gensidig forsørgelsespligt

[Regnbuen 11]

okay, først, jeg ved ikke, om denne tråd er placeret forkert, men hvis den er, så må I bære over med mig. Jeg ved godt, den måske ikke har så meget med forberedelserne at gøre - og så alligevel....

Min forlovede og jeg har været sammen i 5 ½ snart, og forlovet i 1½ år nu. Vi har ikke før rigtig snakket bryllup af to årsager:

1. Vi er biseksuelle, og min far er præst. Vi ville gerne have ham til at vie os, men det har ikke tidligere været tilladt med et kirkebryllup

2. min forlovede har igennem de sidste 4 år været på kontanthjælp stort set hele tiden, og der er jo forsørgerpligt....

Nu er det så tilladt med kirkebryllup. Min far har sagt ja til at gøre det. Min forlovede er kommet på SU. alting flasker sig. Vi er begyndt at planlægge....

Så lægger jeg et link op på FB til en underskriftsindsamling til at fjerne forsøger pligten, og en af mine bedste venner farer frem med bål og brand, og spørger, hvorfor staten dog skulle betale vores romantiske eventyr, om jeg da ikke er klar over, at det forpligter at blive gift, og at det er mere end en flot kjole. Om jeg ikke forstår, at det at blive gift jo er både medgang og modgang, og hvis jeg ikke vil have modgangen, så kan jeg da bare leve papirløst (så vil jeg gerne have min forlovedes diagnosticerede angst til at forsvinde, for vi lever papirløst nu, så er der jo ingen modgang, Så nu bliver hun vel snart rask? Og kan arbejde? Og ikke gå til psykolog mere?)

For det første, så bliver jeg bare utrolig ked af, at en, jeg regner som en af mine bedste veninder farer sådan i flæsket på mig - en ting er, at hun måske synes reglen er god - men behøver hun gøre det så personligt? Især, når det er velkendt i venneskredsen hvor skidt min forlovede har haft det? Jeg blev enormt såret, og nu mistede jeg bare helt lysten til at sende "save the date" mails ud

Og samtidig, så sætter hun jo nogle tanker i gang, for....hvad nu hvis min forlovede ender på kontanthjælpen igen?? Åh nej, nu ved jeg slet ikke, om jeg tør alligevel....

Øv øv øv, og undskyld jeg skriver herinde, jeg er så ny. Men måtte bare dele det med nogen

[brudenOlga 23]

Jamen søde dig dog... .... hvad end man nu mener om den gensidige forsørgerpligt og man vælger at udtale sig om, så mener jeg at man bør tænke sig om og se flere aspekter af sagen. Og man bør sige sin mening med respekt for andre og ikke med vilje gøre skade. Kontanthjælpen og den gensidige forsørgerpligt er et sårbart emne. Og fint at man mener den skal forblive og fint at man mener den skal afskaffes. Man skal blot have for øje at mener man at den skal forblive så er det langt mere til det end at staten forsøger. Der er en familie også. Og der er mange årsager til folk er på kh.

At en såkaldt ven så mener at fordi du mener at den skal afskaffes at så skal staten betale for jeres bryllup og jeres kjoler og hvad ved jeg...Det er ikke rimeligt. de ting har intet med hinanden at gøre. Hvad I vælger at spare op til er jeres sag uanset hvor jeres indkomst kommer fra. Og jeg vil da mene at når man synes gensidige forsøgerpligt bør afskasses handler det om den daglige økonomi og ikke et bryllup.

Jeg bliver harm om sådan nogle mennesker, det virker som om de har pisse ondt i røven ( undskyld )... Men som jeres ven eller veninde vil jeg mene det væsentlige her er at I nu kan blive viet i kirken på ligefod med alle andre. Og ikke om hvorvidt staten skal betale for jeres fest og jeres kjoler... Øv en respektløs veninde. Hun burde ikke være faret i flæsket på dig. Men der er da en der ikke fortjener et std kort...

Stort kram fra mig

[Regnbuen 11]

Jeg blev også bare så ked af, at det hele blev gjort så personligt En ting er at mene, at reglen er god - noget andet er, at tvære ud, at hvis man ikke vil leve sammen i modgang, så må vi jo bare lade være. Hvis jeg ikke ville leve i modgang, så havde jeg nok droppet hende, dengang hun var så langt nede i sit sorte hul, at hun bare sad og græd, når ma ringede til hende i telefonen

[Centenary 23]

Interessant at dette emne bliver taget op...

Vi står i samme dilemma: Jeg fik for 8 måneder siden konstateret en ryglidelse, som er rimelig alvorlig. Den giver mig mange smerter, som er forsøgt dækket med diverse typer smertestillende. Til sidst fik jeg 5 forskellige slags medicin 4-5 gange om dagen, UDEN effekt. For 2 måneder siden blev jeg nødt til at sygemelde mig, da jeg ikke længere må sidde (arbejder på kontor), fordi lidelsen er ved at slide brusken i lænden væk. Jeg har altså fået besked på at ligge stille så meget som muligt, og derudover må jeg lave min genoptræning. Det er meget forskelligt hvordan folk med denne lidelse lever, og hvorvidt de er i stand til at arbejde.

Det er mit klare håb at genoptræning kan få mig på toppen igen, men hvis jeg ender med at blive fyret har jeg 5 måneders opsigelse samt 2 år på dagpenge - derefter ville jeg ryge på kontanthjælp. I vores tid er det ikke just nemt at finde et nyt job, og hvis min situation fortsat skal være usikker og hvis jeg ikke kan/må arbejde, så er 2 år og 5 måneder altså ikke nogen sikkerhed... Langt fra!

Så hvis vi lader os vie, risikerer vi at stå om nogle år med et lille barn (forhåbentlig) og skulle leve udelukkende af min mands indtægt, da jeg ikke vil være berettiget til kontanthjælp... Det giver altså stof til eftertanke!

Redigeret August 7, 2012 af Smollerup

[diskobil 357]

Det er godt nok langt ude. Den gensidige forsørgerpligt er en meget gammel regel i dansk ret og at lave den om er ikke bare noget man gør da meget jura og ægteskabslovgivning er bygget op om den men i bund og grund og logisk set kan man undre sig over hvorfor der skal være forskel på ugifte samlevende og gifte samlevende. Det berettiger ihvertfald ikke til at man hænger folk ud via Facebook eller i det hele taget.

[brudenOlga 23]

Jeg blev også bare så ked af, at det hele blev gjort så personligt En ting er at mene, at reglen er god - noget andet er, at tvære ud, at hvis man ikke vil leve sammen i modgang, så må vi jo bare lade være. Hvis jeg ikke ville leve i modgang, så havde jeg nok droppet hende, dengang hun var så langt nede i sit sorte hul, at hun bare sad og græd, når ma ringede til hende i telefonen

Det er da klart du bliver ked af det, der var ingen grund til at gøre det personligt. Havde hun så haft nogle saglige argumenter og ikke bare smidt om sig med at staten skal betale og andet bavl.... så havde det også været ok tænker jeg...Og det handler jo ikke om at du ikke vil leve i medgang og modgang... det er jo ikke dig og det du er indstillet på og ved kan blive en realietet... det er ikke det det handler om... det handler om at din ven ikke har vist særlig forståelse for jeres situation og din kærestes sygdom og behandling og din ven valgte at bringe jeres fest og kjoler ind i det og være modbydelig.... det fortjener I to ikke...

[Victorias secret 53]

Jeg syntes også den forsørgerpligt er noget fis. Hvem kan lige leve for en indtægt (som regel) når man er en familie. Det kræver da et særdeles godt job.

Og ja, som diskobilen skriver - hvad er forskellen på ugifte samlevende og gifte samlevende?

Min kæreste er også på dagpenge, og har et år tilbage. Vi gifter os så alligevel, for det skal ikke afholde os fra det. Ryger vores hus, så må det jo gøre det, men jeg håber virkelig, at han finder en eller anden form for arbejde inden.

[Regnbuen 11]

ih, det er bare så rart at læse, at det ikke bare er mig, der er dum, når jeg syntes hun var lige lovlig personlig

Man bliver bare så ked af, at få sådan en smørre tværet ud i fjæset, når man faktisk gik og glædede sig helt vildt til at planlægge bryllup. Hendes mand havde endda den frækhed af sige, at alle kontanthjælpsmodtagere er nogle dovne nogle, der skal piskes i arbejde, og "hvor vi dog piver helt vildt"

Og samtidig med, at det gør ondt, så rører det jo ved en reel frygt, for det lurer da lidt i baghovedet, om vi nu også tør gifte os.... Men hvorfor skal ægteskab kun være for "de rige"??

[maxpower_tina 4]

de to burde seriøst få en endefuld... så er det sagt pænt! kan dælme godt forstå du blev ked af det... men synes bestemt ikke du skal begynde at tøve... elsker du dig kæreste og vil du giftes? ja selvfølgelig vil du det, dumt spørgsmål, men vil bare hen til, der er jo ingen af os b2b herinde der er sikret i forhold til job, udd. og så videre med de krisetider vi har... jeg er i gang med en hg/kontor udd. og aner ikke hvordan mine chancer på arbejdsmarkedet ser ud når jeg skal ud og søge lærerplads, men tager simpelthen chancen, og bliver gift alligevel, for stærkest er kærligheden, selvom penge er rare at ha, så skal det nok lykkes at få tingene til at hænge sammen, fordi det skal det...

[Guest Babyrex]

Jeg står selv med en lidelse der kan komme igen når som helst. Og er vi gift er det jo bare sur røv, for så skal min mand forsørge mig.

Tilgengæld er kontanthjælpen ikke særlig høj, og da min mand jo ville få mit fradrag er det ikke en fuld måneds-løn vi ville miste. Står vi med et lille barn og kun en indtægt er der jo massere af muligheder med ekstra støtte til institution, bolig osv. Og med fradraget oveni ville det nok ikke være en herregård vi mister.

Har man ikke børn = Så kan man nemmere få sammenhæng i det og man behøver ikke mange penge for overlevelse

Har man børn = Så kommer de høje tilskud

Om det er fair eller ej har jeg nok ikke rigtig nogen mening om, og jeg kan nok ikke hidse mig op over reglen netop fordi der er så meget andet man kan få økonomisk når husstandsindkomsten falder.

Udover det mener jeg nok at økonomien ikke skal afgøre et ægteskab. Man må jo tage chancen - eller lade være. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

Jeg er dog HELT enig i at der ikke bør være forskel på gifte og folk der har boet sammen i f.eks 2 år. Jeg har delt adresse med min kæreste i 5½ år - og gift eller ej kunne jeg godt acceptere at han skulle forsørge mig hvis jeg stod uden job. Tilgengæld synes jeg også det ville være fair at JEG fik udbetalt forsikringerne på ham ved evt dødsfald i stedet for hans forældre. Så skal man ændre de ting der stiller en dårligere ved uheld må man også ændre de gode.

Det sidste indefor det her emne som jeg er stærk modstander af er dem som vælger at blive kirkeligt velsignet og KALDE sig mand og kone - men ikke være det på papir grundet økonomiske ulemper. DET har jeg nok meget lidt forståelse for.

Redigeret August 7, 2012 af Babyrex

[sommer2012 183]

Økonomi og politik kan få det værste op i folk. Jeg er enig med Diskobil i, at det kan virke absurd, at der skal være en stor økonomisk forskel i, om man er gift eller ej. Derudover kan jeg sagtens følge argumenterne både for og imod forsørgerpligt. Men selv lufter jeg sjældent økonomiske, politiske og religiøse holdninger på facebook. For jeg ved, at jeg nemt jokker andre over tæerne. Min mand og jeg er MEGET uenige politisk, og derfor holder vi os lidt fra at tale ret meget om den slags, for selvom vi er voksne, fornuftige og rationelle mennesker, så kommer vi begge til at gøre det personligt og gøre hinanden kede af det, når snakken kommer ind på politik. Min mand har nogle personlige grunde, der ligger bag hans holdniger, og jeg kan godt forstå, at han har de holdninger, selvom jeg er uenig. Jeg kan bare ikke diskutere det ret meget. Eller vi skal i hvert fald træne at diskutere uden at tage det personligt, når det kommer til den slags.

Det er måske nok lidt det, der er sket her? Din ven har nok sine grunde til at have så stærk en holdning til emnet, og jeg giver dig fuldstændigt ret i, at det på ingen måde er fair at gøre det så personligt.....Måske er det også nogle gange lidt for nemt at give en holdning tilkende og gemme sig bag en skærm uden at overveje konsekvenserne. Jeg håber i hvert fald, at der er tale om et impulsivt indlæg, der ikke var velovervejet, og jeg synes, du skal overveje på en rolig og diplomatisk vis at gøre vennen opmærksom på, at du gerne vil frabede personangreb i offentligheden, og at du blev rigtigt ked af det. Hvis din ven ikke får bare lidt røde ører, så ville jeg overveje kraftigt, om det virkelig er en god ven...

Redigeret August 7, 2012 af sommer2012

[0Tine0 135]

Gensidig forsørgelsespligt er træls når man bliver ramt af den, men ærligt, hvis man ønsker den fjernet, så kan jeg heller ikke helt se hvad man skal giftes for... det handler om at stå sammen og støtte hinanden, der er goder ved at blive gift, og så er der ulemper..

Jeg synes self der skal være forskel på folk der er gift og folk der har boet sammen i to år, hvorfor f*****n skulle man ellers blive gift??? (Er det nu den fest og kjole det handler om igen, eller hvad? Ægteskab ER altså et juridisk anliggende)...

[D&SHoffgaard 23]

Det kommer jo an på hvordan man ser på ægteskabet, for jeg ser det lige så mere som en psykisk forbindelse mellem to mennesker end jura. Men det er ligesom bare noget der følger med. Vi har også kæmpet med den gensidige forsørgelses pligt, og besluttede os til at holde en slags kirkelig velsignelse i stedet, her i sommer og så gå på rådhuset og få underskrevet jyraen til vinter, når min mands prøvetid på hans elevplads er overstået.

Han chef har nemlig truet med at han røg ud, hvis han bare havde en enkelt sygedag i denne periode, da han var syg i 4 dage, mens han var der i hos dem som pratikant for joncenteret. Skal lige siges, at han lå på hopitalet de dage, så det er ikke fordi at han er en pjækkerøv.

Vores faste udgifter er for høje til at vi kan leve på min løn alene, så vi valgte den sikre vej, når vi jo ved, at der er en sansynlighed for, at han ryger ud. Sker der så noget, derefter håber vi, at han er dækket af en A-kasse.

Der har også været mange bagtalerier i min svigerfamilie, om at vi have taget denne beslutning, for det havde jo intet med et bryllup at gøre og at vi bare vil nasse på systemet. At jeg ikke ville eller kunne forsøge ham var en skandale. Vi havde da et par der meldte fra af denne grund.

Redigeret August 8, 2012 af D&SHoffgaard

[MMF 7]

Jeg synes det er fedt at folk har en mening, og tager stilling til forskellige problemstillinger. Men det jeg synes, der er galt, er at takten og tonen er forsvundet. Hvilket dit dilemma er et tydeligt eksempel på. Din veninde (og hendes mand) har bestemt ret til at have en mening, men jeg synes ikke det er okay at "gå i flæsket" på dig. Det er som om, at det via internettet er blevet lovlig at være grov over for andre, hvis man ikke er enig - hvilket slet ikke er okay. Det er de færreste der tør gøre det ansigt til ansigt, men det er pludselig okay, fordi man kan gemme sig bag en skærm!!!

Hvis du føler for det, kan du skrive en saglig, venlig og bestemt besked til hende om dette udbrud på FB eller du kan tage en snak med hende (stadig saglig, venlig og bestemt!). Vigtigst, som jeg ser det er, at hvis hun skal med til brylluppet, så skal du have sat dig i respekt og forklare om dine bevægegrunde - ikke fordi man nødvendigvis skal forsvare alle valg i livet - men for at der er rene linjer i mellem jer...

Dette var bare mine tanker omkring dette emne. Håber I finder en løsning, og din kæreste vil forblive rask !!

Redigeret August 8, 2012 af MMF

[FrøkenLT 23]

At gøre et sådan anliggende personligt hører ingen steder hjemme.

Men at mene, at lovgivningen omkring gensidig forsørgerpligt er helt i orden er selvfølgelig fair - ligesom det er fair ikke at mene det.

Jeg hører selv ind under den kategori, at jeg synes at det er mere end fair, at der er en gensidig forsørgerpligt. Også selvom man kan risikere at stå uden indtægt, hvis uheldet er ude, og man efter 2 år på dagpenge ikke kan få en krone. Der er jo nogle der er uheldige ikke at få et job i sin dagpengeperiode, men det er da heldigvis de færreste

Men vi lever efter devisen at gå med bælte og seler

Så udover at forsikre os selv i hoved og rumpe, også med en a-kasse/fagforening, så sparer vi op til "dårlige tider". Min kæreste er håndværker, og så kan de jo risikere en vinterfyring Men vi har selvfølgelig også en termin at tænke på

Så man kan jo, hvis man vil, forsikre sig ud af kontanthjælpen.

Og hvis det handler om at forsikre hinanden, så kan man jo få lavet et testamente evt toppet med en kirkelig velsignelse

[majlar 0]

Jeg er på førtidspension pga en lungetransplantation og min pension er reguleret i forhold til min kærestes indtægt, jeg bliver overrasket over at læse der ikke ville være sammen regl hvis man er på kontanthjælp...

[Guest Majse71]

Man kan mene hvad man vil, men uanset hvad så kan vi ikke komme uden om at, ægteskab er et juridisk anliggende- præcis som 0Tine0 skriver

Det kan også vendes om og blive mere positivt .... Dét er den bedste måde, hvorpå vi kan sikre/passe på hinanden og dét i sig selv er da en stor kærlighedsgave

Ikke at det er behageligt at tækle på der sker én af os noget, men giver alligevel en vis ro .... Vi er begge omkring de 40 år og har ingen fælles børn, så ER problematisk uden ægteskab hvis "ulykken" rammer os !!

Ved man via advokat kan "sikre" også, men giver alligevel ikke helt samme "dækning" som ægteskab ....

For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at dette ikke alene er årsagen til vi gifter os ... Dét gør vi af kærlighed - dét andet er bare en GOD bonus

[Centenary 23]

Det sidste indefor det her emne som jeg er stærk modstander af er dem som vælger at blive kirkeligt velsignet og KALDE sig mand og kone - men ikke være det på papir grundet økonomiske ulemper. DET har jeg nok meget lidt forståelse for.

Gensidig forsørgelsespligt er træls når man bliver ramt af den, men ærligt, hvis man ønsker den fjernet, så kan jeg heller ikke helt se hvad man skal giftes for... det handler om at stå sammen og støtte hinanden, der er goder ved at blive gift, og så er der ulemper..

Jeg synes self der skal være forskel på folk der er gift og folk der har boet sammen i to år, hvorfor f*****n skulle man ellers blive gift??? (Er det nu den fest og kjole det handler om igen, eller hvad? Ægteskab ER altså et juridisk anliggende)...

Jeg respekterer andres holdning og opfattelse af ægteskabet, men for mig handler det om KÆRLIGHED! At erklære evig kærlighed og troskab til sin partner, at leve i medgang og modgang - og her tænker jeg ikke på økonomi, men snarere støtte og opbakning når livet byder os det bedste og det værste... DET er hvorfor jeg bliver gift!! Ikke fordi vi har boet sammen i over to år og gerne vil sikre hinanden, men fordi jeg ELSKER ham!!

Hvorfor skal folk ikke have lov til at få en kirkelig velsignelse i kærlighedens navn, og kalde sig mand og kone af kærlighed til hinanden... Bare fordi systemet smider en pind i hjulet...

[Miss-Lena 500]

Har der i øvrigt ikke også været tale om at samboende måske skal have forsøgerpligt?

Lige som det (håbløse) lovforslag vedr børnepengene er det dog svært for det offentlige at administrere og vurdere hvornår folk bare er samboende og samboende som par. Som ting er i dag er det lidt sjovt at der skal være ulighed på et registreret par og et uregistreret par (både de positive og negative uligheder). Men humlen ligger i registrering, da offentlige systemer jo ikke kan gå ind og se på hver enkel familie/husstand (går jeg udfra).

[D&SHoffgaard 23]

Det sidste indefor det her emne som jeg er stærk modstander af er dem som vælger at blive kirkeligt velsignet og KALDE sig mand og kone - men ikke være det på papir grundet økonomiske ulemper. DET har jeg nok meget lidt forståelse for.

Gensidig forsørgelsespligt er træls når man bliver ramt af den, men ærligt, hvis man ønsker den fjernet, så kan jeg heller ikke helt se hvad man skal giftes for... det handler om at stå sammen og støtte hinanden, der er goder ved at blive gift, og så er der ulemper..

Jeg synes self der skal være forskel på folk der er gift og folk der har boet sammen i to år, hvorfor f*****n skulle man ellers blive gift??? (Er det nu den fest og kjole det handler om igen, eller hvad? Ægteskab ER altså et juridisk anliggende)...

Jeg respekterer andres holdning og opfattelse af ægteskabet, men for mig handler det om KÆRLIGHED! At erklære evig kærlighed og troskab til sin partner, at leve i medgang og modgang - og her tænker jeg ikke på økonomi, men snarere støtte og opbakning når livet byder os det bedste og det værste... DET er hvorfor jeg bliver gift!! Ikke fordi vi har boet sammen i over to år og gerne vil sikre hinanden, men fordi jeg ELSKER ham!!

Hvorfor skal folk ikke have lov til at få en kirkelig velsignelse i kærlighedens navn, og kalde sig mand og kone af kærlighed til hinanden... Bare fordi systemet smider en pind i hjulet...

Jeg er helt enig her!

[diskobil 357]

Den gensididige forsørgerpligt kan man have holdninger til som jeg har det men den er ikke lige til at ændre. Det samme med en ligestilling mellem gifte og ugifte samlevende. Fordi hele ægteskabslovgivningen og dermed en stor del af juraen er bygget op om det.

[0Tine0 135]

Det sidste indefor det her emne som jeg er stærk modstander af er dem som vælger at blive kirkeligt velsignet og KALDE sig mand og kone - men ikke være det på papir grundet økonomiske ulemper. DET har jeg nok meget lidt forståelse for.

Gensidig forsørgelsespligt er træls når man bliver ramt af den, men ærligt, hvis man ønsker den fjernet, så kan jeg heller ikke helt se hvad man skal giftes for... det handler om at stå sammen og støtte hinanden, der er goder ved at blive gift, og så er der ulemper..

Jeg synes self der skal være forskel på folk der er gift og folk der har boet sammen i to år, hvorfor f*****n skulle man ellers blive gift??? (Er det nu den fest og kjole det handler om igen, eller hvad? Ægteskab ER altså et juridisk anliggende)...

Jeg respekterer andres holdning og opfattelse af ægteskabet, men for mig handler det om KÆRLIGHED! At erklære evig kærlighed og troskab til sin partner, at leve i medgang og modgang - og her tænker jeg ikke på økonomi, men snarere støtte og opbakning når livet byder os det bedste og det værste... DET er hvorfor jeg bliver gift!! Ikke fordi vi har boet sammen i over to år og gerne vil sikre hinanden, men fordi jeg ELSKER ham!!

Hvorfor skal folk ikke have lov til at få en kirkelig velsignelse i kærlighedens navn, og kalde sig mand og kone af kærlighed til hinanden... Bare fordi systemet smider en pind i hjulet...

Hvem i alverden har sagt de ikke skal have lov til det?!! Jeg synes egne ritualer er spændende, og folk må kalde sig bjørn og okay for min skyld, det er jeg fløjtende ligelad med, og jeg kalder for det meste min mand for min kæreste...

Men man er bare ikke gift, det er altså ikke et begreb der kan gradbøjes... man kan være gift, og så kan man være ugift... hvis man er gift kan man vise sine vielsespapirer, og får nogle rettigheder + ulemper forærende, hvis man ikke er gift, gør man ikke...

[0Tine0 135]

Det sidste indefor det her emne som jeg er stærk modstander af er dem som vælger at blive kirkeligt velsignet og KALDE sig mand og kone - men ikke være det på papir grundet økonomiske ulemper. DET har jeg nok meget lidt forståelse for.

Gensidig forsørgelsespligt er træls når man bliver ramt af den, men ærligt, hvis man ønsker den fjernet, så kan jeg heller ikke helt se hvad man skal giftes for... det handler om at stå sammen og støtte hinanden, der er goder ved at blive gift, og så er der ulemper..

Jeg synes self der skal være forskel på folk der er gift og folk der har boet sammen i to år, hvorfor f*****n skulle man ellers blive gift??? (Er det nu den fest og kjole det handler om igen, eller hvad? Ægteskab ER altså et juridisk anliggende)...

Jeg respekterer andres holdning og opfattelse af ægteskabet, men for mig handler det om KÆRLIGHED! At erklære evig kærlighed og troskab til sin partner, at leve i medgang og modgang - og her tænker jeg ikke på økonomi, men snarere støtte og opbakning når livet byder os det bedste og det værste... DET er hvorfor jeg bliver gift!! Ikke fordi vi har boet sammen i over to år og gerne vil sikre hinanden, men fordi jeg ELSKER ham!!

Hvorfor skal folk ikke have lov til at få en kirkelig velsignelse i kærlighedens navn, og kalde sig mand og kone af kærlighed til hinanden... Bare fordi systemet smider en pind i hjulet...

Hvem i alverden har sagt de ikke skal have lov til det?!! Jeg synes egne ritualer er spændende, og folk må kalde sig bjørn og okay for min skyld, det er jeg fløjtende ligelad med, og jeg kalder for det meste min mand for min kæreste...

Men man er bare ikke gift, det er altså ikke et begreb der kan gradbøjes... man kan være gift, og så kan man være ugift... hvis man er gift kan man vise sine vielsespapirer, og får nogle rettigheder + ulemper forærende, hvis man ikke er gift, gør man ikke...

Og tror du ikke vores ægteskab handler om kærlighed, eller hvad? nej nej, det handler self om alle vores mange millioner...

[Guest Babyrex]

Efter at have tænkt lidt over det må jeg nok komme frem til at jeg ikke bliver gift fordi jeg elsker min kæreste.

Jeg elsker ham ja - men det er mindst ligeså meget fordi vi gerne vil sikre hinanden inden der kommer børn til verden da vi kun ønsker hinanden det bedste hvis uheldet er ude. Og vi drømmer da også om festen med gæsterne og det hele - men det der kommer bagefter brylluppet er det vigtigeste.

[Guest Majse71]

Efter at have tænkt lidt over det må jeg nok komme frem til at jeg ikke bliver gift fordi jeg elsker min kæreste.

Jeg elsker ham ja - men det er mindst ligeså meget fordi vi gerne vil sikre hinanden inden der kommer børn til verden da vi kun ønsker hinanden det bedste hvis uheldet er ude. Og vi drømmer da også om festen med gæsterne og det hele - men det der kommer bagefter brylluppet er det vigtigeste.

Jeg syntes jo netop DET viser du elsker din kæreste .... At passe på hinanden (også) i form af ægteskab er da dén ultimative kærlighedserklæring Ja, sådan er det i hvertfald i mine øjne - og du har så ret i, at det er livet efter brylluppet der er dét vigtigeste og jeg tror og håber som det forbliver, som dét er i skrivende stund

Med en forhåbenlig fantastisk bryllupsfest, hvor vi fejrede vores kærlighed i erindring