Hjælp mig til at redde min mors ære

[Guest krebs]

Kære Piger

Jeg er kommet i en meget dum situation eller rettere sagt min mor er. Det er nemlig sådan, at min mor har en veninde som bor i Sweiss og de talte sammen i går aftes i telefonen. Under samtalen fortæller min mor hende om vores fantastiske bryllup, af bare iver kommer min mor til at sige, at hun er velkommen til min fest, hvis de altså har lyst. Det der så sker, er, at hun tager min mor på ordet. Nu har jeg så modtaget en mail fra hende, at hun og hendes mand har reservert via Swiss air flybilletter fra torsdag den 7. sept. til søndag den 10 sept. Og at de glæder sig meget til vores bryllup som er den 8. sept 2006

(De skal bo hos mig mor, det er der ingen problemer med).

Ja… hvad nu? Jeg kender min mors veninde, og holder faktisk meget af hende, men min kommende mand kender hende altså ikke.

Hvordan får jeg den kringlet så han siger ja? Min mor har tilbudt at betale deres kuvertpris som hun selv siger så har hun kvajet sig. Det er i og for sig fint, men skal jeg sige til ham, at min mor blev spurgt om de måtte komme med og at hun gerne vil have dem med samt at hun selv vil betale for dem? Eller skal jeg bare være ærlig og fortælle ham som situationen nu engang er?

Jeg hælder selv mere til at være ærlig og håber at han vil forstå det. Men på den anden side er jeg også nervøs for, at det vil gøre ham så vred, at han af bare trods vil siger nej.

Hvad f… gør jeg nu? På den ene side har jeg ondt af min mor, men på den anden side er jeg også gal over, at hun har sat mig i en dum situation.

Hun var også meget tavs, da jeg skældte hende ud og sagde ”hvad f.. har du tænkt på? Men nu er jeg også ked af det, for jeg VED godt, at hun har gjort det i en god mening, og jeg har verdens dejligste mor.

Så efter jeg havde skældt hende ud, og efter en time ringede jeg tilbage til hende og sagde, ”mor jeg skal nok redde din ære” men dumt det var det sku. Hun blev så glad at hun græd af bare lettelse.

Nu sidder jeg og tuder over at min mor græd og var så ked af det. Jeg vil gerne redde den uden at hun skal ydmyges yderligere.

Hjælp mig med gode råd og ideer hvordan vi får det løst. Jeg sidder og har det rigtig skidt nu.

En MEGET ked Krebs

[Guest Lovebear]

Jeg kan ikke se nogle ben i det - du siger, at du kender veninden, og holder meget af hende - så må du jo bare være ærlig overfor manden - forklare ham, hvad din mor 'kom til', og sige, at du også meget gerne vil have hende med - det ville ikke være et problem hjemme hos os - hvis én gerne vil have personen med, må det jo være fordi at han/hun betyder noget..

[Guest la Cour]

Jeg synes også du skal være ærlig og bare fortælle ham det som det er, men at du faktisk også gerne ville have dem med, så om det ikke er ok for ham (det ville jeg mene han burde forstå)

[Guest Mr Lacaus]

Hvis Majken kom til mig med en historie mage til din, ville jeg nok umiddelbart reagere distancerende, men ville hurtigt kunne overbevises om, at selvfølgelig skal de da med til jeres bryllup. Havde situationen været, at du ikke selv var så meget for dem, havde det i mine øjne været udelukket. :bask:

Jeg synes du skal tage en åben snak med din kommende mand om situationen. Fortæl hvor flov din mor er over det, og hvor meget hun beklager det, og fortæl også hvordan du har det med Schweizerne. Så er jeg ikke i tvivl om at du kan overbevise ham om at det er den helt rigtige beslutning at tage dem med til brylluppet (om ikke andet så for din mors skyld).

Ville jeg tage nogen af mine forældres venner med til mit bryllup? Det afhænger af hvem de er og hvilket forhold jeg selv har til dem, men faktisk HAR vi et hold venner at Majkens forældre med, som oven i købet har været aktiv del af vores planlægning. De har så bare den ekstra forbindelse at være Majkens gudforældre

[Pernille1975 2]

Med ærlighed kommer man længst

Der burde efter min mening ikke være nogen ben i det, sålænge det ikke er noget du stiller dig helt vildt på bagbenene over og din mor betaler for dem, så kan jeg ikke se, at der skulle være problemer.

Held & lykke.

[Guest zesp]

Ærlighed kan betale sig og varer længest.

Zennie

[Guest Charlotte_H_P]

Jeg synes også, at du skal være helt ærlig over for din kæreste - det kommer du længst med, og så vil du ikke have nogen dårlig samvittighed.

Fortæl også din kæreste, at du er meget glad for din mors veninde, og at din mor har tænkt sig at betale for dem, da det jo er hende, der er kommet til at kvaje sig - sig endelig også, at din mor har det utroligt dårligt med det. Så er jeg sikker på, at han vil sige, at de selvfølgelig er velkommen.

Charlotte

[Guest krebs]

Tusind tak for alle jeres svar. Det kan også være at jeg bare maler fanden på væggen uden grund.

Det der skal siges er, at vi faktisk har hele 3 par med fra min mors side og et par fra mine svigerforældres side. Dem fra min mors side er nogen som både jeg og min kæreste ser tit.

Lige netop dem har jeg slet ikke nævnt, fordi jeg hellere vil have de 3 par med som jeg ser og som han kender. Det der gjorde at jeg gik i panik, da jeg skrev til jer var nok det, at han vil sige "siden hvornår har DU haft lyst til at have dem med?"

Mr. Lucaus dit indlæg betyder meget for mig, sikkert fordi du er en mand, og fordi at I mænd ser det ofte fra en anden side end vi piger gør. Så du skal have en særlig tak fordi du tog dig til til at svare mig. Det gav mig meget ro.

Piger, efter at jeg har læst jeres input, så ser det hele mere lyst ud, nu håber jeg i aften, at han vil tage det lige så afslappet og med en portion humor.

Knus fra en glad krebs

[Guest Mr Lacaus]

Mr. Lucaus dit indlæg betyder meget for mig, sikkert fordi du er en mand, og fordi at I mænd ser det ofte fra en anden side end vi piger gør. Så du skal have en særlig tak fordi du tog dig til til at svare mig. Det gav mig meget ro.

Uha så håber jeg det hele går helt "gelende" så jeg ikke får på puklen bagefter... Ellers henviser du ham bare til mig, så skal jeg forsøge at tale ham til rette

[Librian 3]

Jeg synes du skal sige det som det er!

Fortæl som du har gjort her og sig også til ham at du er virkelig ked af det og har gruet lidt over hvordan du skulle fortælle ham det.

Det kan godt være han bliver lidt sur ( ), men mon ikke han kommer over det?

Og så skal mor vist lære at holde sin mund ;)

Redigeret March 24, 2006 af Librian

[Guest pjevs]

Hmm. Hvis det var min mor der havde kvajet sig på den måde, måtte hun altså selv redde sig ud af det. Det er jeg helt sikker på at Johnny også vil mene. Så kunne jeg råbe og skrige som jeg ville, men jeg kan ikke redde min mors røv.

Så min mening er, at din mor selv bør bekende kulør overfor din kommende mand. Det kan han da have respekt for. Jeg ville under ingen omstændigheder have respekt for Johnnys mor, hvis situationen mvar omvendt. Hvis han kom og undskyldte på hans mors vegne, ville jeg sige at det var hendes problem. Men kom hun selv og bekendte kulør, var sagen en anden.

Hvad hvis det var din egen svigermor, ville du så ikke syntes det var latterligt at din kæreste skulle redde hendes røv? Ville du ikke også syntes det var bedre a hun selv kom til dig og beklagede hendes fejl?

Knus Pia, der da virkelig har ondt af dig i den kattepine.

[xenobia 0]

Uhada jeg kan godt se at din mor er kommet til at bringe dig et lidt af et problem med hendes uopfordrede invitation. Men jeg mener helt klart at du skal være ærlig overfor din kæreste og sige hvordan historien hænger sammen. For din mor har jo ikke gjort det i nogen ond mening. (Så kan I altid grine af den lidt komiske invitation senere). . .

Dorthe

[diskobil 357]

Hmm. Hvis det var min mor der havde kvajet sig på den måde, måtte hun altså selv redde sig ud af det. Det er jeg helt sikker på at Johnny også vil mene. Så kunne jeg råbe og skrige som jeg ville, men jeg kan ikke redde min mors røv.

Så min mening er, at din mor selv bør bekende kulør overfor din kommende mand. Det kan han da have respekt for. Jeg ville under ingen omstændigheder have respekt for Johnnys mor, hvis situationen mvar omvendt. Hvis han kom og undskyldte på hans mors vegne, ville jeg sige at det var hendes problem. Men kom hun selv og bekendte kulør, var sagen en anden.

Hvad hvis det var din egen svigermor, ville du så ikke syntes det var latterligt at din kæreste skulle redde hendes røv? Ville du ikke også syntes det var bedre a hun selv kom til dig og beklagede hendes fejl?

Knus Pia, der da virkelig har ondt af dig i den kattepine.

Ikke enig. Jeg vil sige ligesom Jesper sige at det afhænger af situationen - skal hun med eller. Hvis du vurderer at du godt vil have hende med, og kæresten er forstående overfor det, er der vel ingen grund til at opsøge en konflikt

[Guest pjevs]

Hmm. Hvis det var min mor der havde kvajet sig på den måde, måtte hun altså selv redde sig ud af det. Det er jeg helt sikker på at Johnny også vil mene. Så kunne jeg råbe og skrige som jeg ville, men jeg kan ikke redde min mors røv.

Så min mening er, at din mor selv bør bekende kulør overfor din kommende mand. Det kan han da have respekt for. Jeg ville under ingen omstændigheder have respekt for Johnnys mor, hvis situationen mvar omvendt. Hvis han kom og undskyldte på hans mors vegne, ville jeg sige at det var hendes problem. Men kom hun selv og bekendte kulør, var sagen en anden.

Hvad hvis det var din egen svigermor, ville du så ikke syntes det var latterligt at din kæreste skulle redde hendes røv? Ville du ikke også syntes det var bedre a hun selv kom til dig og beklagede hendes fejl?

Knus Pia, der da virkelig har ondt af dig i den kattepine.

Ikke enig. Jeg vil sige ligesom Jesper sige at det afhænger af situationen - skal hun med eller. Hvis du vurderer at du godt vil have hende med, og kæresten er forstående overfor det, er der vel ingen grund til at opsøge en konflikt

Der er da ikke nogen der siger der vil opstå en konflikt fordi moderen er så ærlig og fortælle den kommende mand hvad hun har gjort. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor det er datteren der skal rage kastanierne ud af ilden for hendes mor.

Men fair nok hvis hun vil det, den var bare ikke gået her. Min kæreste vil helt sikkert have et andet syn på sagen hvis det var " synderen" selv der beklagede fejlen.

[diskobil 357]

Muligvis ikke men jeg syntes bare at din reaktion er meget voldsom og indbyder til konflikt mellem dig og din mor eller svigermor for den sags skyld. Hvis vi altså forestiller os at det var sket for dig.

[Guest pjevs]

Muligvis ikke men jeg syntes bare at din reaktion er meget voldsom og indbyder til konflikt mellem dig og din mor eller svigermor for den sags skyld. Hvis vi altså forestiller os at det var sket for dig.

Det er da lige netop det den IKKE gør. Med ærlighed kommer man længst og hvis situationen var den at, det var min mor der havde begået den brøler, så ville det da helt sikkert være at foretrække at, hun selv fortalte det. Det andet syntes jeg er barnligt. Hvis situationen var omvendt og det var mig der havde lavet brølerne, får jeg da heller ikke min mor til at redde kastanierne ud af ilden.

Men sådan er vi jo så forskellige. MIN mening er bare at med ærlighed kommer man længst og jeg har 100 gange mere respekt for mennesker der selv tør indrømme og bekende kulør.

[Guest Svale]

Jeg ved, at hvis det var min mor og i forhold til Søren, så ville han respektere det meget mere, hvis hun selv kom og tog en snak med ham.....

Svale

[Guest SusanneS]

Muligvis ikke men jeg syntes bare at din reaktion er meget voldsom og indbyder til konflikt mellem dig og din mor eller svigermor for den sags skyld. Hvis vi altså forestiller os at det var sket for dig.

Det er da lige netop det den IKKE gør. Med ærlighed kommer man længst og hvis situationen var den at, det var min mor der havde begået den brøler, så ville det da helt sikkert være at foretrække at, hun selv fortalte det. Det andet syntes jeg er barnligt. Hvis situationen var omvendt og det var mig der havde lavet brølerne, får jeg da heller ikke min mor til at redde kastanierne ud af ilden.

Men sådan er vi jo så forskellige. MIN mening er bare at med ærlighed kommer man længst og jeg har 100 gange mere respekt for mennesker der selv tør indrømme og bekende kulør.

Jeg er helt enig med dig Pia.

Jeg synes også din mor selv skal fortælle det. Det er jo hende der har inviteret en person med til jeres fest, så må hun da også sørge for, at begge værter synes det er i orden. Hvis min svigermor selv kom og fortalte om hendes fejl, ville jeg respektere det noget mere, end hvis hendes søn skulle gøre det. Og jeg tror da næppe det ligefrem vil føre til en konflikt mellem din mor og din tilkommende - hvis noget skulle føre til konflikt så er det da at hun har inviteret gæster til jeres fest...

[Sessi 2]

Jeg ville helt sikkert fortælle sandheden, for som før sagt med ærlghed kommer man længst!

[Forlovet 1]

Jeg synes at du skal tage det helt roligt og fortælle din kæreste, at din mor fik inviteret dem med og at du egentlig blev overrasket over, hvor glad du var for de skulle med, da det først var sket. Og at din mor oven i købet selv betaler deres kuverter!

Jeg kan slet ikke se, at der er nogen ko på isen. Det er jo mennesker du kan lide - og som hverken du eller din kæreste har noget problem med - og man kan da ikke andet end at blive rørt over, at de på stedet springer til og er villige til at flyve hele vejen fra Schweitz bare for at komme til bryllup hos jer. Du betyder nok mere for dem, end du har været klar over og det varmer da helt ind i sjælen, at opdage at man er vigtig i andre menneskers liv.

Når man tænker på alle de tråde der er herinde om forældre og søskende og andet familie, der ikke gider komme til brylluppet under det ene eller det andet dødssyge påskud eller undskyldning - så er det her da snarere en positiv overraskelse, end det er et problem.

Det eneste negative ved denne her histore, er at du siger, at din kæreste kunne finde på at sige nej bare af princip. Det synes jeg ikke er så rar en holdning. For det første er han jo ikke din far og du er ikke 5 år - så han kan vel næppe bestemme noget som helst om, hvem der skal med fra "din side".

For det andet, skulle bare det at du gerne vil have det på den eller den måde, vel være nok, hvis ikke han har en overvældende grund til at være imod. Hvis han kan finde på at nedlægge veto, bare for at være på tværs, synes jeg det siger noget lidt bekymrende om hans personlighed...

Held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen

forlovet

Redigeret March 28, 2006 af Forlovet

[Pernille1975 2]

Jeg sidder bare og håber, at du allerede har fået den sag ud af verden

[charlotteS 0]

Selvfølgelig kan de da komme med til brylluppet

Det er da kun dejligt at de vil komme og fejre jer, også selvom I ikke kender dem så godt endda, og din man slet ikke.

Min mand kendte heller ikke min veninde, men blev inviteret med til hendes bryllup sammen med mig, og det var en dejlig måde at introducere på Fed fest!

Håber virkelig ikke din mand bliver sur, for det er da synd for din mor

Mødre taler over sig, og det gør de altså bare

Held og lykke med det

[Guest Christina]

Har du fået snakket med din kæreste? Jeg håber ikke han blev sur, for uanset hvordan det er sket, så kan han vel for hulan se, at du er ked af det, og det er vel i hans interesse at du skal være glad, ikk'? Jeg ved da, at var det Lau, så ville han bare sige, at jeg skulle gøre det jeg havde det bedst med.

I øvrigt kan jeg da lige tilføje, at ved vores bryllup, var der MANGE af både mine forældres og mine svigerforældres venner med. Vi var også over 80, men det synes vi begge var fint. The more, the merryer! :carrot:

Held og lykke, søde!

[Guest krebs]

Kære alle sammen

Af hjertet tak for jeres søde og gode råd. Jeg fik først spurgt i dag, fordi vi fik os en mindre forskrækkelse her over weekenden.

Vores datter på 18 mdr. fik vejrtrækningsproblemer i fredags, og vi blev indlagt med hende på Hvidovre. De har konstateret at hun har astma bronkitis. Vi fik os en stor forskrækkelse, og jeg må indrømme, at bryllup var på stand by ind til nu. Hun har det heldigvis bedre efter hun fik masken med medicin og ilt. Vi kom hjem søndag formiddag. Ifølge lægerne skal hun ingen behandling have medmindre det kommer igen. Hvilket vi ikke håber hun får. Hun er helt fint nu og dejlig som altid. Dog er hun og jeg hjemme i denne uge, fordi hun stadigvæk er forkølet, hvilket også var årsag til hendes akutte bronkitis.

Jeg har fortalt ham det HELE tidligt på aften, :carrot: hvad der var sket og at min mor har inviteret et par med af bare iver osv. Jeg må indrømme, at jeg har nok overreageret for han begyndte at grine, og sagde ”Nå så svigermor har inviteret flere gæster, det skal jeg huske når hun bliver 60 år næste år. Der er faktisk et par stykker som jeg SÅ gerne vil have med og som betyder MEGET for mig”.

L.Bang nøjagtigt som du havde forudset det.

Forlovet, jeg har faktisk brugt dit citat angå. alt det bøvl andre har med deres egen familie, det gav forståelse. ;)

Nu sidder jeg med en rigtig god fornemmelse i maven og er rigtig lettet. Jeg er så glad for jeres moralske opbakning. Jeg har valgt, at sige det til ham før min mor kom på banen, fordi jeg hellere selv vil sige det til hende, hvis hans reaktion skulle havde været negativ, så var der ingen grund som en skrev tror det var Diskobilen, at lave en større konflikt end højst nødvendigt, sådan var min tankegang også. Tænk, hvis vores bryllup skulle ende med uden min mor eller deres gode forhold skulle får skræmmer. Ja, mange tanker strejfede mig, men det hele var åbenbart storm i et glas vand.

Min begrundelse for det er, at jeg synes, det var bedre at jeg sagde det på MIN måde både til ham og hende. Min mor kom forbi her til aften og inden da sagde jeg til hende, at det var ok fra hans side. Da hun kom forbi os grinte han, og min mor prøvede at se cool ud. :whistle: Faktisk synes jeg det var skægt, at se hende på den måde, men alligevel var hun også forlegen, min arme mor.

Nu har vi 3 personer siddet halve af aften grint over noget sjove episoder som vi hver især kan huske vi har gjort over for hinanden de sidste 9 år. Faktisk blev det en en rigtig sjov og dejlig aften.

Mange kærlige hilsner fra en super glad Krebs

[arno 1]

Det var dog en vidunderlig slutning på et (åbenbart) mindre problem end du troede det ville være! DEJLIGT når det sker z