FruE

FrkH bliver FruE - L & C - juni 2013!

28 indlæg i dette emne

Velkommen til mit kærlighedsunivers - stedet hvor jeg vil samle min inspiration, mine idéer, vores planlægning, vores aftaler og sikkert også mine hovedbrud og forvirrede tanker

:balloons: .

I er selvfølgelig velkommen til at skrive, komme med kommentarer, inputs, fif og tricks, og til at hive mig ned på jorden igen, hvis jeg bliver lige lovligt højtflyvende!

Jeg glæder mig til at følges med jer alle - i vores tur på vej mod alteret.

Redigeret af FruE
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Om os:

Vi har været sammen siden august 1999, og har således lige fejret vores "kobberkærestedag" :a1221: . C. og jeg mødtes gennem fælles venner. Faktisk var han med til min 18-års fødselsdag, som jeg holdt sammen med en veninde (som han så kendte). Jeg havde en anden kæreste på daværende tidspunkt, og ænsede ham ikke. Men han lagde mærke til mig :biggrin: . Der gik ikke længe, før forholdet til min daværende gik i stykker, og så stod C. i periferien og ventede. Jeg husker tydeligt første gang, vi talte sammen. Jeg synes bare, han var en nød :lol: ! Jeg sad og talte med en fælles ven, og han kom hen og sagde: "Hej, jeg hedder C., og jeg tager hjem nu!" Øhhh... "Hej, jeg hedder L., og jeg er ligeglad!" svarede jeg ham :fløjt: . Og hjem tog han... Vi mødtes mange flere gange, og jeg synes efterhånden ikke længere, han han var så skidt... Tværtimod faktisk! Jeg husker præcist, hvornår jeg forelskede mig i ham, følelsen i maven, suget :heart: . Jeg stod på en trappe, og ventede på at blive lukket ind på et diskotek til fadølsfest, som det hed, en torsdag aften. Jeg vendte mig om, og så ham komme gående hen imod trappen, - og lige dér indså jeg bare, at han bare var dén, jeg ikke kan leve uden. Det er svært at forklare... Men vi var efterhånden blevet et fælles projekt for alle vores venner og bekendte - der kæmpede og arbejdede i, at vi skulle finde sammen, med det resultat, at vi ikke fik ro til rent faktisk at gøre det. Så sommeren gik uden andet end småholden i hånd, laaange snakke, mange smil og skjulte blikke... Men i august fandt vi endelig et øjeblik, hvor vi stak af fra alle de observerende blikke, og så fik jeg det magiske første kys :a1221: !

I dag - 12½ år og to børn senere, er han stadig manden, jeg ikke kan leve uden - i medgang og modgang :heart: !

C. er 31 år, håndværker, sportsmand og engageret far. Jeg er også 31 år, socialrådgiver, drømmende og engageret mor. Vi har to vidunderlige børn - en søn på 4½ og en datter på 17 mdr. De to er vores mirakler :loveboard: .

Hmmm... Jeg redigerer nok lidt i det her. Men nu er jeg da igang :lol: .

Redigeret af FruE
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Dato:

Vi står lige nu og vakler mellem den 15. og den 22. juni 2013. Den 15. juni er min fars fødselsdag, - og dermed en dato, der allerede har en betydning for i hvert fald mig. Den 22. er på banen fordi, vi har årsdag den 22., - og fordi vi gerne ville have et midsommerbryllup! Så det kommer nok til at afhænge af, hvilken dato, det kan komme til at flaske sig med feststed, kirke, det ønskede musik og den ønskede fotograf.

Vi havde også snakket om 7.9.13. Det er min fødselsdag, og en skæg dato jo. Så det var oplagt. Men det er vi gået fra igen, fordi vi begge gerne vil have et "sommerbryllup", og holde det mens alt er grønt og frisk og nyt. Jeg ved ikke hvorfor, - men det har bare altid været sådan i mine tanker. Og C. er også mest til juni.

Edit:

Vi har flyttet vores dato. Egentlig havde vi besluttet os for den 22. juni, og havde også booket en rigtig lækker lokation, hyret kok, musik og fotograf mv. MEN så har vi efterfølgende været til flere arrangementer, hvor pågældende kok havde kokkereret, og maden var bare blevet af en trist karakter! Jeg fik en dårligere og dårligere mavefornemmelse med det, og inderst inde ville jeg også rigtig gerne have den 15. juni, idet det jo er min fars fødselsdag.

Så lige før jul tog vi kontakt til et af de andre steder, vi først havde kig på, og de havde stadig ledig den 15. juni, jeg tog kontakt til vores fotograf og vores musik, og de kunne ligeledes også flytte datoen. Det samme kunne kirken. Så det blev gjort! Det betyder en stigning på min. 300 kr. pr. kuvert. MEN min søde far har sagt, at det vil mine forældre gerne betale oveni det tilskud, de i forvejen giver til vores bryllup :loveboard: ! Jeg er SÅ taknemmelig, og jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg kan og skal takke dem.

Men summasummarum er, at bryllupsdatoen nu er 15.06.13 ()() !

Redigeret af FruE
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Frieriet - eller mangel på samme! Og så kom det juleaften 2012 <3:

Jeg tog det vist i lidt omvendt rækkefølge, da jeg skrev om datoen, før jeg fortalte om, hvordan vi nåede frem til, at der rent faktisk skulle sættes en dato :biggrin: .

Men min kæreste er noget af det mest uromantiske der findes i verden :huh: . Sådan seriøst... Men altså, - det er jo ham, jeg har forelsket mig i, så det må jeg jo tage med. Jeg har da gået og drømt om det store romantiske frieri, men må efter over 12 år og to børn sammen konstatere, at det nok ikke kommer. Så da vi i julen 2011 sad og snakkede sammen om det der med at blive gift, blev vi ligesom bare enige om, at det nok var ved at være tid. Vi snakkede meget om, hvad vi ville, og hvordan vi ville fejre det. Jeg oprettede en tråd herinde, fordi vi var meget i tvivl om, om vi ville gøre noget meget lowkey og så rejse, eller om vi ville holde en egentlig fest. Og så gik snakken herhjemme, - og en dag kiggede vi bare på hinanden og sagde: "Vi gør det sgu" :loveshower: . Intet romantisk frieri, ingen overdådig forlovelsesring... Men rigtig meget C. og L. agtigt! Så det var fint, skønt og dejligt. Vi har fortalt det til vores forældre og venner, og jeg glæder mig bare :cheerleader3: .

Jeg har dog sagt til ham, sådan halvvejs i spøg, at jeg siger nej i kirken, hvis han ikke har friet inden da :lol: . Det behøver ikke at være noget stort og planlagt, - men bare helt nede på jorden. Helt som vi bedst kan lide det. Så nu må vi se...

Edit:

Og så kom frieriet :a1221: ! På C.'s helt egne dejlige måde!

Juleaften fejrede vi hjemme sammen med C.'s familie. Da gaveræset med fire børn har lagt sig, og de har fundet ro med deres gaver, kommer C. ind i stuen med min julegave fra ham. Jeg sidder sammen med vores datte og kigger på den, mens han sidder ved siden af. Min datter undersøger alle kringelkroge af gaven, og finder så en fin lille æske. Jeg ved dér med det samme, hvad han laver, og ser, han sidder på knæ. Jeg åbner æsken og ser to fine ringe, og min kæreste siger: "Vil du gifter dig med mig?"! JA JA JA JA JA! Jeg blev så paf og rørt, at jeg ikke kunne reagere i situationen. Min svigermor sad i baggrunden og galede: "Hvad skeeer der? Frier du nu? Nu tuuuuder jeg" :huh: .

Men vi havde jo aftalt, at han ikke skulle købe ringe, da jeg ikke er en smykkepige, så vi ville "nøjes" med en vielsesring. Men han har selv lavet to ringe (han er metalarbejder), og har målt en af mine andre ringe osv. Jeg ELSKER det :loveshower: ! Skønne ham...

Redigeret af FruE
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Tak skal I have allesammen :bearhug: !

Jeg er hjemme med syge børn - igen, igen, igen!!! Ajmen altså. Havde to dage i sidste uge også med syge børn! Jeg er sikker på, min arbejdsplads eeelsker mig :unsure: .

Nå, - men nu sover trunten, og jeg sidder med solen der varmer mig i nakken og kigger på nettet efter inspiration, mens min søde søn ligger og ser tegnefilm (pssst: han ser "Skønheden og udyret", - jeg sagde, at den var sååå sej med uhyrer osv.)! What's not to like? Altså ud over opkast i stride strømme :o:huh: .

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kirken:

Vi skal vies i kirken i min barndomsby. Der er jeg døbt og konfirmeret, vores børn er døbt der. Begge mine forældre er døbt og konfirmeret der, de er viet der. Mine bedsteforældre, og flere af mine oldeforældre er ligeledes døbt, konfirmeret og viet der. Så det har en stor betydning for mig :loveboard: .

Det er en hyggelig, lille landsbykirke, der ligger rigtig naturskønt ud til en ådal. Ikke noget prangende eller et km.lang kirkegulv. Men det er bare det eneste sted, jeg overhovedet kunne forestille mig at skulle giftes. C. har ikke noget tilhørsforhold til nogen kirke, så han er ligeglad. Nu betyder ovenstående kirke jo også noget for ham, fordi vores børn er døbt der.

Præsten er måske lidt... speciel. Men det tager vi med. Alternativt finder vi en anden præst, som kan komme og vie os. Vi kender, via min søster og svoger, en fantastisk præst, som jeg tænker, jeg vil høre. Men vi får at se...

Redigeret af FruE
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Spændende, vi skal giftes til April næste år :) Jeg har endnu ikke lavet en planlægningstråd, men bruger alligevel (alt for) meget tid på at følge med herinde. Ideerne strømmer jo nærmest lige ind i favnen på en.... og jeg elsker det!

Glæder mig til at følge planlægningen af jeres bryllup :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Velkommen til mit bryllupsunivers, - og tak fordi I gider følge med :loveshower: !

Weekenden kommer vist til at stå på syge unger og ophængning af vores nye Montanaer, oprydning og forhåbentlig kan vi komme ud, når nu vejret er så skønt! Mon vi skulle finde trampolinen frem???

Selvom der er så lang tid til vores bryllup, er det helt vildt, så meget det fylder i min bevidsthed... Det er jo åndsvagt, - men jeg kan sgutte gøre for det :fløjt: ... Så mon ikke, jeg også lige skal inspirationssurfe lidt i aften, når ungerne er puttet?!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nå men hej! Jeg må vist hellere få genoplivet denne tråd, da jeg kan mærke, jeg er helt stresset! Planlægningen har - i hvert fald i praktikken - lagt stille hen over vinteren! Tankerne og idéerne er mange. Og forvirringen er stor! Så nu genopliver jeg denne tråd, - så jeg har et sted, jeg kan samle alle mine løse ender, og forhåbentligt danne mit et overblik!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer