Du og Jeg

"Sorry, i er ikke inviteret"

11 indlæg i dette emne

Pis også... I dag fik vi en invitation til et guldbryllup i marts.

Dette er jo selvfølgelig en god begivenhed, men men men, med et bryllup til sommer frygter jeg for kommentarer.

Min kærestes morfars brødre er inviteret - og det samme er deres børn - bortset lige fra den ene brors 2 døtre med påhæng.

Grunden er, at da den ene blev gift var det kun forældre og søskende der var inviteret, og da den anden blev gift - ja der fik vi en invitation men takkede nej. Dels fordi det var en hverdag, og dels fordi vi ikke gad. Og heldigvis for det - for brudeparret havde opstillet en presenning (i pis øs regn vejr), og under den var deres reception. Parret var ikke nede hos gæster en eneste gang - de sad oppe i en lejlighed og hyggede med det nærmeste.

Vi har valgt at droppe etiketterne, og invitere dem vi havde lyst til at dele dagen med. Disse søstre var så ikke en del af dem, og derfor er de ikke inviteret. Vi har tvivler meget, da de var inviteret til min svogers bryllup for 1½ år siden - men vi har holdt fast i planen om ikke at invitere dem.

Hvis de spørg... Hvad pokker siger man så? Gæstelisten er på 55 mand, så vi kan ikke rigtig bruge den grund med at kun er det nærmeste. Og da slet ikke når deres kusiner er inviteret, og der er inviteret folk der er længere ude på stamtræet.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har valgt ikke at invitere min farbror, hans kone, og deres børn ( mine kusiner og fætter) .. Min anden farbror og er inviteret, og det samme er min mors søskende.. Min farbror er en meget speciel mand, og jeg kan ikke enes med ham ( og han nyder at håne mine børn!!) Vi kan ikke se hvorfor vi skal bruge penge på nogle som vi egentlig ikke har lyst til at have med.. Der bliver ramaskrig i familien ( min far er dog på min side) , men vi vil sige at vi jo aldrig snakker sammen, og da budgetet er sparsomt har vi sorteret dem fra som vi ikke rigtig snakker med mere... (Det samme som hans datter sagde til os, da vi ikke blev inviteret til hendes bryllup i sommers) .. Når man sorterer fra på den måde, vil nogle blive stødt, men jeg kan udemærket godt følge dig, det er jeres fest, i betaler, ergo bestemmer i også hvem i vil se :-)

Kram....

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi har valgt at tage de mennesker med til vores bryllup som betyder noget for os - DET ER VORES DAG. Da jeg mistede min far for 12 år siden skete der en del af familien. Der er nogle vi ser, men bestemt også mange som jeg ikke ønsker at se til mit bryllup - da jeg ønsker at det skal være en fantastisk dag. Så 2 af min fætre - deres koner og børn er ikke inviteret, samt en onkel og faster fra min fars side. De bliver nok stødt over beslutningen, når de finder ud af at de ikke er inviteret, når andre fra den del af familien er, men da jeg ikke har noget at gøre med dem, så skal de heller ikke med til vores bryllup.

Redigeret af Fuglebek
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kan I ikke være ærlige og sige at I inviterer dem I gerne vil se og dem I har råd til? Vi inviterer ikke nogen af mine kusiner og fætre men alle min h2bs (til gengæld et hav af mine venner som jeg langt hellere vil se). Jeg ville faktisk gerne have nogle af kusinerne med men ikke dem alle. Og hvis der er mange der melder afbud kan det godt være vi inviterer dem alligevel. Jeg har helt ærligt ikke det store problem med at sige at det er fordi jeg ikke har haft ret meget med dem at gøre, de af dem som under alle omstændigheder ikke bliver inviteret.

Jeg synes dog også man skal overveje med sig selv om hvor meget bøvl det vil give og hvordan man har det med det bøvl, og vil have det fremover. Ja, det er brudeparrets dag og dem der betaler. Men man har jo stadig en familie man også har fremover.

Så som med så meget andet, det er en afvejning.

/Josephine

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa.

Vi stod i en lign situation for bare nogle få uger siden. Vi besøgte noget familie som skal med til vores bryllup, men til frokosten begyndte de at udspørge os om hvem der ellers skulle med. Det var virkelig irriterende især fordi de slet ikke kunne forstå hvorfor der var noget af min familie vi har valgt fra. Det endte med at blive en rigtig øv frokost, hvor jeg følte at vi skulle stå til regnskab for vores beslutning. De ville have at vi skulle invitere en masse ekstra familie med og selvom vi fortalte at det havde vi ikke råd til var de ikke særlig lydhøre.

Efter den oplevelse skrev jeg et indlæg her på forummet, som du gør nu, og du kan tro jeg fik mange søde tilbagemeldinger. Et rigtig godt råd jeg fik var at vi kunne invitere folk til at komme i kirken og bagefter holde en mini reception for alle fremmødte udenfor. Så var der mulighed for dem at skåle og sige tillykke til os.

Vi valgte at følge det gode råd. Så vi skrev et brev til dem i familien som vi ikke først havde inviteret. Vi skrev at de var hjertelig velkommen til at komme med i kirken og overværre ceremonien, men at vi desværre simpelthen ikke har råd eller plads til at invitere samtlige familiemedlemmer fra begge vores familier. Vi tilføjede i brevet at vi selvfølgelig ikke forventede en gave fra dem, når vi nu ikke har råd til at invitere dem med til festen.

Det var utroligt, så meget ro der lige pludselig kom. De tilbagemeldinger vi har fået har indtil nu kun været positive, så vi håber og tror at det var den rigtige løsning :)

Jeg tror det måske skyldes, at nu er der ingen der føler sig fuldstændig udenfor, og at vi har vist vores gode vilje. Så må det være op til dem om de har tid og lyst til at komme. Skulle der være nogle der stadig skumler i krogene, så må de bare gøre det. Mere kan vi ikke gøre.

Jeg kan desværre ikke give dig en "gylden sætning" på hvad man skal sige hvis de spørger igen, men I må bare sige det som det er og stå fast ved at I ønsker det sådan. Frygter selv at vi bliver konfronteret med det igen. Men til næste gang er jeg nok selv blevet lidt mere kontant og vil sige noget i stil med, nu er gæstelisten altså planlagt, der er bestilt til et antal mennesker og vi har ikke råd til at invitere flere. Hvis de har lyst til det, så er de velkommen i kirken, men vi kan desværre ikke invitere flere til selve festen :)

Redigeret af Alblas
1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg ville blot sige, at det jo altid er en afvejning af, hvor mange penge man har kontra de mennesker man gerne vil se. Og at i har været i den meget heldige, men også samtidig vanskelige situation, at i havde rigtig mange mennesker som står jer nær og i gerne ville invitere med - men at i altså pga økonomien var nødt til at sætte en grænse.

Hvis de, efter sådan en forklaring, begynder at spørge ind til "jamen, hvorfor ikke os når Åge og Lise er inviteret", så er de enten godt dumme eller deciderede grove - men hvis det skulle ske, ville jeg bevare fatningen og med sindsro svare præcis det samme.

Pøj pøj med det (hvis i er lidt heldige, bliver det slet ikke et emne som bliver bragt op)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Også en rigtig god løsning som alblas skriver - at de naturligvis er velkomne i kirken. Hvis i ikke planlægger reception, kan man evt. blot tage et par flasker asti med til kirken og skåle udenfor kirken med de fremmødte :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Til min PA var der en af pigerne som sagde noget om antallet af gæster ved vores bryllup, fordi hun ikke fattede hvordan man kunne gøre det så småt... Og hun, er oven i købet inviteret.

Jeg sagde bare at man jo kun har de penge man vil bruge til sådan en fest, (og at vi ikke har lyst til at leve af havergrød for gæsternes skyld) - men selv hvis vi lige havde købt en ny bil, ville det være budgettet der bestemte.... Vi bliver gift for vores skyld og dem der er inviteret med, de er sorteret i. Og sådan er det.

Jeg syntes ikke du behøver at være "grov i kæften" hvis der er nogen der begynder på at spørge, men jeg syntes du/I skal være kontante og ikke begynde på en masse undskyldninger, for om hvordan og hvorledes. Bare sørg for at lukke diskussionen, på en så pæn som mulig måde.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Som en ven sagde til mig, da min svigerinde fik et føl over at hendes piger ikke skal være brudepiger.

DET ER JERES BRYLLUP, I BETALER OG I BESTEMMER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! og hans ord ligger der vægt bagved, for hans farforældre blev ikke ivniteret til deres bryllup, og det kostede ham noget kontakt til hans fars familie, dog ikke farmor og farfar.

Hvis de bliver sure, er det deres problem. Det skal ikke ødelægge jeres dag.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi skal kun være 25 i alt til vores bryllup. Og flere har spurgt om de ikke skulle med - synes det var uhøfligt at spørge. Men nuvel, sagde at det var et valg vi havde truffet, og vi kun holdte et lille bryllup med folk som vi havde noget med at gøre og ikke kun så 1 gang om året til julefrokost ved et andet familiemedlem.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer