afbud pga. børn

[Guest Sulle]

Så har vi også fået sendt vores invitationer ud og folk er begyndt at vende tilbage med svar.

Min kommende mand havde valgt at inviterer en fætter samt kone og undlade 2 andre kusiner fra samme familie.

I går ringede fætteren så og sagde at hans og hans kones navn kun stod på invitationen og ville gerne høre om deres børn var inviteret også.

Dette sagde jeg nej til fordi vi havde sat en alders grænse - da de spurgte hvad den var sagde jeg 7 år (min niece bliver den yngste) Vi har derudover inviteret 2 andre børn på 14 og 12 år.

Vi har valgt at vi ikke vil have børn med der er yngre end 7 år da de skal være så store at de kan klare sig selv så mor og far ikke skal tænke på hvad de nu laver og i stedet nyde at være til fest uden børn.

Dette var fætteren og hans kone ikke tilfreds med så de meldte afbud - de kunne ikke få børnene passet da hans forældre også er inviteret og hendes forældre var ikke hjemme på det tidspunkt.

Det irreterer mig at folk melder afbud fordi deres børn ikke må komme med - fætteren har 2 søskende som kunne passe begge børn hvis de virkelig gerne ville med.

Er det bare mig der synes det er træls eller ville i også blive skuffet/irreteret?

Min kommende mand tager det heldigvis stille og roligt - som han siger "Det er jo deres problem at de ikke kommer, vi skal nok få et godt bryllup alligevel"

[ti40 0]

Sig mig er det normalt at folk forventer at man inviterer andre børn end de allernærmeste?

Jeg synes bestemt ikke at mine fætres børn hører med til de allernærmeste. Og hvis min fætre og kusiner skulle have børn med, var det 15-20 børn ekstra!!! Det er da utopi.

Vi inviterer vore og vore søskendes børn med. Ialt 8 børn.

[Guest amandamus]

Her er det kun de nærmeste der er blevet inviteret så der er både børn og voksne inviteret med.....

tror slet ikke jeg ville invitere nogle med hvor jeg ikke ville have børnene med forældre og børn hører sammen syntes jeg.....

Men kan godt forstå at i er lidt skuffede...

Knuser

Mia

[xenobia 0]

Jeg synes godt nok det er noget mærkeligt noget sådan at melde afbud på grund af at ens børn ikke må komme med. Det er da brudeparret der bestemmer hvem der skal med og hvem der ikke skal med til deres fest. Er dybt forarget over hvor mange tilfælde jeg snart har læst om her på Bryllupsklar. Det erjo grotesk!

Vi har også valgt ikke at invitere børn med. Den yngste bliver min yngste kusine på 14 år. Tre af mine veninder har også børn, men ingen af dem er inviteret med. Deres kommentarer til at vi ikke har valgt at invitere deres børn med har over hele linien været "Åh hvor dejligt, så skal vi have en børnefri weekend. Vi har nemlig valgt at tage et forlænget weekendophold i forbindelse med jeres bryllup". Så det har bare været dejligt at få den respons.

[Guest bianca]

Jeg har oplevet netop det samme, hvor min fætter og hans kæreste ikke kommer fordi vi har sagt nej til små børn. Synes ikke at små børn hører hjemme til sådan en fest og at det e noget de så må gøre op med dem selv. Er lidt skuffet over at min fætter bare ikke kommer selv, da jeg ikke kender hans kæreste alligevel...

[Guest mariemusen]

Vi havde også undladt at invitere børn med de eneste børn der var med var vores egne ... som blev hentet inden et vis tidsrum ....... vi hørte ingen negative ting omkring dette .....men men havde der været amme børn så skulle de sefølig ha været med ....

Redigeret May 7, 2006 af mariemusen

[Guest krebs]

Ja, klart at brudeparret bestemmer hvem der skal med og ikke med. Heldigvis er det også gæsterne der selv bestemmer om de vil med eller ej. Nej, jeg synes ikke din fætter er urimlig. Hvis de har det på den måde, så er det et valg de har taget, og som du må respekterer det, så vel som de må respekterer dit valg.

Jeg synes din mand har ret, det er og må være deres problem. I har gjordt jeres, at inviterer dem. Resten må være op til den enkelte par om de vil med eller ej.

Hilsen Krebsen

[annmarie25 0]

vi skal heller ikke have børn med ( undtaget 2 amme børn), der er heldigvis et rum så de kan amme i fred og børne hvor børnene kan sove, hvis det kommer til det punkt. men ellers skal festen være børne fri. både min og min mands familie er ening om det. jeg mener ikke at børn hører hjemme til sådan en fest da der sker mange ting mange børn har svært at forstå og så er det heller ikke sikkert at børn har tolmodighed til at være stille i så mange timer da det kraver en hvis potion tolmodighed og sidde i 5-6 timer og spise og synge og så er det alle de taler.

nej børn skal ikke med til bryllupsfesten men de kan være med til kirken og receptionen.

annmarie

[diskobil 357]

Ja, klart at brudeparret bestemmer hvem der skal med og ikke med. Heldigvis er det også gæsterne der selv bestemmer om de vil med eller ej. Nej, jeg synes ikke din fætter er urimlig. Hvis de har det på den måde, så er det et valg de har taget, og som du må respekterer det, så vel som de må respekterer dit valg.

Jeg synes din mand har ret, det er og må være deres problem. I har gjordt jeres, at inviterer dem. Resten må være op til den enkelte par om de vil med eller ej.

Hilsen Krebsen

100% enig. Selvfølgelig har I lov til at være skuffet over det, men forargeligt som en nævner kan man vel næppe kalde det.

[Guest Sulle]

Tak for Jeres svar.

Vores egen datter på 2 år skal heller ikke selv med, hun skal være brudepige men skal så afleveres til en genbo når vi er blevet fotograferet.

Min storesøter har også en på 2½ som ikke er inviteret (kun hende på 7 år skal med) og det synes hun var helt ok.

Min lillesøster har en på 8 mdr. som vi har sagt ok til at tage med - der er et rum hvor hun kan stå i barnevognen når hun skal sove.

Da jeg sagde til min kommende mand at jeg ville have Sara med for at hun kunne være brudepige sammen med Iben sagde han ok - men så ville han gerne have 2 andre med som så er 14 og 12 år.

Dette sagde jeg så ok til mod at Sara på 7 år blev den yngste.

Jeg er allerede blevet mere afklaret med det - det er deres beslutning og den må jeg bare respekterer.

[birthe2210 0]

ved vores bryllup er det kun vores egne 2 piger på 4 og 7 år der skal med, vi har vendt den her problematik et utal af gange, men blev enige om at vi gerne ville have vores piger med, vi synes at de skal have lov til at være med så længe de gider, og så kommer vores nabo og henter dem, vi havde også talt om at det kun var den store, men det synes jeg er synd for den lille, for hun glæder sig ligeså meget som storesøster, til at skulle have fin kjole på og kaste ris, og som hun siger: Moar vi skal danse ikk? . Der er mange der har sagt at det ville de ikke, men det har vi altså valgt, og sådan bliver det.

Birthe

[Guest rikke_1983]

Vi har til vores bryllup besluttet at det kun er Lasses to nevøer på henholdvis 11 og 14 år der skal med.

Jeg har en nevø der når at blive 6 år inden bryllupet, og vi tror ikke at han vil få særlig meget ud af festen. Så derfor blev han ikke inviteret.

Senere har jeg så snakket med min storebror, som er drengens far, om at han var forundret over at sønnens navn ikke stod på invitationen. Jeg forklarede vores syn på sagen, og fortalte at det samtidg var så han kunne nyde festen uden at skulle holde øje med knægten (da hans x'kæreste (morden) ikke skal med).

Samtidig er han festens toustmarster, og han skal holde styr på festens gang.

Men han mente at knægten ikke længere var en lille dreng, og at han sagtens kan aktivere sig selv. Samt at han kunne blive hentet, når han ikke havde lyst til at være der længre.

Jeg gad ikke blive uvenner med ham, men gjorde det meget klart, at han selv måtte stå for knægten, og at han skulle huske sine forpligtelser som toustmarster.

Han vil nu tænke over det, men jeg ved godt hvad resultatet bliver...

Jeg kan mærke at jeg inderst inde er skuffet over at han ikke respektere vores ønske. Men samtidig betyder der også meget for mig, at dette punkt ikke kommer til at komme imellem os.

jeg håber at det kommer til at gå god til bryllupet.

[Britteren 1]

Når jeg sidder her og læser alle jeres motiver for ikke at have børn med til festen kan jeg ikke lade være med at tænke på følgende:

For nogle uger tilbage var vi til bryllup hos Flemmings moster. Sammen med hendes nye mand har de fem børn og så var der også alle de andre. Omtrent halvdelen af selskabet var børn og ærlig talt så lod jeg overhovedet ikke mærke til dem. Måske fordi de er sådan en velopdragen flok.

Da middagen var slut og vi samledes i det tilstødende lokale stilte den yngste pige sig pludselig op (Niece til parret) og holdt sin egen lille tale om hvor fantastisk hun synes det var at de endelig var blevet gift og hvor lykkelig hun var. Stor som lille. Mand som kvinde. Vi måtte alle lige trække vejret ekstra dybt for ikke at tude løs. Det var en stor oplevelse for såvel brudeparret som gæsterne.

Når det så er sagt kan jeg fortælle at vi ikke skal have børn med. Men det er af udelukkende økonomisk hensyn. Jeg ved der er flere af dem, der ville elske at få lov til at deltage i en så spændende dag.

[Guest mhhon]

Min kommende mand tager det heldigvis stille og roligt - som han siger "Det er jo deres problem at de ikke kommer, vi skal nok få et godt bryllup alligevel"

Din mand har fuldstændig ret

[Guest Lineogtoke]

Et emne, der også bliver diskuteret herhjemme...

Jeg vil gerne have mine to fætre på 13 og 17 med til brylluppet - men ikke resten af børneflokken (som er fra min kommende mands familie, og som er fra 10 og ned)

Vi er faktisk enige om, at der ikke skal børn med - spørgsmålet er bare, hvornår man er et "barn" - Er det ok at lave sådan en deling?

Min tilkommende er med på den - problemet er mig, der ikke kan bestemme mig til om det er ok (vil forældrene til de andre børn blive skuffede/kede af det?)

hvad mener I???

Et andet problem er, hvorvidt man kan "plukke ud" sådan at man inviterer de fætre/kusiner, man har noget med at gøre - og ikke resten???

Frustrerede hilsner,

Line

[Xzenia 1]

Jeg er enig med din mand og at "lad dem om det". I har taget en beslutning om at børn ikke skal med og enhver beslutning har en konsekvens. I dette tilfælde er konskvensen at nogen melder afbud.

Min holdning er at ingen blander sig i hvem vi inviterer og vi blander os ikke i hvorfor folk måtte melde afbud.

Personlig så har vi ikke inviteret børn. Det er sikkert meget hyggeligt. Men vi gider ikke børn den dag.

Kh Xzenia

[Guest ntvb]

Et emne, der også bliver diskuteret herhjemme...

Jeg vil gerne have mine to fætre på 13 og 17 med til brylluppet - men ikke resten af børneflokken (som er fra min kommende mands familie, og som er fra 10 og ned)

Vi er faktisk enige om, at der ikke skal børn med - spørgsmålet er bare, hvornår man er et "barn" - Er det ok at lave sådan en deling?

Min tilkommende er med på den - problemet er mig, der ikke kan bestemme mig til om det er ok (vil forældrene til de andre børn blive skuffede/kede af det?)

hvad mener I???

Et andet problem er, hvorvidt man kan "plukke ud" sådan at man inviterer de fætre/kusiner, man har noget med at gøre - og ikke resten???

Frustrerede hilsner,

Line

Det er helt iorden at lave en aldergrænse der feks hedder 10 eller 15 år.

Det er også helt iorden at man kun inviterer dem man har lyst til at se. Hvis man skal invitere efter pligt kan man jo nemt komme op på 100 personer.

Vi har valgt kun at invitere de nærmeste og det er ikke de nærmeste af kød og blod men de nærmeste af hjertet.

Det er vores dag og vores fest og vi inviterer dem VI har lyst til at fejre denne lykkelige begivenhed med.

Synes også at folk burde være lidt bedre til at respektere brudeparrets ønsker mht. børn

Knus Nadia

[Guest AnjaHansen]

Vi har gjort det må den måde, at alle "børn" under 18 ikke er inviteret med, dog er der mine 2 niecer på 8 og 10 som skal være brudepiger. Vi er gået ud fra nevøer og niecer, alle ander børn er "så langt ude i grenen" at de ikke skal med.

Vi har fået en del tilbagemeldinger, med at de voksne synes det er skønt, at det er børnefri, så kan de more sig uden at skal tænke på ungerne...

Hej fra Anja

P.s. Jeg synes ikke du skal bekymre dig for meget om din mands fætter, hvis det betyder så lidt for dem, at komme til bryllupet, så skal det heller ikke betyde noget for dig. Du ved jo bare til en anden gang I holder noget, at de ikke skal inviteres...

[Sessi 2]

QUOTE(Sulle @ May 7 2006, 20:0 PM)

Min kommende mand tager det heldigvis stille og roligt - som han siger "Det er jo deres problem at de ikke kommer, vi skal nok få et godt bryllup alligevel"

Din mand har fuldstændig ret

Kunne ikke være mere enig! Mystisk opførsel!

[Guest Idonno]

Jeg kan nu godt forstå din fætter - men kun så langt, at jeg ville syntes det var underligt at NOGLE børn bliver inviteret med, men ikke alle.

Og at grænsen er sat ved syv år - jeg kunne forstå hvis den var sat ved fx. 12, 15 eller 18 eller noget i den retning. Men syv?? Det virker lidt som I bare lige har valgt et tal for at slippe for nogle bestemte...?

Når det så er sagt, så mener jeg at det er helt og holdent jeres valg hvor I vil sætte grænsen... Og at det er småligt at melde afbud fordi ens guldklumper ikke er inviteret, uanset om de er 3, 15 eller 27 år.

[pernillek80 0]

Synes at det er ok, at I sætter en grænse for, hvor gamle børnene skal være for at omme med, men gæsterne bestemmer jo selv, om de vil med. Summa summarum: Din mand har helt ret.

[Guest ulla]

Hej

Vi har konsekvent inviteret uden børn. Kun spædbørn, der bliver ammet kan medbringes.

Vi har ikke selv børn og festen er kun om aftenen, så der er efter vores mening ikke nogen grund til at invitere børn - det er en "voksenfest".

Der er kun et par stykker, der har spurgt, og de er ikke blevet sure over beskeden - snarere tværtimod. På vores hotel kan man også bestille børnepasning hvis man ikke kan få dem passet andre steder.

Jeg bliver nok upopulær, men når man selv ikke har børn er det meget forstyrrende at have en stor flok børn rendende rundt til sådan en fest. De kan selvfølgelig ikke sidde stille så længe, og det ville da også være synd for dem.

Men det betyder tomme pladser ved bordene og forældre, der er ukoncentrerede/rejser sig konstant.

Og i kirken græder der stort set altid et barn lige i det mest højtidelige øjeblik (hvorfor er det mon sådan??) Jeg tænker altid: Stakkels både børn og forældre. Børnene gider ikke sidde stille så længe, og forældrene er flove over at alle vender sig og kigger....

Men havde vi egne børn var det sikkert noget andet (Misforstå mig ikke - jeg ELSKER børn, men naturen ville det ikke

Ulla

Redigeret May 8, 2006 af ulla

[Forlovet 1]

1) Så synes jeg at det er tyndt og uhøfligt at de reagerer sådan. Een ting er at få invitationen og så tænke hvad man vil i sit stille sind - men ligefrem at små-brokke sig og melde afbud, med den besked, at man ikke kan finde børnepasning? Det er efter min mening ikke specielt sødt gjort. Mon ikke de havde kunnet finde pasning, hvis de virkelig havde villet? Det er nok snarere en demonstration fra deres side. Hvis det var mig, ville jeg nok ikke gide invitere dem til noget igen.

2) Mht. vores eget bryllup, så er det uden børn, for egentlig er det synd for alle parter, når der er børn med (med mindre det er meget en meget uformel fest). Vi har valgt kun at invitere dem der er så gamle, at de er konfirmerede og som kan sidde stille og være "voksne" aftenen igennem. Men jeg kan sagtens forstå, at I har sat grænsen ved 7 år. Under den alder kan jeg slet, slet ikke se, hvad glæde de kunne have af at komme med.

Det er synd for børnene, der skal sidde stille i 6-7 timer og kede sig mens de voksne spiser, konverserer og holder taler - og ofte er det mad, som børn slet ikke bryder sig om.

Det er synd for forældrene, der skal have et øje på hver finger og ikke kan koncentrere sig om at bidrage og være til stede ved festen.

Og det er synd for dem der sidder ved siden af en forælder som hele tiden får sin samtale afbrudt af børn der kommer og spørger eller siger de keder sig.

Og det er synd for dem der sidder i nærheden af hvor børnene sidder - som måske opfatter det som forstyrrende og som sidder ved et halv eller heltomt bord allerede efter forretten, fordi alle børnene har rejst sig og løbet ud at lege.

Og det er synd for værtspar og gæster, hvis det er en formel aften, der forstyrres af larm, gråd og børn der kræver en eller anden form for opmærksomhed ustandselig.

Og egentlig kan jeg ikke komme i tanke om nogen der vinder noget på at de er med. Måske undtagen de allermest separeringsangste forældre, der enten ikke gider betale for en sitter eller som bare ikke kan være alene fra børnene i 6 timer.

Hvis man endelig vil indrage børnene i festen, så kan de større børn (der kan være stille) komme med i kirken og så blive passet et andet sted om aftenen, af en barnepige, hvor de får børnevenlig mad og laver aktiviteter som tilrettelagt netop til dem. På den måde får de mindet om en fantastisk fest hvor de havde det sjovt og ikke en ørkenvandring, hvor de kedede sig og var til besvær.

Med venlig hilsen

Louise

[diskobil 357]

1) Så synes jeg at det er tyndt og uhøfligt at de reagerer sådan. Een ting er at få invitationen og så tænke hvad man vil i sit stille sind - men ligefrem at små-brokke sig og melde afbud, med den besked, at man ikke kan finde børnepasning? Det er efter min mening ikke specielt sødt gjort. Mon ikke de havde kunnet finde pasning, hvis de virkelig havde villet? Det er nok snarere en demonstration fra deres side. Hvis det var mig, ville jeg nok ikke gide invitere dem til noget igen.

2) Mht. vores eget bryllup, så er det uden børn, for egentlig er det synd for alle parter, når der er børn med (med mindre det er meget en meget uformel fest). Vi har valgt kun at invitere dem der er så gamle, at de er konfirmerede og som kan sidde stille og være "voksne" aftenen igennem. Men jeg kan sagtens forstå, at I har sat grænsen ved 7 år. Under den alder kan jeg slet, slet ikke se, hvad glæde de kunne have af at komme med.

Det er synd for børnene, der skal sidde stille i 6-7 timer og kede sig mens de voksne spiser, konverserer og holder taler - og ofte er det mad, som børn slet ikke bryder sig om.

Det er synd for forældrene, der skal have et øje på hver finger og ikke kan koncentrere sig om at bidrage og være til stede ved festen.

Og det er synd for dem der sidder ved siden af en forælder som hele tiden får sin samtale afbrudt af børn der kommer og spørger eller siger de keder sig.

Og det er synd for dem der sidder i nærheden af hvor børnene sidder - som måske opfatter det som forstyrrende og som sidder ved et halv eller heltomt bord allerede efter forretten, fordi alle børnene har rejst sig og løbet ud at lege.

Og det er synd for værtspar og gæster, hvis det er en formel aften, der forstyrres af larm, gråd og børn der kræver en eller anden form for opmærksomhed ustandselig.

Og egentlig kan jeg ikke komme i tanke om nogen der vinder noget på at de er med. Måske undtagen de allermest separeringsangste forældre, der enten ikke gider betale for en sitter eller som bare ikke kan være alene fra børnene i 6 timer.

Hvis man endelig vil indrage børnene i festen, så kan de større børn (der kan være stille) komme med i kirken og så blive passet et andet sted om aftenen, af en barnepige, hvor de får børnevenlig mad og laver aktiviteter som tilrettelagt netop til dem. På den måde får de mindet om en fantastisk fest hvor de havde det sjovt og ikke en ørkenvandring, hvor de kedede sig og var til besvær.

Med venlig hilsen

Louise

Lidt hårdt trukket op måske. Nu ved jeg ikke hvor mange bryllupsfester du har deltaget i, men det er ikke min oplevelse og jeg tror heller ikke de mange brudepar med gæster som vi har spillet for gennem årene, hvoraf mange fester har været med børn, har syntes det var synd. Der er ingen der siger at børn pinedød skal sidde stille ved bordet under hele forløbet. Det er ihvertfald ikke normalt. Så placerer man dem så de nemt kan komme ud uden at genere de øvrige.

Det er heller ikke normalt og nødvendigt at forældrene ustandseligt er over børnene. Er omgivelserne til det plejer børnene at kunne beskæftige sig selv uden problemer.

Udover at man af og til kan høre dem udenfor plejer det ikke at give problemer. Min oplevelse er at børn til bryllupsfesterne er med til at give en mere løftet og uformel stemning, hvad mange tilstræber, uden at det direkte skal være hoppen på bordene m.v.

Hermed anbefaler jeg ikke direkte børn til brylllupsfesterne men jeg fraråder det heller ikke. Det er et spørgsmål om hvad man selv vil med sin fest og til dels hvor man holder den. Der er da feststeder som ikke er egnet til børn.

Under alle omstændigheder er det en god ide at sørge for pasning efter middagen, for der er børnene overtrætte og der kan vi tale om de skrækscenarier du stiller op.

Redigeret May 9, 2006 af diskobil

[Guest Sulle]

Jeg kan nu godt forstå din fætter - men kun så langt, at jeg ville syntes det var underligt at NOGLE børn bliver inviteret med, men ikke alle.

Og at grænsen er sat ved syv år - jeg kunne forstå hvis den var sat ved fx. 12, 15 eller 18 eller noget i den retning. Men syv?? Det virker lidt som I bare lige har valgt et tal for at slippe for nogle bestemte...?

Når det så er sagt, så mener jeg at det er helt og holdent jeres valg hvor I vil sætte grænsen... Og at det er småligt at melde afbud fordi ens guldklumper ikke er inviteret, uanset om de er 3, 15 eller 27 år.

Grunden til at det blev 7 år er fordi min niece som skal være brudepige er 7 år.

Hvis ikke hun skulle have været med så var det blevet helt uden børn, men da vi valgt niecen med synes vi også at de andre der var ældre end 7 år skulle med.

Derfor det sjove tal som grænse.