Ægteskabsanliggender

[Xzenia 1]

Hejsa

Jeg har haft stor fornøjelse af det her forum i forbindelse med mit bryllup sidste sommer, og hænger stadig ved. Har grublet over et par ting de seneste par dage. Og hvor er det bedre at søge gode råd end her inde.

Min mand og jeg har altid haft hver vores økonomi. De månedlige udgifter til bolig har vi altid delt lige. Dette også i den tid hvor min indtægt var SU og hans var en fornuftig fast indkomst. Nu har jeg været på arbejdsmarkedet i nogle år. De første år var hans løn bedre end min. Nu er det sådan at min løn de sidste par år har fået et gevaldigt løft og den har nu overhalet hans, i sådan en grad at det er til at føle på.

Vi er i gang med at kigge på hus. (vi har nu et rækkehus sammen). Sådan som budgettet er stillet op og som han lægger op til, så bliver det der nu er tilbage af vores løn til en fælles pulje som vi deles om. Umiddelbart er det OK. Men, men... jeg kan ikke lade være med at være i tvivl. Nu er det nemlig sådan at jeg vil have dobbelt så meget tilbage af min løn - når udgifterne er dækket, som min mand vil få. Han vil kunne klare sig fornuftigt med sit eget rådighedsbeløb, så jeg spørger mig selv, hvorfor skal jeg nu levere til ham. Det har vi aldrig gjort før og hans rådighedsbeløb vil ikke være dårligere end mit har været i flere år. Og jeg har sagtens kunne klare mig - det kan man jo blive nødt til. Det der nager mig er måske mest, at han nu er opmærksom på, at hans rådighedsbeløb ved køb at huset ikke er helt som han ønsker det. Selv samme situation har i flere år været gældende for mit vedkommende, uden at det har skænket ham en tanke.

Inden i begynder at stiller alt for kritiske spørgsmål til vores arrangment omkring skarpt opdelt økonomi :-). Så er det noget der altid har fungeret godt for os. Klart det er jo mig der for det meste har haltet bagud :-). Bortset fra, at han altså åbenbart har skiftet mening.

Hvad er jeres holdning til økonomi - fordeling - ingen fordeling - eller pludselig fordeling.

KH Xzenia

[MamaTux 0]

Hmmmm jeg har aldrig været den der hev flest penge hjem så jeg kender kun den "fattige" side af sagen

Men jeg har prøvet begge dele.

Da jeg boede sammen med min eks (faren til min ældste søn) havde vi totalt opdelt økonomi. Smed halvdelen af udgifterne hver, indkøb blev fordelt ligeligt og sådan noget (hvilket så indebar at jeg havde ca 0,- hver måned til mig selv mens min eks havde mere end rigeligt). Det synes han var mest rimeligt for jeg kunne jo bare finde mig et bedre job

Nå men med David (min søde kæreste) har alt været fælles nærmest fra dag 1. Vi har godtnok hver vores konto da banken synes det er bedst i tilfælde af dødsfald, men fuldmagt til hinandens konti. Og jeg synes klart det er det der fungerer bedst i en travl hverdag med børn, lejlighed, bil og indkøb. Der er de penge der er - når der ikke er flere så lever vi af kærlighed og kildevand

Det sjove er at dem jeg kender der har en skarpt opdelt økonomi tit ender med at diskutere en masse om deres økonomi hvorimod dem der bare deler det der er, virker en del mere harmoniske? Altså det er jo bare min observation men jeg synes den er lidt interessant ....

Ved ikke om du kan bruge det til noget som helst, men det er klart den økonomi vi har nu jeg synes der fungerer bedst for mig i et parforhold.

I skulle nok bare ha haft gjort sådan fra starten ;)

Gitte

[Guest mus01]

Vi har to rimeligt gode chef-lønninger begge to selvom min dog giver det højeste rådighedbeløb når alt er betalt.

Vi har skarpt adskilt økonomi her før brylluppet og vil også have det bagefter. Det er egentlig aldrig noget vi har diskuteret - sådan har det altid været naturligt for os. Skulle det kommet til diskussion, så fastholder jeg, at nok er vi gift og har fælles samliv, men jeg knokler for mine penge og så vil jeg også have styr på hvor de forsvinder hen - ikke at jeg vil have dem til at bruge på fjollede håndtasker og grimme sko (sorry, jeg er en tomboy og født uden det kvindelige shopping-gen Sko er noget man har på for ikke at træde smadrede flasker op i fødderne og tasker... ???!? Hvad der der nu galt med bukselommerne?)

Når en af os skal bruge noget eller vi skal handle, er det den der har penge i banken, der svinger med kortet, det har fungeret fint for os alt den tid vi har været sammen.

fra Marianne

Redigeret March 8, 2007 af mus01

[Theshe 1]

Hmm..har du talt med din mand om det?

Umiddelbart stiller jeg spørgsmålstegn ved, hvorfor I skal dele nu, når I ikke har gjort det før. Det synes jeg nemlig ikke er rimeligt. Som du jo siger, skænkede han det ikke en tanke, da han var stærkest økonomisk...

Personligt går jeg ikke ind for at dele økonomien op. Vi har 100 % fællesøkonomi - også nu, hvor jeg er på SU. Vi har hver vores konto, men har fuldmagt til hinandens konto. Det fungerer bedst for os. Jeg bryder mig ikke om tanken om at den ene skal skrabe bunden, mens den andet har langt større rådighedsbeløb...

Men det fungerer jo for mange...Men jeg synes da, du skal snakke lidt med ham om det.

Knus Lisette

Redigeret March 8, 2007 af Theshe

[Guest Bodil85]

Da vi købte hus valgte vi fælles økonomi. Det vil sige. Vi har hver vores konto. Men om det er den ene eller anden som betaler regninger kan være ligemeget. Vi gifter os jo til hinanden. og det omfatter da også den økonomiske del af hinanden. Fordi den ene har mindre løn betyder det jo ik han/hun er dårligere.. det er jo bare arbejdet som har den løn. Så ja, er man sammen er man det fuldt ud i alt. Det er min/vores mening.

[diskobil 357]

Sådan som budgettet er stillet op og som han lægger op til, så bliver det der nu er tilbage af vores løn til en fælles pulje som vi deles om. Umiddelbart er det OK. Men, men... jeg kan ikke lade være med at være i tvivl. Nu er det nemlig sådan at jeg vil have dobbelt så meget tilbage af min løn - når udgifterne er dækket, som min mand vil få. Han vil kunne klare sig fornuftigt med sit eget rådighedsbeløb, så jeg spørger mig selv, hvorfor skal jeg nu levere til ham. KH Xzenia

Ja men jeg vil da prøve at give et bud på dit spørgsmål ved at tage udgangspunkt i vores egen situation. Ikke at det er svaret for det afgører I jo selv.

Du fokuserer meget på situationen som den er lige nu. Måske skal du prøve at tænke lidt mere langsigtet. Det er ikke sikkert at situationen er den samme om bare 5 år. Det har den ihvertfald ikke været for vores vedkommende:

Dengang vi flyttede sammen for 15- 16 år siden var jeg offentlig ansat og havde en rimelig løn men så heller ikke mere. Lones løn var lavere end min. Til gengæld havde hun fået oparbejdet en ganske pæn opsparing ved at bo i nogle ret billige værelser i Århus, og have lidt småjobs på forskellige diskoteker, inden vi mødte hinanden. Jeg havde derimod levet lidt over evne og havde en del klatgæld. Vi syntes ikke det var rimeligt at hun skulle betale til min gæld og havde derfor ikke fælles økonomi. Omvendt sad vi heller ikke og talte krone for krone. Vores første hus blev faktisk købt ud fra at vi begge skulle kunne lægge 50% af udgifterne. I praksis var det vist nok noget med at jeg betalte udgifterne på huset og hun betalte kostudgifter m.v. Det gik nogenlunde lige op.

Så blev vi gift og der begyndte at ske ting og sager. Jeg havde færdiggjort min uddannelse som skatterevisor og var skiftet til revisionsbranchen med en betydeligt højere løn til følge. Ja jeg tjente faktisk det dobbelte af hende. Der var udsigt til at huspriserne ville stige, min løn var steget betydeligt efterfølgende og Lone samtidig var gravid valgte vi at købe det nuværende hus. Skulle vi have opretholdt en 50/50 fordeling ville vi ikke kunne købe et hus i det prisniveau, og så var den friværdi vi har oparbejdet efterfølgende også blevet mindre.

Vi fik diskoungerne med 2 års mellemrum men Lone havde også pådraget sig en kronisk bækkenløsning som medførte at hun ikke fysisk var i stand til at have et fuldtids kontorjob. Det er hun heller ikke den dag i dag. Samtidig havde hun/vi det godt med at hun kunne gå hjemme og hente ungerne tidligt mens jeg gik på arbejde og tjente min høje løn. Dog var det lidt vanskeligt for mig også at klare administrationen af Diskobil hvor omfanget var vokset betydeligt men det måtte hun jo ikke når hun var på dagpenge. Samtidig kunne vi "jeg" irritere mig over at vi betalte ca. 50.000 kr. mere i skat end andre med samme husstandsindkomst som os, fordi vores indkomst ikke var jævnt fordelt på begge ægtefæller.

Da jeg så startede selvstændig rådgivningsvirksomhed sidste år valgte vi at trække stikket og droppe dagpengene så Lone kunne overtage administrationen af Diskobil. Da hun som "discomutter" forestår den daglige og primære drift af virksomheden er det også hende der skal beskattes af overskuddet, selvom en stor del af overskuddet fremkommer ved at jeg - i modsætning til vores øvrige dj's - ikke får honorar for at spille.

Overskuddet i rådgivningsvirksomheden er også betydeligt større end i Diskobil så jeg genererer stadigvæk den højeste indtægt til vores husstand. Men hvad så ? Det er jo ikke mig der har båret rundt på to unger og derved er blevet påført en kronisk bækkenløsning. Det er heller ikke mig der sidder tilbage med ungerne hver weekend stort set året rundt.

En længere historie men det jeg vil frem til er, at det godt kan være at jeres indtægtsmønster ser sådan ud i dag og de næste par år men tingene kan hurtigt ændre sig og hvad så. Det kan såmænd være fint nok at have særøkonomi i starten hvis man ikke har sat sig i store udgifter og kun er sig selv., men hvad hvis der senere kommer børn ind i forholdet. hvad med hensyn til barsel når/hvis det bliver aktuelt. Du vil jo næppe have højere løn end din mand når/hvis du er på barsel. Hvis han så samtidig er steget i løn: Skal han så have et større rådighedsbeløn end dig fordi du/I har valgt at du skal gå på barsel for at føde hans/jeres børn. Hvad hvis den ene part er under uddannelse og den anden part som ufaglært har en højere indkomst. Hvad så når førstnævnte er færdig med sin uddannelse og går ud og får en betydeligt højere løn.

Derfor: Prøv at kig lidt mere langsigtet og nuanceret på det. Find en løsning I er enige om og har det godt med nu men pas på med at fokuser for meget økonomiske detaljer mellem jer indbyrdes. Husk på at penge er roden til alt ondt og jeg syntes det er lidt farligt hvis man måler jeres økonomiske samliv på om den ene part nu afgiver noget til den anden eller omvendt.

Redigeret March 9, 2007 af diskobil

[Xzenia 1]

Hejsa

Tak for jeres svar. Jeg ved ikke helt hvad jeg hælder til - måske er det den opdelte økonomi. Det er det vi har haft i hele parforholdet og det fungerer udmærket.

En er inde på, hvad vi vil gøre i forbindelse med en barsel. Tja..hvis man skal gøre som størsteparten af den danske befolkning og sender den hjem på barsel som har den mindste løn. Nu generaliserer jeg om noget jeg ikke ved en dyt om. Forholder mig bare til argumenterne som jeg hører i min omgangskreds. Jeg er selvfølgelig med på at skulle manden tage størstedelen af barselsperioden, så deler jeg min løn med ham i den periode. For et barn er jo for os begge to og ikke kun mit eller hans - det er vores.

En der tænker videre

Xzenia

[HenrietteS 1]

hejsa. Vi har også fælles økonomi - lige fra dag 1.

Han har den største indtægt, men begge vores løninger går ind på en fælles konto.

Det er i mine øjne, det mest normale i et ægteskab

[diskobil 357]

Hejsa

En er inde på, hvad vi vil gøre i forbindelse med en barsel. Tja..hvis man skal gøre som størsteparten af den danske befolkning og sender den hjem på barsel som har den mindste løn. Xzenia

Jeg tror så at årsagen til det skyldes at det hos størsteparten er kvinden der har den laveste løn. Et reelt valg har I vel ikke. Det er lidt svært at amme en baby pr. langdistance.

[MamaTux 0]

Hejsa

En er inde på, hvad vi vil gøre i forbindelse med en barsel. Tja..hvis man skal gøre som størsteparten af den danske befolkning og sender den hjem på barsel som har den mindste løn. Xzenia

Jeg tror så at årsagen til det skyldes at det hos størsteparten er kvinden der har den laveste løn. Et reelt valg har I vel ikke. Det er lidt svært at amme en baby pr. langdistance.

Men nu er det ikke alle børn der bliver ammet - og de klarer sig ganske fint alligevel

(Og herhjemme hedder 50/50 barsel til hver ellers ville David ende op med en total crazy bims kæreste - og han hygger sig vist meget godt hjemme med kødgryderne).

Jeg er sikker på I nok skal finde ud af det når I kommer dertil engang.

- Gitte

[FrøkenMaja 0]

Inden i begynder at stiller alt for kritiske spørgsmål til vores arrangment omkring skarpt opdelt økonomi :-). Så er det noget der altid har fungeret godt for os. Klart det er jo mig der for det meste har haltet bagud :-). Bortset fra, at han altså åbenbart har skiftet mening.

Hvorfor så ikke fortsætte sådan? ... Altså, hvis det fungerer fint for jer, så fortsæt sådan.

Maja

[Frk. Sif 1]

Jeg er klart mest til den opdelte økonomi - hvilket vi også har. Den mening har jeg ud fra, at det er mig, der har tjent pengene og derfor er det også mig der bruger dem. Og omvendt selvfølgelig.

Gad da ikke at have knoklet med fx nattevagter i en hel måned og manden så konkluderede: " Fedt, der er 5000 mere på kontoen - dem køber jeg dykkerudstyr for"!

Det er et tænkt eksempel, men jeg vil ikke diskutere/retfærdiggøre hvad jeg bruger mine penge på. Det er min sag og sådan har han det heldigvis også. Problemet kan så opstå ved større investeringer som fx bil, sofa mm. Der er det jo mange penge man så skal trække ud fra en konto, istedet for to - tilgngæld er der ingen tvivl om hvem, der har hvad (Hvis det skulle komme til det...)

Mht jeres situation, så synes jeg bestemt du skal spørge ham, hvorfor det pludselig er et problem nu, når det nu ikke var det, da han tjente mest. Jeg synes bestemt ikke det er rimeligt. Hvis det fra starten havde været sådan at den højest lønnede betalte mest, så var det ok. At ændre det nu (til hans fordel) synes jeg er ret egoistisk af ham.

[skye 0]

Vi har en fælles lønkonto hvor al løn går ind... derfra trækkes så til budgetkontoen til alle udgifter og derudover har vi hver en privatkonto hvor vi kan sætte evt. "lommepenge" ind... vi startede med 1000,- til hver, hver måned, men det er der så ikke råd til lige i øjeblikket... så nu får vi ingen lommepenge men bruger for det meste af den fælles konto til alt...

Vi har den holdning at nu er vi fælles om det hele... også det ønkonmiske.... det eneste tidspunkt hvor jeg har savnet en mere privat konto hvor han ikke kunne tjekke den, er hvis jeg har skullet spare sammen til en gave til ham...

Det fungerer rigtig fint for os....

[Guest fenris]

Vores model ligner skye's en del.

Før vi blev gift og flyttede i hus, havde vi også opdelt økonomi, men dog med en fælles budgetkonto. Vi havde regnet ud, hvor meget der i gennemsnit skulle indbetales på budgetkontoen om måneden, for at det kom til at passe over et helt år.

Gemalen indbetalte lidt mere end mig, da han havde en større indtjening. Han syntes, at det dermed var mest retfærdigt, at han tog et større træk.

Det som var tilbage kunne vi bruge som vi ønskede.

Men, men... så fik vi hus, som var noget dyrere end en lille lejlighed. Og for at gøre det nemmest, har vi valgt at alle vores indtægter og udgifter ryger på én fælles konto.

Ud over denne har vi hver vores egen "lommepengekonto". Her indbetales 1000 kr om måneden - men disse penge skal altså også bruges til tøj, musik, film ... alt det "sjove". Dén del betales IKKE af fælleskontoen.

Det fungerer meget godt, selvom jeg da ville ønske jeg havde flere lommepenge

Men så har jeg mit dejlige hus i stedet.

Mit bedste råd er nok, at I skal finde den metode som virker bedst for Jer. Hvis I har en god bankrådgiver, så træk evt. på dennes hjælp.

Redigeret March 21, 2007 af fenris

[xenobia 0]

Vi har gjort det på den måde, at vi har hvert vores konto og så har vi sammen en budgetkonto. Vi har regnet ud, at der skal betales x antal kroner ind på budgetten hver måned, så det dækker + er til uforudsete udgifter. Så der er altid et overskud på omkring 5000 derpå - nogle gange mere, andre gange mindre. Vi betaler dog ikke samme beløb ind på kontoen - han indbetaler så mange procent mere ind som han tjener mere end jeg. Min løn er næsten det halve af hans! Det var den måde vi (hans forslag) kom frem til var det bedste. Men nu bor vi også i lejet lejlighed og ikke ejer. Den måde fungerer rigtig godt synes jeg. Jeg ville ikke synes det var helt fair, hvis vi smed vores løn sammen og delte den i 2! Ville ikke bryde mig om at "tage" hans penge fra ham

[MetteG 0]

Det er da lidt en træls situation I er kommet i. Jeg kan fuldt ud forstå at du gerne vil fortsætte med den opdelte økonomi når det nu er dig der tjener mest. I mine øjne virker det lidt lusket af ham at når han tjener mest, vil han ikke have fællesøkonomi, men når du tjener mest, vil han gerne have del i det.

Når det er sagt, så hælder jeg dog mest til fællesøkonomi. Jeg er af den holdning at når man vælger at leve sammen resten af livet, så bør man hjælpe hinanden i alle henseender, også økonomisk. Casper har altid tjent mest (og bliver nok ved med det), mens jeg indtil videre kun har været på elevløn og siden SU. Jeg syntes ikke helt at det var fair at han "væltede" sig i penge, mens jeg knap havde råd til en busbillet. Så vi fik fællesøkonomi for godt to år siden, og det har fungeret rigtigt godt lige siden. Vi har hver et rådighedsbeløb som vi selv bestemmer over, og så går vores lønninger ellers ind på den samme konto, der betaler de faste udgifter. Jeg synes at det er en god løsning, for vi har stort set ingen diskussioner over penge (jaeh, med undtagen af lige nu, for jeg vil gerne have nye sofaer, og han vil helst vente til efter brylluppet), men ellers ikke

Ved ikke om det kan bruge dette til noget, men jeg håber at I finder en løsning. Penge er altså ikke værd at skændes over.

[diskobil 357]

Jeg tror såmænd godt man kan have en fin løsning med hver sin økonomi indtil det tidspunkt hvor der måtte komme børn ind i billedet. Fra det tidspunkt vil det nok blive vanskeligt ikke at have fælles økonomi.

[jesper-brock 14]

Nu er jeg jo jurist-in-spe og må indrømme, at jeg nærmest bliver skrækslagen, når jeg ser hvor mange der bare lader lønnen køre ind på en fælles konto.

Det er meget muligt, at det er yndigt at følges ad, men juraen er desværre temmelig kold, så selvom det er knaldhamrende uromantisk vil jeg nok tilråde at man bevæger sig ned i banken og får det lavet om straks (jeg har også skrevet om det ved et par tidligere lejligheder).

Problemet opstår i det øjeblik, den ene af jer dør - og selvom vi ikke bryder os om at tænke på det, kan den ene part blive revet pludselig væk i morgen. I samme sekund den ene part dør, fasfryser skifteretten alle vedkommendes aktiver og DERMED OGSÅ DEN FÆLLES KONTO, indtil boet er gjort op (hvilket tager nogle måneder).

I al den tid vil den efterlevende altså opleve, at ikke blot har man mistet sin elskede, men han/hun har heller ikke adgang til sine egne penge - og nej det hjælper ikke at have fuldmagt fra den anden. Den fuldmagt ophører ved dødens indtræden - derefter er det Skifteretten, der styrer det videre handlingsforløb.

Fælleskonto kan være nok så romantisk - men den gode tanke er desværre ikke i overensstemmelse med juraen anno 2007.

[rareditte 0]

Avs det har jeg da aldrig tænkt over.. vores løn fræser ind på en konto som vi så har to dankort til... Hmm Kan man slet ikke sikre det på nogen måde. Jeg synes jo det her er så dejligt nemt.. Heldigvis er opsparringkontoen min hvis han nu falder om en dag.. Men still.. Hmm.

Må jeg vist hellere snakke med banken om det her.. undrer mig de ikke næner sådan noget når man får det gjort.

Nu er jeg jo jurist-in-spe og må indrømme, at jeg nærmest bliver skrækslagen, når jeg ser hvor mange der bare lader lønnen køre ind på en fælles konto.

Det er meget muligt, at det er yndigt at følges ad, men juraen er desværre temmelig kold, så selvom det er knaldhamrende uromantisk vil jeg nok tilråde at man bevæger sig ned i banken og får det lavet om straks (jeg har også skrevet om det ved et par tidligere lejligheder).

Problemet opstår i det øjeblik, den ene af jer dør - og selvom vi ikke bryder os om at tænke på det, kan den ene part blive revet pludselig væk i morgen. I samme sekund den ene part dør, fasfryser skifteretten alle vedkommendes aktiver og DERMED OGSÅ DEN FÆLLES KONTO, indtil boet er gjort op (hvilket tager nogle måneder).

I al den tid vil den efterlevende altså opleve, at ikke blot har man mistet sin elskede, men han/hun har heller ikke adgang til sine egne penge - og nej det hjælper ikke at have fuldmagt fra den anden. Den fuldmagt ophører ved dødens indtræden - derefter er det Skifteretten, der styrer det videre handlingsforløb.

Fælleskonto kan være nok så romantisk - men den gode tanke er desværre ikke i overensstemmelse med juraen anno 2007.

[Guest mus01]

Du har helt ret, Jesper....

Og der er også en af årsagerne til at jeg fastholder at vi skal have hver vores lønkonto.

Når jeg læser indlæggene herinde virker det til at der i mange tilfælde bliver sat lighedstegn mellem fælles økonomi og fælles konto.

Vi har samme model som Xenobia beskriver med hver vores lønkonto og så en fælles budgetkonto til alle faste omkostninger.

Selvom vi har hver vores lønkonto, så deles vi om indkøb af mad og andre nødvendigheder. Er jeg ude og købe f.eks. tøj eller lignende, så svinger Jørgen da gladeligt kortet, hvis det er ham der har mest overskud på det pågældende tidspunkt.

Det er i mine øjne også fælles økonomi....

fra Marianne

[Gitte-Majbrud 0]

Du har helt ret, Jesper....

Og der er også en af årsagerne til at jeg fastholder at vi skal have hver vores lønkonto.

Når jeg læser indlæggene herinde virker det til at der i mange tilfælde bliver sat lighedstegn mellem fælles økonomi og fælles konto.

Vi har samme model som Xenobia beskriver med hver vores lønkonto og så en fælles budgetkonto til alle faste omkostninger.

Selvom vi har hver vores lønkonto, så deles vi om indkøb af mad og andre nødvendigheder. Er jeg ude og købe f.eks. tøj eller lignende, så svinger Jørgen da gladeligt kortet, hvis det er ham der har mest overskud på det pågældende tidspunkt.

Det er i mine øjne også fælles økonomi....

fra Marianne

Det ligner også vores løsning! Og det fungerer fint.

Et enkelt spørgsmål til de kloge hoveder: Nu er jeg gravid, og ud fra betragtningen om at forskellen mellem om jeg tager barsel eller Kristian tager barsel er ca 10.000 EFTER skat.... så bliver det mig der går hjemme. Her kan han vel så udnytte mit ubrugte fradrag, så han måske slipper for noget top-skat? Er det korrekt forstået?

Hvis det er, så tror jeg nemlig at jeg vil insistere på at det han 'sparer' skal sættes ind på min pensionskonto. Jeg sparer selv om til min barsel lige nu, men jeg kan da tydeligt se at med udgifter til en baby bliver der ikke meget til overs til at sætte til side til pension mens jeg er på barsel, og selvom vi selvfølgelig ikke håber at skulle indgå i skilsmisse-statistikkerne, så behøver man jo ikke at være totalt naiv.

Hmmm, bare lidt tanker herfra ;-)

Gitte

[MamaTux 0]

Hej Gitte,

Jeg har også forstået det ligesom du har - at han kan overtage dit fradrag og sådan nogle ting. Vi er jo ikke gift endnu, så det har vi desværre ikke kunne drage nytte af.

Mmmmmm er glad for vores 2 lønkonti - det betyder nemlig 2 x kassekredit

- Gitte

[jesper-brock 14]

Avs det har jeg da aldrig tænkt over.. vores løn fræser ind på en konto som vi så har to dankort til... Hmm Kan man slet ikke sikre det på nogen måde. Jeg synes jo det her er så dejligt nemt.. Heldigvis er opsparringkontoen min hvis han nu falder om en dag.. Men still.. Hmm.

Må jeg vist hellere snakke med banken om det her.. undrer mig de ikke næner sådan noget når man får det gjort.

Tjah, hvorfor nævner de ikke sådan noget? De regner vel med, at I selv har tænkt det igennem... eller også ved de det simpelthen ikke. En bank"rådgiver" er jo sælger - ikke jurist.

Jeg har lige talt en af mine egne venner fra det... det blev hans kone godt nok p*ssesur over i første runde, men efter at have forklaret hende, at det næppe ville være sjovt for hende (eller ham) at stå uden adgang til egne penge, når man samtidig har to små børn, så forstod hun budskabet.

Problemet er i al sin enkelthed, at skifteretten - af hensyn til arvingerne - SKAL indefryse alle afdødes aktiver, indtil afdødes formue er gjort op. Derfor låses alle konti, inkl eventuelle fælleskonti, indtil skifteretten har gjort formuen op OG undersøgt, hvem der skal arve. Der kunne jo være ukendte slægtninge, som nuværende ægtefælle ikke vidste noget om....

Redigeret March 22, 2007 af jesper-brock

[diskobil 357]

Et enkelt spørgsmål til de kloge hoveder: Nu er jeg gravid, og ud fra betragtningen om at forskellen mellem om jeg tager barsel eller Kristian tager barsel er ca 10.000 EFTER skat.... så bliver det mig der går hjemme. Her kan han vel så udnytte mit ubrugte fradrag, så han måske slipper for noget top-skat? Er det korrekt forstået?Gitte

Ja det er du jo men det er desværre ikke helt rigtigt forstået. Topskatten på de 15% er en "personlig" skat, sådan at forstå at den bliver beregnet på personen uden hensyntagen til ægtefællens indkomst. Derimod kan han udnytte dit ubrugte fradrag på mellemskatten men den udgør kun 6%. Vi har selv haft problemet med topskatten i årevis fordi jeg udover at have haft den højeste indkomst også altid er blevet beskattet af Diskobil overskuddet men det fik vi klaret ved at Diskobil i dag fortrinsvis drives af overbossen eller disco-mutter hvorved hun beskattes af overskuddet.

Det er helt korrekt at den efterlevende ægtefælle står med hovedet i postkassen den dag den anden part dør og derfor har mange særligt ældre ægtepar også en eller to særkonti, så de ikke står helt uden midler når/hvis den anden falder bort.

[Joan07 0]

Hejsa

Min kæreste og jeg har haft fælles økonomi næsten fra starten af vores forhold. Det er nu 6 år gammelt.

Vi havde begge noget gæld da vi mødtes, men min var ikke nær så stor som hans. Da jeg så var færdig, gik jeg faktisk

ind og hjalp ham med at afbetale hans gæld, som han egentligt havde fået sammen med den tidligere kæreste (Hmmm)

Men vi ville gerne have gælden væk, så vi kunne få et hus, og ved at lægge det hele sammen, kunne vi komme noget før

af med gælden. Min kæreste var også arbejdsløs i 1½ år og i den tid, levede vi bare for min løn og hans dagpenge. Vi har

dog stadig hver vores lønkonto, hvor vi så fast hver betaler ind til budgetkontoen.

(Når jeg tænker tilbage, var det faktisk ret satset at hjælpe med at betale hans gæld, men vi var jo sikre på hinanden)

I en del år var min løn en del størrere end hans, og da han endelig begyndte at tjene mere, arbejdede han også over 50 timer

om ugen. Nu ligger han så ca. 5.000 kr over mig (for 37 timer), men vi går ikke op i det med penge. Den der har penge på kontoen betaler.

Vi har da også et madbudget. Vi betaler hver 1.000 kr i måneden til mad - det er så ligeså meget for at have styr på, hvor meget vi

køber for. Derudover hvad der ikke bliver brugt, bliver smidt ind på en fælles opsparing. Vi snakker om det, hvis min kæreste f.eks gerne

vil have en ny dvd - har vi råd til det? Vi køber ikke bare, men finder ud af det sammen.

Vi har nogle venner som har seperat økonomi. De er har købt hus, er blevet gift og har fået barn. Et lille eksempel: Hvis hun gerne vil have nye

senge og han ikke vil, så er det hende der skal betale? Hvordan fungere det lige? De har hver deres opsparing. Det var min veninde der ville have

ny bil, er det så hende der skal betale den? Jeg forstår ikke den måde at "leve" sammen på, men jeg har så heller aldrig prøvet det, så derfor kan jeg

selvfølgelig heller ikke kritisere den. Men jeg har bare altid haft den opfattelse at når man vælger at leve sammen resten af livet, så dele man også sorger

og glæder, og deriblandt også pengesagerne - som desværre ofte fylder mere end det burde i ens hverdag.

Håber I finder en løsning som er tilfredsstillende for jer begge - men burde I ikke tage en snak om det, for ellers kommer det til at fylde alt for meget i din

hverdag. Ang. barsel så tog jeg kun ½ år med fuld løn, og min kæreste tog så 5 uger, og det var bare på dagpenge. Altså hvis man vil have børn, skal der også

være overskud til at holde barsel, og ikke skal presses på arbejde pga. af pengene. Hvis jeg ville have taget fri et år, havde vi nok også fundet pengene til det.

Er der andre her i forummet der er blevet "presset" tilbage på jobbet pga. pengene?

Knus Joan