DrMalene

Et års forlovelse <3, BRYLLUPSBILLEDER og takkekort-design

371 posts in this topic

Har længe kigget med hos alle jer andre og samlet inspiration i planægnings- og beretningstråde. Nu fik jeg lyst til at oprette min egen planlægningtråd - både for at få overblik og inspiration fra jer andre. Håber I har lyst til at blande jer!

Vi skal giftes 26.07.2014 - 364 dage efter vi blev forlovet 27.07.2013.

Traditionen siger jo, at en forlovelse helst skal være på under et år, så det må vi hellere holde os til ;-)

Lidt om os: Vi har været kærester i 5 år, og er hhv 23 og 29. Jeg studerer medicin og kæresten arbejder med politisk kommunikation. Vi bor på Christianshavn.

Overblik

Budget: 120.000 kr inkl bryllupsrejse

Forlovelsen: 27.07.2013 i Essouira, Marokko.

Kirken: Christians Kirke 26/7-14 kl 11:30

Stedet: Villa Moltke - Helsingør Vandrerhjem

Cocktailbar og DJ: Zubardubar! Vi har fundet en anden løsning med seperat DJ og bartender.

Kjolen: KØBT i første hug i november - Besøg hos kjolen i april

Headpiece: Fra SoBridelicious

Gommens tøj - inspirationstur i Illum KØBT hos Bertoni

Skoene: Ved præcis hvordan de skal se ud, skal bare lige finde dem.

Hår: min egen frisør kommer hjem om morgenenFrisør MONO

Makeup: DIY efter MAC lesson.

Ringe: tanker om vielsesringe, ringene er købt!

Morgengave: boudoir bestilt - min budoiroplevelse

Bryllupsrejse: 1 måned på Bali, afrejse 4 dage efter brylluppet.

Træning og vægttab HER og vægttabstråd HER.

DIY:

Invitationerne

Blomsterne: DIY?

Edited by DrMalene
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

VI

Vi er faktisk allerede ret langt med planlægningen. Og ja - vi er et VI!

Min kommende mand gav nemlig ret tidligt udtryk for, at han gerne ville være aktivt med i planlægningen. Ikke bare af de "mandede" ting, men af det hele, også servietter og blomster. Det overraskede mig! Men er så glad for at have en at diskutere det hele igennem med - det tror jeg også fjerner trangen til at gå helt til i bryllupsstress, at det er et fælles projekt.

Indtil videre har jeg brugt en del mere tid på at samle inspiration end ham, men kører det hele forbi ham og sammen træffer vi beslutningerne. De første måneder efter forlovelsen gik primært med at kigge bryllupsblogs, ebay og undersøge kjoler og få en samlet ide om brylluppets "følelse". Vi har ikke et bestemt tema, men er alligevel overraskende enige om hvad vi vil have.

I sidste uge tog vi i sommerhus og fik planlagt en hel masse. Her tog han især styring på mad og drikke, mens vi sammen søgte nettet tyndt efter fotografer og jeg designede et udkast til invitationerne.

Hvor er det hyggeligt at planlægge sin store dag sammen - og i god tid!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg elsker din kommentar med skoene :lol: (Skoene: Ved præcis hvordan de skal se ud, skal bare lige finde dem…) Held og lykke :)

Haha, tak. Håber jeg finder dem...Har fundet den perfekte model fra Ganni. Overvejer at kontakte Ganni og spørge om de ikke har et blåt eksemplar liggende af dem her, måske er der lavet en kollektionsprøve? Har selvfølgelig allerede været inde og spørge i Illum, men de er kun produceret i bordeaux, gul og sort. Hvorfor ikke i blå? Og hvorfor overstregningstushgul??

Edited by DrMalene
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Forlovelsen

Vi blev forlovet 27.07.2014 i Essaouria, Marokko.

Vi har altid rejst meget, og rejst Asien tynd med rygsæk - sammen og hver for sig. I sommers havde min kæreste ikke så lang sommerferie, så vi planlagde 2 uger i Marokko (efter jeg havde rejst i Thailand med min bror i 4 uger først, haha - kæresten var lidt jaloux, men havde på den måde masser af tid til at planlægge sit perfekte frieri).

Efter et par dage i Marrakech tog vi mod Essaouira - en smuk og forblæst by på Marokkos Atlanterhavskyst. Her havde kæresten lejet det lækreste penthouseværelse i en riad - en hel suite bygget ovenpå resten af huset med fantastisk udsigt og friske blomster dagligt. http://www.riadchbanate.com/suites/suite-superieure-chbanate/

På dagen vågnede han vildt tidligt og var fuld af energi (burde allerede havde fattet mistanke her, han er en værre sovetryne!) og arrangerede efter morgenmaden en omgang kitchet strandtur på hesteryg.

Derefter stod det på hver vores tur i lokal hammam. Her blev jeg - den eneste ikke-marokkaner - blev skrubbet rød og blød af en nøgen firsårig dame med rødt hår og meget lange bryster, mens han legede brydning med en halvnøgen tjener fra hotellet i mande-hammamen. Virkelig spændende kulturel oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden, selvom det var lidt grænseoverskridende.
Da jeg kom hjem fra skrubbeturen var han allerede igang med sit andet store glas hvidvin, og ville gerne op på vores private terrasse og nyde udsigten.
Vi fik en god lang snak, mens stjernerne stod op og byen summede under os (det var midt under ramadanen, helt magisk om aftenen!) og pludselig spurgte han, om der var noget jeg manglede eller havde lyst til? Jeg svarede at jeg "synes vi skulle få spist mere lokal frugt" (first world problems much?) og spurgte om han da manglede noget?

Her går min verden så i slowmotion, idet han falder ned på knæ, fumler med noget i lommen og frier med tårer i øjnene. Jeg svarer prompte, at det vil jeg helt vildt gerne - han insiterede dog på at jeg først skulle svare efter jeg så ringen. Den var bestemt godkendt. Da han viste mig billedet af min far der giver thumbs up med ringen i hånden var jeg helt solgt - tænk sig at min kæreste havde været hele vejen i Jylland for at spørge om lov, og planlagt det hele så romantisk og privat.

Dagene derefter flyder hen i en lyserød tåge - med rigtig meget frisk frugt!

post-70428-0-75178800-1390515866_thumb.j

Edited by DrMalene
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Velkommen til ❤️

Tak! Glæder mig til at komme igang :-)

Velkommen til din tråd :)

Hvor er det en YNDIG ring :7himmel: Og fedt med en h2b som er engageret - det kan kun blive godt :thumbsupsmileyanim:

Taaaak, synes også han havde været SÅ dygtig med den ring, han havde vist også revet sig lidt :-D!
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tillykke med forlovelsen og kommende bryllup.. Sikke dog et dejligt frieri og en smuk, smuk ring! Velkommen til BK - her er skønt at være :cheerleader3:

Tak for velkomst :-). Frieriet fejled i hvert fald ingenting, så må vi se om resten holder niveauet ;-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

tillykke dejligt at høre det ikke kun min forlovet der er med til planlægningen

Ja! Det er ret sejt at se sin mand træde i karakter, især når det handler om servietter/slør-eller-headpiece/andre detaljer. Moderne mænd kan det der ;-)

Hvor er det en smuk ring

Tak! Smiler stadig hver gang jeg ser på den, og den får mig igennem spinningtimerne, når det er hårdt ;-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kirken

Er lige kommet hjem fra Christians Kirke, hvor vi var nede og spørge præsten om vi kunne blive viet 26/7 - det kunne vi heldigvis godt, og nu har vi fået tidspunktet og en masse detaljer om vielsen på plads. Og præsten var bare SÅ sød!
Har sommerfugle i maven! Fik sendt kæresten på arbejde og gik selv på Lagkagehuset og fejrede med en lækker fastalavnsbolle og stort smil :-)

Vi bor på samme vej som kirken, så vi ser den hver dag på vej på arbejde/studie. Vi har hele tiden vidst at vi ville giftes dér. Synes den er så pæn og stemningsfuld!

post-70428-0-74021200-1390557644_thumb.j

post-70428-0-07279300-1390557723_thumb.j

11:30 er et fint tidspunkt ikke? Vi var bange for at kl 13 bliver for sent, når vi har fest i Helsingør og også skal nå at tage billeder efter vielsen, og så må jeg jo stå lidt tidligt op, hvis jeg skal nå at have sat hår og lagt makup.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Velkommen til...

Spændende at I allerede er så langt og at H2B er så meget med. Min er nu også meget med, men han går på ingen måder op i detaljerne som jeg gør, så som han siger: "Det er din store dag - du leger bare - så holder jeg dig på jorden, når du tænker for store tanker..!" Han deltager selvfølgelig i de overordnede træk, men detaljer, farver osv. får jeg lov at lege med.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Velkommen til...

Spændende at I allerede er så langt og at H2B er så meget med. Min er nu også meget med, men han går på ingen måder op i detaljerne som jeg gør, så som han siger: "Det er din store dag - du leger bare - så holder jeg dig på jorden, når du tænker for store tanker..!" Han deltager selvfølgelig i de overordnede træk, men detaljer, farver osv. får jeg lov at lege med.

Tak! Grunden til, at jeg er så langt er, at jeg har haft rigtig god tid ddet sidste halve år, mens de næste måneder bliver præget af en stor eksamen 5 uger før brylluppet. Og så er jeg også en ret stor kontrolfreak, der har det rart med at have styr på det hele i alt for god tid, haha.

Som sagt var jeg også meget overrasket over at min kæreste gerne ville være med til alt - det gør selvfølgelig at jeg ikke får min vilje med alt, men på den anden side er det også ret hyggeligt at diskutere alle småtingene. Godt alle mænd er forskellige :-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kjolen - købt i Luxux

Havde kigget på kjoler næsten lige siden forlovelsen og synes det var svært at finde noget jeg synes der var pænt bare ud fra billeder på nettet. Især fordi stort set alle designere bruger str 0 modeller - undskyld mig, men så er det altså svært at se sig selv i kjolerne, når man har timeglasfigur og booty! Var dog nået frem til at jeg var til blondekjoler i vintagestil, helst med stropper og uden for meget bling.

I November skulle jeg til Nordjylland en weekend, og min mor spurgte om der var nogen butikker i kiggerten deroppe - for så kunne vi jo lige tage ud og kigge sammen. Jeg havde læst meget godt om Luxux i Vester Hassing, så dem prøvede jeg at ringe til. Allerede i telefonen var det en god oplevelse, ejeren var bare så glad og sød at snakke med.

Vi var de eneste i butikken den fredag formiddag, dejligt med god plads og masser af tid. Butikken ligger i en smuk gammel villa, og hele underetagen er reserveret til brudekjoler. Ejeren Anne (som også er designer) bad mig beskrive hvad jeg godt kunne lide, mens vi drak en kop the - og hun spurgte også hvad min kærste IKKE kan lide. Meget god tilgang til det synes jeg, der er jo ikke nogen grund til at prøve noget man allerede ved ens kæreste ikke er til (min kæreste kan fx slet ikke klare one-shoulder kjoler).

Hun fandt 4 kjoler frem, og jeg fik hjælp til at prøve i et kæmpe prøverum. Faktisk var alle de kjoler jeg prøvede rigtig gode til mig, men den tredje kjole var helt fantastisk! Jeg fik ikke den der "the one"-følelse, for de andre kjoler var også lækre, det kunne være blevet flere af dem.
Jeg fik også lov at prøve en rigtig prinsessekjole, for lige at være sikker på at det ikke skulle være en tylkjole - det var også vildt flot, men ikke mig kunne jeg mærke. Endte nok med at prøve 8-10 kjoler, fordi det var så sjovt, men da jeg til sidst fik kjole nummer 3 på igen var jeg ikke i tvivl. Det er en White Rose og den kostede 9700kr (5000kr mindre end nogle forhandlere tager for dem på Sjælland, host!). Skal til tilretning deroppe i løbet af foråret og de har tilknyttet en god og billig skrædder, der kan lave alt tilretning flere dage i træk, så jeg slipper for at rejse frem og tilbage flere gange.

Efterfølgende fik vi en kop the mere og en god snak om muligheder for håropsætning, headpiece, blomster osv. Med hjem fik jeg et strømpebånd og et knus. Vi havde brugt 3 timer deroppe og havde begge en rigtig god mavefornemmelse. Dejligt at ejeren var så entusiastisk og sød - den oplevelse kan jeg kun anbefale til alle kommende brude der kommer til Nordjylland!

Havde slet ikke regnet med at købe kjole 8 måneder før! Men hvorfor bruge mere tid, når man finder noget til den rigtige pris man føler sig som en gudinde i?

Edited by DrMalene
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke med planlægningstråden! :)

Vi skal formentlig også giftes i Christianskirken, men har fået at vide vi først kan booke et halvt år i forvejen. Vi bor i et andet sogn, men min far kender præsten (Flemming) og ja, han er rigtig sød og virkelig god til at prædike. Vi har været der til et par gudstjenester.

Så lige i en anden tråd, at i har fået lov til at være lidt i haven bagefter. Tror du altid man må det, eller var det med en særlig begrundelse? Det vil vi nemlig også rigtig gerne.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tillykke med planlægningstråden! :)

Vi skal formentlig også giftes i Christianskirken, men har fået at vide vi først kan booke et halvt år i forvejen. Vi bor i et andet sogn, men min far kender præsten (Flemming) og ja, han er rigtig sød og virkelig god til at prædike. Vi har været der til et par gudstjenester.

Så lige i en anden tråd, at i har fået lov til at være lidt i haven bagefter. Tror du altid man må det, eller var det med en særlig begrundelse? Det vil vi nemlig også rigtig gerne.

Vi bookede også først i dag, da der er 6 måneder til på søndag. Gik ned i kirken og faldt i snak med den anden præst, Susanne. Vi kendte også primært Flemming, men Susanne er altså også en vinder :-). Ville være glad for at blive viet af dem begge.

De har 4 tider pr lørdag: kl 10, 11:30, 13 og 14:30. Der udover er de vildt flex; organisten spiller det meste, koret kan det hele, man må kaste ris (ved porten), vælge salmer (også fra Arbejdersangbogen, fik vi klarlagt - fedt!), medbringe fotograf, medbringe en solist, og ønske ind- og udgangsmusik. Og præsten sagde bare, at man godt må hænge ud foran kirken eller i haven efterfølgende - så møder man nok det næste bryllups gæster, men det så hun ikke som et problem, tværtimod faktisk, for "Alle er jo glade og pænt klædt på". Har en super mavefornemmelse efter det :-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Haha, ivrige damer! Så skidt da, så får i lov at se kjolen :tunge: .

I får kun et modelbillede af kjolen, da min mor ikke fik taget et billede af mig i den i fuld figur. Jeg synes faktisk den sad pænere på mig - jeg er en str 38 med gode kurver, så jeg fylder den ud ;-). Stropperne skal jeg have ændret, så de følger underkanten af mine kraveben og går ud til kanten af skulderen.

Er den ikke bare pææææn? <3

BILLEDE SLETTET, så min kæreste ikke ser den ;-)
Edited by DrMalene
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer