger og set hvor galt det kan gå (og hvor griske folk kan være når det handler om penge) men jeg ser jo kun overfladen af det.