aflyse eller være ligeglad med andres meninger

[D&SHoffgaard 23]

Kære du,

Sikke noget at et dilemma.. ville også være noget så skuffet hvis det var mig, men jeg synes at #romance har ret. Det er den dag i har gået og glædet jer til, det er jeres bryllupsdag, og burde det ikke være nok for jeres familie at i siger ja til hinanden, om så i får papir på det eller ej? Gør jer klar til dagen, læg eventuelt en lille seddel med i invitationen hvor der står. Det juridiske kan vi ikke få styr på nu af personlige årsager, men dette er vores bryllupfest, og når vi om noget tid tager på rådhuset alene og underskriver papirerne så vores kærlighed er registreret i systemet, så vil allerede være gift i vores hjerter og foran dem vi elsker, hvilket er det vigtigeste. I gamle dage var det nok at to elskende gav hinanden deres løfte og kærlighed kan ikke bekræftes med underskrifter på papir, men med et kys og et blik.

Så forklarer i lidt uden at skulle gå i detaljer.. ved ikke om det kan bruges. Men ja hold jeres fest med dem der gerne vil være der! Håber i finder en løsning :hug: :hug: :hug:

Jeg synes Sunspirit siger det så fint og smukt. Og det er et rigtig fornuftigt forslag. I melder ud og så er der ikke mere at diskutere. Ja, nogle mennesker har bare svært ved at acceptere ting, der er anderledes og utraditionelle... Men hvis man er inviteret til en fest, så møder man da glad op og gør sit bedste for at værtsparret får en skøn dag - dét er da almindelig god opdragelse.

Glem deres utaknemmelige holdning og lad dem ikke få lov til at ødelægge jeres kærlighedsfest!!

Håber at du og din far kan få en god snak og få løst problemet, så han kan føre dig op ad kirkegulvet ... tror det er vigtigt for jer begge... og at han forstår, at den hér fest er dit bryllup og at det er en ære, at han får lov at føre dig op - dét skal man da ikke blande økonomi ind i " Kære gamle fjols, forstå nu at dét hér handler om kærlighed og at det økonomiske er der styr på. Så lad være med at bekymre dig. Smil og vær glad på mine vegne, far - ellers så må jeg finde en anden løsning på guturen op ad kirkegulvet. Og det ønsker ingen af os, vel?"

Ja, sunspirit har fat i noget og vi regnede også med at sende en forklaring med i invitationen og tager gerne en dialog med folk i tlf eller face to fave også.

Min far tog det faktisk pænere end vi havde regnet med. Vi har besluttet os, at holde os til den form vi var i gang med, så det bliver en kærlighedsceromomi uden juridisk binding. Selvfølgelig ville han ønske, at vi ville vente en 2-3 år endnu, men så længe vi ikke gjorde noget som for ufornuftligt, som at gifte os juridisk, så var det jo vores belutning. Han har også sagt ja til at føre mig op osv. selvom at han synes, at er hårdt at hans lille pige er blevet så voksen, så hun ska giftes.

Så nu er den sten ryddet af vejen, håber jeg da.

[D&SHoffgaard 23]

Jeg syntes også I skal holde det som I har aftalt, men syntes måske I skulle forklare folk selv hvad det går ud på så de forstår det bedre. Tit når andre fortæller hvorfor man gør som man gør mangler der nogle gange lidt så folk ikke forstår det ordentligt.

Mit råd er at enten skrive eller ringe til folk hvorfor I gør som I gør..

Kh Anette

Vi ville helt sikkert også have fortrykket, at det var os der snakkkede med folk, i stedet for at de skulle få det af vide 2. hånd.

[D&SHoffgaard 23]

Hvad er det for folk der ikke har lyst til at tage til en familiefest når der er en??? Uanset årsagen.. Giver ingen mening for mig, men dem om det. Hvis I vil holde en kærlighedsfest nu, så gør det. Det er vel ikke meget anderledes end folk der bliver gift alene først og holder kærlighedsfesten bagefter - og der tropper folk da op.. Lad mokkerne (undskyld hvis jeg fornærmer) blive hjemme og hold en fest med dem der vil med...

Nej, vi ser det også som, at det med at gå på rådhuset først og så gemme festen til senere pga. økonomiske årsager og det vi gør, som det samme. Vi vil ikke føle os mere eller mindre gift, lige meget hvilken løsning vi havde valgt.

[D&SHoffgaard 23]

iiiih, det er svært, og I skal gøre som I synes, men hvis jeg må være ærlig, så er jeg heller ikke så meget til det ... synes bare ikke man kan få alt, og hvis man ikke bliver gift, jamen så bliver man jo ikke gift... Jeres kærlighed er jo ligeså reel når I "bare" er kærester.. Men hvis I synes det er den bedste måde for jer, så må I jo invitere, og se hvem der støtter, og hvem der ikke støtter... Jeg ved godt det betyder meget for jer to, men jeg ville også synes det var specielt at skulle til en kærlighedsfest, med bryllup året efter... men alle elsker da en god fest, som det sikkert vil blive

P.s. Jeg er en af dem der bare slet ikke kan med non-firmationer

såden er vi jo så forskellige.. Jeg ville synes det var tamt, bare at blive gift på rådhuset, som jeg kan se du er blevet.. men det er jo nok som du siger smag og behag. Men jeg ville ikke føle mig rigtig gift, hvis vi havde kun havde taget på rådhuset. Hvor jeg i mod vil fle mig rigtig gift ved at gå i kirke også uden papirer.

[D&SHoffgaard 23]

Jamen jeg syns man skal kalde det en kærlighedsfest så .... og ikke et bryllup .... for det er det jo som sådan ikke - I bliver ikke gift. Altså jeg syns det er forkert af folk, at de ikke vil komme og mener, I har forkerte motiver osv .... men som jeg også skrev ovenstående: jeg kan godt forstå, hvis de ikke helt forstår det eller er til den type fest.

Men hvis jeg skal være heeelt ærlig, så er jeg lidt enig med Tine Det er det samme, som at holde en konfirmationsfest uden man blir konfirmeret. Så hold festen med en anden anledning .... bare ik kald det konfirmation Ville også være underligt, at man fx holdte sølvbryllup efter 24 år, hehe. Det er måske at sætte tingene lidt spidsen, I know, hehe ..... men igen: I skal self gøre hvad I gerne vil ... og folk må blive væk, hvis de ikke kan klare "det nye koncept". Jeg fanger dog ikke helt din kæreste, at ALLE simpelthen skal med. Altså alle 72 familiemedlemmer kan han jo ikke ha et tæt forhold til lol.

jo, vi kalder det et bryllup, for i vores hoveder og hjerter bliver vi gift nu. For os er det som at gå på rådhuset først og så holde en fest og en kirkelig velsignelse. Det kalder man jo også et bryllup. Vi gør det bare i omvent rækkefølge, hvilket egentlig passer op godt, da vi ikke er ligesom alle andre. Vores ægteskab begynder d. 7 juli i år, hvilket også betyder at vi holder sølvbryllup i 2037 og ikke 38 eller 39, som det ellers ville være, for folk kommer ikke til at kende datoen, for hvornår vi går på rådhuset. Men fair nok, at du har den holdning, men dette er vores. Alle kommer jo så som sagt heller ikke med og vi får nok også nogle afbud pga. Men det må vi jo tage med. De 72 er inklusiv min familie + venner. Men hans familie udgør nok omkring 45 og jo han er faktisk tæt knyttet til dem alle. Men ville da ønske at vi ikke behøvede at have alle med. Redigeret May 1, 2012 af D&SHoffgaard

[D&SHoffgaard 23]

hej allesammen.

Min kæreste har i de sidste måneder været på kontant hjælp og besluttede os for i stedet, at blive gift juridisk, at holde en kærlighedsfest, med en ringe cermoni i kirken, hvor vi ikke ville få selve tilspørgelsen, men ellers ville alt ligne en almindelig vielse. Derefter ville vi tage på rådhuset og få papirerne i underskrevet, når han var dækket af en A-kasse (når han har gennemfået 1 år af hans læretid).

.

Jeg forstår den ikke helt.

Kan man gå i kirken, og bede præsten være skuespiller ?

Hvis I alligevel går i kirken, hvorfor så ikke lige sige ja samtidig ?

Hvorfor planlægge bryllup med så kort deadline - for anden gang ?

Det juridiske tager ikke lang tid. Få fat i en advokat, og så er den klaret.

I vil gerne holde fest, og I vil gerne i kirken - hvor ligger problemet ?

Undskyld, men for mig ser det ud som I vil holde bryllup, uden at gøre det, eller at I ikke er klar til at sige JA.

du har fuldstændig misforstået det. Det er netop fordi, vi er klar til at sige ja til hinanden, at vi gør det på denne måde. Det ville bare ikke være smart for os at under skrive dokumenterne. Præsten vil ikke være skuespiller, men tale om den kærlighed vi har til hinanden og binder os sammen. Hun vil netop tale om det som kirken står for og det kan jeg ikke se har noget med skuespil at gøre. Tværtimod er det så ægte og så rent som det kan blive. Det er ikke et stunt vi stiller op, men vores kærlighed og vores bryllup. Synes heller ikke at det er sent ude med planlægningen, eftersom vi planlagde datoen for et år siden og er da nogenlunde med. Alle de store ting er klaret, så det er kun nusse arbejdet tilbage Redigeret May 1, 2012 af D&SHoffgaard

[Karen giftekniv 3]

hej allesammen.

Min kæreste har i de sidste måneder været på kontant hjælp og besluttede os for i stedet, at blive gift juridisk, at holde en kærlighedsfest, med en ringe cermoni i kirken, hvor vi ikke ville få selve tilspørgelsen, men ellers ville alt ligne en almindelig vielse. Derefter ville vi tage på rådhuset og få papirerne i underskrevet, når han var dækket af en A-kasse (når han har gennemfået 1 år af hans læretid).

.

Jeg forstår den ikke helt.

Kan man gå i kirken, og bede præsten være skuespiller ?

Hvis I alligevel går i kirken, hvorfor så ikke lige sige ja samtidig ?

Hvorfor planlægge bryllup med så kort deadline - for anden gang ?

Det juridiske tager ikke lang tid. Få fat i en advokat, og så er den klaret.

I vil gerne holde fest, og I vil gerne i kirken - hvor ligger problemet ?

Undskyld, men for mig ser det ud som I vil holde bryllup, uden at gøre det, eller at I ikke er klar til at sige JA.

du har fuldstændig misforstået det. Det er netop fordi, vi er klar til at sige ja til hinanden, at vi gør det på denne måde. Det ville bare ikke være smart for os at under skrive dokumenterne. Præsten vil ikke være skuespiller, men tale om den kærlighed vi har til hinanden og binder os sammen. Hun vil netop tale om det som kirken står for og det kan jeg ikke se har noget med skuespil at gøre. Tværtimod er det så ægte og så rent som det kan blive. Det er ikke et stunt vi stiller op, men vores kærlighed og vores bryllup.

.

Det jeg bla. spurgte ind til var, om præsten vil gå med til at "gifte" jer, uden den rituale den (at tilspørge jer) ?

Og hvordan kan man kalde det et bryllup, når man ikke har sagt ja til hinanden ?

Juridisk er I jo ikke gift efter denne dag, og bliver der blandet børn ind i billedet, må I en tur til Statsforvaltningen, for at fastslå fadderskabet.

I er heller ikke økonomisk sikret, hvis der sker den ene part noget, men I kan få lavet testamente - men så er papirgangen til et bryllup altså noget mere enkelt.

[MariaSchmidt 203]

Jamen det er også fair nok, at I vil kalde det jeres bryllup og at det vil være brylluppet for jer - altså I er ikke blevet gift og det er så bare det Jeg har dog aldrig hørt om en far før, der kræver at svigersønnen er dækket af en a-kasse, for at han vil deltage i brylluppet lol - sry, men det er altså en kende bizart, hehe.

Tror bare ... jeg forstår den ik helt. Hvis din kæreste har fået elevplads pr. 1 august, I får gjort sådan at der ryger særeje på din mors arv ... så fanger jeg ikke helt, hvorfor I ikke bare kan binde jer juridisk også.

Anyway .... igen .... I skal gøre, som I har lyst til .... og folk må jo melde fra, hvis de syns det blir for bizart. Jeg er dog generelt af den holdning her i livet, at man må sætte tæring efter næring .... har man ikke råd, så må man vente til man får råd Og det gælder for mig både et bryllup (incl at blive gift juridisk) og hvis man går i Elgiganten og må ha det nye TV fra Samsung ...

[0Tine0 135]

iiiih, det er svært, og I skal gøre som I synes, men hvis jeg må være ærlig, så er jeg heller ikke så meget til det ... synes bare ikke man kan få alt, og hvis man ikke bliver gift, jamen så bliver man jo ikke gift... Jeres kærlighed er jo ligeså reel når I "bare" er kærester.. Men hvis I synes det er den bedste måde for jer, så må I jo invitere, og se hvem der støtter, og hvem der ikke støtter... Jeg ved godt det betyder meget for jer to, men jeg ville også synes det var specielt at skulle til en kærlighedsfest, med bryllup året efter... men alle elsker da en god fest, som det sikkert vil blive

P.s. Jeg er en af dem der bare slet ikke kan med non-firmationer

såden er vi jo så forskellige.. Jeg ville synes det var tamt, bare at blive gift på rådhuset, som jeg kan se du er blevet.. men det er jo nok som du siger smag og behag. Men jeg ville ikke føle mig rigtig gift, hvis vi havde kun havde taget på rådhuset. Hvor jeg i mod vil fle mig rigtig gift ved at gå i kirke også uden papirer.

Ja nu er indgåelse af ægteskab jo et juridisk anledende (åbenbart ikke for jer), og vi er ikke troende, så jeg skal ikke velsignes i en kirke. Jeg havde det skønneste og mest romantiske bryllup - uden en gud jeg ikke tror på.

Synes du skulle have skrevet i dit oplæg at du kun var interesseret i at høre 100% positive tilbagemeldinger, og ikke en evt. forklaring på hvordan nogen tænker anderledes, i stedet for at kritisere mit bryllup - det er godt nok bisset.

[D&SHoffgaard 23]

iiiih, det er svært, og I skal gøre som I synes, men hvis jeg må være ærlig, så er jeg heller ikke så meget til det ... synes bare ikke man kan få alt, og hvis man ikke bliver gift, jamen så bliver man jo ikke gift... Jeres kærlighed er jo ligeså reel når I "bare" er kærester.. Men hvis I synes det er den bedste måde for jer, så må I jo invitere, og se hvem der støtter, og hvem der ikke støtter... Jeg ved godt det betyder meget for jer to, men jeg ville også synes det var specielt at skulle til en kærlighedsfest, med bryllup året efter... men alle elsker da en god fest, som det sikkert vil blive

P.s. Jeg er en af dem der bare slet ikke kan med non-firmationer

såden er vi jo så forskellige.. Jeg ville synes det var tamt, bare at blive gift på rådhuset, som jeg kan se du er blevet.. men det er jo nok som du siger smag og behag. Men jeg ville ikke føle mig rigtig gift, hvis vi havde kun havde taget på rådhuset. Hvor jeg i mod vil fle mig rigtig gift ved at gå i kirke også uden papirer.

Ja nu er indgåelse af ægteskab jo et juridisk anledende (åbenbart ikke for jer), og vi er ikke troende, så jeg skal ikke velsignes i en kirke. Jeg havde det skønneste og mest romantiske bryllup - uden en gud jeg ikke tror på.

Synes du skulle have skrevet i dit oplæg at du kun var interesseret i at høre 100% positive tilbagemeldinger, og ikke en evt. forklaring på hvordan nogen tænker anderledes, i stedet for at kritisere mit bryllup - det er godt nok bisset.

undskyld det var ikke for kritisere. Men bare for at sige at hvad der er rigtig for den ene ikke altid er rigtig for den anden. Et rådhus bryllup kan helt sikkert være romantisk, men det ville personligt ikke være noget for mig, ligesom du synes det er at non- komfirmationer og non-brylluper ikke er dig. Er da glad for i fik det bryllup som i gerne ville have og at i havde en god dag. Mener bare at folk er forskellige i deres valgt, hvilket jeg synes er fair nok.

[D&SHoffgaard 23]

hej allesammen.

Min kæreste har i de sidste måneder været på kontant hjælp og besluttede os for i stedet, at blive gift juridisk, at holde en kærlighedsfest, med en ringe cermoni i kirken, hvor vi ikke ville få selve tilspørgelsen, men ellers ville alt ligne en almindelig vielse. Derefter ville vi tage på rådhuset og få papirerne i underskrevet, når han var dækket af en A-kasse (når han har gennemfået 1 år af hans læretid).

.

Jeg forstår den ikke helt.

Kan man gå i kirken, og bede præsten være skuespiller ?

Hvis I alligevel går i kirken, hvorfor så ikke lige sige ja samtidig ?

Hvorfor planlægge bryllup med så kort deadline - for anden gang ?

Det juridiske tager ikke lang tid. Få fat i en advokat, og så er den klaret.

I vil gerne holde fest, og I vil gerne i kirken - hvor ligger problemet ?

Undskyld, men for mig ser det ud som I vil holde bryllup, uden at gøre det, eller at I ikke er klar til at sige JA.

du har fuldstændig misforstået det. Det er netop fordi, vi er klar til at sige ja til hinanden, at vi gør det på denne måde. Det ville bare ikke være smart for os at under skrive dokumenterne. Præsten vil ikke være skuespiller, men tale om den kærlighed vi har til hinanden og binder os sammen. Hun vil netop tale om det som kirken står for og det kan jeg ikke se har noget med skuespil at gøre. Tværtimod er det så ægte og så rent som det kan blive. Det er ikke et stunt vi stiller op, men vores kærlighed og vores bryllup.

.

Det jeg bla. spurgte ind til var, om præsten vil gå med til at "gifte" jer, uden den rituale den (at tilspørge jer) ?

Og hvordan kan man kalde det et bryllup, når man ikke har sagt ja til hinanden ?

Juridisk er I jo ikke gift efter denne dag, og bliver der blandet børn ind i billedet, må I en tur til Statsforvaltningen, for at fastslå fadderskabet.

I er heller ikke økonomisk sikret, hvis der sker den ene part noget, men I kan få lavet testamente - men så er papirgangen til et bryllup altså noget mere enkelt.

Jan præsten er gået med til at gøre det på denne måde. Hun synes det er en super godt ide og udfra det kirkelige synspunkt kommer til jo til at handle om det væsentlige ved den kirkelige handling nemlig kærligheden.

Vi kommer også til at sige ja på en eller anden måde. ikke på den traditionelle måde. evt. ved at lave vores egne bryllupsløfter som i usa. Ellers er noget vi til tage på til selve festen. Men lige nu ved vi ikke 100% hvordan det i kirken kommer til at foregår.

Vi har ingen børn og får det får heller ikke vi før det juridiske er kommet på plads, så kan ikke se det store problem i at det ikke kommer på plads lige nu og her.

[Guest Babyrex]

Hvorfor er det i ikke får det på plads? Så lang tid tager det vel heller ikke, og når man er føler sig gift indebære det vel en risiko for at man skal leve sammen økonomisk i medgang og modgang..

[diskobil 357]

Det er jo et ret følsomt emne det her og vandene kommer nemt til at gå højt. For mig at se er der tre ting i det:

Selve dagen/festen/vielsen:

I dag oplever man meget ofte at folk der bliver gift i kirken og holder en stor fest efterfølgende rent faktisk er blevet viet på rådhuset inden af praktiske årsager og tit har det været hemmeligt. Det gør hverken dagen dvs. vielsen eller festen dårligere eller mindre værd Det samme med dem som vælger at blive velsignet i kirken. Hvis vi endelig skal tale om skuespil så er der da lige så meget skuespil over en præst som vier et brudepar der allerede er gift i forvejen, som der er over "kærlighedsfesten". Jeg er ikke selv specielt kristen men sådan som jeg ser det handler begge dele om at man forkynder sin kærlighed i "kirkens hus". Man kan omvendt heller ikke tale om at et rådhusbryllup er tamt. Det ene kan være lige så godt som det andet og det er ene og alene et spørgsmål om hvad man selv ønsker.

Gæsternes reaktion:

I kunne i princippet bare bilde gæsterne ind at I tidligere var blevet viet på rådhuset men det løb er nok kørt og jeg kan ærligt talt heller ikke se hvorfor I skulle gøre det fremfor at sige det som det er. Hvis nogle kan finde på at brokke sig over det så ville de nok alligevel have brokket sig uanset hvad de måtte have gjort og så vil de helt sikkert også brokke sig hvis I vælger at aflyse. Jeg ville gennemføre det. Så har "brokkehovederne" jo muligheden for helt at blive væk. Derudover skal du nok tage en alvorlig snak med din søster og fortælle hende hvor skabet skal stå.

Den juridisk/økonomiske del:

Personligt mener jeg naturligvis at man bør gifte sig fordi man har lyst til det og føler det nødvendigt + at økonomiske overvejelser ikke bør være en hindring, men det er jo nemt at sige. Det er jo meget forståeligt at I godt vil sikre jer at hans læreplads "holder" inden I helt "skipper" muligheden for kontanthjælp. At jeg så logisk set ikke forstår hvorfor der skal være forskel på at være samlevende og gift er noget andet. Jo jeg forstår den juridiske del og forsørgerpligten, men logisk set bliver en husstand hverken rigere eller fattigere af at være gift (bortset fra udgiften til en eventuel fest selvfølgelig).

Hvis din far har opstillet et krav om at din kæreste skal være sikret af en A-kasse for at følge dig op af kirkegulvet så må man godt nok sige at han er meget kortsigtet og snæversynet for så stiler han godt nok ikke særligt højt på jeres vegne. Jeg meldte mig ud af A-kassen for 18 år siden. Ikke fordi vi lige var blevet gift men fordi jeg indså at vi alligevel ikke ville kunne klare os hvis jeg røg på understøttelse og skal man gå på r**** kan man jo lige så godt gøre det med stil Det er altså ikke meget man får i understøttelse og så er den som bekendt tidsbegrænset. Nu melder historien ikke noget om hvor gamle I er men jeg formoder at I må betragtes som voksne mennesker, hvad han også bør opfatte jer som. Der skulle han måske ske i stedet hense til dit ve og vel, herunder bakke op om din kæreste fordi det nu engang er dit valg .

[Dansk DJ Service 7]

I skal da holde jeres kærlighedsfest!

...og så iøvrigt være bedøvende ligeglade med hvad andre siger og mener.

[Guest Babyrex]

Det er jo et ret følsomt emne det her og vandene kommer nemt til at gå højt. For mig at se er der tre ting i det:

Selve dagen/festen/vielsen:

I dag oplever man meget ofte at folk der bliver gift i kirken og holder en stor fest efterfølgende rent faktisk er blevet viet på rådhuset inden af praktiske årsager og tit har det været hemmeligt. Det gør hverken dagen dvs. vielsen eller festen dårligere eller mindre værd Det samme med dem som vælger at blive velsignet i kirken. Hvis vi endelig skal tale om skuespil så er der da lige så meget skuespil over en præst som vier et brudepar der allerede er gift i forvejen, som der er over "kærlighedsfesten". Jeg er ikke selv specielt kristen men sådan som jeg ser det handler begge dele om at man forkynder sin kærlighed i "kirkens hus". Man kan omvendt heller ikke tale om at et rådhusbryllup er tamt. Det ene kan være lige så godt som det andet og det er ene og alene et spørgsmål om hvad man selv ønsker.

Gæsternes reaktion:

I kunne i princippet bare bilde gæsterne ind at I tidligere var blevet viet på rådhuset men det løb er nok kørt og jeg kan ærligt talt heller ikke se hvorfor I skulle gøre det fremfor at sige det som det er. Hvis nogle kan finde på at brokke sig over det så ville de nok alligevel have brokket sig uanset hvad de måtte have gjort og så vil de helt sikkert også brokke sig hvis I vælger at aflyse. Jeg ville gennemføre det. Så har "brokkehovederne" jo muligheden for helt at blive væk. Derudover skal du nok tage en alvorlig snak med din søster og fortælle hende hvor skabet skal stå.

Den juridisk/økonomiske del:

Personligt mener jeg naturligvis at man bør gifte sig fordi man har lyst til det og føler det nødvendigt + at økonomiske overvejelser ikke bør være en hindring, men det er jo nemt at sige. Det er jo meget forståeligt at I godt vil sikre jer at hans læreplads "holder" inden I helt "skipper" muligheden for kontanthjælp. At jeg så logisk set ikke forstår hvorfor der skal være forskel på at være samlevende og gift er noget andet. Jo jeg forstår den juridiske del og forsørgerpligten, men logisk set bliver en husstand hverken rigere eller fattigere af at være gift (bortset fra udgiften til en eventuel fest selvfølgelig).

Hvis din far har opstillet et krav om at din kæreste skal være sikret af en A-kasse for at følge dig op af kirkegulvet så må man godt nok sige at han er meget kortsigtet og snæversynet for så stiler han godt nok ikke særligt højt på jeres vegne. Jeg meldte mig ud af A-kassen for 18 år siden. Ikke fordi vi lige var blevet gift men fordi jeg indså at vi alligevel ikke ville kunne klare os hvis jeg røg på understøttelse og skal man gå på r**** kan man jo lige så godt gøre det med stil Det er altså ikke meget man får i understøttelse og så er den som bekendt tidsbegrænset. Nu melder historien ikke noget om hvor gamle I er men jeg formoder at I må betragtes som voksne mennesker, hvad han også bør opfatte jer som. Der skulle han måske ske i stedet hense til dit ve og vel, herunder bakke op om din kæreste fordi det nu engang er dit valg .

Er meget enig...

Personligt forstår jeg ikke hvorfor i ikke bare få styr på papirene og bliver "rigtigt" gift..

I mine øjne siger man ja til at følge partneren i medgang og modgang. Der er gode og dårlige ting ved at være økonomisk bundet, og sådan er det. Forstår ikke at man håndplukker det der lige passer bedst ind i ens liv... Enten eller... Men det er jo bare min mening

I skal i sidste ende gøre som I har lyst til, og så op i r**** med hvad andre synes.

[diskobil 357]

Ideologisk set er jeg enig med dig. Økonomiske overvejelser skal ikke være afgørende og ikke hindre folk i at gifte sig hvis det er det de ønsker og det vi taler om er (forhåbentlig da) bare en kort periode ud af et langt liv sammen. Det er bare så nemt og flot og sige hvis man ikke selv har problemet inde på livet. Der skal jo også smør på brødet

[MariaSchmidt 203]

Altså muligheden her er jo også, at alle de penge, der ligger til brylluppet, dem kan man så leve for (hvis praktikpladsen går galt og), HVIS det er så vigtigt at blive juridisk gift, hvilket det jo så ikke er her. Kæresten ville ikke giftes medmindre det er med 72 mennesker inviteret og her peger den måske lidt i retning af også, at det er at blive gift måske ikke betyder det helt store - det er måske mere "showet" man går op i. (Sry hvis det er helt fejltolket).

Jeg syns du har fat i den lange ende diskobil - som du oftest har, hehe ... meget vis mand!! - men altså .... åhh... bare de er glade osv... jeg ville sgu bare ik føle det rigtigt altså; at man skal stå der og "lege" at man er blevet gift - kan være det er mig, der er snæversynet - dunno

Ift. at faderen at snæversynet ... jah, måske, hehe .... jeg tror nu måske, at der ligger noget historie el lign til grund for hans reaktion ... er de færreste, der reagerer så skarpt ift. sine børns økonomi

[Guest Babyrex]

Diskobil

som nævnt tidligere så har jeg selv en kronisk psykisk lidelse som gør at jeg kan få tilbagefald og ende på kontanthjælp igen.

Men jeg skal giftes alligevel.

Alle kan risikere at komme på kontanthjælp, og det kan man ikke tage højde for. Men vil man giftes så vil man jo gerne binde sig (hvilket jo er grunden til man bliver gift) og så gælder det også økonomisk. Hvis man ikke vil det er det jo ikke et bryllup man ønsker, men en kærlighedsfest.

[diskobil 357]

Forstår godt hvad I siger. Tror bare man skal passe på med at konkludere i forhold til bryllup/"show" og økonomi når ikke man kender den nærmere baggrund og det gør vi jo ikke.

[D&SHoffgaard 23]

Maria: ja, det er helt fejltolket! Det er ikke showet, men det er fordi disse mennesker betyder meget for min kæreste og han vil gerne dele hans og vores store dag med dem. Ja, ved godt det ikke for kommer så tit, men det er sandheden. Det med min far ligger der en meget større historie i, som er meget svært at forklare. Min kæreste lider af ADHD, og folk med denne sygdom har svære ved at holde et job ind andre. Indtil har han kun holdt det samme job i 3 måneder i træk, så kan godt forstå min far er bekymret, for det er vi også selv. Han har før været gentagene gange på kontanhjælp og er først nu ved at komme på rette spor i forjold til hvad han skal bruge sit liv på.

Der er også mange andre ting i det, men det er den største årsag. Skulle jeg nok have skrevet i mit første indlæg, men tænkte ikke på det. Derfor har vi valgt det sikreste vej, og vente med de økonomiske forpligelser til vi står lidt mere lige i forhold til job, hvilket vi begge er enige om. Nogle er gode til at have is i maven og tage tingene som det kommer, andre vil gerne have et ekstra sikkerhedsnet, som vi har valgt. Men det ændre ikke at vi elsker hinanden og det skal ikke stå i vejen for, at vi kan holde vores bryllup nu, selv vi først tager papirerne senere.

Redigeret May 2, 2012 af D&SHoffgaard

[Karen giftekniv 3]

Når jeg spørger ind til den kirkelige del, er det fordi jeg for nogle år siden hørte om et par, der ville holde stort bryllup med kirke og det hele, men de ville ikke sige ja i kirken, de ville altså ikke tilspørges, og det sagde præsten nej til.

Her var der klar besked fra kirken om, at de måtte følge kirkens "regler" hvis de ville bruge kirken til deres bryllup.

[D&SHoffgaard 23]

Når jeg spørger ind til den kirkelige del, er det fordi jeg for nogle år siden hørte om et par, der ville holde stort bryllup med kirke og det hele, men de ville ikke sige ja i kirken, de ville altså ikke tilspørges, og det sagde præsten nej til.

Her var der klar besked fra kirken om, at de måtte følge kirkens "regler" hvis de ville bruge kirken til deres bryllup.

tror at der er meget forskel fra kirke til kirke og fra præst til præst. Vores vil meget gerne, heldigvis

[MariaSchmidt 203]

Sry at jeg fejlfortolkede den .... syns bare det pegede mere og mere derhen ad Ift økonomien ... altså hvis han har ADHD og har svært ved at holde på et job .... altså det er jo ikke noget, der bare sådan lige går over .... dvs det kan jo som sådan faktisk komme til at vare hele livet; ergo så kan I aldrig blive juridisk gift, fordi økonomien altid vil være ustabil ? Og a-kasse .... jamen det er jo også fint nok ... men altså .... SÅ meget forskel er der jo heller ik fra kontanthjælp og a-kassen holder kun i 2 år

Virkelig ked af det, men at du skrev lidt mere om det, gør kun at jeg er blevet endnu mere forvirret over, hvorfor I venter og ikke tar den nu, haha. Måske bare mig, der er dum .... helt klart en mulighed her!!

Men hold den kærlighedsfest og kan I finde ud af at betragte den som et bryllup, så er det jo helt fjong .... så kan det jo være røv ligegyldigt om nogen af os andre herinde på forummet også kan det eller ej

[HleFevre 5]

Så vil jeg lige skrive hvad jeg tænker... for jeg kan helt ærlig ikke se forskellen på af blive gift juridisk på rådhuset først og derefter den kirkelige vielse (som mange gør af forskellige juridiske grunde) og blive velsignet i kirken først og derefter juridisk gift på rådhuset.. Måske nogle vil kunne følge den logik?

Jeg synes det er flot at i har valgt at vil dele jeres kærlighed til hinanden og håber i får en hel fantastigk dag..

[D&SHoffgaard 23]

Det er også vores mening, men det er åbenbart ikke alle der har den samme, hvilket jeg bestemt godt kan forstå. Det er heller ikke set ret ofte, så folk har svært ved at forholde sig til det. Men det har vi valgt at tage med. Det giver mening for os og det må være det vigtigste.