Glitter

Fru Jørgensens bryllupsberetning - 16.05.15

41 posts in this topic

Puuuuh, imorgen har jeg været en gift kvinde i en måned. Og jeg er vild med det :loveshower: Men det betyder jo nok også, at en beretning er ved at være på sin plads... Det har været en hektisk tid, med projektskrivning, bryllup, manden fyldte 30 og så en eksamen. Så nu hvor jeg har sommerferie, vil jeg så småt starte på den nu.

Torsdag d. 14. maj

Vi brugte torsdagen på at få de sidste ting på plads inden brylluppet, og bare nyde at være kærester lidt endnu. Det var jo vores sidste dag og nat sammen, så vi gik ned og hentede noget tapas og poppede den Möet champagne, som vi havde fået i forlovelsesgave. Det var så hyggeligt, og jeg nød bare at slappe af, inden det gik løs med klargøring og fest.

Jeg havde aftalt med hende som skulle lave kagen, at vi ville hente den fredag morgen, hvor vi ville forlade Aalborg og køre nordpå. Ganske afslappet, med champagne i hånden, sendte jeg hende lige en besked om, at vi som aftalt ville komme fordi omkring kl. 8 og hente kagen. Svaret var noget overraskende, og må da erkende, at mit blod blev en anelse koldt lige der. Hun havde så totalt misforstået afhentningstidspunktet – hvordan aner jeg ikke, for jeg havde sagt flere gange, at den blev hentet fredag morgen. Hun beklagede meget situationen, og lovede at hun ville have den færdig så hurtigt som overhovedet muligt, så vi ville kunne hente den i løbet af fredag. Det var ikke lige en del af planen, når nu vi skulle holde fest i Frederikshavn og vies i Hjørring – der er bare for meget afstand imellem, til at vi særlig godt kunne passe en tur mere til Aalborg ind der. Men sådan måtte det blive, vi havde heldigvis fået fat i nok hjælpere til fredag, så det skulle nok gå…

2015-05-14%2020.18.44.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg sidder klar med F5 ! :D

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg læser også med, og glæder mig til mere :) Godt I havde hjælpere nok, så du ikke stressede helt af, over at bryllupskagen ikke var klar.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fredag d. 15. maj

Vi stod tidligt op og fik pakket det hele færdigt. Det er meget surrealistisk at gå og pakke sin kuffert og vide, at når jeg vender hjem, så er det som fru Jørgensen, ikke som frøken Christensen. Alle nerver og sanser kører på højtryk og man er bare fyldt med en blanding af kærlighed, spænding og angst (tænk nu hvis det hele går galt???). Det var lidt surt at skulle pakke bilen og køre afsted uden kagen, men jeg havde tillid til, at den nok skulle blive klar.

På vej til Frederikshavn fik jeg en sms fra min mor om, at der var en overraskelse til os deroppe og så en kamel-emoji. Mødre og emojis kan godt være en spøjs blanding, så jeg tænkte, at hun nok bare havde taget den fordi den var sjov, og tænkte ikke så meget mere over det. Vi nåede til Frederikshavn som de sidste, og var selvfølgelig de eneste med en nøgle. Vores forældre havde hentet vinen i Hjørring, så de var fulgtes derop. De vi nåede til stedet kunne vi se, at pladsen ved siden af vores lokale var fyldt med flag, vogne og, nå ja, et kæmpestort Cirkus Arena-telt. Så den med kamelen var god nok alligevel… Det var da meget sjovt, men øhh, måske ikke så fedt med cirkus-larm under middagen!! Det viste sig heldigvis, at de kunne skulle være der fredag – de pakkede sammen og kørte videre lørdag morgen. PYHA! Så alt vel alligevel…

2015-05-15%2009.16.44.jpg

Der var selvfølgelig iskoldt i laden, som er vores festlokale, men det gik rimelig hurtigt med at få det varmet op… Puha. Fordeling af opgaver gik sådan set fint, men det var selvfølgelig totalt kaotisk at få det udført. ”Skal den her længere til højre?” ”Er det de her lys jeg skal bruge” osv. osv. osv. Det kom åbenbart bag på mig, at jeg (og manden) skulle tage stilling til så mange ting. Men der er jo mange detaljer der skal ordnes, selvom man har det overordnede overblik.

Jeg forsøgte at få kontakt til kage-damen, men der kom ingen svar… Så jeg skrev til hendes kæreste i stedet, det er egentlig ham jeg kender. Han lovede så, at den ville være klar til kl. 14, hvilket var fint, så kunne vi hente de loftsløbere, som vi alligevel havde glemt i Aalborg. Men da vi står i Aalborg, så er der stadig ingen kage… Den skulle lige køle noget mere inden den var klar. Det var godt nok lige før den onde Bridezilla kom frem i mig der. Men jeg var nødt til at beherske mig, der var jo ikke så meget andet at gøre… Men mentalt stod jeg da og overvejede, hvor mange jordbærtærter fra Kvickly der går på 70 personer… Det endte med, at de måtte finde sig et lift og så levere kagen på feststedet inden vi kom dertil.

Tilbage til Aalborg med os – blev præsenteret for fuldt opdækkede borde, som stod helt perfekt i lokalet. Hvilket åbenbart var det korrekte svar at komme med, for manden havde åbenbart haft en større kamp med sin mor og søster med de borde, for de kunne simpelthen ikke blive enige om hvor de skulle stå, og hvordan der bedst blev plads til det hele. Men det lykkedes til sidst.

Imens var lyskæder og pompomer hængt op i loftet, bagvæggen til photobooth var lavet, alle borde til fest og reception var dækket… Det hele blev sat så fint på plads, og jeg var bestemt tilfreds med resultatet! Jeg fik sagde farvel til Lasse og tog med mine forældre hjem. Vi fik stjerneskud til aftensmad, og så kom min søde, højgravide brudepige forbi med sin søn. Skønt lige at se hende inden dagen. Resten af aftenen gik bare med at ligge og flyde på sofaen og slappe af… Ahhh!

2015-05-15%2012.55.59.jpg

2015-05-15%2012.56.10.jpg

2015-05-15%2011.41.43.jpg

2015-05-15%2012.56.15.jpg

2015-05-15%2013.03.55.jpg

2015-05-15%2015.39.06.jpg

2015-05-15%2015.38.54.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

YAY beretning :cheerleader3: Håbede sådan på at du ville lave en med en maaaaasse billeder! :wink:

Det lyder jo som et virkeligt drømmescenarie at du fredag aften bare kunne slappe helt af og smide fødderne op i sofaen. Det må være mit mål! :7himmel:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

:cheerleader3: yeah en beretning , glæder mig til at hører meget meget mere og se en masse billeder :loveshower:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dejligt med beretning. Glæder mig til at læse med.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lørdag d. 16. maj

Forberedelse

Vi blev jo viet allerede kl. 12, så det var en meeeeget lang dag. Jeg gik i seng kl. 23 og faldt egentlig i søvn mere eller mindre med det samme… Så længe det varede. Omkring kl. 2 vågnede jeg og var bare lysvågen. Jeg vendte og drejede mig, om og om igen, men jeg følte mig bare ikke den mindste smule træt… Det endte med, at jeg begyndte at rette lidt i min tale og gik en tur rundt i huset. Det havde min mor så hørt, hun lå nemlig også vågen. Hele huset var vist ret spændt. Til sidst overvejde jeg, om jeg mon bare skulle stå op nu, men synes alligevel det var lige lidt nok søvn… Omkring halv 5 faldt jeg i søvn igen, og stod så op kl. 7. Overraskende frisk. Jeg er ellers typen, der slet ikke fungerer hvis jeg får under 8 timers søvn.

Kl. 8 tog jeg til frisør og fik ordnet hår og makeup. Vi var lidt uenige om mit hår, fordi jeg gerne ville have en forholdsvis løs frisure, men hun ville ikke rigtig lave den så løs som jeg ville have det, fordi det ville falde for hurtigt ud. Men det endte da med, at vi begge var glade. Jeg havde selvfølgelig glemt min hårkam derhjemme, men den sad fint fast uden hjælp fra nåle eller andet.

2015-05-16%2010.18.07.jpg

(Lidt træt i bilen på vej hjem fra frisøren. Og meget spændt!)

2015-05-16%2011.03.52.jpg

(Lidt bedre belyst billede :) )

2015-05-16%2011.15.58.jpg

1_1.jpg

(Foto: Memorable)

Derhjemme gik jeg bare og hyggede, min søster, svoger og niece var kommet om morgenen, så jeg gik bare og småsnakkede. Fotografen ville komme omkring kl. 11, og jeg var hjemme fra frisøren omkring kl. 10, så der var lige tid til at slappe lidt af… Jeg var et ømt syn; håret var sat med slør og det hele, makeuppen var på plads. Af frygt for mærker på skuldrene havde jeg bare trusser, stroptop og en cardigan på. På et tidspunkt havde jeg også knæstrømper og strømpebånd på også. Haha.

Fotografen kom og begyndte at tage lidt detaljebilleder rundt omkring. Det var lidt udfordrende da jeg skulle i kjolen, for jeg var vant til at få den på oppefra, men det duede jo ikke når håret var sat. Så vi fik den på nedefra, og så op med alle lagene så jeg kunne få skørtet på indenunder. Men det gik overraskende godt!

2_1.jpg

(Foto: Memorable)

3_1.jpg

(Foto: Memorable)

4.jpg

(Foto: Memorable)

Vi fik taget nogle familiebilleder, og så blev alle undtagen min far og jeg sendt afsted op til kirken. Vi gik bare lidt rundt, jeg tror næsten han var mere nervøs end jeg. Han var meget, meget bange for, at han ville træde på kjolen. Jeg var bare mere nervøs for det hele. Jeg har jo aldrig prøvet at være i centrum i sådan en begivenhed før, så jeg anede slet ikke hvordan jeg skulle have det. Jeg har det fint med at være i centrum, men nogle gange kan det godt blive for meget. Og så havde jeg også kanon mange nerver over, at være vært for en fest med 70 gæster - tænk lige på alt det, der kunne gå galt!!

Da klokken nærmede sig 12 fik vi pakket mig og alt mit tyl ud i bilen og kom afsted. Det føltes så underligt, at gå ud af døren i fuldt brudeudstyr. Næsten som at være i kostume. Men der var vist ingen ude på vejen der så mig, så det var ikke noget jeg tænkte så meget over. Vejret var desværre ikke særlig godt, men på daværende tidspunkt var det kun lidt støvregn, så det gik.

5.jpg

(Foto: Memorable. Elskede mamma <3 )

6.jpg

(Foto: Memorable. Dejlige far <3 )

7.jpg

(Foto: Memorable)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor ser du bare SMUK ud! :loveshower: Og dine forældre ligeså, glade og stolte. Hvor er det dog nogle dejlige billeder :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sikke nogle vidunderlige billeder. Er spændt på at høre om du kunne holde energien oppe med så lidt søvn! :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Åhhhh dejlig start på beretningen på trods af kagebesværet (kan jeg virkeligt godt forstå du blev frustreret over). Skønne billeder :loveshower: Glæder mig til at læse og se mere

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jaaa - beretning. Hvor blev jeres lokaler bare SÅ flot pyntet op, de er helt imponerende. Havde også stærkt overvejet at leje dem, vi kommer også fra aalborg området, men skal vies i nørresundby, så det er lidt en lang tur til frederikshavn - men vil bare sige, at i har pyntet det til perfektion. Ikke for meget ikke for lidt.

Og hvor ser du smuk ud - glæder mig til resten af beretningen :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jaa beretning :) glæder mig til at kigge lidt herind igen

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Super fine billeder. Du ser smuk ud.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Glæder mig til mere beretning! Var du glad for Memorable som fotograf og have I også Anna som dj?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Glæder mig til mere beretning! Var du glad for Memorable som fotograf og have I også Anna som dj?

Ja, hun var god til at være over det hele, uden man rigtig så hende. Men med så mange andre fotografer, så skal man nok være bedre til at huske at sige, hvis man gerne vil have bestemte billeder. Jeg har fx ikke så mange portrætter af mig selv, hvilket jeg bagefter har opdaget, at jeg gerne ville have. Dem der er af Lasse er nemlig kanon-gode. Jeg viser en hel masse af billederne frem senere, jeg har desværre haft lidt for travlt til at få skrevet mere på beretningen, men der kommer formentlig mere i dag - med billeder. Jeg er så glad for billederne, de er virkelig fine!

Vi havde også Anna, ja. :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Glæder mig også til fortsættelse 😊😉

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jaa samme her 😘

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sorry piger! Jeg kom helt fra det igen, og travle arbejdsdage gjorde det ikke bedre. Her kommer næste del af beretningen:

Vielsen - del 1

Da vi nåede frem til kirken kom min søde, højgravide brudepige hoppende ud af kirken, for at se om vi skulle have hjælp til at få mig ind i kirken, uden at blive for våd. Vejret var heldigvis ikke så slemt, så jeg skyndte mig bare ind. Skønt at have min veninde hos mig også, sammen med min far. Vi snakkede lidt med kirketjeneren, som lige måtte genopfriske detaljerne for mig. Jeg havde simpelthen totalt glemt hvor jeg skulle sidde henne og sådan noget. Mit hoved var totalt tomt lige der, jeg havde simpelthen glemt alt hvad jeg havde fået at vide om vielsen. Haha. Lea, vores fotograf, var også derude, og ville vide hvem der skulle gå først ind, mig eller min brudepige. Jeg var så (an)spændt, at jeg bare valgte, at jeg selv ville gå ind først, hvilket fungerede fint for mig. Til gengæld skulle min brudepige vente til min far og jeg næsten nåede op til alteret før hun måtte gå, for ikke at forstyrre billederne. Det fortryder jeg til gengæld nu, for jeg har fået at vide, at det mere lignede, at hun var kommet for sent, end at hun gik ind bag mig. Så piger, overvej det lige godt inden i bare beslutter noget.

b-57.jpg

Min mand og forlover havde vist en fest i kirken inden vielsen. Han stod og tog imod allesammen, og fik sagt hej til alle. Det var lige den bedste måde han kunne styre nerverne på, og folk synes vist det var meget sjovt, at han var over det hele i stedet for bare at stå og vente oppe ved alteret.

b-63.jpg

b-68.jpg

:loveshower::loveshower::loveshower::loveshower:

Min far og jeg kom ind fra siden, og skulle gå et par skridt inden vi drejede om hjørnet for at gå op mod alteret. Da dørene endelig går op ser jeg derfor direkte hen på nogle af gæsterne, som jeg i øjeblikket slet ikke genkender, fordi min hjerne er helt blank på det tidspunkt. Så tosset. Jeg bliver totalt overvældet over, at der er så mange mennesker der stirrer på mig, og selvom jeg ikke har noget imod opmærksomhed, så er jeg totalt overrumplet af det. Jeg kigger rundt, og får øjenkontakt med forskellige gæster, og halvvejs oppe kigger jeg frem og får øje på min gom – og hvor var han altså bare skøn at se på! Resten af turen op kigger jeg på ham, jeg ænser faktisk slet ikke min far, som vist var kommet til at træde lidt på kjolen, men det opdagede jeg jo så heller ikke. Jeg kom op og fik sagt hej til min kommende mand med et kys og fik sat mig. Det var mærkeligt, at sidde så langt fra hinanden og bare kunne kigge på hinanden og vide, at nu skulle det snart ske.

b-80.jpg

b-89.jpg

b-94.jpg

(Alle fotos er taget af Memorable.dk)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vielsen - del 2

Præsten var fantastisk. Meget moderne i sin måde at tale på. Han inkluderede endda reality-programmet Adam og Eva. Han holdt ikke en personlig tale om os, men talte i stedet om kærligheden i det hele taget. Han sagde noget om kvinders hang til en stor samling af makeup og cremer, hvilket fik gæsterne til at grine – det var så spot on på mig, selvom han ikke var klar over det. Haha. Der var desværre en håndfuld stavefejl i sangteksterne i mit kirkehæfte, selvom jeg synes jeg havde læst det igennem, men ikke godt nok åbenbart. Det var ret surt, og irriterede mig helt vildt i øjeblikket. Men nu er det egentlig ligemeget, det betyder jo ikke noget. Min veninde, som er grafiker, har lavet mit hæfte. Billedet på forsiden er faktisk en tegning hun har lavet og sendt til mig, da hun gav besked om at hende og kæresten kom til vores bryllup. Den er simpelthen så fin!

Vi startede med at synge "Op al den ting som Gud har gjort", fordi jeg synes den er så pæn og hyggelig. Den har en god melodi! Derefter tog vi "Du kom med alt det der var dig" som er fra Højskolesangbogen. Vi sang den meget på min efterskole, og jeg synes det er så god en kærlighedssang, især til et forårsbryllup. Efter vielsen sang vi "Hvad er det min Marie" som også er fra Højskolesangbogen, og en jeg kender fra efterskolen. Jeg er rigtig glad for at vi kunne synge de to! Til sidst sang vi "Det er så yndigt at følges ad", som jo næsten er obligatorisk.

b-58.jpg

Da vi kom til selve vielsen var jeg godt spændt. Og SÅ klar til at blive gift. Da vi var blevet viet kunne vi ikke huske hvornår vi måtte kysse, så vi kiggede bare på hinanden og på præsten, som så hviskede ”Hvaa, var det ikke noget med et kys?” hvilket igen fik folk til at grine – manden havde jo mikrofon på, så den fik alle lige med. Haha. Han måtte også fortælle os hvornår vi skulle udveksle ringe, for det kunne vi heller ikke huske. Hurra for at være totalt blank til sin egen vielse.

b-100.jpg

Så blev vi gift!!

b-104.jpg

Da vi kom ud i våbenhuset stod det ned stænger udenfor, så vi kunne ikke rigtig gå ud. Folk begyndte stille og roligt at komme ud til os, hvilket hurtigt begyndte at skabe trængsel. Men det var helt fantastisk at stå med sin nye mand, og tage imod alle gæsterne, selvom det blev en anelse kaotisk.

Vi skyndte os ind i kirken igen, for at få taget lidt billeder der, nu hvor vi ikke kunne gøre det udendørs. Gæsterne havde egentlig taget opstilling udenfor, fordi vi ikke rigtig kunne finde ud af hvad vi skulle gøre, og de have jo alle sammen fået risposer. Men det endte med, at de kom ind til os igen, og så kørte forloveren bilen op til døren, så vi kunne skynde ud derud og køre afsted sammen. Forloveren er Lasses bedste kammerat, så det var hyggeligt og afslappende at have ham til at køre os i vores egen bil. Han havde sørget for at stille en kurv ud i bilen med champagne og chokolade – det var simpelthen så fint og sødt af ham!

b-111.jpg

b-114.jpg

b-121.jpg

b-132.jpg

Alle fotos er taget af Memorable.dk

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Stil endelig spørgsmål hvis der er noget I vil høre mere om!! Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvilke detaljer der er værd at tage med, og hvad der måske er mere overflødigt :thumbsupsmileyanim::thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Beretninger er så dejlige - og din er slet ikke en undtagelse!

Sikke nogle dejlige sange, I sang. Er glad for at vi ikke er de eneste, der inddrager højskolesangbogen effektivt ;) Jeg ville også gerne synes "Hvad er det min Marie", som i mine øjne er den fineste kærlighedssang i verden; men min søster er opkaldt efter den, så jeg synes både det ville være lidt fjollet at sidde og synge om hende, og hun skal også have lov at have den helt for sig selv når det en dag bliver hendes tur :)

Hæftet er virkeligt flot! Supersuper fed grafik, din veninde har lavet. Det ville da være oplagt at bruge på takkekort eller en fotobog eller noget?

Jeg glæder mig sådan til at læse mere :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

For dem som ikke kan vente med at se flere billeder, så er her et link til vores hjemmeside med galleri fra dagen. Der er omkring 250 billeder, så der er lidt at gå igang med :thumbsupsmileyanim::thumbsupsmileyanim::thumbsupsmileyanim:

http://lasseogsisse.dk/

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Beretninger er så dejlige - og din er slet ikke en undtagelse!

Sikke nogle dejlige sange, I sang. Er glad for at vi ikke er de eneste, der inddrager højskolesangbogen effektivt ;) Jeg ville også gerne synes "Hvad er det min Marie", som i mine øjne er den fineste kærlighedssang i verden; men min søster er opkaldt efter den, så jeg synes både det ville være lidt fjollet at sidde og synge om hende, og hun skal også have lov at have den helt for sig selv når det en dag bliver hendes tur :)

Hæftet er virkeligt flot! Supersuper fed grafik, din veninde har lavet. Det ville da være oplagt at bruge på takkekort eller en fotobog eller noget?

Jeg glæder mig sådan til at læse mere :)

Ah, ja, så kan jeg godt se, at det er bedre at lade hende 'få' sangen. Jeg var så glad for at have de to med, det fik også hele ceremonien lidt mere ned på jorden. Kombinationen af præsten og sangene gjorde også, at flere var henne og sige, at det var længe siden de havde haft det så sjovt i kirken - og det var også vores hensigt! :)

Ja, det ville være oplagt at genbruge designet, men så langt tænkte jeg vist slet ikke da jeg bestilte takkekortene. Så der er faktisk ikke rigtig noget i vores bryllup der har samme design. Det havde nok været en god idé med det samme udtryk hele vejen igennem, men der er vi nok for impulsive, og vælger mere efter hvad vi synes er smart lige i øjeblikket :wink:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥