Guest Nina1978

Bordplan

44 posts in this topic

Nu har vi ikke lavet bordplan endnu men planen er at skille gifte par ad, men samtidig sætte alle personer sammen med nogle de kender og føler sig trygge med. Tror ikke at vi vil mikse familie og venner på kryds og tværs.

Som andre har skrevet så snakker man med sin partner hver evig eneste dag og selvom man elsker hinanden er det da også hyggeligt at snakke med andre personer uden sin partner ved sin side.

Ved f.eks. at min mor altid synes det er kedeligt når hun er til fester og skal side ved siden af min far. Hun elsker min far, men vil hellere have muligheden for at snakke med så mange som muligt som hun ikke ser til dagligt.

Ved de to sidste arrangementer min svigerfamilie har holdt, er h2b og jeg blevet placeret ved hver vores bord. Synes faktisk at jeg havde lettere ved at komme i kontakt med de andre gæster på denne måde. Normalt henvender de sig altid primært til min h2b (fordi de kender ham), men de her to gange var det mig der skulle tage ordet og samtalen flød meget lettere.

Synes det lyder som en rigtig god ide med 10-mandborde hvor par er ved samme bord uden at side ved siden af hinanden.

Men det er jo en smagssag

1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der vi så bare ikke enige. For mig og min h2b betyder det ikke noget at vi ikke sidder ved siden af hinanden under middagen, når vi selv er til fester/bryllupper. Vi ser jo hinanden hele tiden.

Vi tager hensyn til de par vi vurderer har brug for at have hinanden helt tæt på.

:-)

Det er fint at vi alle er forskellige og har hver sine meninger :wink:

Noget jeg bare ikke forstår, er hvordan I mener at I kan vurderer, hvem der har brug for hinanden, og hvem der ikke har?

Hvis du spurgte i vores omgangsskreds om min H2B og jeg kunne sidde adskilt på sådan en aften og blandt andre, for at lære nye mennesker at kende, er jeg sikker på at de fleste af dem ville svare 'JA, det kan de SAGTENS klare uden problemer'.

Men min bedste veninde og min søster....de ved, at det kan vi ikke. De kender mig, og de kender min baggrund for, hvorfor jeg ikke bare kan 'smides' ud i sådan en stor fest (her mener jeg de store fester som bryllup, barnedåb, konfirmation osv. dem hvor man skal sidde på sin plads i "lang" tid og synge sange osv), hvor jeg pludselig skulle sidde sammen med alle andre end min H2B, som er min tryghedsbase. Der var nogle der prøvede det ved os, for nogle år siden til en barnedåb, hvor de havde placeret min H2B væk fra mig. Jeg blev godt nok placeret sammen med noget andet familie som jeg kendte, men hele dagen sad jeg bare og følte mig 'ved siden af mig selv', og kunne ikke slappe ordentligt af og nyde festen og flere gange blev jeg spurgt hvorfor jeg var så stille og om der var noget galt, puha den var altså lidt svær. Den selvsikre "jeg" som jeg er, når H2B er der, var bare helt blæst væk. Jeg manglede min tryghed = H2B. Og med dette mener jeg ikke, at det er fordi vi sidder lårene af hinanden, for det gør vi langtfra. Det er kun det at have ham tæt på, i så fald at jeg pludselig havde 'brug' for ham. Ej jeg synes det er svært at forklare, håber lidt du kan se hvad jeg mener med det hele :biggrin: Ja, jeg ser ham hver dag.....hvorfor må jeg så ikke nyde sådan en stor fest sammen med ham også.....det er også lidt der jeg ikke forstår problemstillingen :)

Nå det blev et længere svar end forventet, men håber jeg kunne prøve at forklare lidt, hvorfor jeg synes det er den værste ide i verden, at splitte specielt par ad, til sådan en stor fest. Det er en risiko I løber, ved at gøre det, da I ikke altid kender baggrunden for alle par, og risikoen for at flere ville sidde og føle sig "utrygge" er måske lidt af en "partykiller", forstå mig ret :unsure:

Kliker kan jeg til dels gå med til at opløse, men her har vi så også bare sagt "whatever" og ladet dem sidde sammen og skabe festen, for det ved vi nemlig de gør, når de sidder sammen :thumbsupsmileyanim::balloon::balloon::toot:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har ikke læst hele tråden igennem, men blot til info, så ville min mand og jeg have rigtig svært ved at blive placeret adskilt, grundet vores angst sygdom - og da man jo ikke altid ved om der er nogen der lider af den slags, så ville jeg IKKE splitte par op - for det kan altså ramme rigtig hårdt hos nogle.. Hvis man gerne vil blande, kan man splitte kliker op - eller i hvert fald prøve.. jeg har forsøgt med min svigerfamilie, som var så frække at de byttede med nogle, så de kom til at sidde sammen alligevel.. men det er nok de færreste der ville være dette bekendt ved et bryllup..

Det er lidt den her jeg vil hen til......man kender ikke altid baggrunden hos andre par, derfor jeg synes det er en skidt ide at skille par ad. De kender jo hinanden ud og ind og er "tryghedsbasen" for rigtig mange (incl. mig selv) :blush:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

OK: For mange år siden, var min daværende mand og jeg inviteret til kombineret barnedåb og bryllup hos et vennepar. Der havde været dåbsreception efter den kirkelige handling, hvor vi minglede med de andre gæster :thumbsupsmileyanim: .

Om aftenen var der lavet bordplan, hvor parrene blev skilt ad, jeg var så heldig, at min bordherre kom hen til mig, og sagde: "Nå, der har jeg min smukke borddame" - og så var niveauet for aftenen ligesom lagt = jeg skænkede ikke min mand en tanke, for jeg HYGGEDE mig bigtime med dem, jeg sad sammen med :cheerleader3: .

Latteren og samtalen var helt vidunderlig, og efter middagen fik min daværende mand at vide "Du har vel nok en smuk og begavet hustru - hende skal du passe på" - rødmen skød op i mit ansigt, men jeg var glad, rigtig glad for rosen :loveshower: .

Og hvad vil jeg så sige med ovennævnte historie: Jo, kære piger - kast jer ud i, at være jer selv i selskabelige sammenhænge - det kan gå forbavsende godt :loveshower: .

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

OK: For mange år siden, var min daværende mand og jeg inviteret til kombineret barnedåb og bryllup hos et vennepar. Der havde været dåbsreception efter den kirkelige handling, hvor vi minglede med de andre gæster :thumbsupsmileyanim: .

Om aftenen var der lavet bordplan, hvor parrene blev skilt ad, jeg var så heldig, at min bordherre kom hen til mig, og sagde: "Nå, der har jeg min smukke borddame" - og så var niveauet for aftenen ligesom lagt = jeg skænkede ikke min mand en tanke, for jeg HYGGEDE mig bigtime med dem, jeg sad sammen med :cheerleader3: .

Latteren og samtalen var helt vidunderlig, og efter middagen fik min daværende mand at vide "Du har vel nok en smuk og begavet hustru - hende skal du passe på" - rødmen skød op i mit ansigt, men jeg var glad, rigtig glad for rosen :loveshower: .

Og hvad vil jeg så sige med ovennævnte historie: Jo, kære piger - kast jer ud i, at være jer selv i selskabelige sammenhænge - det kan gå forbavsende godt :loveshower: .

Totally agree - men er man ikke til det, så er det selvfølgelig ikke så rart at blive skilt ad - men er det sådan festen er stykket sammen, så må man finde en grimasse der kan passe og få det bedste ud af det. Jeg tror i hvert fald ikke der er nogen der skiller par ad, i ond mening - det gjorde vi i hvert fald ikke.

Vores fest var altså et hit, og jeg var da først i seng kl.6 om morgenen selv om parrene blev skilt ad under middagen ;)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har ikke læst hele tråden igennem, men blot til info, så ville min mand og jeg have rigtig svært ved at blive placeret adskilt, grundet vores angst sygdom - og da man jo ikke altid ved om der er nogen der lider af den slags, så ville jeg IKKE splitte par op - for det kan altså ramme rigtig hårdt hos nogle.. Hvis man gerne vil blande, kan man splitte kliker op - eller i hvert fald prøve.. jeg har forsøgt med min svigerfamilie, som var så frække at de byttede med nogle, så de kom til at sidde sammen alligevel.. men det er nok de færreste der ville være dette bekendt ved et bryllup..

Det er lidt den her jeg vil hen til......man kender ikke altid baggrunden hos andre par, derfor jeg synes det er en skidt ide at skille par ad. De kender jo hinanden ud og ind og er "tryghedsbasen" for rigtig mange (incl. mig selv) :blush:

Præcis

OK: For mange år siden, var min daværende mand og jeg inviteret til kombineret barnedåb og bryllup hos et vennepar. Der havde været dåbsreception efter den kirkelige handling, hvor vi minglede med de andre gæster :thumbsupsmileyanim: .

Om aftenen var der lavet bordplan, hvor parrene blev skilt ad, jeg var så heldig, at min bordherre kom hen til mig, og sagde: "Nå, der har jeg min smukke borddame" - og så var niveauet for aftenen ligesom lagt = jeg skænkede ikke min mand en tanke, for jeg HYGGEDE mig bigtime med dem, jeg sad sammen med :cheerleader3: .

Latteren og samtalen var helt vidunderlig, og efter middagen fik min daværende mand at vide "Du har vel nok en smuk og begavet hustru - hende skal du passe på" - rødmen skød op i mit ansigt, men jeg var glad, rigtig glad for rosen :loveshower: .

Og hvad vil jeg så sige med ovennævnte historie: Jo, kære piger - kast jer ud i, at være jer selv i selskabelige sammenhænge - det kan gå forbavsende godt :loveshower: .

Totally agree - men er man ikke til det, så er det selvfølgelig ikke så rart at blive skilt ad - men er det sådan festen er stykket sammen, så må man finde en grimasse der kan passe og få det bedste ud af det. Jeg tror i hvert fald ikke der er nogen der skiller par ad, i ond mening - det gjorde vi i hvert fald ikke.

Vores fest var altså et hit, og jeg var da først i seng kl.6 om morgenen selv om parrene blev skilt ad under middagen ;)

Nu er det virkelig ikke for at slå skår i din glæde over jeres fest, det håber jeg du tror på, men havde jeg været din gæst, ville jeg have haft det forfærdeligt og du ville ikke have vidst det, for jeg ville aldrig nogensinde lade dig mærke det, for ikke at ødelægge din fest, det ændrer dog ikke på at min usynlige sygdom ville have handikappet mig voldsomt.. min mand derimod, kan SLET ikke, han søger mig KONSTANT når vi er i byen, fordi han bliver så angst, men er jeg ved siden af, så går det fint. Jeg forsøger blot at fortælle hvor voldsomt det opleves at have en sådan usynlig sygdom i et større selskab.. min afdøde mormor havde et problem med at skære maden ud, grundet sin Parkinson, og det var ikke noget hun skiltede med, men forestil dig at skulle spørge en fremmed om at skære sin mad ud, fordi hun og min morfar blev delt op - det ville heller ikke være fedt - og selvom vi rent fysisk kan klare os selv, er det faktisk ligeså slemt..

Blot til info til alle jer som måske ikke lige kender til problematikken - PS - der er mange flere end I regner med der sidder med disse usynlige sygdomme, der er ikke mange der taler så åbent om det som jeg og mange er måske ikke engang klar over at det har et navn, men mærker det alligevel indeni..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kære dobbeltbrud

Ingen kan være uforstående når det drejer sig om sygdomme, der gør patienten usikker i sociale sammenhænge, og i de tilfælde har værterne pligt til at tage alle nødvendige hensyn for at gæster med social angst også kan få en god fest :) .

Det samme gælder naturligvis, hvis gæsten lider af en sygdom, der gør ham/hende afhængig af støtte og hjælp fra de nærmeste, som i din mormors tilfælde.

Får jeg som vært at vide, at gæsten lider af social angst eller andre sygdomme, der gør ham/hende afhængig af partneren, så er det min pligt som vært, som før nævnt, at sørge for at sætte dem sammen.

Ønsker dig og din tilkommende en lykkelig fremtid efter et dejligt bryllup med jeres kære.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tænker så at dem der lider af en angstsygdom så voldsom som der bliver skrevet om her, der kunne man jo gøre opmærksom på det overfor værtsparret. Det er i mine øjne lidt meget at forlange at fordi der måske kunne være nogle i selskabet der lider af en sygdom så skal hele selskabet rettes ind efter det. I mine øjne er det lidt som hvis der er noget man ikke kan kan tåle at spise. F.eks. indretter vi ikke hele menuen efter at der findes mennesker i verden som ikke kan tåle nødder men HVIS der er en i selskabet som gør og som fortæller mig om det, så vil jeg hjertens gerne finde ud af noget med køkkenet så de ikke får noget med nødder i.

Ellers vil jeg egt. give dem ret der ovenfor skriver at når man er inviteret til fest så indretter man sig efter hvordan værtsparret har bestemt det skal være, også hvad angår bordplan og om man skal sidde sammen i par. Værtsparret har formentlig gjort sig sine tanker om hvordan det skal være og har gjort sig umage for at skabe en god fest, så der følger man deres plan og får det bedste ud af det man kan. Under det med at gøre sig sine tanker om bordplanen og skabe den bedste fest hører også at hvis nogen henvender sig ang. et problem med hvem de gerne eller ikke gerne vil sidde sammen med, eller hvis man evt. allerede ved det, så tager man hensyn til det hvis det kan lade sig gøre og virker vigtigt nok.

Edited by JosephineL
1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære dobbeltbrud

Ingen kan være uforstående når det drejer sig om sygdomme, der gør patienten usikker i sociale sammenhænge, og i de tilfælde har værterne pligt til at tage alle nødvendige hensyn for at gæster med social angst også kan få en god fest :) .

Det samme gælder naturligvis, hvis gæsten lider af en sygdom, der gør ham/hende afhængig af støtte og hjælp fra de nærmeste, som i din mormors tilfælde.

Får jeg som vært at vide, at gæsten lider af social angst eller andre sygdomme, der gør ham/hende afhængig af partneren, så er det min pligt som vært, som før nævnt, at sørge for at sætte dem sammen.

Ønsker dig og din tilkommende en lykkelig fremtid efter et dejligt bryllup med jeres kære.

Jeg ville også selv tage alle de hensyn jeg kunne, hvis jeg var bekendt med at der var noget at tage hensyn til, men desværre er rigtig mange ikke trygge ved at fortælle om deres usynlige sygdomme - min mand var medicineret i over 1½ år inden hans egne forældre fik det at vide og han er IKKE et særtilfælde, det er også derfor jeg gør hvad jeg kan for at udbrede viden, så dem der sidder og ikke tør fortælle om det kan få et lettere liv - ikke bare i fest sammenhæng, men generelt er jeg meget opmærksom på at informere, for mange har også svært ved at acceptere en sygdom de ikke kan se - desværre

Anyway - håber også du og din tilkommende får et skønt bryllup og en dejlig fremtid :)

Jeg tænker så at dem der lider af en angstsygdom så voldsom som der bliver skrevet om her, der kunne man jo gøre opmærksom på det overfor værtsparret. Det er i mine øjne lidt meget at forlange at fordi der måske kunne være nogle i selskabet der lider af en sygdom så skal hele selskabet rettes ind efter det. I mine øjne er det lidt som hvis der er noget man ikke kan kan tåle at spise. F.eks. indretter vi ikke hele menuen efter at der findes mennesker i verden som ikke kan tåle nødder men HVIS der er en i selskabet som gør og som fortæller mig om det, så vil jeg hjertens gerne finde ud af noget med køkkenet så de ikke får noget med nødder i.

Ellers vil jeg egt. give dem ret der ovenfor skriver at når man er inviteret til fest så indretter man sig efter hvordan værtsparret har bestemt det skal være, også hvad angår bordplan og om man skal sidde sammen i par. Værtsparret har formentlig gjort sig sine tanker om hvordan det skal være og har gjort sig umage for at skabe en god fest, så der følger man deres plan og får det bedste ud af det man kan. Under det med at gøre sig sine tanker om bordplanen og skabe den bedste fest hører også at hvis nogen henvender sig ang. et problem med hvem de gerne eller ikke gerne vil sidde sammen med, eller hvis man evt. allerede ved det, så tager man hensyn til det hvis det kan lade sig gøre og virker vigtigt nok.

For det første vil jeg lige sige at jeg ALTID indretter mig efter det værtsparret har valgt - også de gange hvor jeg går sulten hjem fordi der ikke tages hensyn til hvad jeg kan tåle at spise, selvom jeg gør opmærksom på mine allergier, jeg kunne aldrig drømme om at være på tværs - som jeg også skrev længere oppe :)

Mht. til at fortælle værtsparret hvordan det står til, så handler det for rigtig mange om at de ikke TØR fortælle om deres usynlige sygdom, af frygt for at blive set ned på/dømt - jeg VED at der findes en del mennesker der dømmer mig og ser ned på mig, fordi jeg er så åben omkring min sygdom, men jeg tager de knubs med, fordi jeg kæmper for at aflive tabuet og fordommene - en anden ting er at man måske ikke overvejer problematikken, hvis man aldrig har været udsat for at blive skilt ad ved en fest - jeg tænkte i hvert fald ikke over at det kunne være en mulighed da jeg for nylig var inviteret til bryllup, for selvom jeg har hørt om det før, har jeg aldrig oplevet det på egen krop, det har aldrig været noget man brugte i de kredse jeg har befundet mig i..

En tredje ting er også at man ikke ønsker at være til besvær, når man er inviteret som gæst og derfor er det træls nok at skulle informere om besværligheder med fødevareallergier, skulle jeg så også til at liste op med fysiske skavanker ville mine værter nok blive trætte af det (altså ikke bare mig, men generelt) jeg og andre tager de forholdsregler vi selv kan i forbindelse med de skavanker vi har, men her er noget man ikke selv er herre over og når jeg så læser en tråd hvor der direkte spørges til det, ja så fortæller jeg altså om den potentielle risiko der kan være ved at splitte par op, blot for at informere - ikke for at være på tværs..

En sidste lille ting herfra er at min angstsygdom faktisk er ret mild - du skriver - så voldsom som der bliver skrevet om her - min nabo eksempelvis nåede at have 3 angstanfald alene under vielsen, da vi for nylig var til bryllup og hun kan ikke tage til ret mange arrangementer, tage i biografen eller ud at handle fordi det er så slemt og der findes altså RIGTIG mange mennesker med angst i større eller mindre grad - faktisk mener jeg at 1 ud af 10 rammes, men jeg er ikke sikker på tallet -tager du 1 ud af 10 ved et bryllup ¨på blot 40 personer - er der altså i gennemsnit 4 til stede med angst - så sandsynligheden for at have gæster med angst ved sit bryllup er altså ret stor - også selvom man ikke er klar over at de har det..

Ved vores bryllup bliver der udover os selv inviteret 4 som jeg VED lider af angst, men der kan sagtens være flere.. angst er i øvrigt en følgesygdom til både depression som - så vidt jeg husker rammer 1 ud af 5 og stress som vist rammer 1 ud af 3 eller 4.. det er værd at tænke over..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

For pokker det er svært og det er lige før man bliver skilt før man er blevet gift ...... vi skal have runde borde, par skal sidde ved samme bord en ikke ved siden af hinanden ( dog er der nogle ældre der af praktiske årsager skal sidde ved siden af hinanden ) på bordene blander vi de to familier samt venner, men selvom man er blandet er ens partner altid ved samme bord...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes det er svært at svare på, for som der flere gange er blevet sagt, så er der så mange forskellige meninger, så hvad der fungerer i et selskab ville måske ikke fungere i et andet... Så jeg vil mene, at det afhænger MEGET af ens omgangskreds!

Til vores bryllup i lørdags valgte vi at lade par sidde sammen, men at splitte kliker ad, så vi på den måde fik blandet folk og det fungerede upåklageligt! Vi havde, så vidt muligt, prøvet at matche folk ud fra interesser, jobs osv. men altså havde de deres partner ved siden af sig også...

Folk hyggede sig og snakkede på tværs af par, singler, kliker og familier og jeg har indtryk af at alle havde nogen at snakke med og fik minglet rigtig fint :)

Vi valgte den løsning fordi vi selv ville have det bedst med at sidde sammen til et bryllup (som nævnt tidligere, så er der da intet mere romantisk end at kunne give et kærligt blik, et lille klem eller et lille kys til den man elsker, når stemningen bliver særligt rørende - som det jo gør til bryllupper :wink: ), selvom vi sagtens kan sidde adskilt og ALDRIG ville lade et ondt ord høre for det, hvis det var brudeparrets valg.

Nu er vi dog begge meget sociale og kan snakke med (stort set) alle, så det er jo nemt for os at have den holdning...

Jeg kan nok ikke helt se, hvorfor det skulle være nødvendigt at splitte par ad til et bryllup? (egentlig heller ikke til andre fester, men lad os bare blive ved bryllupper :tunge: )

Hvis grunden er, at man er bange for at folk ikke får snakket med andre end dem de allerede kender, så risikerer man jo faktisk det omvendte: at folk er stille under middagen (pga. usikkerhed, angst eller hvad det nu kunne være) og straks efter middagen søger de dem de kender og hænger ved dem resten af aftenen, for dem har de jo ikke snakket med... Jeg siger ikke, at dette automatisk vil ske, men det kunne man jo lige så godt risikere.

Jeg vil mene, at et opbrud af kliker ville være nok til at afhjælpe dette, hvis det er argumentet. Men igen - det kommer jo helt an på vennekredsen!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har ikke læst hele tråden igennem, men blot til info, så ville min mand og jeg have rigtig svært ved at blive placeret adskilt, grundet vores angst sygdom - og da man jo ikke altid ved om der er nogen der lider af den slags, så ville jeg IKKE splitte par op - for det kan altså ramme rigtig hårdt hos nogle.. Hvis man gerne vil blande, kan man splitte kliker op - eller i hvert fald prøve.. jeg har forsøgt med min svigerfamilie, som var så frække at de byttede med nogle, så de kom til at sidde sammen alligevel.. men det er nok de færreste der ville være dette bekendt ved et bryllup..

Det er lidt den her jeg vil hen til......man kender ikke altid baggrunden hos andre par, derfor jeg synes det er en skidt ide at skille par ad. De kender jo hinanden ud og ind og er "tryghedsbasen" for rigtig mange (incl. mig selv) :blush:

Præcis

OK: For mange år siden, var min daværende mand og jeg inviteret til kombineret barnedåb og bryllup hos et vennepar. Der havde været dåbsreception efter den kirkelige handling, hvor vi minglede med de andre gæster :thumbsupsmileyanim: .

Om aftenen var der lavet bordplan, hvor parrene blev skilt ad, jeg var så heldig, at min bordherre kom hen til mig, og sagde: "Nå, der har jeg min smukke borddame" - og så var niveauet for aftenen ligesom lagt = jeg skænkede ikke min mand en tanke, for jeg HYGGEDE mig bigtime med dem, jeg sad sammen med :cheerleader3: .

Latteren og samtalen var helt vidunderlig, og efter middagen fik min daværende mand at vide "Du har vel nok en smuk og begavet hustru - hende skal du passe på" - rødmen skød op i mit ansigt, men jeg var glad, rigtig glad for rosen :loveshower: .

Og hvad vil jeg så sige med ovennævnte historie: Jo, kære piger - kast jer ud i, at være jer selv i selskabelige sammenhænge - det kan gå forbavsende godt :loveshower: .

Totally agree - men er man ikke til det, så er det selvfølgelig ikke så rart at blive skilt ad - men er det sådan festen er stykket sammen, så må man finde en grimasse der kan passe og få det bedste ud af det. Jeg tror i hvert fald ikke der er nogen der skiller par ad, i ond mening - det gjorde vi i hvert fald ikke.

Vores fest var altså et hit, og jeg var da først i seng kl.6 om morgenen selv om parrene blev skilt ad under middagen ;)

Nu er det virkelig ikke for at slå skår i din glæde over jeres fest, det håber jeg du tror på, men havde jeg været din gæst, ville jeg have haft det forfærdeligt og du ville ikke have vidst det, for jeg ville aldrig nogensinde lade dig mærke det, for ikke at ødelægge din fest, det ændrer dog ikke på at min usynlige sygdom ville have handikappet mig voldsomt.. min mand derimod, kan SLET ikke, han søger mig KONSTANT når vi er i byen, fordi han bliver så angst, men er jeg ved siden af, så går det fint. Jeg forsøger blot at fortælle hvor voldsomt det opleves at have en sådan usynlig sygdom i et større selskab.. min afdøde mormor havde et problem med at skære maden ud, grundet sin Parkinson, og det var ikke noget hun skiltede med, men forestil dig at skulle spørge en fremmed om at skære sin mad ud, fordi hun og min morfar blev delt op - det ville heller ikke være fedt - og selvom vi rent fysisk kan klare os selv, er det faktisk ligeså slemt..

Blot til info til alle jer som måske ikke lige kender til problematikken - PS - der er mange flere end I regner med der sidder med disse usynlige sygdomme, der er ikke mange der taler så åbent om det som jeg og mange er måske ikke engang klar over at det har et navn, men mærker det alligevel indeni..

Kæreste ven - Du kan ikke sætte skår i glæden over vores bryllupsfest.

Jeg har selv lidt af angst, så jeg ved om nogen hvordan det føles! Du kan ikke forvente at man som værstpar tager et særligt hensyn til en gæst, hvis parret ikke er opmærksom på problemstillingen. Da jeg selv har lidt af angst er jeg nået frem til, at jeg under ingen omstændigheder vil lade mig hæmme af noget, der måske og langt fra sikkert er et problem.

Selvfølgelig har vi placeret vores gæster så de sad behageligt og trygt, min farmor er svagtseende og jeg placerede hende ved siden af min bror, netop for at han kunne hjælpe hende med at placere maden på tallerknen.

Jeg er fortørnet over din trang til at projektere egne problemer over på mit valg omkring bordplan og bryllupsfest i det hele taget.

Hvis du nu havde læst, hvordan vi havde placeret vores gæster, så ville du have læst at vi ikke havde placeret et eneste par så langt fra hinanden, at de ikke kunne se hinanden eller tale sammen. Da jeg havde angst ville jeg da heller ikke syntes det var det fedeste, i verden, men nu er det altså sådan at 90% af vores gæster alle kendte hinanden og er tætte bekendte og var der et problem ville der have været gjort opmærksom på det og taget hensyn til det. Der blev da også taget hensyn da jeg havde det rigtig skidt, men på trods af det så var det ikke sjovt for mig at være ude blandt så mange alligevel.

Som brudepar kender man de fleste af sine gæster, og er man gæst med et så psykisk problem som du beskriver, og er man ikke så nære venner med værterne at de er klar over det, så må man gøre opmærksom på sit problem, så der kan blive taget hånd om det.

Og så vil jeg altså ikke høre mere om, at vi ikke har taget nok hensyn til vores gæster og at vi skulle have taget mere hensyn. Vi tog de hensyn der skulle tages og vi havde en fantastisk fest.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

FrkJensen - vil bare sige jeg er 100 % enig med dig.

Og håber vi får en så god fest som jer. :-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak Nina :)

For mig handler ovenstående dog ikke om at få ret, eller at andre er enige med mig. Men om at alle har lov til at planlægge deres fest som de ønsker.

Det er helt ok, at man ikke er enig og giver udtryk for det - men jeg synes ikke det er fair når man gør sig til dommer over andres valg.

Der skal være plads til alle, også selv om man er uenige med dem.

Jeg håber alle får en fantastisk bryllupsfest, uanset hvordan de vælger at placere deres gæster.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har ikke læst hele tråden igennem, men blot til info, så ville min mand og jeg have rigtig svært ved at blive placeret adskilt, grundet vores angst sygdom - og da man jo ikke altid ved om der er nogen der lider af den slags, så ville jeg IKKE splitte par op - for det kan altså ramme rigtig hårdt hos nogle.. Hvis man gerne vil blande, kan man splitte kliker op - eller i hvert fald prøve.. jeg har forsøgt med min svigerfamilie, som var så frække at de byttede med nogle, så de kom til at sidde sammen alligevel.. men det er nok de færreste der ville være dette bekendt ved et bryllup..

Det er lidt den her jeg vil hen til......man kender ikke altid baggrunden hos andre par, derfor jeg synes det er en skidt ide at skille par ad. De kender jo hinanden ud og ind og er "tryghedsbasen" for rigtig mange (incl. mig selv) :blush:

Præcis

OK: For mange år siden, var min daværende mand og jeg inviteret til kombineret barnedåb og bryllup hos et vennepar. Der havde været dåbsreception efter den kirkelige handling, hvor vi minglede med de andre gæster :thumbsupsmileyanim: .

Om aftenen var der lavet bordplan, hvor parrene blev skilt ad, jeg var så heldig, at min bordherre kom hen til mig, og sagde: "Nå, der har jeg min smukke borddame" - og så var niveauet for aftenen ligesom lagt = jeg skænkede ikke min mand en tanke, for jeg HYGGEDE mig bigtime med dem, jeg sad sammen med :cheerleader3: .

Latteren og samtalen var helt vidunderlig, og efter middagen fik min daværende mand at vide "Du har vel nok en smuk og begavet hustru - hende skal du passe på" - rødmen skød op i mit ansigt, men jeg var glad, rigtig glad for rosen :loveshower: .

Og hvad vil jeg så sige med ovennævnte historie: Jo, kære piger - kast jer ud i, at være jer selv i selskabelige sammenhænge - det kan gå forbavsende godt :loveshower: .

Totally agree - men er man ikke til det, så er det selvfølgelig ikke så rart at blive skilt ad - men er det sådan festen er stykket sammen, så må man finde en grimasse der kan passe og få det bedste ud af det. Jeg tror i hvert fald ikke der er nogen der skiller par ad, i ond mening - det gjorde vi i hvert fald ikke.

Vores fest var altså et hit, og jeg var da først i seng kl.6 om morgenen selv om parrene blev skilt ad under middagen ;)

Nu er det virkelig ikke for at slå skår i din glæde over jeres fest, det håber jeg du tror på, men havde jeg været din gæst, ville jeg have haft det forfærdeligt og du ville ikke have vidst det, for jeg ville aldrig nogensinde lade dig mærke det, for ikke at ødelægge din fest, det ændrer dog ikke på at min usynlige sygdom ville have handikappet mig voldsomt.. min mand derimod, kan SLET ikke, han søger mig KONSTANT når vi er i byen, fordi han bliver så angst, men er jeg ved siden af, så går det fint. Jeg forsøger blot at fortælle hvor voldsomt det opleves at have en sådan usynlig sygdom i et større selskab.. min afdøde mormor havde et problem med at skære maden ud, grundet sin Parkinson, og det var ikke noget hun skiltede med, men forestil dig at skulle spørge en fremmed om at skære sin mad ud, fordi hun og min morfar blev delt op - det ville heller ikke være fedt - og selvom vi rent fysisk kan klare os selv, er det faktisk ligeså slemt..

Blot til info til alle jer som måske ikke lige kender til problematikken - PS - der er mange flere end I regner med der sidder med disse usynlige sygdomme, der er ikke mange der taler så åbent om det som jeg og mange er måske ikke engang klar over at det har et navn, men mærker det alligevel indeni..

Kæreste ven - Du kan ikke sætte skår i glæden over vores bryllupsfest.

Jeg har selv lidt af angst, så jeg ved om nogen hvordan det føles! Du kan ikke forvente at man som værstpar tager et særligt hensyn til en gæst, hvis parret ikke er opmærksom på problemstillingen. Da jeg selv har lidt af angst er jeg nået frem til, at jeg under ingen omstændigheder vil lade mig hæmme af noget, der måske og langt fra sikkert er et problem.

Selvfølgelig har vi placeret vores gæster så de sad behageligt og trygt, min farmor er svagtseende og jeg placerede hende ved siden af min bror, netop for at han kunne hjælpe hende med at placere maden på tallerknen.

Jeg er fortørnet over din trang til at projektere egne problemer over på mit valg omkring bordplan og bryllupsfest i det hele taget.

Hvis du nu havde læst, hvordan vi havde placeret vores gæster, så ville du have læst at vi ikke havde placeret et eneste par så langt fra hinanden, at de ikke kunne se hinanden eller tale sammen. Da jeg havde angst ville jeg da heller ikke syntes det var det fedeste, i verden, men nu er det altså sådan at 90% af vores gæster alle kendte hinanden og er tætte bekendte og var der et problem ville der have været gjort opmærksom på det og taget hensyn til det. Der blev da også taget hensyn da jeg havde det rigtig skidt, men på trods af det så var det ikke sjovt for mig at være ude blandt så mange alligevel.

Som brudepar kender man de fleste af sine gæster, og er man gæst med et så psykisk problem som du beskriver, og er man ikke så nære venner med værterne at de er klar over det, så må man gøre opmærksom på sit problem, så der kan blive taget hånd om det.

Og så vil jeg altså ikke høre mere om, at vi ikke har taget nok hensyn til vores gæster og at vi skulle have taget mere hensyn. Vi tog de hensyn der skulle tages og vi havde en fantastisk fest.

Sidste kommentar - jeg har IKKE sagt at I ikke tog hensyn til jeres gæster og det var heller ikke min mening at indikere det - jeg ville blot gøre opmærksom på at ikke alle gør det og den er i virkeligheden mere møntet på min svigerfamilie, som ikke mener at angst/depression/stress og lign. er sygdomme, men derimod svaghedstegn og skaberi..

KNUS til dig - og UNSDSKYLD misforståelsen :loveboard:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har ikke læst hele tråden igennem, men blot til info, så ville min mand og jeg have rigtig svært ved at blive placeret adskilt, grundet vores angst sygdom - og da man jo ikke altid ved om der er nogen der lider af den slags, så ville jeg IKKE splitte par op - for det kan altså ramme rigtig hårdt hos nogle.. Hvis man gerne vil blande, kan man splitte kliker op - eller i hvert fald prøve.. jeg har forsøgt med min svigerfamilie, som var så frække at de byttede med nogle, så de kom til at sidde sammen alligevel.. men det er nok de færreste der ville være dette bekendt ved et bryllup..

Det er lidt den her jeg vil hen til......man kender ikke altid baggrunden hos andre par, derfor jeg synes det er en skidt ide at skille par ad. De kender jo hinanden ud og ind og er "tryghedsbasen" for rigtig mange (incl. mig selv) :blush:

Præcis

OK: For mange år siden, var min daværende mand og jeg inviteret til kombineret barnedåb og bryllup hos et vennepar. Der havde været dåbsreception efter den kirkelige handling, hvor vi minglede med de andre gæster :thumbsupsmileyanim: .

Om aftenen var der lavet bordplan, hvor parrene blev skilt ad, jeg var så heldig, at min bordherre kom hen til mig, og sagde: "Nå, der har jeg min smukke borddame" - og så var niveauet for aftenen ligesom lagt = jeg skænkede ikke min mand en tanke, for jeg HYGGEDE mig bigtime med dem, jeg sad sammen med :cheerleader3: .

Latteren og samtalen var helt vidunderlig, og efter middagen fik min daværende mand at vide "Du har vel nok en smuk og begavet hustru - hende skal du passe på" - rødmen skød op i mit ansigt, men jeg var glad, rigtig glad for rosen :loveshower: .

Og hvad vil jeg så sige med ovennævnte historie: Jo, kære piger - kast jer ud i, at være jer selv i selskabelige sammenhænge - det kan gå forbavsende godt :loveshower: .

Totally agree - men er man ikke til det, så er det selvfølgelig ikke så rart at blive skilt ad - men er det sådan festen er stykket sammen, så må man finde en grimasse der kan passe og få det bedste ud af det. Jeg tror i hvert fald ikke der er nogen der skiller par ad, i ond mening - det gjorde vi i hvert fald ikke.

Vores fest var altså et hit, og jeg var da først i seng kl.6 om morgenen selv om parrene blev skilt ad under middagen ;)

Nu er det virkelig ikke for at slå skår i din glæde over jeres fest, det håber jeg du tror på, men havde jeg været din gæst, ville jeg have haft det forfærdeligt og du ville ikke have vidst det, for jeg ville aldrig nogensinde lade dig mærke det, for ikke at ødelægge din fest, det ændrer dog ikke på at min usynlige sygdom ville have handikappet mig voldsomt.. min mand derimod, kan SLET ikke, han søger mig KONSTANT når vi er i byen, fordi han bliver så angst, men er jeg ved siden af, så går det fint. Jeg forsøger blot at fortælle hvor voldsomt det opleves at have en sådan usynlig sygdom i et større selskab.. min afdøde mormor havde et problem med at skære maden ud, grundet sin Parkinson, og det var ikke noget hun skiltede med, men forestil dig at skulle spørge en fremmed om at skære sin mad ud, fordi hun og min morfar blev delt op - det ville heller ikke være fedt - og selvom vi rent fysisk kan klare os selv, er det faktisk ligeså slemt..

Blot til info til alle jer som måske ikke lige kender til problematikken - PS - der er mange flere end I regner med der sidder med disse usynlige sygdomme, der er ikke mange der taler så åbent om det som jeg og mange er måske ikke engang klar over at det har et navn, men mærker det alligevel indeni..

Kæreste ven - Du kan ikke sætte skår i glæden over vores bryllupsfest.

Jeg har selv lidt af angst, så jeg ved om nogen hvordan det føles! Du kan ikke forvente at man som værstpar tager et særligt hensyn til en gæst, hvis parret ikke er opmærksom på problemstillingen. Da jeg selv har lidt af angst er jeg nået frem til, at jeg under ingen omstændigheder vil lade mig hæmme af noget, der måske og langt fra sikkert er et problem.

Selvfølgelig har vi placeret vores gæster så de sad behageligt og trygt, min farmor er svagtseende og jeg placerede hende ved siden af min bror, netop for at han kunne hjælpe hende med at placere maden på tallerknen.

Jeg er fortørnet over din trang til at projektere egne problemer over på mit valg omkring bordplan og bryllupsfest i det hele taget.

Hvis du nu havde læst, hvordan vi havde placeret vores gæster, så ville du have læst at vi ikke havde placeret et eneste par så langt fra hinanden, at de ikke kunne se hinanden eller tale sammen. Da jeg havde angst ville jeg da heller ikke syntes det var det fedeste, i verden, men nu er det altså sådan at 90% af vores gæster alle kendte hinanden og er tætte bekendte og var der et problem ville der have været gjort opmærksom på det og taget hensyn til det. Der blev da også taget hensyn da jeg havde det rigtig skidt, men på trods af det så var det ikke sjovt for mig at være ude blandt så mange alligevel.

Som brudepar kender man de fleste af sine gæster, og er man gæst med et så psykisk problem som du beskriver, og er man ikke så nære venner med værterne at de er klar over det, så må man gøre opmærksom på sit problem, så der kan blive taget hånd om det.

Og så vil jeg altså ikke høre mere om, at vi ikke har taget nok hensyn til vores gæster og at vi skulle have taget mere hensyn. Vi tog de hensyn der skulle tages og vi havde en fantastisk fest.

Sidste kommentar - jeg har IKKE sagt at I ikke tog hensyn til jeres gæster og det var heller ikke min mening at indikere det - jeg ville blot gøre opmærksom på at ikke alle gør det og den er i virkeligheden mere møntet på min svigerfamilie, som ikke mener at angst/depression/stress og lign. er sygdomme, men derimod svaghedstegn og skaberi..

KNUS til dig - og UNSDSKYLD misforståelsen :loveboard:

I så fald, undskylder jeg også misforståelsen.

:hug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi lavede en stor blandet landhandel med de forskellige vennegrupper - men de fleste har også været sammen mange gange, selvom de "hører til en anden gruppe". Parrene sad ikke sammen, men ved samme bord. - bortset fra ved et bord med både familie og venner, der sad parrene parvis og de øvrige sad så det passede med at alle havde nogle de kendte og kunne snakke med fra start.

det fungerede virkelig godt og alle kævlede på livet løs :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har ikke læst hele tråden igennem, men blot til info, så ville min mand og jeg have rigtig svært ved at blive placeret adskilt, grundet vores angst sygdom - og da man jo ikke altid ved om der er nogen der lider af den slags, så ville jeg IKKE splitte par op - for det kan altså ramme rigtig hårdt hos nogle.. Hvis man gerne vil blande, kan man splitte kliker op - eller i hvert fald prøve.. jeg har forsøgt med min svigerfamilie, som var så frække at de byttede med nogle, så de kom til at sidde sammen alligevel.. men det er nok de færreste der ville være dette bekendt ved et bryllup..

Det er lidt den her jeg vil hen til......man kender ikke altid baggrunden hos andre par, derfor jeg synes det er en skidt ide at skille par ad. De kender jo hinanden ud og ind og er "tryghedsbasen" for rigtig mange (incl. mig selv) :blush:

Præcis

OK: For mange år siden, var min daværende mand og jeg inviteret til kombineret barnedåb og bryllup hos et vennepar. Der havde været dåbsreception efter den kirkelige handling, hvor vi minglede med de andre gæster :thumbsupsmileyanim: .

Om aftenen var der lavet bordplan, hvor parrene blev skilt ad, jeg var så heldig, at min bordherre kom hen til mig, og sagde: "Nå, der har jeg min smukke borddame" - og så var niveauet for aftenen ligesom lagt = jeg skænkede ikke min mand en tanke, for jeg HYGGEDE mig bigtime med dem, jeg sad sammen med :cheerleader3: .

Latteren og samtalen var helt vidunderlig, og efter middagen fik min daværende mand at vide "Du har vel nok en smuk og begavet hustru - hende skal du passe på" - rødmen skød op i mit ansigt, men jeg var glad, rigtig glad for rosen :loveshower: .

Og hvad vil jeg så sige med ovennævnte historie: Jo, kære piger - kast jer ud i, at være jer selv i selskabelige sammenhænge - det kan gå forbavsende godt :loveshower: .

Totally agree - men er man ikke til det, så er det selvfølgelig ikke så rart at blive skilt ad - men er det sådan festen er stykket sammen, så må man finde en grimasse der kan passe og få det bedste ud af det. Jeg tror i hvert fald ikke der er nogen der skiller par ad, i ond mening - det gjorde vi i hvert fald ikke.

Vores fest var altså et hit, og jeg var da først i seng kl.6 om morgenen selv om parrene blev skilt ad under middagen ;)

Nu er det virkelig ikke for at slå skår i din glæde over jeres fest, det håber jeg du tror på, men havde jeg været din gæst, ville jeg have haft det forfærdeligt og du ville ikke have vidst det, for jeg ville aldrig nogensinde lade dig mærke det, for ikke at ødelægge din fest, det ændrer dog ikke på at min usynlige sygdom ville have handikappet mig voldsomt.. min mand derimod, kan SLET ikke, han søger mig KONSTANT når vi er i byen, fordi han bliver så angst, men er jeg ved siden af, så går det fint. Jeg forsøger blot at fortælle hvor voldsomt det opleves at have en sådan usynlig sygdom i et større selskab.. min afdøde mormor havde et problem med at skære maden ud, grundet sin Parkinson, og det var ikke noget hun skiltede med, men forestil dig at skulle spørge en fremmed om at skære sin mad ud, fordi hun og min morfar blev delt op - det ville heller ikke være fedt - og selvom vi rent fysisk kan klare os selv, er det faktisk ligeså slemt..

Blot til info til alle jer som måske ikke lige kender til problematikken - PS - der er mange flere end I regner med der sidder med disse usynlige sygdomme, der er ikke mange der taler så åbent om det som jeg og mange er måske ikke engang klar over at det har et navn, men mærker det alligevel indeni..

Kæreste ven - Du kan ikke sætte skår i glæden over vores bryllupsfest.

Jeg har selv lidt af angst, så jeg ved om nogen hvordan det føles! Du kan ikke forvente at man som værstpar tager et særligt hensyn til en gæst, hvis parret ikke er opmærksom på problemstillingen. Da jeg selv har lidt af angst er jeg nået frem til, at jeg under ingen omstændigheder vil lade mig hæmme af noget, der måske og langt fra sikkert er et problem.

Selvfølgelig har vi placeret vores gæster så de sad behageligt og trygt, min farmor er svagtseende og jeg placerede hende ved siden af min bror, netop for at han kunne hjælpe hende med at placere maden på tallerknen.

Jeg er fortørnet over din trang til at projektere egne problemer over på mit valg omkring bordplan og bryllupsfest i det hele taget.

Hvis du nu havde læst, hvordan vi havde placeret vores gæster, så ville du have læst at vi ikke havde placeret et eneste par så langt fra hinanden, at de ikke kunne se hinanden eller tale sammen. Da jeg havde angst ville jeg da heller ikke syntes det var det fedeste, i verden, men nu er det altså sådan at 90% af vores gæster alle kendte hinanden og er tætte bekendte og var der et problem ville der have været gjort opmærksom på det og taget hensyn til det. Der blev da også taget hensyn da jeg havde det rigtig skidt, men på trods af det så var det ikke sjovt for mig at være ude blandt så mange alligevel.

Som brudepar kender man de fleste af sine gæster, og er man gæst med et så psykisk problem som du beskriver, og er man ikke så nære venner med værterne at de er klar over det, så må man gøre opmærksom på sit problem, så der kan blive taget hånd om det.

Og så vil jeg altså ikke høre mere om, at vi ikke har taget nok hensyn til vores gæster og at vi skulle have taget mere hensyn. Vi tog de hensyn der skulle tages og vi havde en fantastisk fest.

Sidste kommentar - jeg har IKKE sagt at I ikke tog hensyn til jeres gæster og det var heller ikke min mening at indikere det - jeg ville blot gøre opmærksom på at ikke alle gør det og den er i virkeligheden mere møntet på min svigerfamilie, som ikke mener at angst/depression/stress og lign. er sygdomme, men derimod svaghedstegn og skaberi..

KNUS til dig - og UNSDSKYLD misforståelsen :loveboard:

I så fald, undskylder jeg også misforståelsen.

:hug:

Alt OK :loveflag::hug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu er tråden jo ligesom blevet drejet lidt i forhold til det oprindelige udgangspunkt. Det der først var en debat om hvorvidt man kunne skille par så de sad sammen med andre end dem de plejer, er blevet til en debat om hvorvidt der skulle tages hensyn til folk med særlige behov eller særlige sygdomme og selvfølgelig skal der da det. Min far levede med parkinson syge i 25 år og det var tydeligt for enhver. Der var da ingen der overhovedet kunne drømme om at placere ham andre steder end ved siden af min mor. Naturligvis kan der være folk der har usynlige sygdomme eller særlige behov men ofte ved værtsparret det da de jo kender deres gæster og de har som regel også en rigtig fornemmelse for at sætte folk med deres individuelle særpræg sammen som de mener kan swinge sammen. Det er jo det der er hele kunsten i en bordplan. Men ellers så siger man det da i god tid inden, hvad enten det så handler om placering, folk der ikke spiser kød o.l. og så tager værtsparret de hensyn der skal tages. Der er bare ingen som siger at alle nødvendigvis skal sidde parvist blot fordi der måske er 2-3 par hvor man er nødt til at placere dem samlet.

Det man jo hele tiden skal huske på er at uanset hvordan man laver bordplanen under middagen så sætter folk sig sammen med dem de kender efterfølgende

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥