Til dem der er bleven gift

[malenerok 0]

Trist, tom, lidt ked.............

Er det her unormalt? Hvordan har alle i nyslået ægtefolk det? Jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig over at manden i mit liv i 16 år, nu "endelig" er bleven min. Min fantastiske MAND.

Vores bryllup var helt igennem fantastisk, romantisk og jeg har fået lov til at gøre lige præcis det jeg har haft lyst til. Hvilket har resulteret i at budgettet har været sprunget nok 3-4 gange. Han har bare sagt at jeg bare skulle gøre det jeg havde lyst til, og hvis jeg var glad så var han lykkelig. Hvilket har gjort at mange diy-projekter har været igennem mine hænder. og bryllup har været mit liv i 6 måneder. Men nu er ballonen bleven sprunget og dagen var så fantastisk, vores billeder er fantastiske, alt andet jeg har planlagt skete til tiden og præcist som ønsket og barnepigen (maiken Duga herindefra) var lige i øjet, bryllupsrejse til calella hvor vi mødte hinanden for 16 år siden osv..... Mange familiemedlemmer havde indslag med, og vi følte os bare så elsket på lige netop denne dag.Han har stået for hotelovernatning, transport fra kirken til tivoli og brudebuketten. Disse tre ting er gjort til ug, overnatning på Helnan, en fed porsche boxster og en utrolig smuk buket.

Er der andre der føler sig sådan lidt ved siden af sig selv???

Anne

[snuske 48]

Jamen velkomme i klubben. Det er ret normalt at føle et vist tomrum... planlægningen af brylluppet kræver da en del tid.

[malenerok 0]

Jamen velkomme i klubben. Det er ret normalt at føle et vist tomrum... planlægningen af brylluppet kræver da en del tid.

Gosh..... Lov mig du stadig ikke er der hvor jeg er nu

Det føltes sku lidt underligt. Men jeg finder trøsten i at det nok er fordi at dagen har været så fantastisk og at den er lidt svær at slippe. Ærgeligt at dagen ikke varer for evigt men heldigvis varer ægteskabet til vores dages ende

[Pjuela 13]

tjae - hvorfor tror du vi stadig lusker rundt her inde :-)

[Janina 29]

Jeg tror slet ikke det er unormalt at have det sådan. Selv oplevede jeg det ikke så meget på den måde, men for mit vedkommende havde vi 1 måneds bryllupsdag i går og jeg har kun haft 3 dage sammen med min mand. Alle folk spørger lystigt "Nå, hvordan er det så at være gift?" ....hmmm, tjo, det er sikkert meget godt... eller noget... (skulle man undres over hvorfor vi ikke har set hinanden mere, kan jeg oplyse at min mand ikke er europæer og derfor naturligvis ikke er velkommen i Danmark!)

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg tror slet ikke det er unormalt at have det sådan. Selv oplevede jeg det ikke så meget på den måde, men for mit vedkommende havde vi 1 måneds bryllupsdag i går og jeg har kun haft 3 dage sammen med min mand. Alle folk spørger lystigt "Nå, hvordan er det så at være gift?" ....hmmm, tjo, det er sikkert meget godt... eller noget... (skulle man undres over hvorfor vi ikke har set hinanden mere, kan jeg oplyse at min mand ikke er europæer og derfor naturligvis ikke er velkommen i Danmark!)

Kan i ikke få familie sammenføring?

[Janina 29]

Jeg tror slet ikke det er unormalt at have det sådan. Selv oplevede jeg det ikke så meget på den måde, men for mit vedkommende havde vi 1 måneds bryllupsdag i går og jeg har kun haft 3 dage sammen med min mand. Alle folk spørger lystigt "Nå, hvordan er det så at være gift?" ....hmmm, tjo, det er sikkert meget godt... eller noget... (skulle man undres over hvorfor vi ikke har set hinanden mere, kan jeg oplyse at min mand ikke er europæer og derfor naturligvis ikke er velkommen i Danmark!)

Kan i ikke få familie sammenføring?

Jo, hvis vi lige får nogle flere kvadratmeter lagt til lejligheden og en lejekontrakt der gælder i mere end 2 år og tjener flere penge og holder op med at studere og skaffer 60.000kr. SÅ kan vi ansøge. Han vil skulle bestå en danskprøve i løbet af 3 mdr efter indrejse(på trods af at han taler flydende engelsk, fransk, hollandsk foruden pidgin og bakweri) og ligegyldigt hvad, gives der ikke en permanent opholdstilladelse. Man skal ansøge om ny midlertidig opholdstilladelse hvert 3. år indtil man har boet her i 9 år hvorefter man kan søge om dansk statsborgerskab, hvis man vel at mærke består statsborgerskabsprøven! Han har allerede været hele møllen igennem i Holland på nær at han ikke endnu har mulighed for at blive statsborger dér. Så vi vælger i stedet at gå udenom dansk lovgivning (wonder why!!!) og flytter til Malmø!

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg tror slet ikke det er unormalt at have det sådan. Selv oplevede jeg det ikke så meget på den måde, men for mit vedkommende havde vi 1 måneds bryllupsdag i går og jeg har kun haft 3 dage sammen med min mand. Alle folk spørger lystigt "Nå, hvordan er det så at være gift?" ....hmmm, tjo, det er sikkert meget godt... eller noget... (skulle man undres over hvorfor vi ikke har set hinanden mere, kan jeg oplyse at min mand ikke er europæer og derfor naturligvis ikke er velkommen i Danmark!)

Kan i ikke få familie sammenføring?

Jo, hvis vi lige får nogle flere kvadratmeter lagt til lejligheden og en lejekontrakt der gælder i mere end 2 år og tjener flere penge og holder op med at studere og skaffer 60.000kr. SÅ kan vi ansøge. Han vil skulle bestå en danskprøve i løbet af 3 mdr efter indrejse(på trods af at han taler flydende engelsk, fransk, hollandsk foruden pidgin og bakweri) og ligegyldigt hvad, gives der ikke en permanent opholdstilladelse. Man skal ansøge om ny midlertidig opholdstilladelse hvert 3. år indtil man har boet her i 9 år hvorefter man kan søge om dansk statsborgerskab, hvis man vel at mærke består statsborgerskabsprøven! Han har allerede været hele møllen igennem i Holland på nær at han ikke endnu har mulighed for at blive statsborger dér. Så vi vælger i stedet at gå udenom dansk lovgivning (wonder why!!!) og flytter til Malmø!

Hold da fast, vidste godt det var omfattende, men SÅ omfattende vidste jeg ikke det var.. Jeg har en gammel skole veninde som flyttede til Iran ( hvor hun kommer fra), fordi hun på et besøg ved familien havde mødt hendes drømmeprins.. De blev så gift dernede og fik deres første barn, men hendes mand mente at hun skulle tage tilbage til DK med deres datter, da hun kunne få en bedre fremtid heroppe ( min gamle skole veninde er dansk statsborger) . Han blev så dernede, og da hun kom herop til danmark havde hun jo ikke rigtig nogle penge, men hun kunne ikke gå på kontanthjælp, for så ville hun ikke kunne få hendes mand herop, så hendes familie forsørgede hende indtil hun fik et job, og så fik hun en lejlighed, og SÅ kunne hun få hendes mand herop.. Det må godt nok være hårdt ikke at kunne leve sammen med den man elsker Hvordan er lovgivningen så i Sverrige, der er der slet ikke en sådan eller hvordan? Ja undskyld jeg spørger så meget, men syntes bare det er et spændene og samtidig sørgeligt område..

[Janina 29]

Hold da fast, vidste godt det var omfattende, men SÅ omfattende vidste jeg ikke det var.. Jeg har en gammel skole veninde som flyttede til Iran ( hvor hun kommer fra), fordi hun på et besøg ved familien havde mødt hendes drømmeprins.. De blev så gift dernede og fik deres første barn, men hendes mand mente at hun skulle tage tilbage til DK med deres datter, da hun kunne få en bedre fremtid heroppe ( min gamle skole veninde er dansk statsborger) . Han blev så dernede, og da hun kom herop til danmark havde hun jo ikke rigtig nogle penge, men hun kunne ikke gå på kontanthjælp, for så ville hun ikke kunne få hendes mand herop, så hendes familie forsørgede hende indtil hun fik et job, og så fik hun en lejlighed, og SÅ kunne hun få hendes mand herop.. Det må godt nok være hårdt ikke at kunne leve sammen med den man elsker Hvordan er lovgivningen så i Sverrige, der er der slet ikke en sådan eller hvordan? Ja undskyld jeg spørger så meget, men syntes bare det er et spændene og samtidig sørgeligt område..

Ja, det er sørgeligt at man bliver landsforvist fordi man forelsker sig i en udlænding. Jeg kan godt forstå at det ikke er ønskeligt at alle mulige kommer til Danmark og skal forsørges af staten, men min mand har en længere videregående uddannelse og er allerede ved at lave en aftale om et job her i DK! Han vil arbejde, betale skat, lære dansk (dog nok ikke på 3mdr) og er ikke kriminel eller på andre måder til gene for det danske samfund. I Sverige har han (men kun fordi han har permanent opholdstilladelse i Holland) mulighed for at studere og når vi har boet sammen i ét EU-land et stykke tid, siger EU-lovgivningen at den danske stat ikke må forhindre os i at leve sammen i Danmark. Jeg må dog indrømme at jeg er så vred over hvilken situation vi sættes i, at jeg ikke har meget lyst til at bo i DK. Jeg elsker mit land, men jeg elsker sjovt nok også min mand og jeg føler mig ikke velkommen her mere! Det gør ondt dybt ind i sjælen, at være nød til at være adskilt på grund af uintelligente menneskers ubetænksomme beslutninger!

[diskobil 347]

Det er jo simpelthen rystende. Jeg må indrømme at jeg nogle gange skammer mig over danskerne. Ikke mindst over dem der stemmer på DF

Hvad det andet angår. Den reaktion Malenerok giver udtryk for har jeg hørt mange gange. I forbindelse med at man er rendt ind i folk som man tidligere har spillet bryllup for. Men bare rolig. Du kommer over det hurtigt.

[påskesen 23]

Åhhh jeg har selv været ved at skrive sådan en tråde et par gange efterhånden! Har det på nøjagtig samme måde det er blevet bedre nu, men efter brylluppet når alle minderne hænger rundt om en, fra en dag (den bedste i mit liv) der bare er gået alt for stærk, ja så hænger følelserne altså bare udenpå tøjet! Jeg kunne slet ikke bære tanken om ikke at skulle i min kjole længere, og alle indtrykkene fra dagen overvældede mig totalt. Jeg tuder stadig når jeg ser specielle billeder fra dagen eller kommer i tanke om følelser eller specielle episoder af dagen, eller hvis jeg læser i gæstebogen!

Men så ved man jo også at det her, det var et af livets største dage

Jeg tror bare at dagen den overvældede mig mere end forventet, og jeg er så bange for at glemme de følelser jeg havde den dag, alle småtingene der betød noget, ordene der blev sagt, og alle de blikke og ord der ikke blev sagt, men alligevel forstået. Jeg kan dog mærke at her, efter en mdr. kan jeg stadig føler det hele

Og så hjælper det mig at skrive en god berretning med billeder, så jeg altid kan læse det jeg engang måske måtte glemme

Det er skisme ikke nemt at ,,komme sig'' over et bryllup

[Guest Shedevil]

Jeg har faktisk sommetider haft følelsen af at planlægningen af brylluppet "betød" mere for mig end selve brylluppet...

Ved godt det er både blasfemisk, uopdragent og alt muligt andet - at indrømme, men ikke desto mindre så er det en tanke der sommetider slår mig..

Vores bryllup var fantastisk - uden tvivl.. Men - jeg hyggede mig med diy projekterne, kjoleprøvningerne, alle beslutningerne og de forskellige valg der skulle træffes - alt det spændende! Og hvornår får man nogensinde den mulighed igen? Med al sandsynlighed aldrig.. Og når jeg tænker på dét - så blir jeg da lidt trist...

Man skal virkelig passe på med ikke at gøre bryllupsplanlægningen til ens "liv" - fordi tomrummet der opstår efterfølgende - er enormt... Og for de brude der sidder og tænker " ej slap da af kælling, det er BARE et bryllup" - i blir klogere

Men jeg kan også godt mærke at jeg er faktisk gladere for brylluppet nu her 1/2år efter - end lige efter.. Lige efter var jeg bare glad for det var overstået så vi kunne få fred!! Og lidt efter kom tomrummet stigende og jeg kiggede på billeder og ting HVER DAG.. Nu har jeg fået et lidt "sundere" forhold til det at være gift og til at have holdt bryllup

Intet har forandret sig for vores forhold som sådan - men sådan tror jeg det er for langt de fleste - eftersom de fleste jo har været kærester i lang tid, boet sammen - nogen har børn sammen.. Vi er stadig Jesper og Kirstine.. Vi har godt nok efterfølgende købt både bil og hus - men det var ting vi havde gjort vielsesattest eller ej..

Tomrummet blev fyldt ud med søsters bryllupsplanlægning, vores venners polterabend, flytning osv osv... Når det ene er overstået overtager det næste... Thats the circle of life...

Jeg frygter dog stadig 2013 - eftersom 2012 har budt på: vores bryllup, vores første nye bil, huskøb, første udlandsrejse sammen (længere væk end Holland), min søsters bryllup, gode venners bryllup, Jesper blev færdig som kandidat - OG fik job med det samme... Jeg frygter 2013 kun kan blive fuld af kedsomhed

Edited July 24, 2012 by Shedevil

[malenerok 0]

Åhhh jeg har selv været ved at skrive sådan en tråde et par gange efterhånden! Har det på nøjagtig samme måde det er blevet bedre nu, men efter brylluppet når alle minderne hænger rundt om en, fra en dag (den bedste i mit liv) der bare er gået alt for stærk, ja så hænger følelserne altså bare udenpå tøjet! Jeg kunne slet ikke bære tanken om ikke at skulle i min kjole længere, og alle indtrykkene fra dagen overvældede mig totalt. Jeg tuder stadig når jeg ser specielle billeder fra dagen eller kommer i tanke om følelser eller specielle episoder af dagen, eller hvis jeg læser i gæstebogen!

Men så ved man jo også at det her, det var et af livets største dage

Jeg tror bare at dagen den overvældede mig mere end forventet, og jeg er så bange for at glemme de følelser jeg havde den dag, alle småtingene der betød noget, ordene der blev sagt, og alle de blikke og ord der ikke blev sagt, men alligevel forstået. Jeg kan dog mærke at her, efter en mdr. kan jeg stadig føler det hele

Og så hjælper det mig at skrive en god berretning med billeder, så jeg altid kan læse det jeg engang måske måtte glemme

Det er skisme ikke nemt at ,,komme sig'' over et bryllup

Man skulle jo tro du var inde i mit hoved. Alle de tanker er præcis som jeg føler. Det piner mig også en smule at /der ved et uheld) faktisk ikke er bleven filmet ved vores bryllup. Kun der hvor vi sabler champagne. Men hvad, det kan jo ikke gøres om og jeg har jo en masse fantastiske billeder. Har overvejet en detaljeret beretning for at "holde live" i de små ting man bare ikke vil glemme

[0Tine0 135]

Sad og læste eksistensens psykologi til stuidet i går, og det er helt normalt med et tomrum efter sådan en omgang, skulle jeg hilse at sige Om det er positiv eller negativ stress vil der komme et slag bagefter

jeg var også forberedt på det inden, når man lader noget fylde så meget i så lang tid, så kan man ikke undgå et tomrum. Ha fokus på hvad det er du føler, hvorfor og hvad du kan gøre ved det

[malenerok 0]

tjae - hvorfor tror du vi stadig lusker rundt her inde :-)

Ja, jeg er sku næsen mere aktiv herinde nu, end jeg var mens vi planlagde brylluppet.

[Ceciliepil 20]

Det er vidst mere normalt at have det sådan end ikke Ej, tror at hvis man virkelig har gjort noget ud af planlægningen og levet højt på at skulle giftes i flere måneder/år, ja så er det naturligt at det lige pludselig er lidt trist at det er ovre igen. Jeg havde det ikke så meget, jeg havde mere følelsen af "er det det?". Ikke forstået på den måde at "er det KUN det" for vi havde 2 helt perfekte bryllupper, men mere sådan, er min store dag allerede overstået, skal jeg aldrig have den igen? Begyndte helt at være misundelig på dem der bliver gift flere gange, og så alligevel ikke

Nu her 1 år efter brylluppet tænker jeg ikke så meget over det mere. Men elsker stadig bryllupper og lever højt på når veninder skal giftes

[Freundster 13]

Hvor er det dejligt at der er oprettt sådan en tråd her, for jeg oplever det samme, og troede det var mig den var galt med.

Mit problem er også at jeg blev fyret på en ret svinsk måde under planlægningen, så istedet har jeg fordybet mig 100% i brylluppet, planlægningen og diy - og så står jeg pludselig nu "uden formål".

Derudover skulle psyken bestemme på vores bryllupsdag, og jeg havde det meget dårligt fra vielsen og til brudevalsen, og fil hverken kage eller mad (kun kuvertbrød) så ærgrer mig også helt vildt.

[diskobil 347]

Reaktionerne er vel meget naturlige. Det handler jo om at mange bruger flere år på at planlægge og engagere sig i noget som er overstået på kun én dag.

[D&SHoffgaard 23]

Hmm.. jeg synes nu ikke at tomheden er så stor, men jeg er jo så heller ikke helt færdige med at planlægge endnu. Havde meget stress de sidste uge op til brylluppet, så synes det er super rart, at kunne slappe lidt af og nusse med mindebog, beretninger og andre indlæg herinde.

Men har da også lidt en øv-følelse af at den store fest er slut, især fordi min udmattelse og physke også spillede ind på dagen, så havde lidt svært ved at nyde det fuldt ud. Især fordi min kjole var alt for løs til mig, så følte mig ikke tilpas i den.

Men tilgengæld så har vi kun holdt den kirkelige velsingelse, og skal vies på rådhuset til december bare ham og mig, så har heldigvis lidt der skal planlægges og se frem til endnu. Så man kan sige, at jeg er på nedtrapning.

[snuske 48]

Jamen velkomme i klubben. Det er ret normalt at føle et vist tomrum... planlægningen af brylluppet kræver da en del tid.

Gosh..... Lov mig du stadig ikke er der hvor jeg er nu

Det føltes sku lidt underligt. Men jeg finder trøsten i at det nok er fordi at dagen har været så fantastisk og at den er lidt svær at slippe. Ærgeligt at dagen ikke varer for evigt men heldigvis varer ægteskabet til vores dages ende

Nej jeg syntes bare her er så hyggeligt.... og så bliver jeg 50 til næste år og så skal der festes igennem. Så jeg suger lidt inspirition til mig herinde.

[Guest Maiken Duga]

Tusind tak for de flotte ord! er glad for jeg ku hjælpe!

og ja - jeg lusker også stadig rundt herinde ;)