SandraR

Tanker omkring et småt bryllup.

7 indlæg i dette emne

Nogle erfaringer omkring et småt, billigt og eventuelt udendørs bryllup?

Min kommende mand og jeg har snakket om et udendørs bryllup til næste sommer,

det bliver småt fordi vi i første omgang vil giftes for kærligheden og have det småt og romantisk.
Bare med de tætteste familiemedlemmer.

Hvor vi senere hen holder det store og stressende kirkebryllup ;0)

Vi havde snakket om at blive viet ved vandet, derefter noget brunch måske.
Men kan man godt have et halvddags bryllup? bare med vielse, brunch.

Og hvordan gør man mad dans og de andre traditioner?

Og er det muligt at holde et lille udendørs bryllup som både er flot og romantisk for uden 30,000 kroner?

Nogen erfaringer omkring et småt, eller udendørs bryllup i vil dele?

Knus Sandra

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej!

Jeg har ikke erfaringer med et lille bryllup - men jeg har alligevel lidt tanker :)

Jeg synes sagtens I kan holde et halvdags-bryllup. Bryllupper bliver ikke mere rigtige af at vare hele dage og nætter, og jeg er helt enig med dig i at man bliver gift for kærligheden. Vielse udendørs og brunch synes jeg lyder helt perfekt! Jeg ville nok tænke over hvad jeg skulle lave resten af dagen, for ikke at ende med at sidde kl 16 og tænke, "Nå, hvad så - skal vi se en film" og have det lidt antiklimaks-agtigt, men det kunne jo være at I skulle tage i sommerhus og nyde aftenen som ægtefolk på en restaurant i ro og mag, invitere den nære familie i Legoland til leg og hygge eller mødes med venner på et værtshus om aftenen.

30.000 kan man holde rigtigt meget bryllup for, men det kommer helt an på hvad det er man gerne vil bruge penge på. Skal du have stor kjole kan det være smådyrt, hvis du gerne vil i noget mindre eller mere simpelt kan det fås til meget små penge. Umiddelbart tænker jeg at man kan få rigtigt meget pynt, fotograf, brunch og flot tøj til 30.000 :)

Hvis I tænker at holde et stort bryllup en anden gang, så synes jeg I skal gemme traditionerne med dans, kage osv. til det. Ellers ender det lille romantiske bryllup måske også med at være stort og stressende, bare for få gæster.

Glæder mig til at høre hvad I finder på!

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det kan I sagtens som det bliver sagt ja .:) Der er ingen som siger at et bryllup og en bryllupsfest nødvendigvis skal være med efterfølgende middag og fest til ud på de små timer. Det er godt nok ikke dem vi oplever flest af .:) men vi laver da og til musik til vielser, mindre bryllupsreceptioner etc. og har også et par mindre anlæg til formålet.

Der er to udfordringer i det med at blive viet ved vandet. 1) Strømforhold hvis det ikke er i tilknytning til en ejendom. Der er vi p.t. ved at undersøge generatorløsninger og 2) Vejrforhold. En dag hvor det ikke regner eller blæser meget kan det når vi taler brunch om dagen være fint nok med 2-3 pavillonner eller et festtelt fra "Harald Skrald" og de er ikke så dyre, men man bør have en plan B for skal I ud i et egentligt festtelt løber det nemt op.

Til den type lejligheder vil brudeparret typisk danse brudevals (eller et alternativ) undervejs.

Hvad økonomien angår så er det jo et spørgsmål om hvor mange folk vi taler om, men vi har da flere kunder som holder "det store brag" af en fest med et budget som ikke ligger langt fra 30.000 kr.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Selvfølgelig kan det lade sig gøre :)

Jeg vil kopiere en artikel af Sognepræst Helle Poulsen fra Vejlø ind her. Selvom den primært handler om kirkebryllup, så er der dog gode ting at læse, synes jeg :) Især den sidste del "Flot skal det være" kunne måske være en idé for jer :)

Bryllup & Brunch
Af Helle Poulsen, præst i Vejlø

Det er stort at blive gift, også selvom vi ved, at det ikke altid holder. Og det er livsbekræftende, når nogen tør gifte sig igen. Bryllupper er så mange slags. Det behøver ikke at være et udstyrsstykke hver gang.

Hvorfor gifte sig?
Mine bedsteforældres generation giftede sig for at få lov til at sove sammen, mine forældres jævngamle gjorde det for at få en lejlighed eller fordi de ventede et barn. Min egen generation giftede sig slet ikke nogle af os gjorde det så alligevel. De unge her i 2013 venter til, at de har det hele: Børn, villa og vovhund. Eller de går på rådhuset undervejs for at sikre hinanden og sparer derefter op til det rigtige bryllup, som de kalder det. Fejringen i kirken.

Indtil døden
I 2012 var der 10.025 kirkebryllupper (mod 18.210 vielser på rådhuset). Oveni blev 1483 par, der allerede var borgerligt viet, kirkeligt velsignet. Ganske mange elskende lægger altså vejen omkring kirken. Personligt mener jeg ikke, at det er mere rigtigt at vælge kirken fremfor rådhuset. Der kommer det samme ud af det, nemlig et ægteskab mellem to mennesker, der lover at tage ansvar for hinandens liv og lykke. Og nej, jeg tror ikke, at et ægteskab, der er indgået i kirken, har større chance for at holde.

Skilsmisserne
I kirken mødes vi som de uperfekte mennesker, vi er. Et kirkebryllup er ikke kun romantisk, det er også realistisk. Martin Luther, som vores lutherske folkekirke har navn efter, kæmpede for, at vielsen netop ikke er et sakramente som dåben. Et forkert og ulykkeligt ægteskab skal kunne opløses. Antallet af skilsmisser i Danmark tog fart i 1800-tallet. En skilsmisse tager på mennesker. Derfor opfandt man i vielsesritualet 1895 det tillægsspørgsmål, som alle brudepar får. Tænk jer om! Vil I det her, indtil døden jer skiller?

Mere end rådhuset
Men selvfølgelig får man noget andet og mere, når man vælger at blive gift i en kirke. Kirkerummet er ikke noget dårligt sted at erklære et andet menneske sin kærlighed. For det holder sammen på vores liv. Her huskes vores historie fra dag 1, da vi kom til verden. Her rummes pubertet og teenageårenes usikkerhed, forelskelse og kærestesorg, midtvejskriser og tab. Jeg er selv skilsmissebarn som mange af de unge par, jeg vier. Måske er det derfor, at jeg med stor glæde vier både anden og tredje gang. Gud, tænker jeg, ved om nogen, hvorfor det ikke gik første gang, og hvorfor de led skibbrud med kærligheden.

Flot skal det være
Et bryllup kalder på en fest. Selvfølgelig. Og en bryllupsfest overgår alle andre fester. Men behøver et kirkebryllup at være dyrere og flottere end et rådhusbryllup? Finanskrisen har nok skruet ned for blusset, i år har flere af brudene været i kort kjole. Men mange går stadig rundt med den idé, tror jeg, at man kun kan blive viet i kirken, hvis man giver den hele armen. Har vi helt glemt, at vores himmelhelt gik rundt i sandaler og kun havde én kjortel? Derfor vil jeg gerne slå et slag for bryllup og brunch. Et formiddagsbryllup kl. 11 med kirkeklokker, orgelbrus, højt til loftet, knæfald og klap. Festligt og uforglemmeligt, det lover jeg. Siden jeg blev præst i 1985, har jeg vel viet godt 500 par. Et af de bryllupper, jeg husker bedst, er en barfodet brud med blomster i håret, der efter kirken tog sin brudgom i hånden og inviterede familie og venner med på picnic med madkurv ved Vejlø Strand.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har fotograferet et brudepar, hvor de havde vielse på stranden og fest i et mindre telt på sommerhusgrunden ikke langt derfra. Det var noget med keyboard og mikrofoner på stranden, hvilket var nødvendigt, fordi det blæste en del den dag, selvom solen skinnede og himlen var flot blå. Jeg ved ikke, hvad hele molevitten kostede dem, men det virkede afslappet og hyggeligt. Jeg tror, de kom rigtig langt for pengene, og det kan I selvfølgelig også :-)

Mht. traditioner, så er det også meget op til, hvordan I lægger op til det, når nu det måske skal være lidt utraditionelt. Jeres gæster vil jo nødigt træde jer over tæerne, hvis I absolut ikke ønsker, at det bliver en del af jeres dag, eller omvendt, hvis I synes, det hører med. En toastmaster kan være en god idé til at hjælpe med at koordinere sådanne nogle ting, uanset hvor mange eller få, I er, så I ikke føler, I selv står med selve afviklingen af det på dagen, og bare kan nyde det.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi bruger altså heller ikke så meget på vores bryllup!

Til gengæld har jeg fået alle der kan hjælpe med et eller andet til at hjælpe

Folk er vildt søde når man spørger dem om hjælp

Min søster laver bryllupskagen

Mine forældre laver OG BETALER forret og hovedretten
En gammel ven laver en vildt flot is dessert

Vi kører musik over anlægget

Så bruger vi en foto app til alle billeder (www.foto-app.dk)

Jeg har selv lavet alt pynt, invitationer osv

Så i virkeligeheden synes jeg vi får alt det vi gerne vil have, og samtidig kjole osv

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vores bryllup bliver netop borgerlig vielse efterfulgt af brunch :) Vi holder så ikke større bryllupsfest senere hen.

Vores budget er på ca. 50.000, men det kunne sagtens gøres billigere!

Vi starter med vielsen kl. 10:00 på hotellets terrasse (inde i en pavillion, hvis det regner), hvorefter der er brunch.

I forhold til traditionerne og hvad der måske ellers forbindes med en "traditionel" bryllupsfest, gør vi umiddelbart følgende:

- Min mor vil pynte deres bil med blomster, til når de kører mig til vielsen :)

- Vi har stadig en toastmaster, der kan koordinere med køkkenet, hvis der skulle være nogle indslag.

- Jeg har brudekjole og slør på, gommen har fint jakkesæt med vest og butterfly

- Jeg bliver ført op af min far (med musik, hvis vi kan finde ud af det, ellers bare i stilhed)

- Vi regner med at afslutte det hele ud på eftermiddagen (vi har som udgangspunkt lokalet indtil kl. 18) med brudevals efterfulgt af bryllupskage

Den tid, der evt. må blive mellem brunch og dans/kage regner vi med at bruge på at åbne gaver, hygge og snakke med gæsterne og forhåbentligt nyde det dejlige vejr udenfor :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer