utro

[louisez 0]

Kort fortalt å har jeg været utro gennem 6 mdr.... Jeg har ikke brug for at få afvide hvor dum og tavelig jeg har været osv....

Men der er nu sket det at ham jeg har været utro med gennem 6 mdr har været ude for en bil ulykke og det som bare ikke måtte ske er nu blevet til virkelighed.

Han var så uheldig ikke at overleve....

Jeg har så ondt i min hjerte føler ikke jeg har nogle at snakke med da ingen jo har kendt til dette....... Jeg kan ikke holde ud at være der hjemme for jeg kan jo ikke få lov at være ked af det da min mand jo ikke kender noget til det...

Jeg føler mig så alene og ved ikke hvordan jeg nogle sinde skal komme vidre eller leve med den hennelighed jeg skal bære rundt på resten af mit liv....

jeg ønsker ikke at gå fra min mand og det har jeg ikke ønskede på noget tidspunkt men have jo aldrig forstillet mig det kunne ende på den her måde......

hjælp mig jeg ander ikke hordan jeg skal komme vidre igen.....

Mig

[Jessie-Mary 3]

Altså.. jeg kan ikke sige så meget, da jeg ikke selv har været i den situation.... Det er emget uheldigt for dig.. Andet kan man ikke sige..

Men jeg kan kun give dig det råd, at du snakker med din læge om det.. han/hun har tavshedspligt.. Også overfor din mand.. Det bedste ville nok være at krybe til korset (og dog.. Jeg er selv meget i tvivl på det punkt)... Men det næstbedste er at få snakket med nogen... Opsøg også evt. en psykolog..

Jessica

[Louiseh79 0]

Ja, det er jo noget en anden snak, end vi normalt hører herinde på BK - men jeg kan godt forstå, du rækker ud her. Men jeg ved ikke, om jeg kan gøre, skrive eller sige noget, som vil få dig til at få det bedre. Men jeg må sige at jeg føler utroligt meget med dig...

Hvor må du have det forfærdeligt... En ting er, at en du holder af ikke er her mere, men det bliver jo ikke bedre af ikke at have nogen at tale med om det... Er der slet ikke nogen, som du har betroet dig til, som du kan tale med? En veninde måske?

Sidder lige nu og kigger på nettet, om der findes en slags telefonlinje a la børnetelefonen, hvor man kan tale med nogen. Men det eneste jeg kan finde er ungeogsorg for unge mellem 16-28, og jeg ved jo ikke lige om du passer ind her. I hvert fald er der et nummer her: 70209903. Ellers er din læge et rigtig godt bud. Han/hun kan næsten altid pejle dig i den rigtige retning. Du må i hvert fald ikke gå¨med det helt alene, for selvom det er en 'forbudt' person, som er gået bort, så er det jo en, som har været en del af dit liv i lang tid. Så sorgen er jo nøjagtig den samme, som havde det været en kæreste eller en ven - ubærlig.

Det er så utroligt svært at give dig gode råd. Men det lyder ikke som om, du har haft i sinde at fortælle din mand om det tidligere, så måske er det bedst, du ikke fortæller ham det nu. Med mindre du tror, han vil forstå - så du kan få hans trøst... Ej, jeg ved slet ikke, hvad je skal sige til dig lige nu for at hjælpe... Du må lige nøjes med et par af de her - og nogle varme tanker herfra.

[Bensis 0]

Stort knus fra mig

[Guest bimremus]

Måske skulle du være ærlig overfor din mand og fortælle ham hele sanheden.

Jeg kan godt se at det bliver svært for dig men på den anden side vil det måske være endnu svære for dig at blive ved med at bære på denne hemmelighed.

Jeg synes du skal sige sanheden for de egen skyld ellers tro jeg det bliver svært for dig at komme vidre det vil jo aldrig bare forsvinde af sig selv.

Håber at du får taget det valg som er det rigtige for dig.

[Guest Dida]

Sikke en frygtelig situation du er havnet i.. For at være helt ærlig ved jeg ikke hvad jeg skal sige til dig, men måtte bare vise dig min medfølelse!! Som flere af de andre er inde på, tror jeg dog det er super vigtigt at du får talt med nogen om det - og nok gerne en professionel..

Stort knus herfra

Dida

[Tina23 0]

Først får du lige sådan et her

Det er en forfærddelig situation du er havnet i og jeg føler med dig. Ligesom Louise skriver, er der så ikke nogen overhovedet du har betroet dig til?? De ville måske hjælpe dig med, at få lettet dit hjerte... Det er som Louise også skriver, måske en god idé, men en eller anden form for 'krisetelefon' hvor man kan være anonym...

Du får lige endnu flere

Det kan jo også være en løsning, at fortælle din mand det... Ved godt at dette kan få en fatal konsekvens. Det er kun dig der kender din mand og kun dig der kan vide hvilken reaktion der vil komme.

Jeg er selv meget large onkring utroskab, da jeg mener at man i det fleste situationer skla se det i et større perspektiv.

Har ikke selv været min kommende utro og ville have det svært med at få beskeden om utroskab fra ham. Men igen hvis du føler og mener at i kan arbejde jer ud af det, få talt og tilgivet - kunne i måske komme videre. Du ville sikkert skulle kæmpe med at opbygge tilliden osv. men senere vil du få ro...

Jeg håber du finder ud af det og får løst op, for nogle af alle de følelser du må gå med.

[diskobil 357]

Måske skulle du være ærlig overfor din mand og fortælle ham hele sanheden.

Jeg kan godt se at det bliver svært for dig men på den anden side vil det måske være endnu svære for dig at blive ved med at bære på denne hemmelighed.

Jeg synes du skal sige sanheden for de egen skyld ellers tro jeg det bliver svært for dig at komme vidre det vil jo aldrig bare forsvinde af sig selv.

100% enig !

[Theshe 1]

Hmmm, jeg synes, du skal sige det til din mand. Det er ikke fair over for ham ikke at vide sandheden. Og jeg er af den overbevisning at hemmeligheder vil blive afsløret før eller siden, så mit råd er at du er den der overdrager budskabet til ham.

Jeg ved godt, det kan give et udfald du ikke er interesseret i, men jeg mener, det er bedre for både dig og ham nu og fremover.

Han må også have det svært med at du er ked af det, uden at han har en chance for at hjælpe dig...

Lisette

[Frk.Fortuna 0]

Jeg vil ikke råde dig til, at sige noget til din mand lige nu... Jeg ville selv i din situation være alt for skrøbelig til, at kunne klare den konflikt. Jeg vil råde dig til, at få snakket din sorg igennem (måske med en psykolog) og samtidig finde ud af hvorfor du har været utro. I mine øjne handler utroskab ikke om "liderlighed" eller en slet karakter. Det handler om, at der mangler noget i dit og din mands forhold - især når du har set manden gennem et halvt år - og ikke bare "fejlet" en enkelt gang til en firmafest.

Først når du ved hvad det er du mangler, kan du snakke ud med din mand. Ellers... hvad skal han bruge din tilståelse til? Og hvad skal du bruge den til - udover at få luft?

Jeg håber alt det bedste for dig - ogdin mand.

Knus.

/Fortuna

Redigeret February 28, 2007 af Ki Schou

[frisk77 1]

Sikke da en situation at være havnet i, sidder og bliver helt ked af det på dine vegne

Det er så frygeligt at miste nogen man holder af, og jeg syntes det er stort at du kommer frem med det herinde, for vi kan alle fejle.

jeg håber inderligt at du finder nogen at snakke med om det, og som Louise skrev ville din læge eller en psykolog være et godt bud. Evt. kan du også opsøge præsten i dit sogn, ikke fordi jeg er særlig troende, men fordi præster ofte er mennesker som er gode til at lytte

Håber du finder nogen der kan lytte på dig og græde sammen med dig..

Knus Lone

[frisk77 1]

Jeg vil ikke råde dig til, at sige noget til din mand lige nu... Jeg ville selv i din situation være alt for skrøbelig til, at kunne klare den konflikt. Jeg vil råde dig til, at få snakket din sorg igennem (måske med en psykolog) og samtidig finde ud af hvorfor du har været utro. I mine øjne handler utroskab ikke om "liderlighed" eller en slet karakter. Det handler om, at der mangler noget i dit og din mands forhold - især når du har set manden gennem et halvt år - og ikke bare "fejlet" en enkelt gang til en firmafest.

Først når du ved hvad det er du mangler, kan du snakke ud med din mand. Ellers... hvad skal han bruge din tilståelse til? Og hvad skal du bruge den til - udover at få luft?

Jeg håber alt det bedste for dig - ogdin mand.

Knus.

/Fortuna

Kunne ikke være mere enig

[louisez 0]

Tak for alle jeres svar....... Lige nu ville jeg bare ønske det hele var en ond drøm. Jeg er så ødelagt inde i mig selv...

Det giver slet ikke nogle menning alt det her.......

Jeg er så gal over dette skulle ske det er svært at beskrive hvordan jeg har det for jeg har så mange forskellige følser inde i min krop.....

Jeg kæmper for at holde mig oppe...

fra det ene minut til det andet gik det op for mig hvor sårbart livet er og hvor ondt det kan gøre......

Mig

[Guest MetteTejlmann]

Allerførst tænker jeg hvorfor du er på BK med din sorg??? Du er selvfølgelig velkommen til dette varmeste sted på jorden og til at dele alt med os...Vi lytter allesammen til dine ord! Har du været her før som kommende brud eller??

Jeg synes du skal opsøge din læge eller en psykolog... og jeg ville ikke sige noget hjemme endnu - det kan din mand ikke bruge til noget som helst, og du kan heller ikke forvente at få trøst og omsorg fra ham... han bliver jo pludselig selv ramt af en krise! De problemer det vil føre med sig kan være katastrofale for jeres forhold og det ville ramme dig endnu hårdere... Hvad føler du selv omkring din mands viden om dette???

Når det så er sagt, så skal du vide at jeg føler med dig hele vejen... pludselige dødsfald er jo det mest absurde og uretfærdige der hører den del af livet til...

Var I begge utro??

havde han også familie eller var han enlig?

Synes det betyder meget at du tager stilling til hans liv, om der er børn der har mistet deres far, en evt. hustru der har mistet sin mand...

så har du jo også været den forbudte og er nødt til at forholde dig til at være sekundær i hans liv og død... det var jo desværre sådan I valgte det skulle være! Jeg ved ikke hvad jeg mere skal sige...men du skal have en masse krammere fra mig... Jeg kan kun forestille mig din smerte...

Mange varme tanker fra Mette

[jannieogbrian 0]

Hej Louise.

Jeg kan virkelig kun se en mulighed og det er at sige sandheden til din mand. Jeres ægteskab er opbygget på en løgn og hvis du ikke kommer ud med sandheden vil den ganske enkelt æde dig op inde fra. Jeg tror som også andre har sagt at du vil have stor glæde af at snakke en om alt dette her, evt en psykolog eller måske din læge. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige til dig, men du skal da lige have et knus med på vejen Jeg håber virkelig at du finder ud af hvad der er bedst for netop DIG.

Knus

Jannie

[louisez 0]

Allerførst tænker jeg hvorfor du er på BK med din sorg??? Du er selvfølgelig velkommen til dette varmeste sted på jorden og til at dele alt med os...Vi lytter allesammen til dine ord! Har du været her før som kommende brud eller??

Jeg synes du skal opsøge din læge eller en psykolog... og jeg ville ikke sige noget hjemme endnu - det kan din mand ikke bruge til noget som helst, og du kan heller ikke forvente at få trøst og omsorg fra ham... han bliver jo pludselig selv ramt af en krise! De problemer det vil føre med sig kan være katastrofale for jeres forhold og det ville ramme dig endnu hårdere... Hvad føler du selv omkring din mands viden om dette???

Når det så er sagt, så skal du vide at jeg føler med dig hele vejen... pludselige dødsfald er jo det mest absurde og uretfærdige der hører den del af livet til...

Var I begge utro??

havde han også familie eller var han enlig?

Synes det betyder meget at du tager stilling til hans liv, om der er børn der har mistet deres far, en evt. hustru der har mistet sin mand...

så har du jo også været den forbudte og er nødt til at forholde dig til at være sekundær i hans liv og død... det var jo desværre sådan I valgte det skulle være! Jeg ved ikke hvad jeg mere skal sige...men du skal have en masse krammere fra mig... Jeg kan kun forestille mig din smerte...

Mange varme tanker fra Mette

Kan ikke lige nu overkomme at svare på alle spøgsmål, men jeg synes da lige at det er vigtigt at sige han var singel og uden børn......

Jeg har fået lukkede op over for en veninde men uanset hvor meget jeg tror hun gerne vil sætte sig i mit sted er det nok lidt svært når hun ikke kender manden.... men det var godt at kunne få luft for nogle af alle mine tanker og kunne få lov at græde mens der var en som holdte om mig......

Denne sorg jeg føler nu kan kun tiden hjælpe med at gøre minder men lige nu synes jeg ikke at jeg kan holde den vente tid ud, men det bliver jeg jo desvære nød til hvad enden jeg vil det eller ej.....

tak for alle jeres råd og knus....

[diskobil 357]

Kan ikke lige nu overkomme at svare på alle spøgsmål, men jeg synes da lige at det er vigtigt at sige han var singel og uden børn......

Sorry to say. Naturligvis er det sørgeligt at "din hemmelige ven" er omkommet ved en trafikulykke men jeg må indrømme at jeg mest tænker på din kommende. Jeg ville personligt føle mig til grin hvis jeg havde friet og sagt ja til at gifte mig med en pige gør det - og så efterfølgende finder ud at hun havde været mig utro inden brylluppet. Det er jo ikke ligefrem en god start.

[frisk77 1]

Kan ikke lige nu overkomme at svare på alle spøgsmål, men jeg synes da lige at det er vigtigt at sige han var singel og uden børn......

Sorry to say. Naturligvis er det sørgeligt at "din hemmelige ven" er omkommet ved en trafikulykke men jeg må indrømme at jeg mest tænker på din kommende. Jeg ville personligt føle mig til grin hvis jeg havde friet og sagt ja til at gifte mig med en pige gør det - og så efterfølgende finder ud at hun havde været mig utro inden brylluppet. Det er jo ikke ligefrem en god start.

Øhhhh, hun er da gift.. mener jeg....

[diskobil 357]

[Øhhhh, hun er da gift.. mener jeg....

Okey. Det gør jo så ikke sagen bedre. Nu ved jeg jo godt at der formentlig er mere i det og andre sider af det end det Louise lige skriver her, men umiddelbart virker det som om Louise fokuserer på "vennen" og ikke rigtig tænker på manden. Det er heller ikke det at hun har været sin mand utro men det at "vennen" er omkommet som får hende til at skrive her. Hun skriver jo også at hun ikke har tænkt sig - og aldrig har tænkt på - at gå fra manden men bare ikke havde forestillet sig at det skulle ende på den måde.

Jeg mener Louise skal stille sig selv dette spørgsmål: Hvordan havde du reageret hvis det havde været din mand der var omkommet i den ulykke ? og handle ud fra det.

Under alle omstændigheder mener jeg Louise skal fortælle manden om det. Jeg kan godt følge dem der siger at "hvad nytter det at fortælle ham det nu" men det tror jeg bare ikke Louise vil have det godt med på sigt.

Redigeret March 1, 2007 af diskobil

[Guest MetteTejlmann]

[Øhhhh, hun er da gift.. mener jeg....

Okey. Det gør jo så ikke sagen bedre. Nu ved jeg jo godt at der formentlig er mere i det og andre sider af det end det Louise lige skriver her, men umiddelbart virker det som om Louise fokuserer på "vennen" og ikke rigtig tænker på manden. Det er heller ikke det at hun har været sin mand utro men det at "vennen" er omkommet som får hende til at skrive her. Hun skriver jo også at hun ikke har tænkt sig - og aldrig har tænkt på - at gå fra manden men bare ikke havde forestillet sig at det skulle ende på den måde.

Jeg mener Louise skal stille sig selv dette spørgsmål: Hvordan havde du reageret hvis det havde været din mand der var omkommet i den ulykke ? og handle ud fra det.

Under alle omstændigheder mener jeg Louise skal fortælle manden om det. Jeg kan godt følge dem der siger at "hvad nytter det at fortælle ham det nu" men det tror jeg bare ikke Louise vil have det godt med på sigt.

Jeg hører hvad du siger og kan faktisk godt følge dig... Louise har valgt - og et helt bevidst valg ovenikøbet...at være utro mod sin mand... det har jo ikke et halvt års svipsere... men helt bevidst et andet parforhold ved siden af... så har jeg det bare sådan (til forskel fra dig) at jeg synes ikke hun skal fortælle sin mand det nu... det er hverken hun eller manden tjent med... hun havde alligevel ikke tænkt sig at fortælle ham om forholdet... hvorfor så nu..bare fordi det er gået grueligt galt?? - det er vældigt egoistisk... Jeg mener Louise må bruge sin energi på sig selv og ægteskabet og finde ind til sig selv i alt det her... INDEN hun evt. fortæller manden noget som helst... Han er måske alligevel ikke den rette til søge trøst og tilgivelse hos... ihvertfald ikke endnu!!

det er et kæmpe stort krav at stille til et andet menneske... trøst, omsorg, beskyttelse i en kold og ensom tid efterfulgt af tilgivelse og empatisk indleven, trøst og varme... det er i mine øjne næsten umenneskeligt... og havde det været mig, så var jeg gået...

- Mette

p.s. Louise.. jeg er glad for at du har fået åbnet op for dig selv og din historie overfor en veninde... det i sig selv burde hjælpe dig bare en anelse! - men tag endelig skridtet videre og fortæl din læge/præst/en psykolog om det også... de kan altså nogle gange sætte de rigtige ting igang...!

[louisez 0]

[Øhhhh, hun er da gift.. mener jeg....

Okey. Det gør jo så ikke sagen bedre. Nu ved jeg jo godt at der formentlig er mere i det og andre sider af det end det Louise lige skriver her, men umiddelbart virker det som om Louise fokuserer på "vennen" og ikke rigtig tænker på manden. Det er heller ikke det at hun har været sin mand utro men det at "vennen" er omkommet som får hende til at skrive her. Hun skriver jo også at hun ikke har tænkt sig - og aldrig har tænkt på - at gå fra manden men bare ikke havde forestillet sig at det skulle ende på den måde.

Jeg mener Louise skal stille sig selv dette spørgsmål: Hvordan havde du reageret hvis det havde været din mand der var omkommet i den ulykke ? og handle ud fra det.

Under alle omstændigheder mener jeg Louise skal fortælle manden om det. Jeg kan godt følge dem der siger at "hvad nytter det at fortælle ham det nu" men det tror jeg bare ikke Louise vil have det godt med på sigt.

Ja er gidt, men nej det gør ikke det jeg har gjort beder........ Men nu er det sådan at jeg ikke kan spole tiden tilbage og gøre den tid der er gået om....

Ja lige nu er det ham som er omkommet jeg har mest i mine tanker forde det er det min sorg kommer sig af.....

Jeg ved ikke om jeg kan bruge dit svar til så meget lige nu..... kan godt følge lidt hvor det er du vil hend og hvad du mener men lige nu kæmper jeg bare for at holde mig oppe det er under to uger siden dette menningsløse skete og det gør så ondt.....

Så lige nu går den smule oversku jeg har i disse dage på at holde mig oppe og jeg ved godt at med tiden bliver alt sorg letter men det er ikke nogle trøst for mig lige nu....

Men der skal være plads til alle svar også jeg kan jo selv vælge til og fra af hvad jeg kan bruge

[Ki Schou 215]

Jeg vil da gerne lige komme med en opfordring.

Denne tråd handler ikke om hvorvidt man er for/imod utroskab.

Jeg har haft slettet et par indlæg, der handlede om, at vedkommende fordømte utroskab.

Det her handler om, at en person er i dyb krise og har brug for at "snakke" med nogen.

Så jeg beder om, at I respekterer dette.

[diskobil 357]

Ja lige nu er det ham som er omkommet jeg har mest i mine tanker forde det er det min sorg kommer sig af.....

Jeg ved ikke om jeg kan bruge dit svar til så meget lige nu..... kan godt følge lidt hvor det er du vil hend og hvad du mener men lige nu kæmper jeg bare for at holde mig oppe det er under to uger siden dette menningsløse skete og det gør så ondt.....

Så lige nu går den smule oversku jeg har i disse dage på at holde mig oppe og jeg ved godt at med tiden bliver alt sorg letter men det er ikke nogle trøst for mig lige nu....

Men der skal være plads til alle svar også jeg kan jo selv vælge til og fra af hvad jeg kan bruge

Jeg forstår såmænd godt at du ikke kan bruge mit svar her og nu, men det glæder mig da at du kan følge det og ikke tager det ilde op. Det glæder mig også at Ki ikke har slettet det, da det ikke handler om at fordømme utroskab, men mere handler om "ofret". Her har Ki forstået, og ret præcist sagt, hvad dette egentlig handler om.

Du kan måske bruge mine ord på sigt. Når du syntes du har overskud til at tage tyren ved hornene og få bugt med begge ting: hemmeligheden og den dårlige samvittighed overfor manden. Jeg tror ikke det vil hjælpe dig i fremtiden at gemme på disse ting i forhold til ham. Tværtimod kan han hjælpe dig gennem krisen, som vel egentlig også omfatter ham og jeres forhold. Utroskab opstår jo næppe af sig selv, men har formentlig en årsag.

[Guest Jmuggi]

Jeg vil da gerne lige komme med en opfordring.

Denne tråd handler ikke om hvorvidt man er for/imod utroskab.

Jeg har haft slettet et par indlæg, der handlede om, at vedkommende fordømte utroskab.

Det her handler om, at en person er i dyb krise og har brug for at "snakke" med nogen.

Så jeg beder om, at I respekterer dette.

Jeg sad og tænkte nøjagtig det samme. Prøv for en stund at glem at det er en sag om utroskab, men forestil jer istedet at "louise" har mistet en meget nær ven og ikke har nogen at dele sorgen med.

Søde Louise, jeg har heldigvis aldrig selv mistet nogen så nær endnu.. Så på den måde kan jeg ikke hjælpe, men jeg vil måske nok råde dig til at få snakket tingene igennem med nogen. Hvis du virkelig hverken kan bruge læge eller venner, så vil jeg hjertens gerne lytte.. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men ellers kan jeg være en telefonven du kan ringe til. Jeg synes ingen mennesker skal gå igennem sorg alene.

Du kan altid skrive en pm til mig...

[marina29 3]

Det gør mig oprigtigt ondt at du har mistet nogen så tæt på dig, og der er ingen der burde gå igennem sin sorg alene, jeg har set min eks-svigermor gå igennem den samme situation i sin tid, hvor hendes hemmelige kæreste døde på en skitur

Uanset situationen, så håber jeg du finder den støtte du har brug for i øjeblikket, og kan få en almindelig hverdag til at gå igen, hvordan den så end må se ud.

Redigeret March 2, 2007 af marina29