Vi er SÅ meget i tvivl! Hjælp os! Beslutningen er taget!

[MariaBøndergaard 13]

Hej piger.

Har så meget brug for gode råd... nu skal i få historien.

Simons farfar døde sidste år, og efterlod sig en kæreste gennem mange år. Simon og hans farfar har ikke haft kontakt i mange år, men vi fik den heldigvis genoprettet for 2-3 år siden og havde det rigtig godt med farfar(albert) og kæresten(birgitte). Efter alberts død, er birgitte MEGET alene og ensom. Hun har kun en nevø som familie. Vi har forsøgt at holde kontakten med hende, vi ringer jævnligt og har besøgt hende i kbh et par gange. Vi føler nok en smule forpligtigelse overfor hende, da hun jo ikke har så mange. Hun fik naturligvis en STD til brylluppet.

Problemet begyndte så i sommers, hvor vi var i tivoli med hende. det var tydeligt at mærek at hukommelsen svigtede. Hun spørger om de samme ting 1000 gange, og mente bestemt at hun havde været til vores bryllup sidst år. Vi slog det hen og tænkte ikke videre over det. Men de sidste par gange vi har talt i tlf er hun mere end forvirret. Tror ikke rigtig hun ved hvem hun taler med. Hun kunne ikke huske om det var en dreng eller en pige vi havde, på trods af at hun har mødt Thea mange gange. Da det sidste opkald sluttede, gik der 2 min og så ringede hun op og sagde at hun altså ikke kunne i morgen. vi anede ikke hvad hun snakkede om, da vi ikke havde lavet nogen aftale. Efter et kvarter lykkedes det simon at få hende til at forstå, at hun ikke skulle mødes med os dagen efter. det var virkeligt ikke sjovt, og simon især var vildt ked af det bagefter.

nu er vi så i tvvivl om vi skal sende indbydelsen til hende eller ej.

For: Tænk hvis hun nu har styr på det, og så går og venter på den her indbydelse, idet hun jo har fået std.

Imod: vi kan risikerer at hun bliver væk. Måske taget hun afsted, men kan så ikke finde vej, kører for langt med toget eller andet. Hvis hun ikke dukker op, vil vi jo gå og være nervøse hele dagen... Vi aner jo ikke om hun overhovedet kan huske at vi skal giftes.

Laang smøre tøser, håber i vil hjælpe....

Redigeret January 25, 2012 af MariaBøndergaard

[Stine85 97]

Hej piger.

Har så meget brug for gode råd... nu skal i få historien.

Simons farfar døde sidste år, og efterlod sig en kæreste gennem mange år. Simon og hans farfar har ikke haft kontakt i mange år, men vi fik den heldigvis genoprettet for 2-3 år siden og havde det rigtig godt med farfar(albert) og kæresten(birgitte). Efter alberts død, er birgitte MEGET alene og ensom. Hun har kun en nevø som familie. Vi har forsøgt at holde kontakten med hende, vi ringer jævnligt og har besøgt hende i kbh et par gange. Vi føler nok en smule forpligtigelse overfor hende, da hun jo ikke har så mange. Hun fik naturligvis en STD til brylluppet.

Problemet begyndte så i sommers, hvor vi var i tivoli med hende. det var tydeligt at mærek at hukommelsen svigtede. Hun spørger om de samme ting 1000 gange, og mente bestemt at hun havde været til vores bryllup sidst år. Vi slog det hen og tænkte ikke videre over det. Men de sidste par gange vi har talt i tlf er hun mere end forvirret. Tror ikke rigtig hun ved hvem hun taler med. Hun kunne ikke huske om det var en dreng eller en pige vi havde, på trods af at hun har mødt Thea mange gange. Da det sidste opkald sluttede, gik der 2 min og så ringede hun op og sagde at hun altså ikke kunne i morgen. vi anede ikke hvad hun snakkede om, da vi ikke havde lavet nogen aftale. Efter et kvarter lykkedes det simon at få hende til at forstå, at hun ikke skulle mødes med os dagen efter. det var virkeligt ikke sjovt, og simon især var vildt ked af det bagefter.

nu er vi så i tvvivl om vi skal sende indbydelsen til hende eller ej.

For: Tænk hvis hun nu har styr på det, og så går og venter på den her indbydelse, idet hun jo har fået std.

Imod: vi kan risikerer at hun bliver væk. Måske taget hun afsted, men kan så ikke finde vej, kører for langt med toget eller andet. Hvis hun ikke dukker op, vil vi jo gå og være nervøse hele dagen... Vi aner jo ikke om hun overhovedet kan huske at vi skal giftes.

Laang smøre tøser, håber i vil hjælpe....

Lige umidelbart tænker jeg "SELVFØLGELIG skal hun da ha en ivitation!".

Men hvor er din h2b's forældre henne i det her? Hvordan er deres forhold til hende?

For jeg kan godt forstå hvis det bekymre jer med hvordan hun skal kunne deltage i festen osv. Men Jeg tror også bare at man ikke skal undervudere de gamle damers hukommelse og hvad de ser frem til. Jeg tror da bestemt det betyder SUPER meget for hende at blive inviteret!

[sommer2012 183]

Pyha, det lyder ikke sjovt. Hånden på hjertet, så ville jeg bekymre mig mere om hendes hverdag end den ene dag, hvor I har bryllup. Hun lyder som en, der burde komme i ældrebolig eller plejehjem ASAP - eller i hvert fald få en masse hjemmepleje, hvis hun ikke har det allerede - fordi hun næppe er i stand til at tage sig af sig selv ret meget længere. Mht. bryllup så er jeg ikke sikker på, hun vil få noget ud af det, men man kunne jo være heldig, at hun havde en klar dag - måske er der et familiemedlem, der gerne vil tage sig af hende og sørge for, at hun kommer frem og hjem?

Redigeret January 25, 2012 af sommer2012

[MariaBøndergaard 13]

Lige umidelbart tænker jeg "SELVFØLGELIG skal hun da ha en ivitation!".

Men hvor er din h2b's forældre henne i det her? Hvordan er deres forhold til hende?

For jeg kan godt forstå hvis det bekymre jer med hvordan hun skal kunne deltage i festen osv. Men Jeg tror også bare at man ikke skal undervudere de gamle damers hukommelse og hvad de ser frem til. Jeg tror da bestemt det betyder SUPER meget for hende at blive inviteret!

Áltså simons far er død, og hans mor og albert havde ingen kontakt. Så det eneste link mellem bryllup og birgitte er os. Vi ønsker jo at hun kommer, men er virkelig nervøse for, om hun kan finde ud af den lange tur fra kbh til fyn, helt alene.

Pyha, det lyder ikke sjovt. Hånden på hjertet, så ville jeg bekymre mig mere om hendes hverdag end den ene dag, hvor I har bryllup. Hun lyder som en, der burde komme i ældrebolig eller plejehjem ASAP - eller i hvert fald få en masse hjemmepleje, hvis hun ikke har det allerede - fordi hun næppe er i stand til at tage sig af sig selv ret meget længere. Mht. bryllup så er jeg ikke sikker på, hun vil få noget ud af det, men man kunne jo være heldig, at hun havde en klar dag - måske er der et familiemedlem, der gerne vil tage sig af hende og sørge for, at hun kommer frem og hjem?

Vi bekymrer os naturligvis også om hendes hverdag, meget endda. Problemer er bare, at vi jo i princippet ikke er hendes familie, og derfor ikke rigtig har nogen indflydelse. Desuden kender vi ikke hendes nevø, og ser hende jo meget sjældent. Det er så svært for os at gøre noget konkret. vi ringer jo for at høre hvordan det går, men når hun knap nok ved hvem hun taler med, er det virkelig svært. Ja, vi kunne håbe på en klar dag, men hvad nu hvis den ikke er klar, og hun ender i jylland eller et eller andet...

[Stine85 97]

Ja så kan jeg godt se at det er lidt svært...

Kan i ikke prøve at fiske lidt efter om hun kan huske det?

For jeg kan godt se at det bliver lidt svært mht til transport og også bare hvordan hun skal kunne klare hele festen alene.

Det er jo ikke lige det man ønsker at bekymre sig om på den dag...

[MariaBøndergaard 13]

Ja så kan jeg godt se at det er lidt svært...

Kan i ikke prøve at fiske lidt efter om hun kan huske det?

For jeg kan godt se at det bliver lidt svært mht til transport og også bare hvordan hun skal kunne klare hele festen alene.

Det er jo ikke lige det man ønsker at bekymre sig om på den dag...

Ja det er nemlig det. vi vil prøve at ringe hende op her en af dagene og så se om det er ligeså slemt som det plejer. ville jo også bare hade hvis hun godt kan huske det, og så sidder og tænker, "hvorfor fik jeg aldrig en indbydelse..."

[diskobil 357]

Jeg ville klart sende hende en invitation. Fordi det umiddelbart er det som I selv vil have det bedst med ud fra hvad jeg kan læse. Om hun kan huske det eller ej er ikke afgørende. Normalt ville jeg sige at man måske kunne alliere sig med en af jeres venner/gæster men det er hvor vi taler om at hun bor i nærheden. Man kan ikke bede dem om at køre hende til og fra Fyn og så giver det et praktisk problem hvis hun valgte at deltage og tage turen fra Fyn som nok ville munde ud i at hun slet ikke kom. Men hun har fået muligheden og det er det afgørende. En mulighed kunne være at involvere nevøen men ham kender I jo ikke

[MariaSchmidt 203]

Jeg har en morfar, der for et års tiden siden døde af demens .... min mormor er også ved at være derhenne nu, hvor hun snart heller ikke kan tage vare på sig selv. Altså hun er som sådan stadig frisk, men det kniber gevaldigt med hukommelsen og i sommer fx i 30 graders varme, der begyndte hun at tage havehynderne ind, for det ville jo være dumt, at de lå der, hvis de begyndte at sne.

Hun siger en masse volapyk og kan ikke finde ud af at lave mad mere og hun har heller ik styr på aftaler mere osv. Du kan sige til hende, at hun har en aftale på lørdag 10 gange og alligevel kan hun ikke forstå dagen efter, hvorfor man ik kører afsted!

Altså jeg tror, at jeg ville få fat på ham nevøen der og lissom konferere med ham, hvad han føler, I bør gøre. Spørgsmålet er self, om han overhovedet har noget med hende at gøre for alvor eller om hun lissom sejler lidt i hendes egen sø, fordi hun ikke rigtig har noget familie. Det er en svær een, for min mor har vredet armen om på kommunen bare for at kunne få en smule pleje til min afdøde morfar og ved min mormor er det næsten umuligt, fordi som de siger: "hun er stadig frisk nok". Demenspladser på plejehjem er der næsten igen af og hvis hun kan tage ud og handle ind osv selv, så er hun for frisk til et plejehjem.

Spørgsmålet er selvfølgelig hvor meget I vil involvere jer ..... for er der ikke andre til at tage over, så blir det altså en hård nyser. Min mor er ved at gå nedenom og hjem snart, fordi hun hænger på ALT ift. min mormor.

Hvis I ikke vil prøve at få fat i ham nevøen der, så syns jeg lissom diskobil, at I skal sende hende en invitation. I skal dog være forberedt på, at der skal laves 2 bordplaner.... og I må finde ud af en måde, hvorpå hun kan komme over. Når min mormor fx. skal til Jylland over til min mors bror .... der skal hun omstige i Odense. Og hver gang får jeg vogn nr. og plads nr. til toget og tager så sød, som jeg jo er lol .... ind på banegården og hjælper hende med at skifte tog. Tror ikke I skal være så bange for, at hun ikke kommer af .... man kan også lave en aftale med togkontrolløren om, at han/hun lige sørger for, at hun kommer af .... men det er påkrævet, at nogen hjælper hende om bord og kommer og henter hende.

[zymesl 3]

Jeg kan godt forstå jeres problem.

Jeg står selv med nogle af de samme overvejelser. Det handler om at mine bedsteforældre begge efterhånden er mellem 85 og 90. De er gamle og ofte syge. De får begge hjemmepleje, ja og det går i det hele taget ikke så godt med helbredet, eller hukommelsen.

Men i hvert fald har jeg været meget for og imod at de skulle have en invitation, fordi jeg selvfølgelig gerne vil invitere dem, men samtidig vil jeg ikke bede dem om at tage så langt, for det kan de ikke.

Derfor er jeg kommet frem til at jeg taler med dem om det, og så siger noget med at "de selvfølgelig er velkomne, men både de og jeg vil have mere ud af at jeg kommer og viser dem billeder fra arrangementet og fortæller om det efterfølgende."

Jeg tænker, hvis hun skal tage langt, ikke husker så godt og måske har lidt andre skavanker som fx mine bedsteforældre har, vil hun så kunne klare turen og alt det andet der følger med? Vil hun "få noget ud af" receptionen eller festen, eller vil hun måske "få mere ud af" at se billeder? Hvis hun kom, ville hun måske bare blive træt inden det hele rigtig er begyndt? Og i så fald vil der være et værelse hvor hun kan sove, eller et andet sted hun kan gå hen? Det vil jo heller ikke være sjovt for jer, hvis I føler jer forpligtiget til at bede noget af jeres familie om at køre hende hjem allerede inden middagen er slut?

Det er i hvert fald nogle af de overvejelser jeg har gjort mig med mine bedsteforældre. - og så ved jeg godt at det måske er lidt forkert at tale om at "få mest ud af", men personligt tror jeg bare at jeg på dagen selvfølgelig ville savne mine bedsteforældre, men vide at jeg havde gjort det rigtige ved at kunne koncentrere mig om de gæster der er der, uden hele tiden at skulle bekymre mig om de nu er med, og om der er nogle der tager sig af dem osv.

[MiaH 14]

Jeg ville finde en måde at komme i kontakt med nevøen, og spørge ham om han kunne have lyst til at hjælpe denne dag. Køre med hende i kirken og se vielsen og så hjem igen.

Jeg har en morfar som har svær alzheimers og jeg vil jo rigtig gerne have ham med, men dagene går op og ned med ham, og hvem ved hvordan han har det til August. Min plan lige nu er at min mors stedsøster kører med ham i kirke og så hjem igen. Jeg laver en invitation specielt til ham hvor jeg kun skriver kirkeoplysningerne i. Han får først denne sent (Juli måned), da det bliver noget rod hvis han får den nu.

Hvis et mirakel skulle ske og han bliver rigtig frisk har min mors stedsøster og jeg aftalt at de begge tager med hjem til festen og så kører hun ham hjem når hun kan se at han har fået nok. Det giver os en ekstra gæst end beregnet i min mors stedsøster, men det vil jeg gerne gøre for at min morfar kan komme med hvis han er frisk til det.

[Guest Shedevil]

Nu er der jo rigtig stor forskel på at have demens og så være "tulret" (som vi kalder det heroppe i Nordjylland) Demens er en diagnose man får efter en række scanninger og kognitive tests..

Men mange ældre mennesker får "huller" i hukommelsen og mister lidt tidsfornemmelsen og får lidt sværere ved at huske osv - det er meget almindeligt og skyldes som regel forkalkninger i hjernen..

Det lyder på mig, når du fortæller, som om Birgitte er tulret, måske mere end normalen - og hun skulle måske til lægen og se om han evt vil udrede hende for demens.. Men min personlige holdning (og den er jo nem at komme med når man ikke står i samme situation - men nu får du den alligevel) er at jeg havde undladt at invitere hende... Det lyder som om det ville give både hende og jer flere kvaler end man har brug for sådan en dag - hvis hun skal finde med tog osv..

Men - en anden mulighed, hvis i synes i kan overskue det - er at tage kontakt til nevøen og forhøre jer om muligheden for at han evt kørte hende i kirke og til reception...

Men synes ikke det er noget du skal have dårlig samvittighed over - uanset om det er et familiemedlem eller ej.. Og uanset hvad du/i beslutter jer for at gøre..

Redigeret January 25, 2012 af Shedevil

[Miss-Lena 500]

Jeg havde så valgt at invitere hende - og hjulpet med at arrangere at hun kommer godt og sikkert afsted. Jeg ville ikke ønske at blive ekskluderet selv, "bare fordi" jeg var en smule bims og halvdement. Det er altså med det forbehold at hun selvfølgelig vil få noget positivt ud af det - men mon ikke hun ville det?

[Miss-Lena 500]

Lige en tilføjelse... Hvis det ikke var muligt at få hende sikkert frem og tilbage, ville jeg genoverveje sagen. Men jeg ville strække mig langt for at hjælpe hende med at finde en god og sikker måde at komme frem på

[Bjørnetæmmeren 14]

Kære du

Hvor er det dejligt at høre, at I trods den manglende reelle familierelation har valgt at holde kontakten ved lige.

Det jeg ville gøre var to ting.

Først og fremmest ville jeg kontakte hendes praktiserende læge og informere sekretæren der om jeres bekymring og bede hende bringe det videre til den praktiserende læge. Jeg mener ikke, at man bør sidde en sådan mistanke overhørig, da det jo rent faktisk er muligt at hun står i en rigtig ubehagelig helbredssituation og ikke selv er i stand til at finde ud af at kontakte lægen. Jeg er selv lægesekretær og vi får til tider den slags henvendelser fra bekymrede pårørende, hvilket vi altid handler på. Så har I i hvertfald gjort hvad I kan for at hjælpe hende og I må så forvente / formode, at hendes læge vil tage et hjemmebesøg eller i det mindste ringe til hende og derefter handle på det. Jeg synes faktisk ikke, at det lyder som noget der bare hører under kategorien "tumlet eller bims", men rent faktisk godt kunne tangere henad en eller anden form for neurologisk lidelse.

Dernæst ville jeg sende hende invitationen. HVIS det viser sig, at hun kontinuerligt er så glemsom / kognitivt forstyrret som du beskriver, vil hun formentlig også glemme invitationen og dermed ikke komme til at forsøge sig med at køre afsted for så at fare vild. Dernæst vil jeg (for min egen skyld i planlægnings-øje-med) sørge for at placere hende yderst i bordplanlægningen, så der ikke kommer et hul i bordplanen i det tilfælde, at hun udebliver....

Mange tanker herfra med håb om, at I får et DEJLIGT bryllup...

[Guest Shedevil]

Lige en tilføjelse... Hvis det ikke var muligt at få hende sikkert frem og tilbage, ville jeg genoverveje sagen. Men jeg ville strække mig langt for at hjælpe hende med at finde en god og sikker måde at komme frem på

Det var netop ud fra den betragtning jeg skrev som jeg gjorde - det der med usikkerheden i at hun ikke kunne komme "sikkert" frem og tilbage...

Synes iøvrigt sagtens i kan henvende jer til nevøen og snakke med ham omkring hendes tilstand.. Som en anden nævner - hvis hun pludseligt er blevet tulret kan der jo ligge andet bag end blot forkalkning... Men selvfølgelig skal man også være realistisk omkring hvad man mener man vil/kan påtage sig ifht folk i ens perifære omgangskreds... Uanset hvad i gør så håber jeg at i får en dejlig dag..

[Maustique 12]

Lige en tilføjelse... Hvis det ikke var muligt at få hende sikkert frem og tilbage, ville jeg genoverveje sagen. Men jeg ville strække mig langt for at hjælpe hende med at finde en god og sikker måde at komme frem på

Samme holdning her... Et bryllup er fattigt uden gamle mennesker - og de bibringer noget særligt. Det kan godt være at hun skal have hjælp til at komme frem og tilbage, men mon ikke der ville være én, der kunne være behjælpelig med at køre hende...

[BSDamm 1]

Hejsa

Jeg kan så godt forstå dit dilemma... Har hun/i en som kender hende, som vil kunne hente og bringe hende til kirken? På denne måde vil hun få den del af oplevelsen, og med garanti kunne leve længe på den alene.

Min mand og jeg (vi fornyer vores løfter og bliver kirkeligt velsignede 1. spt) havde for et par år siden hans far hos os til jul...manden er i kørestol, har gigt i hele kroppen og bare i rigtig dårlig fysisk "stand". Vi følte han skulle dele vores juleaften, i stedet for som altid at fejre det med os en af dagene op til. MEN... det viste sig at det, trods hans glæde, var til mere skade end gavn for ham. Kort fortalt, så endte det med at det var mere end hans gamle krop kunne klare og at det var rarest for ham at blive kørt hjem kl 0530 1. juledag... Jeg tror at man når en alder og fysisk stand, hvor man i det hele taget bare har det allerbedst i sine vante omgivelser, uanset hvor meget man ellers gerne vil være en del af noget som foregår derude i verden.

Jeg tror utvivlsomt at Birgitte vil nyde synet af jer og elske øjeblikket og mindet derom efterfølgende- men vil hun føle sig utryg og forvirret over at være hjemmefra?? Vil hun måske få lige så meget ud af at se utallige smukke fotos efter festen, og ud fra dette få følelsen af at være en del af jeres store dag?

Uanset, så vil jeg tippe om at få en hjemmehjælper eller anden som hun føler sig tryg ved, til at tage med hende. Verden kan være meget stor, når man ikke helt kan overskue den. Også selvom man bare skal til en kirke og tilbage igen...

Kram her fra, og håber i finder ud af det rette for hende/jer- uden dårlig samvittighed

[MariaBøndergaard 13]

Tusind tak for alle jeres dejlige svar, både for og i mod. vil forsøge at nå rundt om alle jeres punkter. Først og fremmst, så bor Birgitte i københavn, og vores bryllup er på nordfyn. Det er en meget lang tur. Mht at få nogen til at køre hende, så ved jeg ikke hvem det skulle være. simons forældre er de eneste i nærheden, og de er fra slagelse. De kommer iøvrigt et par dage før brylluppet og kører først hjem, tidligst søndag og så mange dage vil birgitte slet ikke kunne klare. Så vi kan ikke finde nogen der kan køre hende.

Mht til nevøen, så har vi talt om at henvende os til ham.Problemet er bare, at vi ikke kender hans navn, nummer eller andet, og vi synes det virker så forkert at bede birgitte om disse oplysninger. Hun vil jo spørge hvad vi dog skal bruge det til....

Det er det samme med lægen, aner ikke hvem hendes læge er... Det hele er så forkludret fordi vi jo ikke rigtig er tætte med hende, men heller ikke ønsker at lade hende være helt alene i verden, efter Alberts død. Førhen var hun såååå glad når vi ringede og så taknemlig over at vi ville holde kontakt med hende. Og det VIL vi jo virkelig gerne.

det der med overnatning osv ¨på bryllupsdagen, havde vi slet ikke tænkt på. Det gør det lidt sværere. Vi har ingen overnatning til gæsterne, da de enten kører hjem, sover hos hinanden og nogen har valgt at leje sig ind i hytter på en nærliggende campingplads. Ingen af disse muligheder vil du for birgitte. hun kender jo ingen andre end os, og vil derfor ikke overnatte hos nogen. Og hvem skal fragte hende til toget hen ad aftene, midt i bryllupsfesten, det er svært at skulle bede nogen om det synes jeg. Ved heller ikke, om sådan en hel dag, med lang transport ikke vil være for meget for hende, hun er jo oppe i årene efterhånden.

Åhh hvor jeg dog synes det er svært.....

[MariaBøndergaard 13]

Simon taler med birgitte lige nu i telefonen, og nu er vi slet ikke i tvivl. Hun bliver ikke inviteret. Hun anede ikke at vi skulle giftes, vidste ikke hvornår eller om vi nu ikke var blevet gift sidste år. Hun har netop spurgt, for 7. gang i samtalen, hvor gammel vores barn var og om det er en dreng eller pige. Simon fik sådan sagt, "ja vi glæder os jo til den store dag nu til foråret", for ligesom at fiske efter om hun kunne huske det. Og hun sagde så, " nå, hvorfor det?" og da simon sagde hvorfor, sagde hun bare at hun mente da vi var gift....... (8. gang er netop kommet...) Hvor er det altså skide sørgeligt... Men hun havde tydeligvis ingen ide om bryllup, eller at hun på nogen måde skulle være en del af det, så nu bliver det sådan her, selvom det gør ondt.

TAK for alle jeres svar piger...

[Amina 7]

Er glad for at i fandt en løsning, selvom det gør ondt

Men jeg tror det er det bedste for hende, og jer. Så kan i vise hende billeder bagefter, og så kan hun få lidt glæde der.

[Stine85 97]

Simon taler med birgitte lige nu i telefonen, og nu er vi slet ikke i tvivl. Hun bliver ikke inviteret. Hun anede ikke at vi skulle giftes, vidste ikke hvornår eller om vi nu ikke var blevet gift sidste år. Hun har netop spurgt, for 7. gang i samtalen, hvor gammel vores barn var og om det er en dreng eller pige. Simon fik sådan sagt, "ja vi glæder os jo til den store dag nu til foråret", for ligesom at fiske efter om hun kunne huske det. Og hun sagde så, " nå, hvorfor det?" og da simon sagde hvorfor, sagde hun bare at hun mente da vi var gift....... (8. gang er netop kommet...) Hvor er det altså skide sørgeligt... Men hun havde tydeligvis ingen ide om bryllup, eller at hun på nogen måde skulle være en del af det, så nu bliver det sådan her, selvom det gør ondt.

TAK for alle jeres svar piger...

Ihhh lidt øvbøv men dejligt at i har fået afklaret det!

Jeg tænker lidt på om man kan kontakte den komune hun bor i og foklare dem sagen. Så må de da kunne finde ud af hvem hendes læge og hvordan hun skal passes? Eller kan man ikke det?

[Guest Maria&Mikkel]

Efter at have læst denne hjerteskærende tråd, så håber jeg virkelig i kan kontakte kommunen g de på en eller anden måde kan gribe ind. Hvor må det være skrækkeligt at miste hukommelsen på denne måde Og hun skal bestemt ikke overlades til sig selv - det er et rigtigt svært dilemma. For skal I blande jer i hendes liv?

Det er selvfølgelig jeres beslutning, men for pokker, jeg ville ikke være i tvivl.

[Dansk DJ Service 7]

Super sur og svær beslutning.

Men det er da trods alt godt at I har fundet den rigtige løsning. Udfra alt du fortæller er jeg ikke i tvivl om at det er den bedste beslutning for alle parter.

[MariaBøndergaard 13]

Jeg har tænkt mig at ringe til københavns kommune idag, og hører hvad vi kan gøre... Håber de kan hjælpe, for vi kan ikke holde ud at tænke på, at hun måske er overladt helt til sig selv. vi aner ikke hvor meget kontakt hun har med sin nevø....