Bryllupstraditioner

Bryllupstraditioner er en vigtig og hyggelig del af dit bryllup. Du synes måske, at nogen af dem er ligegyldige eller gammeldags, fx den tradition om at brudeparret først har sex med hinanden på bryllupsnatten. Men du vil helt sikkert opdage, at der er mange traditioner, som du også vil føre videre ved dit bryllup.

Du kan læse alt om, hvad der egentlig sker i kirken før, under og efter vielsen. Få også styr på talerækkefølgen ved et bryllup. Og læs meget mere om traditionerne der er forbundet med brudekjolen.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvem der spiser af bryllupskagen eller hvordan den skæres.

Annonce ♥

Få også svar på hvornår brudeparret danser brudevalsen, og hvorfor bryllupsgæsterne klipper brudgommens sokker og river brudens slør i stykker bagefter.

Klik på nedenstående bryllupstraditioner for at læse mere

ankomst til kirken i limosine

Ankomst til kirken, bruden

Bruden skal sammen med sin far ankomme som den sidste til kirken. Hvis brudens far ikke kan være tilstede denne dag, vil det som regel være en bror eller et andet mandligt familiemedlem, der fører hende op ad kirkegulvet.

Når dørene slås op, begynder orglet at spille, de fleste vælger Bryllupsmarchen som åbningsmusik. Alle rejser sig med front mod de to, som nu er på vej ind i kirken. Normalt er det sådan, at bruden går ind i kirken til venstre for ham, der fører hende op, hendes højre arm er stukket ind under hans venstre, og hendes hånd hviler på hans underarm.

Hvis der er brudepiger og/eller -svende, vil disse gå bagefter. Når bruden når op til alteret, må gommen gerne tage imod hende, kysse hende på kinden og hjælpe hende på plads. Bruden og hendes ledsager sætter sig i venstre side, bruden nærmest alteret. Herefter sætter alle gæsterne sig ned igen. Top

Læs også vores mere dybdegående artikel om Kirkebryllup

Ankomst til kirken, brudgommen

Brudgommen ankommer sammen med sin forlover en halv time til tyve minutter før ceremonien starter. De sætter sig oppe ved alteret i højre side, gommen tættest ved alteret. Top

Ankomst til kirken, gæsterne

Gæsterne forventes at ankomme senest et kvarter før højtideligheden begynder, hvor de hurtigt indtager deres pladser. Brudens mor ankommer som en af de sidste, og hun ledsages til sin plads af en mandlig gæst – som regel et familiemedlem. Top

Afslutning i kirken

Til tonerne af f.eks. Bryllupsmarchen (må gerne bruges igen selvom den blev spillet da bruden trådte ind i kirken), går I arm i arm ned gennem kirken, bruden til højre for gommen. Eventuelle brudepiger og/eller -svende følger efter, alle andre bliver stående på deres pladser, indtil I er nået til våbenhuset.

Og derefter følger gæsterne efter det princip, at rækkerne tømmes efterhånden oppefra – dvs. dem der har siddet på de forreste rækker går ud før dem, der har siddet længere tilbage i kirken.

Udenfor kirken kaster gæsterne rundhåndet ris efter jer (hvis kirken tillader ris kastning), og der bliver garanteret også taget en del billeder af jer, inden I stikker af til fotografen eller en køretur i det transportmiddel, I nu har valgt til dagen. Top

Nygift brudepar bryllupskørsel

Bekostning af brylluppet

Det er en gammel tradition, at brudens forældre betalte udgifterne til deres datters bryllup. Grunden til denne tradition er, at manden skulle bruge sine spareskillinger på at uddanne sig godt sådan, at han senere kunne forsørge datteren. I dag er det mere normalt, at brudeparret selv betaler – måske med lidt hjælp fra forældrene. Top

Bordplan

Nedenunder kan I se, hvordan hovedpersonerne traditionelt bliver placeret. De fleste vælger at følge denne bordplan, men det er op til jer at beslutte. Denne bordplan overholdes som regel.

Før i tiden var det normalt, at resten af gæsterne blev placeret efter deres “rang”, dvs. tæt familie blev placeret nærmere brudeparret end den øvrige familie og venner. Det er der ikke så mange der bruger i dag, de fleste vælger at få en fornuftig bordplan ud af det i stedet for. Top

Se også artiklen Bordplan til bryllup

Traditionel bordplan bryllup

Brud og brudgom på bryllupsdag

I gamle dage var det almindeligt at bruden boede hjemme hos sine forældre indtil hun blev gift. Det er knap så almindeligt i dag, i hvert fald ikke i den danske kultur. Men alligevel er der stadig mange par, der holder fast i traditionen om, at de skal sove hver for sig natten inden, og derfor ikke ser hinanden før på bryllupsdagen.

Ifølge traditionen bringer det nemlig uheld, hvis brud og brudgom forlader det samme hus, inden de tager af sted for at blive gift. Top

Brud bæres over dørtærskel

Når bryllupsfesten er overstået og brudeparret kommer hjem, skal brudgommen bære sin brud over dørtærsklen. Dørtærsklen er et symbol på overgangen mellem brudens gamle verden og den nye, der venter hende. Derfor er det meget passende, at brudgommen hjælper hende med at komme sikkert over den. Top

Brudebuket i pink med perlerBrudebuket

Der er flere traditioner forbundet med brudebuketten. Bruden kan vælge at kaste sin brudebuket ned blandt festens ugifte piger. Ifølge overtroen vil den af pigerne, der griber den blive den næste i rækken, som bliver gift.

En anden tradition er, at buketten lægges på en nærtstående slægtnings grav. Det skulle ifølge overtroen være lykkebringende, og så er det samtidig en meget smuk gestus. Bruden kan selvfølgelig også vælge at beholde buketten som et minde fra dagen, det er muligt at få den balsameret, så den kan holde sig smuk.

Hvis bruden vælger at beholde buketten, må hun ikke sætte den i vand, for det er ensbetydende med, at ægteskabet vil blive kort. Få inspiration til valg af brudebuket – Top

 

Brudetilbehør

Bruden skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Den lånte genstand må ikke stamme fra en fraskilt kvinde, for det vil bringe ulykke i den kommende bruds ægteskab.Sløret symboliserer renhed og uskyldighed, og bæres som regel kun af kvinder, der bliver gift for første gang.

Brudekjolen er der også forbundet en del overtro med. Bruden må ikke selv sy sin kjole, fordi hvert sting hun tager, bliver til en tåre i ægteskabet. Det sidste sting på kjolen, skal tages på selve bryllupsdagen. Top

Se også kategorien Brudetilbehør

Brudevals

Brudevalsen skal danses inden kl. 24. Gæsterne tager plads i en kreds rundt om brudeparret og klapper i takt til valsen samtidig med, at de gør kredsen mindre og mindre. Til sidst står gæsterne helt tæt på brudeparret, der ikke kan bevæge sig mere. Top

Bryllupsdage

Dagene efter brylluppet blev i gammel tid kaldt hvedebrødsdage eller honningmåned. I gamle dage var det skik, at brudeparret “skejede ud” ved at spise hvedebrød i dagene efter deres bryllup. Det kan lyde lidt sært i dag, men dengang blev hvedebrød betragtet som en luksus, fordi det var dyrt brød, som kun blev sat på bordet ved særlige lejligheder.

Det er blevet en tradition at fejre bryllupsdagene – fx 1 års bryllupsdag, 2 års bryllupsdag osv. Top

Bryllupskage

Bruden skal (med gommens hjælp) skære det første stykke af bryllupskagen, ellers vil hun efter gammel overtro blive barnløs. Det er vigtigt, at alle gæsterne får et stykke af kagen, ellers varsler det ulykke for både gæsterne og brudeparret. Top

Bryllupsnat

I gamle dage skulle der være vidner tilstede på bryllupsnatten, der senere kunne bekræfte, at ægteskabet var fuldbyrdet. Et ægteskab var nemlig først juridisk gældende, når den fysiske akt var gennemgået. Sådan foregår det heldigvis ikke i dag – brudeparret får heldigvis lov at være alene. Top

Bliv gratis medlem på bryllupsklar.dk. Få bl.a. adgang til den hemmelige artikel brudenes fortællinger fra bryllupsnatten

Romantisk brudepar

Frieri

Selvom der i dag findes mange eksempler på, at en kvinde har friet til sin udkårne, forventes det dog stadigt, at det er manden, der tager initiativet. Den mest traditionelle måde at fri til en kvinde på er at falde på knæ foran hende med en langstilket rød rose.

Dog er der en dag, hvor kvinden må fri, og det er hvert fjerde år nemlig på skuddagen. Hvis en kvinde frier til sin kæreste på denne dag, og han siger nej, skal han efter traditionen forære hende 12 par handsker eller noget andet fint Top

Just Married

Idéen med at fastgøre dåser efter brudeparrets vogn, stammer fra gammel tid, hvor man troede, at larmen ville skræmme onde ånder bort. Det var også brugt at binde en højre sko efter vognen, det ville bringe brudeparret lykke. I dag bliver bilen desuden pyntet med bånd og sløjfer og et “nygifte” skilt i bagruden. Top

Klippe brudens slør

Når brudevalsen er danset færdig, bliver brudens slør revet i stykker. Jo mere det bliver ødelagt, jo mere lykke vil hun opnå i sit ægteskab. For gæsterne gælder det om, at de skal have et stykke af sløret med hjem, for det vil bringe dem held. Det er dog ikke alle, der er med på denne tradition. Nogle brude frabeder sig dette, og det skal man som gæst naturligvis respektere. Top

Klippe brudgommens sokker

Det er en tradition, at de mandlige gæster overmander brudgommen og klipper tåen af hans sokker. Det har været tradition i et århundrede, og den egentlige forklaring skal findes i, at gæsterne ønsker at forhindre brudgommen i at gøre sine hoser (sokker) grønne hos andre kvinder. Top

Kysseritualer

Kysseritualet er af nyere dato. Det var først i 1970’erne, at man begyndte på det. Når gæsterne under middagen slår bestikket mod tallerkenerne, skal brudeparret stå op på stolene og kysse hinanden. Hvis gæsterne derimod tramper i gulvet, skal de kysse hinanden under bordet.

I de aller seneste år, er det også blevet sædvane, at bruden står op på stolen og viser sit strømpebånd. En del af morskaben under middagen består også i at kysse hovedpersonerne, når modparten forlader selskabet for en kort bemærkning.

Dvs. når bruden er væk, er det tegn til, at de kvindelige gæster må løbe op og kysse brudgommen. Omvendt er det herrernes tur, når brudgommen forlader bordet. Top

Morgengave

En morgengave gives den første morgen efter brylluppet. Førhen var det kun bruden, der fik en morgengave. Morgengaven var en forhåndsaftalt pengesum, som skulle sikre kvinden særeje i det tilfælde, at hun forblev barnløs, og derfor ikke havde juridisk ret til at arve sin mand.

I dagens Danmark har en morgengave ikke denne betydning, og det er også normalt, at både brud og brudgom giver hinanden en morgengave. En morgengave bør være en personlig og varig gave, eksempler herpå kan være en ring til bruden, og manchetknapper eller slipsenål til brudgommen. Top

I vores indkøbsguide til bryllup kan du finde lækre morgengaver

solitaire ring og alliance ring vielsesring og solitaire ring mydiamond solitaire ring

Placering i kirken

Hvis man skal følge den gamle skik, skal kvinderne sidde i “spindesiden”, som er til venstre for altergangen, når ansigtet vender mod alteret og mændene skal sidde i “sværdsiden” dvs. i højre side. Men der er ikke nogen regler for, hvordan man skal placere sig. Dog er det brugt at bænkene nærmest alteret er reserveret til brudeparrets nærmeste familie, medmindre der er opstillet stole i koret. Top

Ringe

I 1300-tallet begyndte man så småt i Norden at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to mennesker. I dag er det helt normalt at udveksle ringe ved både forlovelse og vielse. Hvis brudeparret har været ringforlovet, kan de vælge at genbruge disse ringe som vielsesringe.

Der har været stor uenighed om, hvorvidt en vielsesring skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle siger venstre, fordi de mener, at der løber en åre direkte fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Men andre mener, at det er forkert, ringen skal sidde på den hånd, som man afgiver sit troskabsløfte med, og det er højre hånd.

Det er da også den hånd de fleste i dag vælger at bære deres vielsesring på.

Se en masse flotte billeder af vielsesringe – Top

Talerækkefølge

1. tale: Værten byder velkommen og fortæller hvem der er toastmasteren.
2. tale: Brudens far (eller andet nærtstående familiemedlem)
3. tale: Brudgommen tale
4. tale: Forloveren
5. tale: Brudgommens far
6. tale: Bruden (frivilligt)
Hvis der er andre, der vil holde tale, gælder rækkefølgen, at jo tættere man er på brudeparret, jo før kommer man til. Top

Bliv Bryllupsklar

Bliv Bryllupsklar med vores populære site – Læs alt om hvordan du bliver helt bryllupsklar inden dit forestående bryllup. Se vores “need to read” artikel forslag. Bliv bryllupsklar nu Top

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup