Spædbørn til bryllupsfesten

[CBV 0]

Jeg er simpelthen nødt til at få Jeres besyv med i denne sag -

min kommende mand´s kusine skal føde her om en måneds tid. Dvs. at barnet jo ikke er mere end et par måneder til vores bryllup d.4 august. Vi har ingen børn - endnu.. Har derfor inviteret uden børn til festen. Det har der været helt forståelse for i begge familer, men nu kommer så den lille ny og hvad jeg kan forstå, så har forældrene tænkt sig at tage babyen med.

Se, det har de ikke sagt til os, men gennem andre i familien har vi fået det afvide.

Nu er jeg sådan lidt i et dilemma - er det ok!?

På den egoistiske side er jeg lidt bange for at opmærksomheden vil vende sig meget mod den lille i og med det er den første baby i familien. På den anden siden kan man vel ikke skille en baby fra sin mor?! Jeg har spurgt om de måske ville have en barnepige siddende oppe på værelset med den lille og så kunne moderen komme op og amme imellem retterne - svaret var at de ikke ville bruge penge på et værelse.

Jeg kan jo kun håbe at hvis det bliver en baby som græder meget, så vælger de kun at komme til receptionen..

Er jeg tosset?!

KH. Charlotte

[Guest katjamo]

Jeg er simpelthen nødt til at få Jeres besyv med i denne sag -

min kommende mand´s kusine skal føde her om en måneds tid. Dvs. at barnet jo ikke er mere end et par måneder til vores bryllup d.4 august. Vi har ingen børn - endnu.. Har derfor inviteret uden børn til festen. Det har der været helt forståelse for i begge familer, men nu kommer så den lille ny og hvad jeg kan forstå, så har forældrene tænkt sig at tage babyen med.

Se, det har de ikke sagt til os, men gennem andre i familien har vi fået det afvide.

Nu er jeg sådan lidt i et dilemma - er det ok!?

På den egoistiske side er jeg lidt bange for at opmærksomheden vil vende sig meget mod den lille i og med det er den første baby i familien. På den anden siden kan man vel ikke skille en baby fra sin mor?! Jeg har spurgt om de måske ville have en barnepige siddende oppe på værelset med den lille og så kunne moderen komme op og amme imellem retterne - svaret var at de ikke ville bruge penge på et værelse.

Jeg kan jo kun håbe at hvis det bliver en baby som græder meget, så vælger de kun at komme til receptionen..

Er jeg tosset?!

KH. Charlotte

Min holdning er, at SELVFØLGELIG skal nybagte forældre have lov til at have deres baby med. Den slags skal der da være plads til.

[FrøkenMaja 0]

Hej Charlotte!

Et så lille barn kan man ikke forvente skal passes ude af andre, men jeg synes løsningen med, at en kan passe barnet på et værelse og så hente moren, når det skal ammes eller der er noget, lyder god. Hvis det betyder så meget for jer ikke at have babyen med til festen, og de ikke vil bruge pengene på værelset til det, kunne I måske betale for det?

Når vi skal giftes til november, vil der være 2 babyer på 2-3 måneder, samt 3 på 8-10 mdr i familien og vennekredsen. Derudover er der ca. 15 børn i alderen 2-6 år (inklusive vores egen dreng). Vi inviterer Christians kusine på 13 (hun fylder 14 dagen efter) og de helt små babyer får lov at komme med, men derudover inviterer vi ingen børn med. Det er ikke sjovt for børnene at være med til sådan en fest, og det er ikke sjovt for forældrene at have dem med, når de ikke er ældre.

Så små børn sover desuden rigtig meget, og I kan vel aftale med kusinen, at hun eller hendes mand går ud med barnet, hvis det græder så det forstyrrer vielsen eller festen.

Jeg håber, I finder ud af det!

Maja

[Guest sviffer]

jeg tror også, at jeg må sige: enten så må du klare at babyen er med, eler også er jeg bange for, at de takker nej til invitationen. Det tror jeg, at jeg selv ville gøre. Ikke ud fra et egoistisk synspunkt, men fordi at man ikke skal skille så lille en baby fra sin mor i så mange timer!

Min søster har lige født og den lille Silke vil være lige knap 4. måneder til vores bryllup. Der bliver sikkert lidt skrig og skrål, men jeg har fået en veninde til at stå lidt klar i kulissen, hvis nu f.eks. den lille begynder at skrige i kirken (min søster skal være brudepige, så hun kan ikke lige stikke af ) Og ellers tror jeg bare at det bliver en super dag.

Du må bare spørge dig selv, hvordan det vil føles, hvis de melder afbud pga. din beslutning! håber du finder ud af det

knus fra Katharina

[cdaisy 0]

min "maid of honor" har også lige fået baby, han er ca 4 mnd gammel når vi gifter os, vi har også inviteret uden børn da dette jo er en voksen fest

men hun har da taget sin mor med som så skal passe på den lille og har tænkt sig at fylde en flaske eller to med modermælk, for når nu hun skal drikke er det ikke så smart at amme lige bagefter.

Vi har sagt at vi da sagtens kan ha moren i et rom ved siden af så også hun kunne få lidt god mad, men min veninde sagde prompte at hun må sidde hjemme på hotelrummet

så sådan løste vi den sag

[Guest Josefin]

nu ved jeg ikke hvad det rum koster, men tilbyd evt at betalefor det hvis det ikke er for dyrt. Hvis de så takker nej til det, ja så ved jeg egentlig ikke helt hvad jeg ville gøre, når nu jeres holdning er at der ikke skal være børn med.

[Guest camillasalling]

Jeg tror altså ikke du skal være bange for hverken at den lille "stjæler billedet" el du overhoved vil føle det sådan. Til vores bryllups var der 2 spædbørn og jeg tænkte slet ikke over det.

Selvfølgelig skal hun have barnet med og græder det er de fleste flinke til at gå ud i en gang el andet lokale el hvad der nu er.

Min, ja nu mand's, søster måtte sende hendes mand hjem med deres lille pige på 3mdr allerede inden desserten og hun måtte desværre selv gå så snart hun havde holdt tale under desserten.

Men sådan er det med så små børn og det synes jeg slet ikke du skal bekymre dig om hverken på den ene eller ande måde!!

Camilla

[jkj 0]

Hej!!

Jeg vil give de andre ret.. Så lille et barn, skal ikke skilles fra sin mor, især hvis hun ammer.. Det er jo straks lide lettere hvis det er flaskebarn. Så vil jeg ikke mene, at det tager skade af at blive skilt fra sin mor, en enkelt dag - bare det er i trygge hænder ved en det kender..

Men ellers er det da en rigtig god idé med et værelse, hvor baby kan være og mor så kan kigge ind til ind i mellem.. Og hvis I vælger at betale for værelset, er det jo bare ..

Jeanet

[Den glade Brud 1]

Jeg synes ideen med at tilbyde at betale for et værelse til barnepigen er god:)

Vi har også selv en baby med (på det tidspunkt 10 mdr, men præmatur, så egentligt kun 5 mdr) og det kan bare ikke være anderledes. Hun er en lille sart pige, der skal have sin mor, og jeg VIL VIL VIL have forældrene med, da jeg holder uendeligt meget af dem, så vi tager den lille skattepige med. Hvis hun græder eller noget, så finder vi en løsning på det. Moren siger selv, at vi slet ikke skal tænke på hende, de tager hende bare med under armen.. --:cheerleader3: De er så coool:)

Så ja, jeg synes I skal gøre, hvad I kan for at få dem med:)

[anita80 11]

Det har der været helt forståelse for i begge familer, men nu kommer så den lille ny og hvad jeg kan forstå, så har forældrene tænkt sig at tage babyen med.

Se, det har de ikke sagt til os, men gennem andre i familien har vi fået det afvide.

Nu er jeg sådan lidt i et dilemma - er det ok!?

KH. Charlotte

Jeg vil gerne have lov til at gå lidt imod det, der er blevet skrevet, for jeg synes, at denne sag kan ses fra en anden vinkel:

Først er det selvfølgelig IKKE i orden at lade det med babyen sive blandt andre familiemedlemmer og at I ikke få besked DIREKTE af forældre! Det kan der vist ikke være uenigheder om!

Så vil jeg lige sige, at det her problem kan løses på forskellige måder. Jeg kan godt forstå, at man ikke ønsker at der skal være et barn, der evt. skriger (det gør sådan nogen jo nogen gange) i kirken eller under middag med taler mv. Det ER forstyrrende! Det kræver af forældrene at de går ud, så snart Bebs er utilfreds!

Det optimale er at der er en, der kan tage sig af barnet, og jeg synes altså ikke, at det er jer som overvejende skal løse problemet. Jeg ville i hvert fald ikke betale for et værelse. Det må de altså de altså selv sørge for. Det er jo ikke jeres barn.

Jeg er altså også lidt af den mening, at man i dag gør børn mere skrøbelige, end de i virkeligheden er. Min ældre kollega fortæller tit om sit liv, og deriblandt hvordan det var, når man havde børn førhen. Der havde man altså KUN 3 ugers barsel og så var det ud at blive passet. Og jeg skulle da mene, at børn er børn, uanset om de er født for 30 år siden eller for 1 måned siden.

Det hele handler om vilje, organisering og tilrettelæggelse, så skal det nok lykkes.

Der er jo næsten altid nogle bedsteforældre, der kan hjælpe til, som ikke skal med til festen.

Desuden er modermælkserstatning og brystpumpen jo allerede opfundet, og det er jo ikke for sjov, at man kan købe det!

Det skal Bebs nok overleve!

[CBV 0]

Hej igen

Tusind tak for alle Jeres tilbagemeldinger - det er rart at få lidt forskellige meninger og dermed lidt at tænke over..

fra Charlotte

[MamaTux 0]

Spædbørn er og bliver en helt speciel størrelse der bliver puttet ned i deres egen lille vacuum-æske og passet på som intet andet i hele verden. Det er ikke kun når det gælder bryllupper, men generelt set i hele vores vestlige samfund SKAL der bare tages hensyn til ammende kvinder og deres afkom. Og problematikken opstår jo kun når man så støder ind i den efterhånden svundne skare af mennesker der ikke helt kan følge med på de bølgelængder. Jeg er selv mor - endda til to dejlige knægte hvoraf den ene vistnok stadig går under betegnelsen spædbarn (hvornår holder det mon egentlig op?).

Min personlige mening er at spædbørn ikke hører til ved et bryllup (eller andre fester for den sags skyld). Mine egne har i hvert fald aldrig fået lov at deltage, dels for deres egen skyld men også for min. Men nej - det er ikke alle der har forstået at navlestrengen bliver klippet ved fødslen og at derfra går det kun frem mod at barnet bliver til et selvstændigt individ (jaja formuleret lidt skarpt men det er altså min mening). Og første gang man får passet guldklumpen kand et altså godt være lidt underligt og uvirkeligt at det er en anden end en selv der putter poden (ofte kan manden jo ikke engang gøre det godt nok!).

Jeg kan ikke svare dig på om I bør lade dem tage baby med eller ej. Det er kun noget din mand og du kan gøre op med jer selv. Så lille en baby vil sikkert stjæle en smule opmærksomhed inden I sætter jer til bords og sikkert under kaffen, men resten af tiden vil den (med stor sandsynlighed) sove. (Hvorfor det også undrer mig at folk har så svært ved at få afleveret deres poder der ... sover. Nå det er vist en anden snak). Men vi ville klart vælge ikke at gøre det - og iøvrigt føle vi var med til at give vores gæster en god oplevelse (for når først man lærer at give slip, er det fantastisk!)

Hvis nu kusinen havde været lidt smart, så havde hun lige selv hevet fat i jer og taget en snak om det. For så er man nok lidt mere forhandlingsvenlig. Jeg ville alene af den grund at de ikke er voksne nok til at snakke med jer sige "ærgerligt sonnyboy" men jeg er vist også lidt kold i den retning

- Gitte

[hesselbjerg 0]

Hejsa

Jeg har selv stået i den situation, at jeg fødte i marts som vi var til brullup i maj. Havde vi ikke fået lov til at tage CAmilla med, var vi slet ikke kommet. Men det var nu slet ikke noget problem at have hende med og jeg synes heller ikke at hun "stjal" opmærksomheden fra brudeparret. Hun sov i en barnevogn etlist afsides sted, men der var fem ubetænksomme gæster, der ABSOLUT skulle stå og snakke lige klods op af barnevognen. Vi kunne høre deres snak i babyalarmen, og ja, der blev bagtalt. Jeg gik derud og jagede dem væk, men Camilla var blevet vækket. Så tog jeg hjem.

Hilsen Helle

[anita80 11]

Hejsa

Jeg har selv stået i den situation, at jeg fødte i marts som vi var til brullup i maj. Havde vi ikke fået lov til at tage CAmilla med, var vi slet ikke kommet. Men det var nu slet ikke noget problem at have hende med og jeg synes heller ikke at hun "stjal" opmærksomheden fra brudeparret. Hun sov i en barnevogn etlist afsides sted, men der var fem ubetænksomme gæster, der ABSOLUT skulle stå og snakke lige klods op af barnevognen. Vi kunne høre deres snak i babyalarmen, og ja, der blev bagtalt. Jeg gik derud og jagede dem væk, men Camilla var blevet vækket. Så tog jeg hjem.

Hilsen Helle

Supermåde, du greb det an på

Det handler nemlig også om, hvordan man som forældre griber det an at have et lille barn med til en stor fest!

Jeg har nemlig været til fest (min morfars 60 års fødselsdag), hvor 4 børn indtog HELE scenen og var centrum hele aftenen! I sådanne situationer handler det om, om man som forældre tilllader og lader børnene være centrum for en fest.

[Monika_Lars 1]

Min barndomsveninde fødte et par måneder inden vores bryllup og naturligvis var den lille velkommen - vi insisterede rent faktisk på at de skulle tage ham med. De enten sad med ham eller også lå han og sov i barnevognen og han fjernede på ingen måde fokus fra os.

Hvad jeg prøver at sige er, at naturligvis er spædbørn velkomne (i min verden). Jeg synes det er forkert at "afvise" en mor med spædbarn.

[Møffe 0]

Det har der været helt forståelse for i begge familer, men nu kommer så den lille ny og hvad jeg kan forstå, så har forældrene tænkt sig at tage babyen med.

Se, det har de ikke sagt til os, men gennem andre i familien har vi fået det afvide.

Nu er jeg sådan lidt i et dilemma - er det ok!?

KH. Charlotte

Jeg vil gerne have lov til at gå lidt imod det, der er blevet skrevet, for jeg synes, at denne sag kan ses fra en anden vinkel:

Først er det selvfølgelig IKKE i orden at lade det med babyen sive blandt andre familiemedlemmer og at I ikke få besked DIREKTE af forældre! Det kan der vist ikke være uenigheder om!

Så vil jeg lige sige, at det her problem kan løses på forskellige måder. Jeg kan godt forstå, at man ikke ønsker at der skal være et barn, der evt. skriger (det gør sådan nogen jo nogen gange) i kirken eller under middag med taler mv. Det ER forstyrrende! Det kræver af forældrene at de går ud, så snart Bebs er utilfreds!

Det optimale er at der er en, der kan tage sig af barnet, og jeg synes altså ikke, at det er jer som overvejende skal løse problemet. Jeg ville i hvert fald ikke betale for et værelse. Det må de altså de altså selv sørge for. Det er jo ikke jeres barn.

Jeg er altså også lidt af den mening, at man i dag gør børn mere skrøbelige, end de i virkeligheden er. Min ældre kollega fortæller tit om sit liv, og deriblandt hvordan det var, når man havde børn førhen. Der havde man altså KUN 3 ugers barsel og så var det ud at blive passet. Og jeg skulle da mene, at børn er børn, uanset om de er født for 30 år siden eller for 1 måned siden.

Det hele handler om vilje, organisering og tilrettelæggelse, så skal det nok lykkes.

Der er jo næsten altid nogle bedsteforældre, der kan hjælpe til, som ikke skal med til festen.

Desuden er modermælkserstatning og brystpumpen jo allerede opfundet, og det er jo ikke for sjov, at man kan købe det!

Det skal Bebs nok overleve!

hmmm.....Og jeg har siddet her og tænkt - skal jeg reagere og ja, det bliver jeg altså bare nødt til det er så nemt at tale om alle de hersens løsninger og forkromede ideer om, hvad forældre bør og ikke bør i relation til deres børn. Men der er bare kæmpeforskel på børn (og forældre). Nogle børn kan bare ikke tage en flaske uanset, hvor meget man prøver. Og dem der har haft sådan et barn (og det tror jeg faktisk der er mange der har) kan nikke genkendende til desperationen over ikke at kunne tage i biffen, en tur ud med manden eller måske til et bryllup.....så jeg mener ikke det bare handler om vilje, organisering, tilrettelæggelse og en brystpumpe. Hvis barnet ikke er velkomment vedhæng ved festen, er det jo ikke bare noget man kan organisere sig ud af, hvor end man gerne vil.

Vh Louise (der har prøvet både det nemme "erstatningsvillige barn" og det fuldstændig modsatte)

[lief 1]

Hej

Først vil jeg sige at det da er noget pjat at de ikke fortæller jer at de tager babyen med. Hvorfor dog det??????? Det er da også frækt.....

nå:

En af mine bedste veninder blev gift sidste år 4 august og der var min søn kun 4 uger gammel. Jeg ville så gerne til brylluppet og blev derfor nødt til at tage ham med. Jeg synes simpelthen ikke en baby på 4 uger skal passes. Heldigvis var der stor forståelse for dette (brudeparret har selv en lille)Alternativet ville være at jeg ikke dukkede op. Tilgengæld fik jeg ham passet da jeg var til en anden venindes bryllup. Her var han 3 måneder og var hos min mor.

.

Jeg tror ikke du skal være nervøs for at babyen stjæler opmærsksomheden. Jeg kan forstå at man ikke ønsker store børn med , der løber rundt mellem bordene, men børn der ammes er generelt meget nemme. De kan græde ja, men de sover også meget i deres barnevogn. Forældrene plejer også at være meget obs på ikke at forstyrre (Det er nemlig meget pinligt som forældre).

Istedet synes jeg I skal sørge for at placere moderen ved et bord hvor det ikke forstyrrer at hun går ud og ind for at amme, lulle osv. (Måske er det en idé at sætte hende langt væk fra hovedbordene)Jeg mindes jeg ikke fik talt særlig meget med dem ved bordet og kan heller ikke huske hvad vi fik at spise, da jeg var meget væk. Heldigvis havde brudeparret lavet et bord hvor alle havde børn, ikke at alle børnene var med (der var kun spædbørn med), men så var der forståelse for at man ikke var 100% med.

Hvis begge parter har forståelse for hinanden så er jeg sikker på at det nok skal gå. Hvis du beder hende om ikke at tage sit nyfødte barn med, kan du risikere hun ikke kommer og det ville også være ærgeligt ikke?

Knus

Lief

[FrøkenMaja 0]

Istedet synes jeg I skal sørge for at placere moderen ved et bord hvor det ikke forstyrrer at hun går ud og ind for at amme, lulle osv. (Måske er det en idé at sætte hende langt væk fra hovedbordene)

God idé

Maja

[lief 1]

Spædbørn er og bliver en helt speciel størrelse der bliver puttet ned i deres egen lille vacuum-æske og passet på som intet andet i hele verden. Det er ikke kun når det gælder bryllupper, men generelt set i hele vores vestlige samfund SKAL der bare tages hensyn til ammende kvinder og deres afkom. Og problematikken opstår jo kun når man så støder ind i den efterhånden svundne skare af mennesker der ikke helt kan følge med på de bølgelængder. Jeg er selv mor - endda til to dejlige knægte hvoraf den ene vistnok stadig går under betegnelsen spædbarn (hvornår holder det mon egentlig op?).

Min personlige mening er at spædbørn ikke hører til ved et bryllup (eller andre fester for den sags skyld). Mine egne har i hvert fald aldrig fået lov at deltage, dels for deres egen skyld men også for min. Men nej - det er ikke alle der har forstået at navlestrengen bliver klippet ved fødslen og at derfra går det kun frem mod at barnet bliver til et selvstændigt individ (jaja formuleret lidt skarpt men det er altså min mening). Og første gang man får passet guldklumpen kand et altså godt være lidt underligt og uvirkeligt at det er en anden end en selv der putter poden (ofte kan manden jo ikke engang gøre det godt nok!).

Jeg kan ikke svare dig på om I bør lade dem tage baby med eller ej. Det er kun noget din mand og du kan gøre op med jer selv. Så lille en baby vil sikkert stjæle en smule opmærksomhed inden I sætter jer til bords og sikkert under kaffen, men resten af tiden vil den (med stor sandsynlighed) sove. (Hvorfor det også undrer mig at folk har så svært ved at få afleveret deres poder der ... sover. Nå det er vist en anden snak). Men vi ville klart vælge ikke at gøre det - og iøvrigt føle vi var med til at give vores gæster en god oplevelse (for når først man lærer at give slip, er det fantastisk!)

Hvis nu kusinen havde været lidt smart, så havde hun lige selv hevet fat i jer og taget en snak om det. For så er man nok lidt mere forhandlingsvenlig. Jeg ville alene af den grund at de ikke er voksne nok til at snakke med jer sige "ærgerligt sonnyboy" men jeg er vist også lidt kold i den retning

- Gitte

Hmmm

Er mere eller mindre enig med dig og jeg har da også frabedt mig børn til selve festen såvidt det er muligt. Når det så er sagt kommer det vil meget an på hvor gammelt spædbarnet er og selvfølgelig om det ammes. Jeg var til to bryllupper sidste år hvor min søn var hhv 4 uger og 3 måneder. En 4 uger gammel baby synes jeg bestemt ikke man kan lade passe og hvis jeg ikke havde fået lov at tage ham med, var jeg simpelthen ikke kommet. Det gik da også helt fint og som du skriver sover de jo meget. Da han var 3 måneder blev han passet af min mor og det ovenikøbet om natten også. Der var mange der sagde til mig, at de synes han var for lille til at blive passet, men jeg gjorde det, da brylluppet bestemt ikke var børnevenligt og der blev slet ikke taget hensyn til os med børn, men det var min bedste veninde så jeg stod lidt i et dilemma. Jge havde da også en skøn aften og nat. Jeg ved ikke om jeg vil kalde dig kold for jeg er enig i at man skal lære at give slip på sine børn, men jeg synes også det går begge veje. Som brudepar er man også nødt til at tage hensyn.

Hilsen

Pernille hvis veninder tager mødre med til at passe børn fra 6 til 12 måneder. DEm under 6 måneder får lov at være med. DE ældre børn bliver derhjemme.

[lief 1]

Min barndomsveninde fødte et par måneder inden vores bryllup og naturligvis var den lille velkommen - vi insisterede rent faktisk på at de skulle tage ham med. De enten sad med ham eller også lå han og sov i barnevognen og han fjernede på ingen måde fokus fra os.

Hvad jeg prøver at sige er, at naturligvis er spædbørn velkomne (i min verden). Jeg synes det er forkert at "afvise" en mor med spædbarn.

Helt enig

Lief der vil have en på 11 måneder når vi skal giftes.

[Guest rimmi]

Kære Charlotte

PYHHH et dilemma!!! Jeg er i fuldstændig samme situation - vi har fra begyndelsen vedtaget at vi under ingen omstændigheder ville invitere børn til vores bryllup, hvor konceptet er at vi vil have en fest - en VOKSEN fest - som er VORES fest, og som VI betaler for og derfor også sætter dagsordenen for.

Jeg var overbevist om at den beslutning ville blive mødt med stor forståelse fra alle sider, både famile og venner. Vi oplevede dog en yderst negativ holdning fra et familiemedlem, som først var meget fornærmet over at deres 2 børn ikke var inviterede og som derefter gav udtryk for, at vi ikke skulle begynde at vurdere om deres yngste - et 1 årigt barn - skulle kunne passes af andre.... Ikke at jeg overhovedet vil stå for den vurdering, men min mening er, at når man får en invitation hvor visse linier er afstukket - må man forsøge at efterleve disse linier og kan man ikke det , må man da undlade at deltage i arrangementet.

Vores valg om ikke at lade børn være en del af vores fest, er dels begrundet i at det er vores dag og KUN vores, som vi fejrer med dem vi gerne vil være sammen med. Hvis vi skulle slå armene ud og invitere alle venner og familemedlemmers børn med, vil vores bryllup blive forøget med 36 børn... og helt ærligt - det er ikke lige vores billede af et bryllup!

For at alle kunne få et forhånds vink med en vognstang, var vi faktisk sammen med selvsamme familiemedlem forleden dag - inkl. den snart 1-årige. Han skreg uafbrudt i halvanden time fordi han var smadder utryg ved at være sammen med folk han ikke kendte på et sted han ikke kendte...

Jeg så i ånden at dette skete til vores bryllup, og hvem pokker skulle så have glæde af at børnene var med? Børnene? deres forældre som næppe vil kunne være tilstede fordi de skal trøste et ulykkeligt barn? eller brudeparret som vil kunne høre et grædende barn i baggrunden og kigge ud over de tomme pladser ved bordene?

Jeg blev SÅ overbevist om at vores valg er helt rigtigt - og vi giver os ikke, ved vores bryllup har børn ingen adgang!

Håber I finder en løsning - vi HAR fundet vores!

Knus Rimmi

[anita80 11]

Kære Charlotte

PYHHH et dilemma!!! Jeg er i fuldstændig samme situation - vi har fra begyndelsen vedtaget at vi under ingen omstændigheder ville invitere børn til vores bryllup, hvor konceptet er at vi vil have en fest - en VOKSEN fest - som er VORES fest, og som VI betaler for og derfor også sætter dagsordenen for.

Jeg var overbevist om at den beslutning ville blive mødt med stor forståelse fra alle sider, både famile og venner. Vi oplevede dog en yderst negativ holdning fra et familiemedlem, som først var meget fornærmet over at deres 2 børn ikke var inviterede og som derefter gav udtryk for, at vi ikke skulle begynde at vurdere om deres yngste - et 1 årigt barn - skulle kunne passes af andre.... Ikke at jeg overhovedet vil stå for den vurdering, men min mening er, at når man får en invitation hvor visse linier er afstukket - må man forsøge at efterleve disse linier og kan man ikke det , må man da undlade at deltage i arrangementet.

Vores valg om ikke at lade børn være en del af vores fest, er dels begrundet i at det er vores dag og KUN vores, som vi fejrer med dem vi gerne vil være sammen med. Hvis vi skulle slå armene ud og invitere alle venner og familemedlemmers børn med, vil vores bryllup blive forøget med 36 børn... og helt ærligt - det er ikke lige vores billede af et bryllup!

For at alle kunne få et forhånds vink med en vognstang, var vi faktisk sammen med selvsamme familiemedlem forleden dag - inkl. den snart 1-årige. Han skreg uafbrudt i halvanden time fordi han var smadder utryg ved at være sammen med folk han ikke kendte på et sted han ikke kendte...

Jeg så i ånden at dette skete til vores bryllup, og hvem pokker skulle så have glæde af at børnene var med? Børnene? deres forældre som næppe vil kunne være tilstede fordi de skal trøste et ulykkeligt barn? eller brudeparret som vil kunne høre et grædende barn i baggrunden og kigge ud over de tomme pladser ved bordene?

Jeg blev SÅ overbevist om at vores valg er helt rigtigt - og vi giver os ikke, ved vores bryllup har børn ingen adgang!

Håber I finder en løsning - vi HAR fundet vores!

Knus Rimmi

Sådan har vi det også!

Vi har bevist fravalgt små børn (hvilket heller ikke er faldet i god jord) men vi vil ligesom jer have en dag, som kun er vores! Kald os egoister, men det overlever vi!

Vi har det også sådan, at det er os, der inviterer, så derfor bliver ALT på vores præmisser. Har netop set det samme som jer, altså børn, der ikke kan finde ud af at sidde ved et bord, skal have dit, så dat og to minutter efter noget helt tredje. Og efter kl. 19 er der dømt skrig og skrål, da sådan nogle størrelser bliver trætte. (og så bliver det efter min mening for forældrenes skyld, at børnene er med, for børnene vil da hellere være hjemme i vante omgivelser)

[Guest rimmi]

Kære Charlotte

PYHHH et dilemma!!! Jeg er i fuldstændig samme situation - vi har fra begyndelsen vedtaget at vi under ingen omstændigheder ville invitere børn til vores bryllup, hvor konceptet er at vi vil have en fest - en VOKSEN fest - som er VORES fest, og som VI betaler for og derfor også sætter dagsordenen for.

Jeg var overbevist om at den beslutning ville blive mødt med stor forståelse fra alle sider, både famile og venner. Vi oplevede dog en yderst negativ holdning fra et familiemedlem, som først var meget fornærmet over at deres 2 børn ikke var inviterede og som derefter gav udtryk for, at vi ikke skulle begynde at vurdere om deres yngste - et 1 årigt barn - skulle kunne passes af andre.... Ikke at jeg overhovedet vil stå for den vurdering, men min mening er, at når man får en invitation hvor visse linier er afstukket - må man forsøge at efterleve disse linier og kan man ikke det , må man da undlade at deltage i arrangementet.

Vores valg om ikke at lade børn være en del af vores fest, er dels begrundet i at det er vores dag og KUN vores, som vi fejrer med dem vi gerne vil være sammen med. Hvis vi skulle slå armene ud og invitere alle venner og familemedlemmers børn med, vil vores bryllup blive forøget med 36 børn... og helt ærligt - det er ikke lige vores billede af et bryllup!

For at alle kunne få et forhånds vink med en vognstang, var vi faktisk sammen med selvsamme familiemedlem forleden dag - inkl. den snart 1-årige. Han skreg uafbrudt i halvanden time fordi han var smadder utryg ved at være sammen med folk han ikke kendte på et sted han ikke kendte...

Jeg så i ånden at dette skete til vores bryllup, og hvem pokker skulle så have glæde af at børnene var med? Børnene? deres forældre som næppe vil kunne være tilstede fordi de skal trøste et ulykkeligt barn? eller brudeparret som vil kunne høre et grædende barn i baggrunden og kigge ud over de tomme pladser ved bordene?

Jeg blev SÅ overbevist om at vores valg er helt rigtigt - og vi giver os ikke, ved vores bryllup har børn ingen adgang!

Håber I finder en løsning - vi HAR fundet vores!

Knus Rimmi

Sådan har vi det også!

Vi har bevist fravalgt små børn (hvilket heller ikke er faldet i god jord) men vi vil ligesom jer have en dag, som kun er vores! Kald os egoister, men det overlever vi!

Vi har det også sådan, at det er os, der inviterer, så derfor bliver ALT på vores præmisser. Har netop set det samme som jer, altså børn, der ikke kan finde ud af at sidde ved et bord, skal have dit, så dat og to minutter efter noget helt tredje. Og efter kl. 19 er der dømt skrig og skrål, da sådan nogle størrelser bliver trætte. (og så bliver det efter min mening for forældrenes skyld, at børnene er med, for børnene vil da hellere være hjemme i vante omgivelser)

Skønt at finde ligesindede!

Jeg må tilstå at jeg lige efter den negative familie-reaktion, blev helt ked af at vi fra nu vil blive opfattet som børnehaderne.... DET er vi bestemt ikke (vi har selv flere af slagsen, dog ikke SÅ små) men der er masser af andre sammenhænge hvor det er guld at have børn med. Efter vores mening er bryllup bare slet, slet ikke én af dem. I vores tilfælde vil det som sagt dreje sig om 36 børn hvis vi skal dele sol og vind lige - hvis man først begynder at tillade at dem der bliver smækfornærmede må have deres børn med, så må man vel invitere alle børn med og så har jeg svært ved at få øje på hvor vi skal finde plads til de voksne.... det bliver for mig mere som en børnefødselsdag, hvilket kan være helt fint - bare den ikke foregår på min bryllupsdag!!!

[CBV 0]

Hvor er jeg bare glad for at I deler min mening!

Det nye i vores sag er er min kommende mand har talt med sin mor for at høre hendes mening nu der jo var snakket om det i familien uden vores tilstedeværelse - hun mener så absolut at man ikke kan splitte mor og barn! Så nu er han også forvirret. Jeg har fortalt ham om min mening endnu engang og vi er nu blevet enige om at han må tage en snak med sin kusine om hvad de egentlig har tænkt sig.. Vi vil jo meget gerne have dem med..

Jeg bliver jo lidt "sorteper" i denne sag og det kan simpelthen bare ikke passe for som I også siger, så er det VORES bryllup og VORES penge som bliver brugt til at gøre det lige til VORES fest.

Men med ærlighed kommer man længst og jeg føler bare at jeg er nødt til at sige min mening overfor dem - uanset om det ender med at de tager babyen med eller ej.

Kh. Charlotte

Redigeret May 5, 2007 af CBV

[anita80 11]

Hvor er jeg bare glad for at I deler min mening!

Det nye i vores sag er er min kommende mand har talt med sin mor og hun mener så absolut at man ikke kan splitte mor og barn! Så nu er han også forvirret. Jeg har fortalt ham om min mening endnu engang og vi er nu blevet enige om at han må tage en snak med sin kusine om hvad de egentlig har tænkt sig..

Jeg bliver jo lidt sorteper i denne sag og det kan simpelthen bare ikke passe for som I også siger, så er det VORES bryllup og vores penge som bliver brugt til at gøre det lige til VORES fest.

Kh. Charlotte

Uha, den situation ligner lidt den, vi havde før, vi sendte vores invitationer. Det var godt nok med børn på 3 og 5, men det endte med at blive sådan, at det kun blev forældrene, der blev inviteret og ikke børnene. (selv om svigermor truede med at de ikke ville komme, hvis børnebørnene ikke blev inviteret, men de trak i land)

Og det ER jer, der bestemmer, for det er jeres fest! Hold fast i det! I vælger rammerne og kan folk ikke med dem, så kan de blive væk.

Man inviterer af lyst og ikke af pligt!