Spædbørn til bryllupsfesten

[marie500 0]

Er du mon mor?

Mange babyer bliver ikke mætte af flaske hvis de er vant til bryst. Desuden ville jeg da tage det som en selvfølge, at mit barn er inviteret indtil det bliver 1 år.

Marie

Jeg synes altså det kommer helt an på festen, BABYen, forældrene, hvad vej vinden blæser og hvad har vi her. Min mindste er nu 8 måneder, og jeg er RET sikker på han kunne spolere et bryllup både for os som gæster og for brudeparret. Sove? Ja det klarer han da om natten og så lige en kort lur om formiddagen og en lidt længere om eftermiddagen. Mad? Stort set alt det vi andre spiser (bare tilberedt anderledes). Så når vi er inviteret til noget er det da bestemt ikke en selvfølge at han er inviteret med. Og det har det godtnok aldrig været, for det er altså ikke alle der synes det er fedt med en lille baby.

Og det er jo så MIN holdning. Maries er en anden. Min nabo har en helt tredie. Og sådan ER det bare. Der er ikke nogen regel for hvornår BABYer kan passes af andre, og der er ikke nogen regel for at de er inviteret med til alting. Det handler om kommunikation, og hvis ikke barnets navn står på en invitation så synes jeg altså ikke man kan tage det for givet at junior er inviteret. Det er vel almindelig høflighed lige at gribe knoglen og snakke om det?

- Gitte

Hej Gitte

Måske min "1-års regel" er liiiidt overdrevet. Min søn er kun 5 mdr og NU siger jeg 1 år, men jeg kan se at det ikke er det samme med en 8 mdr vildbasse Han ville sikkert også hygge sig mere hjemme ved Bedsterne. Men som du siger, det må vurderes fra sag til sag. Jeg synes bare ikke, at der kan være tvivl om at en 2 mdr gammel baby er inviteret sammen med mor.

Kram Marie

[Monika_Lars 1]

Jeg ville blive edderspændt tosset, hvis jeg havde inviteret til fest uden børn og der så alligevel troppede nogle op, bare fordi de var helt små

En 2 mdr. gammel baby er ikke et barn...det er en baby...en baby som lever af sin mor...som for 8 uger siden lå inde i hendes mave og er helt hjælpeløs og dybt afhængig af sin mor...og så sover de fleste babyer (generelt) 19 timer i døgnet..de er kun vågne når de skal spise og skiftes og sover hurtigt derefter igen...med undtagelse af en ½ times kiggen op i loftet eller øjnene på sine forældre...det er en baby for pokker!

Nogen af de kommentarer der har været undervejs i denne tråd har virkelig chokeret mig...det er sku ikke en hundehvalp man lige får passet.. Og ja, så kan man sige nej til at komme...men det er ikke ens eget valg, synes den bliver taget for en hvis værtsparret siger at "børn" (inkl. babyer) ikke er velkomne. Ja, så kan jeg ikke forstå at man har sendt en invitation til det pågældende par...i mine øjne er babyen en der følger med når den er så lille...

Synes desuden det er dybt mærkeligt at man kan føle sig truet af en baby...at man er nervøs for at den tager al opmærksomheden...for pokker da mennesker! Hvad er det lige for en verden vi lever i? Det er en baby, ikke en gogo danser som står oppe på et bord midt i lokalet....alle har set en baby før, og ja de er da nuser og man skal liiiige kigge til den, men så er det også bare det....det er immervæk mange timer man er til bryllup og nej, man sidder ikke og glaner på bebsen hele aftenen....

Og det med at børn ikke hører til en voksen fest, den er jeg skam enig i...men synes det er lidt noget andet med sådan en lille bebs...for det første så sover den alligevel bare i en barnevogn i et andet lokale/udenfor det meste af tiden. For det andet, så render den ligesom ikke rundt og skaber ballade/larm/uro under festen, vel?!Ofte mærker man slet ikke at der er små spædbørn til fester...og hvis man sku være så uheldig at have en bebs som bliver urolig, så ville man jo vælge at gå ud af lokalet..gå en tur med barnevognen til den lille sover igen....eller i værste scenario, tage hjem...men tilgengæld har man så også været der...

Knus herfra, Nanna

Jeg kunne ikke være mere enig (det lyder næsten som noget jeg kunne skrive)

[AnjaSL 0]

Uanset hvad, så synes jeg nu stadig det er almindelig høflighed at spørge - også selv om man forventer at babyen automatisk følger med.

Vi blev utrolig glade for, at min kusine spurgte om det er ok at hun tager sin 2 mdr. gamle baby med, og "selvfølgelig" sagde vi ja med det samme. Omvendt blev vi lidt "stødte på manchetterne" over at et hold andre familiemedlemmer blot tog for givet at deres 5½ måneder gamle baby skulle med, idet de blot skrev under med alle tre navne i takkekortet, til trods for at det alene var forældrenes navne, der stod på invitationen. Og herudover har de dikteret, at hendes mor kommer med og opholder sig på kroen som barnepige. Det i sig selv er jo super, for så behøver barnets mor ikke rende ud hele tiden for at skifte ble og aktivere barnet, men det der er humlen i dette er, at der er blevet "trukket løsninger ned over ørerne på os"... løsninger, som vi måske med det samme havde sagt "Ja selvfølgelig" til, hvis vi var blevet spurgt! Nu er VI blevet nødt til at undersøge, om løsningen overhovedet kan lade sig gøre, idet vedkommende barnepige skal sidde på parrets værelse (der er ikke så mange værelser på stedet) og spise sin mad..... det gør vi gerne, men det ville nu være rart at være blevet spurgt i stedet for at blive dikteret hvad der skal ske til VORES fest som VI betaler.... så kan det godt være, at det er noget pjat i andres øjne, men jeg synes nu det er almindelig pli at SPØRGE i stedet for at TAGE FOR GIVET....

Blot et lille pip herfra om hvordan en høflig forespørgsel kan gøre en verden til forskel

[mhar 0]

Jeg ville blive edderspændt tosset, hvis jeg havde inviteret til fest uden børn og der så alligevel troppede nogle op, bare fordi de var helt små

En 2 mdr. gammel baby er ikke et barn...det er en baby...en baby som lever af sin mor...som for 8 uger siden lå inde i hendes mave og er helt hjælpeløs og dybt afhængig af sin mor...og så sover de fleste babyer (generelt) 19 timer i døgnet..de er kun vågne når de skal spise og skiftes og sover hurtigt derefter igen...med undtagelse af en ½ times kiggen op i loftet eller øjnene på sine forældre...det er en baby for pokker!

Nogen af de kommentarer der har været undervejs i denne tråd har virkelig chokeret mig...det er sku ikke en hundehvalp man lige får passet.. Og ja, så kan man sige nej til at komme...men det er ikke ens eget valg, synes den bliver taget for en hvis værtsparret siger at "børn" (inkl. babyer) ikke er velkomne. Ja, så kan jeg ikke forstå at man har sendt en invitation til det pågældende par...i mine øjne er babyen en der følger med når den er så lille...

Synes desuden det er dybt mærkeligt at man kan føle sig truet af en baby...at man er nervøs for at den tager al opmærksomheden...for pokker da mennesker! Hvad er det lige for en verden vi lever i? Det er en baby, ikke en gogo danser som står oppe på et bord midt i lokalet....alle har set en baby før, og ja de er da nuser og man skal liiiige kigge til den, men så er det også bare det....det er immervæk mange timer man er til bryllup og nej, man sidder ikke og glaner på bebsen hele aftenen....

Og det med at børn ikke hører til en voksen fest, den er jeg skam enig i...men synes det er lidt noget andet med sådan en lille bebs...for det første så sover den alligevel bare i en barnevogn i et andet lokale/udenfor det meste af tiden. For det andet, så render den ligesom ikke rundt og skaber ballade/larm/uro under festen, vel?!Ofte mærker man slet ikke at der er små spædbørn til fester...og hvis man sku være så uheldig at have en bebs som bliver urolig, så ville man jo vælge at gå ud af lokalet..gå en tur med barnevognen til den lille sover igen....eller i værste scenario, tage hjem...men tilgengæld har man så også været der...

Knus herfra, Nanna

Jeg kunne ikke være mere enig (det lyder næsten som noget jeg kunne skrive)

I vores tilfælde sendte vi invitationer ud over et ½ år før bryllupet, da det var vores måde at offentliggøre vores bryllup på. Der var der altså en hel del, der endnu ikke havde fortalt, at de var gravide. Nogle snakker vi ikke med dagligt, så vi fik først senere at vide, at de så ville have et spædbarn på bryllupstidspunktet.

Som jeg tidligere har skrevet i denne tråd, ville vores accept til babylifte gøre, at vi skulle undvære et bord og derved skulle invitere færre gæster. Festen skal holdes på 1. sal i en restaurant, hvor det ikke er muligt lige at køre en barnevogn udenfor.

Synes, det helt må være op til brudeparret at afgøre.

[Wisp 0]

Jeg ville blive edderspændt tosset, hvis jeg havde inviteret til fest uden børn og der så alligevel troppede nogle op, bare fordi de var helt små

En 2 mdr. gammel baby er ikke et barn...det er en baby...en baby som lever af sin mor...som for 8 uger siden lå inde i hendes mave og er helt hjælpeløs og dybt afhængig af sin mor...og så sover de fleste babyer (generelt) 19 timer i døgnet..de er kun vågne når de skal spise og skiftes og sover hurtigt derefter igen...med undtagelse af en ½ times kiggen op i loftet eller øjnene på sine forældre...det er en baby for pokker!

Nogen af de kommentarer der har været undervejs i denne tråd har virkelig chokeret mig...det er sku ikke en hundehvalp man lige får passet.. Og ja, så kan man sige nej til at komme...men det er ikke ens eget valg, synes den bliver taget for en hvis værtsparret siger at "børn" (inkl. babyer) ikke er velkomne. Ja, så kan jeg ikke forstå at man har sendt en invitation til det pågældende par...i mine øjne er babyen en der følger med når den er så lille...

Synes desuden det er dybt mærkeligt at man kan føle sig truet af en baby...at man er nervøs for at den tager al opmærksomheden...for pokker da mennesker! Hvad er det lige for en verden vi lever i? Det er en baby, ikke en gogo danser som står oppe på et bord midt i lokalet....alle har set en baby før, og ja de er da nuser og man skal liiiige kigge til den, men så er det også bare det....det er immervæk mange timer man er til bryllup og nej, man sidder ikke og glaner på bebsen hele aftenen....

Og det med at børn ikke hører til en voksen fest, den er jeg skam enig i...men synes det er lidt noget andet med sådan en lille bebs...for det første så sover den alligevel bare i en barnevogn i et andet lokale/udenfor det meste af tiden. For det andet, så render den ligesom ikke rundt og skaber ballade/larm/uro under festen, vel?!Ofte mærker man slet ikke at der er små spædbørn til fester...og hvis man sku være så uheldig at have en bebs som bliver urolig, så ville man jo vælge at gå ud af lokalet..gå en tur med barnevognen til den lille sover igen....eller i værste scenario, tage hjem...men tilgengæld har man så også været der...

Knus herfra, Nanna

Jeg ved godt at en 2 mdr gamle baby er en baby ( men det er dog stadig et barn), det er jeg helt på det rene med. Men det ændre ikke på det, at man stadig må udøve helt almindelig høflighed overfor andre mennesker. Hvis man får en invitation, hvor der står uden børn, så burde man lige tage kontakt til værterne og forhøre sig om det også gælder ens lille baby. Hvis jeg stod i den situation, at en af mine gode veninder lige ville have født et par måneder før mit bryllup og hun ringede og forhørte sig omkring, hvordan mulighederne var for at tage den lille med, så ville vi finde en løsning. Kom hun bare med babyen uden lige at høre om det var ok, ville jeg blive rasende. Så i mine øjne handler det bare om respekt for andres ønsker (men lige præcis dét er der MANGE småbørnsforældre der glemmer for en stund, men det er jo en HELT anden diskussion ..). Lige meget hvilke grunde, der gør, at man ikke lige kan opfylde de "krav" et værtspar stiller til diverse fester, er det altid mest høfligst lige at tage kontakt til føromtalte par og så kan man for det meste altid finde en løsning sammen.

Nu er jeg ikke en af dem, der tror, at en baby på nogen måde kan stjæle opmærksomheden fra et bryllup, det ville være FOR underligt. Som en anden en så godt fortalte, så var der nogle af dem de havde sendt invitation til, som ikke endnu havde fortalt de var gravide, og så ved jeg ikke helt, hvordan man kunne have undgået det ..

Man skal også tage hensyn til de mennesker som ville skulle sidde sammen med de forældre som evt har et lille barn med. Det er ikke alle, der synes det er lige sjovt at sidde sammen med nybagte forældre og dem skal der også tages hensyn til ( jeg siger ikke, at man skal sidde og tage hensyn til hver enkel gæst hvem de mon ikke vil sidde med osv. Men når vi nu taler om det, at det da er naturligt at tage små børn med, så er der også andre faktore man lige skal tænke på. Især når man taler om fester, hvor der er blevet sagt at små børn ikke er velkomne).

Jeg bryder mig f.eks ikke om at sidde sammen med nybagte forældre, og slet ikke hvis de sidder med deres lille ny. Det har intet at gøre med at jeg ikke kan li små børn, men jeg føler mig bare ikke godt tilpas sammen med dem når jeg ikke kender deres forældre rigtig godt..

Jeg har været til en fest, hvis vi unge blev placeret sammen og dér var nemlig et nybagt forældrepar med. Deres lille pige lå udenfor i en barnevogn og forældrene havde så en babyalarm med (hvilket jeg i øvrigt syntes er et frygteligt instrument!). meget af samtalen ved bordet handlede om denne lille pige, og da jeg ikke finder sådanne samtaler interessante sad jeg og kedede mig bravt, hvilket også er fint nok da jeg sandelig ikke har noget imod at kede mig,. På et tidspunkt henter de så pige og hun var også vældig sød (og sagde ikke en lyd) men alligevel blev jeg utilpas da hun kom ind. Der ligger et vist pres på en når der kommer sådan en størrelse ind, for det er nærmest en synd ikke at sidde og smile og sige "Neej hvor er hun sød" og man skal i hvert fald slet slet ikke prøve at tale om noget andet end den lille (har efterhånden oplevet det nogle gange, og det er altid mig, der er noget galt med i de situationer.) og så er jeg altid frygtelig nærvøs for, at jeg sidder med en mor som syntes det er den mest naturlige ting i verden at begynde at amme.

Havde jeg besøgt dette nybagte forældrepar selv, så ville jeg gerne sidde og høre om den lille og se hende og hygge mig med hende, men til fester vil jeg ikke være i nærheden af dem da jeg på ingen måde hygger mig. Så dét skal man også tage hensyn til. Det undre mig bare, at der ikke helt er plads til de folk, som altså bare ikke bryder sig specielt meget om små børn (inkl babyer) i større forsamlinger .

Men almindelig høflighed synes jeg nu alligevel altid er en god ting .

Men det er jo en skøn menigsløs diskussion. Lige meget hvad, vil vi, der har forskellige meninger, aldrig kunne blive enige på dette punkt. Det eneste vi kan er, at acceptere, at vi alle er forskellige og respektere dette. Der skal jo gerne være plads til os alle.

Så som jeg har sagt før og andre også har sagt er der ved kun en ting man kan tale om når trådstarter stiller sådan et spørgsmål. Hvor vigtigt er det for dig, at dette par kommer med?

[fjorbak 1]

Jeg ville blive edderspændt tosset, hvis jeg havde inviteret til fest uden børn og der så alligevel troppede nogle op, bare fordi de var helt små

En 2 mdr. gammel baby er ikke et barn...det er en baby...en baby som lever af sin mor...som for 8 uger siden lå inde i hendes mave og er helt hjælpeløs og dybt afhængig af sin mor...og så sover de fleste babyer (generelt) 19 timer i døgnet..de er kun vågne når de skal spise og skiftes og sover hurtigt derefter igen...med undtagelse af en ½ times kiggen op i loftet eller øjnene på sine forældre...det er en baby for pokker!

Nogen af de kommentarer der har været undervejs i denne tråd har virkelig chokeret mig...det er sku ikke en hundehvalp man lige får passet.. Og ja, så kan man sige nej til at komme...men det er ikke ens eget valg, synes den bliver taget for en hvis værtsparret siger at "børn" (inkl. babyer) ikke er velkomne. Ja, så kan jeg ikke forstå at man har sendt en invitation til det pågældende par...i mine øjne er babyen en der følger med når den er så lille...

Synes desuden det er dybt mærkeligt at man kan føle sig truet af en baby...at man er nervøs for at den tager al opmærksomheden...for pokker da mennesker! Hvad er det lige for en verden vi lever i? Det er en baby, ikke en gogo danser som står oppe på et bord midt i lokalet....alle har set en baby før, og ja de er da nuser og man skal liiiige kigge til den, men så er det også bare det....det er immervæk mange timer man er til bryllup og nej, man sidder ikke og glaner på bebsen hele aftenen....

Og det med at børn ikke hører til en voksen fest, den er jeg skam enig i...men synes det er lidt noget andet med sådan en lille bebs...for det første så sover den alligevel bare i en barnevogn i et andet lokale/udenfor det meste af tiden. For det andet, så render den ligesom ikke rundt og skaber ballade/larm/uro under festen, vel?!Ofte mærker man slet ikke at der er små spædbørn til fester...og hvis man sku være så uheldig at have en bebs som bliver urolig, så ville man jo vælge at gå ud af lokalet..gå en tur med barnevognen til den lille sover igen....eller i værste scenario, tage hjem...men tilgengæld har man så også været der...

Knus herfra, Nanna

Jeg ved godt at en 2 mdr gamle baby er en baby ( men det er dog stadig et barn), det er jeg helt på det rene med. Men det ændre ikke på det, at man stadig må udøve helt almindelig høflighed overfor andre mennesker. Hvis man får en invitation, hvor der står uden børn, så burde man lige tage kontakt til værterne og forhøre sig om det også gælder ens lille baby. Hvis jeg stod i den situation, at en af mine gode veninder lige ville have født et par måneder før mit bryllup og hun ringede og forhørte sig omkring, hvordan mulighederne var for at tage den lille med, så ville vi finde en løsning. Kom hun bare med babyen uden lige at høre om det var ok, ville jeg blive rasende. Så i mine øjne handler det bare om respekt for andres ønsker (men lige præcis dét er der MANGE småbørnsforældre der glemmer for en stund, men det er jo en HELT anden diskussion ..). Lige meget hvilke grunde, der gør, at man ikke lige kan opfylde de "krav" et værtspar stiller til diverse fester, er det altid mest høfligst lige at tage kontakt til føromtalte par og så kan man for det meste altid finde en løsning sammen.

Nu er jeg ikke en af dem, der tror, at en baby på nogen måde kan stjæle opmærksomheden fra et bryllup, det ville være FOR underligt. Som en anden en så godt fortalte, så var der nogle af dem de havde sendt invitation til, som ikke endnu havde fortalt de var gravide, og så ved jeg ikke helt, hvordan man kunne have undgået det ..

Man skal også tage hensyn til de mennesker som ville skulle sidde sammen med de forældre som evt har et lille barn med. Det er ikke alle, der synes det er lige sjovt at sidde sammen med nybagte forældre og dem skal der også tages hensyn til ( jeg siger ikke, at man skal sidde og tage hensyn til hver enkel gæst hvem de mon ikke vil sidde med osv. Men når vi nu taler om det, at det da er naturligt at tage små børn med, så er der også andre faktore man lige skal tænke på. Især når man taler om fester, hvor der er blevet sagt at små børn ikke er velkomne).

Jeg bryder mig f.eks ikke om at sidde sammen med nybagte forældre, og slet ikke hvis de sidder med deres lille ny. Det har intet at gøre med at jeg ikke kan li små børn, men jeg føler mig bare ikke godt tilpas sammen med dem når jeg ikke kender deres forældre rigtig godt..

Jeg har været til en fest, hvis vi unge blev placeret sammen og dér var nemlig et nybagt forældrepar med. Deres lille pige lå udenfor i en barnevogn og forældrene havde så en babyalarm med (hvilket jeg i øvrigt syntes er et frygteligt instrument!). meget af samtalen ved bordet handlede om denne lille pige, og da jeg ikke finder sådanne samtaler interessante sad jeg og kedede mig bravt, hvilket også er fint nok da jeg sandelig ikke har noget imod at kede mig,. På et tidspunkt henter de så pige og hun var også vældig sød (og sagde ikke en lyd) men alligevel blev jeg utilpas da hun kom ind. Der ligger et vist pres på en når der kommer sådan en størrelse ind, for det er nærmest en synd ikke at sidde og smile og sige "Neej hvor er hun sød" og man skal i hvert fald slet slet ikke prøve at tale om noget andet end den lille (har efterhånden oplevet det nogle gange, og det er altid mig, der er noget galt med i de situationer.) og så er jeg altid frygtelig nærvøs for, at jeg sidder med en mor som syntes det er den mest naturlige ting i verden at begynde at amme.

Havde jeg besøgt dette nybagte forældrepar selv, så ville jeg gerne sidde og høre om den lille og se hende og hygge mig med hende, men til fester vil jeg ikke være i nærheden af dem da jeg på ingen måde hygger mig. Så dét skal man også tage hensyn til. Det undre mig bare, at der ikke helt er plads til de folk, som altså bare ikke bryder sig specielt meget om små børn (inkl babyer) i større forsamlinger .

Men almindelig høflighed synes jeg nu alligevel altid er en god ting .

Men det er jo en skøn menigsløs diskussion. Lige meget hvad, vil vi, der har forskellige meninger, aldrig kunne blive enige på dette punkt. Det eneste vi kan er, at acceptere, at vi alle er forskellige og respektere dette. Der skal jo gerne være plads til os alle. Jeg ville aldrig spørge, men påpege at jeg jo har den lille med...og hvis det ikke kan lade sig gøre, kom jeg ikke..ikke i protest, men fordi det rent ud sagt ikke er muligt..og jeg er ikke en pylre mor, men har oplevet hvordan det er at have et barn der nægter at tage flaske...og som jeg sagde er en 2 mdr. et spædbarn som man ikke kan forvente bliver passet...

Så som jeg har sagt før og andre også har sagt er der ved kun en ting man kan tale om når trådstarter stiller sådan et spørgsmål. Hvor vigtigt er det for dig, at dette par kommer med?

Forresten, hvis man skal spørge om lov..lægger det jo op til et muligt afslag...hvorfor så spørge hvis man ikke vil komme uden babyen..som stadig er 100% afhængig af sin mor (selvom nogen mener man bare laver en flaske og får den passet...ikke alle kan det)..

Jeg ville klart gøre opmærksom på at jeg havde den lille med (uden at spørge, men bare minde parret om det..). Hvis så det er imod deres ønsker, ja så kom jeg ikke...og det ville jeg være frygtelig ked af..men har intet valg...

Desuden melder jeg mig ud af denne diskussion nu, synes den har taget en underlig drejning med nogen af de meninger her...jeg begriber ikke at man kan have det underligt pga. et barn...altså helt ærligt! Kan lidt godt se din mening, men det er ikke barnet der er problemet det er din takling af situationen..man kan jo bare have det fint med at man ikke gider at bruge tid på en bebs til en fest, i stedet for at sidde og have "dårlig samvittighed" over at man ikke snakker med forældrene om den lille...hvis forventninger er det lige?

Og det med baby alarmen...ja, helt ærligt...tænk at det kan være et problem for nogen...hvad så med mobil telefoner og lignende...

Og JA, det er sku det mest naturlige at amme sit barn...man behøver bare ikke at blotte hele sit bryst når man gøre det, men læg noget over så man ikke ser en dyt som tilskuer...det har jeg altid gjort og jeg vil gerne se den der kan påstå at de nogensinde har set mere af min krop, end når jeg har en strop bluse på, fordi jeg har ammet...

Mvh Nanna

[Juni-bryllup 0]

Jeg ville blive edderspændt tosset, hvis jeg havde inviteret til fest uden børn og der så alligevel troppede nogle op, bare fordi de var helt små

En 2 mdr. gammel baby er ikke et barn...det er en baby...en baby som lever af sin mor...som for 8 uger siden lå inde i hendes mave og er helt hjælpeløs og dybt afhængig af sin mor...og så sover de fleste babyer (generelt) 19 timer i døgnet..de er kun vågne når de skal spise og skiftes og sover hurtigt derefter igen...med undtagelse af en ½ times kiggen op i loftet eller øjnene på sine forældre...det er en baby for pokker!

Nogen af de kommentarer der har været undervejs i denne tråd har virkelig chokeret mig...det er sku ikke en hundehvalp man lige får passet.. Og ja, så kan man sige nej til at komme...men det er ikke ens eget valg, synes den bliver taget for en hvis værtsparret siger at "børn" (inkl. babyer) ikke er velkomne. Ja, så kan jeg ikke forstå at man har sendt en invitation til det pågældende par...i mine øjne er babyen en der følger med når den er så lille...

Synes desuden det er dybt mærkeligt at man kan føle sig truet af en baby...at man er nervøs for at den tager al opmærksomheden...for pokker da mennesker! Hvad er det lige for en verden vi lever i? Det er en baby, ikke en gogo danser som står oppe på et bord midt i lokalet....alle har set en baby før, og ja de er da nuser og man skal liiiige kigge til den, men så er det også bare det....det er immervæk mange timer man er til bryllup og nej, man sidder ikke og glaner på bebsen hele aftenen....

Og det med at børn ikke hører til en voksen fest, den er jeg skam enig i...men synes det er lidt noget andet med sådan en lille bebs...for det første så sover den alligevel bare i en barnevogn i et andet lokale/udenfor det meste af tiden. For det andet, så render den ligesom ikke rundt og skaber ballade/larm/uro under festen, vel?!Ofte mærker man slet ikke at der er små spædbørn til fester...og hvis man sku være så uheldig at have en bebs som bliver urolig, så ville man jo vælge at gå ud af lokalet..gå en tur med barnevognen til den lille sover igen....eller i værste scenario, tage hjem...men tilgengæld har man så også været der...

Knus herfra, Nanna

Sidder virkelig med et smil på læben når jeg læser dette indlæg - hvor er det helt fantastisk skrevet...

Og hvor har du dog ret.

Personlig ville jeg synes, at det ville være mega ærgerlig at gå glip af en veninde eller kusines bryllup fordi de ikke kunne tåle at min baby skulle få 30 sekunder af DERES (jo det er DERES, det er dem der betaler!) opmærksomhed.

Og helt ærligt, så ville jeg - inden jeg læste dette - også tage det som en selvfølge at en baby under 6 måneder skulle med sin mor.

[Wisp 0]

Jeg ville blive edderspændt tosset, hvis jeg havde inviteret til fest uden børn og der så alligevel troppede nogle op, bare fordi de var helt små

En 2 mdr. gammel baby er ikke et barn...det er en baby...en baby som lever af sin mor...som for 8 uger siden lå inde i hendes mave og er helt hjælpeløs og dybt afhængig af sin mor...og så sover de fleste babyer (generelt) 19 timer i døgnet..de er kun vågne når de skal spise og skiftes og sover hurtigt derefter igen...med undtagelse af en ½ times kiggen op i loftet eller øjnene på sine forældre...det er en baby for pokker!

Nogen af de kommentarer der har været undervejs i denne tråd har virkelig chokeret mig...det er sku ikke en hundehvalp man lige får passet.. Og ja, så kan man sige nej til at komme...men det er ikke ens eget valg, synes den bliver taget for en hvis værtsparret siger at "børn" (inkl. babyer) ikke er velkomne. Ja, så kan jeg ikke forstå at man har sendt en invitation til det pågældende par...i mine øjne er babyen en der følger med når den er så lille...

Synes desuden det er dybt mærkeligt at man kan føle sig truet af en baby...at man er nervøs for at den tager al opmærksomheden...for pokker da mennesker! Hvad er det lige for en verden vi lever i? Det er en baby, ikke en gogo danser som står oppe på et bord midt i lokalet....alle har set en baby før, og ja de er da nuser og man skal liiiige kigge til den, men så er det også bare det....det er immervæk mange timer man er til bryllup og nej, man sidder ikke og glaner på bebsen hele aftenen....

Og det med at børn ikke hører til en voksen fest, den er jeg skam enig i...men synes det er lidt noget andet med sådan en lille bebs...for det første så sover den alligevel bare i en barnevogn i et andet lokale/udenfor det meste af tiden. For det andet, så render den ligesom ikke rundt og skaber ballade/larm/uro under festen, vel?!Ofte mærker man slet ikke at der er små spædbørn til fester...og hvis man sku være så uheldig at have en bebs som bliver urolig, så ville man jo vælge at gå ud af lokalet..gå en tur med barnevognen til den lille sover igen....eller i værste scenario, tage hjem...men tilgengæld har man så også været der...

Knus herfra, Nanna

Jeg ved godt at en 2 mdr gamle baby er en baby ( men det er dog stadig et barn), det er jeg helt på det rene med. Men det ændre ikke på det, at man stadig må udøve helt almindelig høflighed overfor andre mennesker. Hvis man får en invitation, hvor der står uden børn, så burde man lige tage kontakt til værterne og forhøre sig om det også gælder ens lille baby. Hvis jeg stod i den situation, at en af mine gode veninder lige ville have født et par måneder før mit bryllup og hun ringede og forhørte sig omkring, hvordan mulighederne var for at tage den lille med, så ville vi finde en løsning. Kom hun bare med babyen uden lige at høre om det var ok, ville jeg blive rasende. Så i mine øjne handler det bare om respekt for andres ønsker (men lige præcis dét er der MANGE småbørnsforældre der glemmer for en stund, men det er jo en HELT anden diskussion ..). Lige meget hvilke grunde, der gør, at man ikke lige kan opfylde de "krav" et værtspar stiller til diverse fester, er det altid mest høfligst lige at tage kontakt til føromtalte par og så kan man for det meste altid finde en løsning sammen.

Nu er jeg ikke en af dem, der tror, at en baby på nogen måde kan stjæle opmærksomheden fra et bryllup, det ville være FOR underligt. Som en anden en så godt fortalte, så var der nogle af dem de havde sendt invitation til, som ikke endnu havde fortalt de var gravide, og så ved jeg ikke helt, hvordan man kunne have undgået det ..

Man skal også tage hensyn til de mennesker som ville skulle sidde sammen med de forældre som evt har et lille barn med. Det er ikke alle, der synes det er lige sjovt at sidde sammen med nybagte forældre og dem skal der også tages hensyn til ( jeg siger ikke, at man skal sidde og tage hensyn til hver enkel gæst hvem de mon ikke vil sidde med osv. Men når vi nu taler om det, at det da er naturligt at tage små børn med, så er der også andre faktore man lige skal tænke på. Især når man taler om fester, hvor der er blevet sagt at små børn ikke er velkomne).

Jeg bryder mig f.eks ikke om at sidde sammen med nybagte forældre, og slet ikke hvis de sidder med deres lille ny. Det har intet at gøre med at jeg ikke kan li små børn, men jeg føler mig bare ikke godt tilpas sammen med dem når jeg ikke kender deres forældre rigtig godt..

Jeg har været til en fest, hvis vi unge blev placeret sammen og dér var nemlig et nybagt forældrepar med. Deres lille pige lå udenfor i en barnevogn og forældrene havde så en babyalarm med (hvilket jeg i øvrigt syntes er et frygteligt instrument!). meget af samtalen ved bordet handlede om denne lille pige, og da jeg ikke finder sådanne samtaler interessante sad jeg og kedede mig bravt, hvilket også er fint nok da jeg sandelig ikke har noget imod at kede mig,. På et tidspunkt henter de så pige og hun var også vældig sød (og sagde ikke en lyd) men alligevel blev jeg utilpas da hun kom ind. Der ligger et vist pres på en når der kommer sådan en størrelse ind, for det er nærmest en synd ikke at sidde og smile og sige "Neej hvor er hun sød" og man skal i hvert fald slet slet ikke prøve at tale om noget andet end den lille (har efterhånden oplevet det nogle gange, og det er altid mig, der er noget galt med i de situationer.) og så er jeg altid frygtelig nærvøs for, at jeg sidder med en mor som syntes det er den mest naturlige ting i verden at begynde at amme.

Havde jeg besøgt dette nybagte forældrepar selv, så ville jeg gerne sidde og høre om den lille og se hende og hygge mig med hende, men til fester vil jeg ikke være i nærheden af dem da jeg på ingen måde hygger mig. Så dét skal man også tage hensyn til. Det undre mig bare, at der ikke helt er plads til de folk, som altså bare ikke bryder sig specielt meget om små børn (inkl babyer) i større forsamlinger .

Men almindelig høflighed synes jeg nu alligevel altid er en god ting .

Men det er jo en skøn menigsløs diskussion. Lige meget hvad, vil vi, der har forskellige meninger, aldrig kunne blive enige på dette punkt. Det eneste vi kan er, at acceptere, at vi alle er forskellige og respektere dette. Der skal jo gerne være plads til os alle. Jeg ville aldrig spørge, men påpege at jeg jo har den lille med...og hvis det ikke kan lade sig gøre, kom jeg ikke..ikke i protest, men fordi det rent ud sagt ikke er muligt..og jeg er ikke en pylre mor, men har oplevet hvordan det er at have et barn der nægter at tage flaske...og som jeg sagde er en 2 mdr. et spædbarn som man ikke kan forvente bliver passet...

Så som jeg har sagt før og andre også har sagt er der ved kun en ting man kan tale om når trådstarter stiller sådan et spørgsmål. Hvor vigtigt er det for dig, at dette par kommer med?

Forresten, hvis man skal spørge om lov..lægger det jo op til et muligt afslag...hvorfor så spørge hvis man ikke vil komme uden babyen..som stadig er 100% afhængig af sin mor (selvom nogen mener man bare laver en flaske og får den passet...ikke alle kan det)..

Jeg ville klart gøre opmærksom på at jeg havde den lille med (uden at spørge, men bare minde parret om det..). Hvis så det er imod deres ønsker, ja så kom jeg ikke...og det ville jeg være frygtelig ked af..men har intet valg...

Desuden melder jeg mig ud af denne diskussion nu, synes den har taget en underlig drejning med nogen af de meninger her...jeg begriber ikke at man kan have det underligt pga. et barn...altså helt ærligt! Kan lidt godt se din mening, men det er ikke barnet der er problemet det er din takling af situationen..man kan jo bare have det fint med at man ikke gider at bruge tid på en bebs til en fest, i stedet for at sidde og have "dårlig samvittighed" over at man ikke snakker med forældrene om den lille...hvis forventninger er det lige?

Og det med baby alarmen...ja, helt ærligt...tænk at det kan være et problem for nogen...hvad så med mobil telefoner og lignende...

Og JA, det er sku det mest naturlige at amme sit barn...man behøver bare ikke at blotte hele sit bryst når man gøre det, men læg noget over så man ikke ser en dyt som tilskuer...det har jeg altid gjort og jeg vil gerne se den der kan påstå at de nogensinde har set mere af min krop, end når jeg har en strop bluse på, fordi jeg har ammet...

Mvh Nanna

NU håber jeg ikke du er helt væk fra denne tråd, for vil nu gerne lige svare .

Det at spørge om lov indebære helt rigtigt et muligt afslag, men som jeg ser det, er folk bare meget mere villige til at finde en løsning på, hvilket som helst "problem", hvis man sammen kan tale om det, og ikke bare får en "Sådan gør jeg altså bare, og så kan du li det eller lad vær´" holdning til tingene. Som sagt, hvis en af mine veninder havde et lille barn og jeg havde frabedt mig børn til festen, ville jeg ikke være til at tale med, hvis hun bare kom med babyen. Hvis hun derimod lige havde kontaktet mig forinde ville vi helt sikkert finde ud af det. For mig handler lige dét her dybest set om respekt ;).

Jeg siger heller ikke på nogen måde, at det er barnets skyld, at jeg ikke føler mig godt tilpas i nærheden af helt små børn. Det er helt og holdet mig, men det ændre jo ikke ved det .. Det er ikke noget jeg bare kan sige "nå ja" til og så hygge mig videre. Jeg bliver anstrengt og jeg føler mig bare alt andet end godt tilpas, og det kan jeg ikke gøre noget ved.

Jeg synes børn er vældig søde og alt muligt, men til større ting, som familiefester og lign, bryder jeg mig ikke om det (og jeg kender en del, der har det på samme måde, så helt unormal kan jeg ikke være http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif..).. Jeg får sandelig heller ikke dårlig samvittighed over, at jeg ikke har lyst til at tale med forældrene om deres lille pus. Det har jeg ingen problemer med. Det er omgivelserne, der har et problem med det. Jeg har været til noget familiehalløj over en weekend, hvor der var en lille pige med, og da dagene var ovre, var jeg genstand for stor debat i familien fordi jeg netop ikke havde vist interesse og havde holdt mig på afstand, og moren sagde ikke et ord til mig under hele weekenden, så sådan kan det jo også gå.

Mht min kommentar om babyalarmer, så var det en generel kommentar vdr de alarmer. Jeg synes det er en grusomt instrument og det er ikke fordi jeg på noget tidspunkt har været ude for at blive generet af dem (som du også selv siger, så er mobiltlf meget mere generende). Jeg bryder mig bare ikke om konceptet, så det var bare en indskydelse og ikke møntet på, at den larmede til den pågældende fest

Mht til amningen, så er jeg også fuldt ud klar over, at det er helt naturligt osv osv.. Det er heller ikke så meget det, at man måske kan se noget bryst, men egentlig det hele (lyden og i det hele taget bare det, at jeg synes det er "væmmeligt", hvilket jeg godt ved vil gøre mange sure, for gu er det da naturligt, men jeg kan ikke helt gøre for at at jeg har det på den måde). Dér bliver min grænset overskredet og jeg kan slet slet ikke være i nærheden af det. Igen er det mig, der helt sikkert har et problem, men det ændre ikke ved, at det er dér og jeg synes man bør respektere, at folks grænser bare ikke altid er hvor ens egne er

[MetteG 0]

Jeg vil altså give Wisp ret i at man kommer rigtigt langt ved at tale om hvordan man skal gripe sagen an, frem for blot at tage det for givet at alle synes det er ok at tage et lille barn med. Det handler om empati og det at kunne sætte sig i andres sted, også selvom man er mor til en lille baby. Jeg synes at det er mangel på respekt for det pågældende brudepar hvis man bare tager barnet med uden at spørge om det er i orden.

Når det så er sagt, ville jeg selv være ret åben overfor en baby til mit bryllup, hvis jeg blev spurgt på forhånd, selvom jeg generelt er imod børn til "voksenfester"!

[diskobil 357]

100% enig med Wisp og Mette i at det altid er en god ide og også rimeligt nok at man taler med brudeparret inden om det så man undgår misforståelser.

[fjorbak 1]

NU håber jeg ikke du er helt væk fra denne tråd, for vil nu gerne lige svare .

Det at spørge om lov indebære helt rigtigt et muligt afslag, men som jeg ser det, er folk bare meget mere villige til at finde en løsning på, hvilket som helst "problem", hvis man sammen kan tale om det, og ikke bare får en "Sådan gør jeg altså bare, og så kan du li det eller lad vær´" holdning til tingene. Som sagt, hvis en af mine veninder havde et lille barn og jeg havde frabedt mig børn til festen, ville jeg ikke være til at tale med, hvis hun bare kom med babyen. Hvis hun derimod lige havde kontaktet mig forinde ville vi helt sikkert finde ud af det. For mig handler lige dét her dybest set om respekt .

Jeg ville heller ikke bare komme med babyen, jeg ville sige det til dem på forhånd..altså gøre dem opmærksomme på at jeg jo har den lille med..og forvente at det blev accepteret...og her snakker vi altså om en bebs på 2 mdr. stadigvæk. Hvis de så siger, det vil vi ikke have, ville jeg gøre alt for at få en dialog i gang..men jeg ville ikke give mig..ikke med så lille en baby...og så ville det ende med at jeg ikke kom...og stadig, det ville ikke være et valg fra min side ...jeg har oplevet det med at have sådan lille en der IKKE ville have flaske og desuden synes jeg selv at 2 mdr. babyer er for små til at blive passet og det mærkes slet ikke at de er der da de sover konstant..

Jeg siger heller ikke på nogen måde, at det er barnets skyld, at jeg ikke føler mig godt tilpas i nærheden af helt små børn. Det er helt og holdet mig, men det ændre jo ikke ved det .. Det er ikke noget jeg bare kan sige "nå ja" til og så hygge mig videre. Jeg bliver anstrengt og jeg føler mig bare alt andet end godt tilpas, og det kan jeg ikke gøre noget ved.

Ligesom man ikke kan gøre noget ved at man nu engang har et spædbarn der er afhængig af sin mor?

Jeg synes børn er vældig søde og alt muligt, men til større ting, som familiefester og lign, bryder jeg mig ikke om det (og jeg kender en del, der har det på samme måde, så helt unormal kan jeg ikke være ..)..

Jeg er total modstander af børn til sådanne fester..altså børn ikke babyer..man kan altså ikke altid bare lige få dem passet dem i den alder...Men børn ingen adgang i mine øjne, men det er ligeså meget fordi jeg synes at børn er ikke ryger skilte og så det at sidde i 6 timer til bords er sku ikke noget for børn generelt..og så den larm og alle de mennesker...

Jeg får sandelig heller ikke dårlig samvittighed over, at jeg ikke har lyst til at tale med forældrene om deres lille pus. Det har jeg ingen problemer med. Det er omgivelserne, der har et problem med det. Jeg har været til noget familiehalløj over en weekend, hvor der var en lille pige med, og da dagene var ovre, var jeg genstand for stor debat i familien fordi jeg netop ikke havde vist interesse og havde holdt mig på afstand, og moren sagde ikke et ord til mig under hele weekenden, så sådan kan det jo også gå.

Og hvad så...er du ikke ligeglad? Det synes jeg du skal være..de kan da være ligeglade med om du ikke har lyst til at dikke dikke med en eller anden bebs! Du har i realiteten det skidt med at der er nogen der ikke lige synes om dig i denne sammenhæng, og so what? Det må de om...Ved godt at det ikke altid er så nemt som jeg får det til at lyde, men det kan det blive hvis man har den rette holdning...og der vil altid være nogen der godt kan forstå dig...altså jeg elsker børn og kan sagtens multitaske sådan lille bebs OG høre taler og synge osv...men jeg forstår da godt hvis der sidder en som ikke har børn, der ikke gider det...og det er helt ok

Mht min kommentar om babyalarmer, så var det en generel kommentar vdr de alarmer. Jeg synes det er en grusomt instrument og det er ikke fordi jeg på noget tidspunkt har været ude for at blive generet af dem (som du også selv siger, så er mobiltlf meget mere generende). Jeg bryder mig bare ikke om konceptet, så det var bare en indskydelse og ikke møntet på, at den larmede til den pågældende fest

Nu ligger det sådan at da Laura blev født (hun er 4 nu), der købte jeg en babyalarm som selvfølgelig larmede når ungen græd OG lyste. Det smarte ved denne er så at man kan slå lyden fra, så den KUN lyser..genialt ik?! Og det gjorde vi så da hun var en lille bebs og vi var til 50 års fødselsdag hos min mands moster. Hun stod desuden i et aflukket lokale som ingen gik ind i og sov det meste af tiden, sammen med en anden lille bebs. Og hvad er det liiige ved konceptet at du ikke kan lide?? Altså for os mødre er det jo genialt...ikke fordi jeg ikke har tjekket selvom jeg har vidst at alarmen var sat til, for det skal man jo...tænk hvis skidtet var gået i udu (vores holdte op med at lyse i hjørnet hvis det sket.. ;) )men når man nu er til sådan en stor fest og den lille sover i et andet rum, så er det sku da genialt at man ikke skal rejse sig lige så ofte for at tjekke..

Desuden kan du vel være ligeglad..det er jo ikke dit barn alarmen overvåger...

Mht til amningen, så er jeg også fuldt ud klar over, at det er helt naturligt osv osv.. Det er heller ikke så meget det, at man måske kan se noget bryst, men egentlig det hele (lyden og i det hele taget bare det, at jeg synes det er "væmmeligt", hvilket jeg godt ved vil gøre mange sure, for gu er det da naturligt, men jeg kan ikke helt gøre for at at jeg har det på den måde). Dér bliver min grænset overskredet og jeg kan slet slet ikke være i nærheden af det. Igen er det mig, der helt sikkert har et problem, men det ændre ikke ved, at det er dér og jeg synes man bør respektere, at folks grænser bare ikke altid er hvor ens egne er

Igen, nu slår du benene helt væk under mig... de der lyde ...jeg ved ikke hvilke børn du har hørt før, men ingen af min har gurglet hals da de ammede.. Og desuden, så ville jeg da ikke bede onkel svend om at rejse sig og gå fra bordet fordi han slurprede lidt igennem sit gebis.....Altså ungen skal spise, sådan er det..men hvis man virkelig synes det er SÅ slemt, så kunne man bede gæsten om at gå ind i et andet lokale ved fodringstid..jeg har ofte rejst mig og gået et andet sted hen fordi jeg selv synes at det var ubehageligt at andre kiggede på mig når jeg skulle amme mine børn...MEN tilgengæld har jeg ikke rejst mig hvis ikke der var et ordentligt lokale til det...man sidder ligesom ikke hvilket som helst sted og ammer, vel...

Hmmm...det jeg læser hele tiden er hvordan dine grænser bliver overtrådt...men er det rimeligt at en gæst til brudeparret skal blive væk fordi du ikke kan magte situationen? Fordi du har en bestemt holdning og synspunkt? Det er dig der projekterer dine følelser over på en anden...giver hende skylden for noget DU i virkeligheden er skyld i...forstår du?

Tak for debatten...mvh Nanna

Redigeret May 24, 2007 af fjorbak

[Wisp 0]

Jeg ville heller ikke bare komme med babyen, jeg ville sige det til dem på forhånd..altså gøre dem opmærksomme på at jeg jo har den lille med..og forvente at det blev accepteret...og her snakker vi altså om en bebs på 2 mdr. stadigvæk. Hvis de så siger, det vil vi ikke have, ville jeg gøre alt for at få en dialog i gang..men jeg ville ikke give mig..ikke med så lille en baby...og så ville det ende med at jeg ikke kom...og stadig, det ville ikke være et valg fra min side ...jeg har oplevet det med at have sådan lille en der IKKE ville have flaske og desuden synes jeg selv at 2 mdr. babyer er for små til at blive passet og det mærkes slet ikke at de er der da de sover konstant..

Ligesom man ikke kan gøre noget ved at man nu engang har et spædbarn der er afhængig af sin mor?

Jeg er total modstander af børn til sådanne fester..altså børn ikke babyer..man kan altså ikke altid bare lige få dem passet dem i den alder...Men børn ingen adgang i mine øjne, men det er ligeså meget fordi jeg synes at børn er ikke ryger skilte og så det at sidde i 6 timer til bords er sku ikke noget for børn generelt..og så den larm og alle de mennesker...

Og hvad så...er du ikke ligeglad? Det synes jeg du skal være..de kan da være ligeglade med om du ikke har lyst til at dikke dikke med en eller anden bebs! Du har i realiteten det skidt med at der er nogen der ikke lige synes om dig i denne sammenhæng, og so what? Det må de om...Ved godt at det ikke altid er så nemt som jeg får det til at lyde, men det kan det blive hvis man har den rette holdning...og der vil altid være nogen der godt kan forstå dig...altså jeg elsker børn og kan sagtens multitaske sådan lille bebs OG høre taler og synge osv...men jeg forstår da godt hvis der sidder en som ikke har børn, der ikke gider det...og det er helt ok

Nu ligger det sådan at da Laura blev født (hun er 4 nu), der købte jeg en babyalarm som selvfølgelig larmede når ungen græd OG lyste. Det smarte ved denne er så at man kan slå lyden fra, så den KUN lyser..genialt ik?! Og det gjorde vi så da hun var en lille bebs og vi var til 50 års fødselsdag hos min mands moster. Hun stod desuden i et aflukket lokale som ingen gik ind i og sov det meste af tiden, sammen med en anden lille bebs. Og hvad er det liiige ved konceptet at du ikke kan lide?? Altså for os mødre er det jo genialt...ikke fordi jeg ikke har tjekket selvom jeg har vidst at alarmen var sat til, for det skal man jo...tænk hvis skidtet var gået i udu (vores holdte op med at lyse i hjørnet hvis det sket.. ;) )men når man nu er til sådan en stor fest og den lille sover i et andet rum, så er det sku da genialt at man ikke skal rejse sig lige så ofte for at tjekke..

Desuden kan du vel være ligeglad..det er jo ikke dit barn alarmen overvåger...

Igen, nu slår du benene helt væk under mig... de der lyde ...jeg ved ikke hvilke børn du har hørt før, men ingen af min har gurglet hals da de ammede.. Og desuden, så ville jeg da ikke bede onkel svend om at rejse sig og gå fra bordet fordi han slurprede lidt igennem sit gebis.....Altså ungen skal spise, sådan er det..men hvis man virkelig synes det er SÅ slemt, så kunne man bede gæsten om at gå ind i et andet lokale ved fodringstid..jeg har ofte rejst mig og gået et andet sted hen fordi jeg selv synes at det var ubehageligt at andre kiggede på mig når jeg skulle amme mine børn...MEN tilgengæld har jeg ikke rejst mig hvis ikke der var et ordentligt lokale til det...man sidder ligesom ikke hvilket som helst sted og ammer, vel...

Hmmm...det jeg læser hele tiden er hvordan dine grænser bliver overtrådt...men er det rimeligt at en gæst til brudeparret skal blive væk fordi du ikke kan magte situationen? Fordi du har en bestemt holdning og synspunkt? Det er dig der projekterer dine følelser over på en anden...giver hende skylden for noget DU i virkeligheden er skyld i...forstår du?

Tak for debatten...mvh Nanna

Det er jo ikke sådan når der hele tiden blir sagt ting den anden blir nødt til at svare på

Nå, men altså jeg prøver at gøre det kort (det tror jeg godt jeg kan)..

Altså hvis du ikke bare ville komme med babyen, så er vi jo også helt enige!. Hvis du lige ville kontakte værtsparret først, så er det jo som det skal være, så er der jo også en mulighed for, at de overveje, hvor vidt de vil have dig med (i så fald at de vælger at holde fast på, at små babyer heller ikke er velkomne) eller sige, kom du bare.

Du kan tro jeg er helt og aldeles ligeglad med om folk bliver sure fordi jeg ikke lige har vist interesse overfor deres barn. For min skyld kan de være vrede herfra og til verdens ende .. Det er ikke det, at de er sure på mig, der gør mig irriteret (og irriteret er her nøgleordet). Dét, der gør mig irriteret er den debat, der kom i vores familie efterfølgende, hvor jeg skulle sidde og forsvare overfor min, den aller nærmest familie, hvorfor jeg havde sagt og gjort som jeg havde. Mens vi var sammen med hele familien i den famøse weekend, var jeg også genstand for, at man helst ikke ville tale med mig, og det er for mit vedkommende også helt fint. Det irriterer mig bare, at det skal være sådan, for jeg forstår det ikke. Så det er ikke fordi jeg på nogen måde er ked af, at folk bliver sure på mig, det er mig bare helt umuligt at forstå, hvorfor man absolut SKAL vise interesse når den lille sidder ved bordet og er helt gasblå i hovedet fordi hun sidder og laver i sin ble (pige var ikke helt ny må jeg nok lige tilføje. Hun var vist lige omkring et år). I det andet tilfælde, hvor jeg har været ude for at sidde til bords med en helt lille ny (tror hun var 3 uger) skete det samme. Jeg viste ingen interesse og pludselig var der ingen ved dét bord, der ville tale med mig (undtagen min kæreste selvfølgelig ) og jeg forstår bare ikke folk gider blive sure over sådan noget, jeg blir jo heller ikke sur over, at de sidder og taler om barnet ..

Det jeg ikke bryder mig om ved babyalarmer er, at jeg synes det gør mange (jeg siger ikke alle) forældre en smule FOR opmærksomme på selv den mindste lille bitte lyd, der kommer fra barnet og det tror jeg i bund og grund ikke er helt sundt http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif.. Igen er det værste eksemple det føromtalte par i min familie som igen var til familiemiddag og de var på intet tidspunkt tilstedet begge to, fordi HVER gang, der kom en lille lyd (vi siger jo alle i ny og næ lyde når vi sover) og dét syntes jeg var helt groteskt. Har man en med, fordi man, som du siger, er til fest og barnet ligger i et andet rum, kan jeg godt se, at det er en ok ting at have.

Mht amning så er det også en af de ting jeg gang på gang diskuterer med folk .. De lyde jeg henviser til, er såmend bare de lyde små babyer nu engang laver når de ammer. Jeg har endnu ikke hørt en eneste, der er HELT stille. Så det er bare de helt små suttelyde der får det til at løbe ned af ryggen på mig..

Nu siger jeg ikke, at et par skal blive væk fordi jeg ikke vil have dem dér. Det var ikke sådan jeg mente det.. Hvis jeg er inviteret til fest og jeg ved der er børn med, så håber jeg bare, at jeg ikke bliver placeret i nærheden af dem (hvilket jeg jo gerne bliver, for vi unge vil jo så gerne sidde sammen *suk*) og hvis der er valgfri pladser går jeg så langt væk som muligt (til stor forargelse for mange, men jeg har brede skuldre, så jeg kan godt tage det).

Men dét jeg hentydede til var, at i hele denne diskussion er der blevet lagt stor vægt på, at alle må da kunne forstå at babyer skal med (og jeg forstår godt at man ikke kan lade en 2 måneder gammel baby blive hjemme, det har ikke været min pointe). Jeg skrev så bare, at når vi var inde i hele denne diskussion, var der også andre faktorer der kan spille ind generelt, og så fortalte jeg bare om min uheldige oplevelser. Altså jeg siger ikke, at man ikke må tage sin baby med pga af mig, det jeg ville med det, var sådan set bare at fortælle dem, der mente at babyer skal da med, at det er ikke alle, der ville synes det ville være lige sjovt at sidde sammen med sådan en ..

[fjorbak 1]

Det er jo ikke sådan når der hele tiden blir sagt ting den anden blir nødt til at svare på

Nå, men altså jeg prøver at gøre det kort (det tror jeg godt jeg kan)..Hvaa...måske du prøvede, men hvordan synes du selv det gik?

Altså hvis du ikke bare ville komme med babyen, så er vi jo også helt enige!. Hvis du lige ville kontakte værtsparret først, så er det jo som det skal være, så er der jo også en mulighed for, at de overveje, hvor vidt de vil have dig med (i så fald at de vælger at holde fast på, at små babyer heller ikke er velkomne) eller sige, kom du bare.

Men jeg ville stadig ikke spørge om lov til at tage den lille med...på den måde undgår man også misforståelser...jeg ville blot sige (hvis det var venner, for familien er jeg ikke i tvivl om..hmmm, det er jeg så heller ikke med vores venner.. ), om de har husket at jeg jo selvfølgelig har den lille med...men det er fordi jeg efterhånden har lært at man ikke skal tage tingene for givet...det man regner med sker ikke og det man ikke regnede med skete..såå....jeg spørger (i dette tilfælde påpeger jeg) altid for en sikkerheds skyld..men ja, de kan frit vælge at sige at de ikke vil have jeg kommer...men så vil jeg nok revurdere mit venskab med dem. Hvis ikke jeg er velkommen med min 2 mdr. baby, så kan de rende mig i Så er det jo ikke vigtigt nok at man kommer...og ideen med et bryllup er jo ellers at dele den med venner og familie (den generelle facon).

Nu kan det nok være du synes jeg er hysterisk..men seriøst. Tænk engang på alle de gange i fremtiden at der bliver snakket om det bryllup og så sidder man der som et ekstra hjul og ikke kan snakke med om det hele på lige fod med andre. Man udelukker gæsten fra den mulighed ved at afvise pga et barn og det er så skuffende for en mor at opleve det. Kan nemlig godt huske det da min kammerat sku holde 30 års for 4 år siden, hold op hvor blev jeg ked af det...og så blev jeg gal..og ked og...følte mig klemt mellem 2 negle og uden valgmulighed og med den der MOR følelse hvor hun var det vigtigste overhovedet og jeg beskyttede hende, for hun tog nemlig ikke flaske og ammede kun (1½ mdr. da han sagde det og 3 mdr. til festen)...følte jeg blev angrebet vedr. noget jeg ikke havde herredømmet over...men alle andre skulle med, bare ikke mig for børn var ikke velkomne... dog skiftede han mening, med lidt hjælp fra hans søster... (hmmm, har vist fortalt den historie før, men ikke følelsen bagved...)

Du kan tro jeg er helt og aldeles ligeglad med om folk bliver sure fordi jeg ikke lige har vist interesse overfor deres barn. For min skyld kan de være vrede herfra og til verdens ende .. Det er ikke det, at de er sure på mig, der gør mig irriteret (og irriteret er her nøgleordet). Dét, der gør mig irriteret er den debat, der kom i vores familie efterfølgende, hvor jeg skulle sidde og forsvare overfor min, den aller nærmest familie, hvorfor jeg havde sagt og gjort som jeg havde. Mens vi var sammen med hele familien i den famøse weekend, var jeg også genstand for, at man helst ikke ville tale med mig, og det er for mit vedkommende også helt fint. Det irriterer mig bare, at det skal være sådan, for jeg forstår det ikke. Så det er ikke fordi jeg på nogen måde er ked af, at folk bliver sure på mig, det er mig bare helt umuligt at forstå, hvorfor man absolut SKAL vise interesse når den lille sidder ved bordet og er helt gasblå i hovedet fordi hun sidder og laver i sin ble (pige var ikke helt ny må jeg nok lige tilføje. Hun var vist lige omkring et år). I det andet tilfælde, hvor jeg har været ude for at sidde til bords med en helt lille ny (tror hun var 3 uger) skete det samme. Jeg viste ingen interesse og pludselig var der ingen ved dét bord, der ville tale med mig (undtagen min kæreste selvfølgelig ) og jeg forstår bare ikke folk gider blive sure over sådan noget, jeg blir jo heller ikke sur over, at de sidder og taler om barnet ..

Jeg er altså dybt målløs over de mennesker du har været sammen med... kender ikke nogen i vores kreds der ville reagere sådan...slet ikke..vi er alle forskellige og sådan er det...men det du har oplevet er jo fuldkommen til grin...husk det...

Det jeg ikke bryder mig om ved babyalarmer er, at jeg synes det gør mange (jeg siger ikke alle) forældre en smule FOR opmærksomme på selv den mindste lille bitte lyd, der kommer fra barnet og det tror jeg i bund og grund ikke er helt sundt .. Igen er det værste eksemple det føromtalte par i min familie som igen var til familiemiddag og de var på intet tidspunkt tilstedet begge to, fordi HVER gang, der kom en lille lyd (vi siger jo alle i ny og næ lyde når vi sover) og dét syntes jeg var helt groteskt. Har man en med, fordi man, som du siger, er til fest og barnet ligger i et andet rum, kan jeg godt se, at det er en ok ting at have.

Hehe..jeg synes jeg har det lige omvendt vedr. den alarm der..har min omgangskreds også..det er sku da netop pga den at man kan slappe lidt mere af... ja, der kommer lyde..det kommer der også fra os når vi sover og hvis man kender sit barn bare lidt, så ved man hvad lydene betyder (også hos en 2 mdr. baby)..

Mht amning så er det også en af de ting jeg gang på gang diskuterer med folk .. De lyde jeg henviser til, er såmend bare de lyde små babyer nu engang laver når de ammer. Jeg har endnu ikke hørt en eneste, der er HELT stille. Så det er bare de helt små suttelyde der får det til at løbe ned af ryggen på mig..

altså wisp, jeg ved ikke hvad jeg skal sige her....forstår dig slet ikke...det er jo bare en baby der spiser...forstår ikke det rammer dig så dybt, så det kryber ned af ryggen på dig...du væmmes jo helt tydeligt...

Nu siger jeg ikke, at et par skal blive væk fordi jeg ikke vil have dem dér. Det var ikke sådan jeg mente det.. Hvis jeg er inviteret til fest og jeg ved der er børn med, så håber jeg bare, at jeg ikke bliver placeret i nærheden af dem (hvilket jeg jo gerne bliver, for vi unge vil jo så gerne sidde sammen *suk*) og hvis der er valgfri pladser går jeg så langt væk som muligt (til stor forargelse for mange, men jeg har brede skuldre, så jeg kan godt tage det).

Men dét jeg hentydede til var, at i hele denne diskussion er der blevet lagt stor vægt på, at alle må da kunne forstå at babyer skal med (og jeg forstår godt at man ikke kan lade en 2 måneder gammel baby blive hjemme, det har ikke været min pointe). NÅ OKAY....SÅ er vi da lidt enige...hehe..

Jeg skrev så bare, at når vi var inde i hele denne diskussion, var der også andre faktorer der kan spille ind generelt, og så fortalte jeg bare om min uheldige oplevelser. Altså jeg siger ikke, at man ikke må tage sin baby med pga af mig, det jeg ville med det, var sådan set bare at fortælle dem, der mente at babyer skal da med, at det er ikke alle, der ville synes det ville være lige sjovt at sidde sammen med sådan en ..

Tak for denne omgang...kommer der en round 4???? :loveboard:

Mvh Nanna

[mhar 0]

Det er jo ikke sådan når der hele tiden blir sagt ting den anden blir nødt til at svare på

Nå, men altså jeg prøver at gøre det kort (det tror jeg godt jeg kan)..Hvaa...måske du prøvede, men hvordan synes du selv det gik?

Altså hvis du ikke bare ville komme med babyen, så er vi jo også helt enige!. Hvis du lige ville kontakte værtsparret først, så er det jo som det skal være, så er der jo også en mulighed for, at de overveje, hvor vidt de vil have dig med (i så fald at de vælger at holde fast på, at små babyer heller ikke er velkomne) eller sige, kom du bare.

Men jeg ville stadig ikke spørge om lov til at tage den lille med...på den måde undgår man også misforståelser...jeg ville blot sige (hvis det var venner, for familien er jeg ikke i tvivl om..hmmm, det er jeg så heller ikke med vores venner.. ), om de har husket at jeg jo selvfølgelig har den lille med...men det er fordi jeg efterhånden har lært at man ikke skal tage tingene for givet...det man regner med sker ikke og det man ikke regnede med skete..såå....jeg spørger (i dette tilfælde påpeger jeg) altid for en sikkerheds skyld..men ja, de kan frit vælge at sige at de ikke vil have jeg kommer...men så vil jeg nok revurdere mit venskab med dem. Hvis ikke jeg er velkommen med min 2 mdr. baby, så kan de rende mig i Så er det jo ikke vigtigt nok at man kommer...og ideen med et bryllup er jo ellers at dele den med venner og familie (den generelle facon).

Nu kan det nok være du synes jeg er hysterisk..men seriøst. Tænk engang på alle de gange i fremtiden at der bliver snakket om det bryllup og så sidder man der som et ekstra hjul og ikke kan snakke med om det hele på lige fod med andre. Man udelukker gæsten fra den mulighed ved at afvise pga et barn og det er så skuffende for en mor at opleve det. Kan nemlig godt huske det da min kammerat sku holde 30 års for 4 år siden, hold op hvor blev jeg ked af det...og så blev jeg gal..og ked og...følte mig klemt mellem 2 negle og uden valgmulighed og med den der MOR følelse hvor hun var det vigtigste overhovedet og jeg beskyttede hende, for hun tog nemlig ikke flaske og ammede kun (1½ mdr. da han sagde det og 3 mdr. til festen)...følte jeg blev angrebet vedr. noget jeg ikke havde herredømmet over...men alle andre skulle med, bare ikke mig for børn var ikke velkomne... dog skiftede han mening, med lidt hjælp fra hans søster... (hmmm, har vist fortalt den historie før, men ikke følelsen bagved...)

Du kan tro jeg er helt og aldeles ligeglad med om folk bliver sure fordi jeg ikke lige har vist interesse overfor deres barn. For min skyld kan de være vrede herfra og til verdens ende .. Det er ikke det, at de er sure på mig, der gør mig irriteret (og irriteret er her nøgleordet). Dét, der gør mig irriteret er den debat, der kom i vores familie efterfølgende, hvor jeg skulle sidde og forsvare overfor min, den aller nærmest familie, hvorfor jeg havde sagt og gjort som jeg havde. Mens vi var sammen med hele familien i den famøse weekend, var jeg også genstand for, at man helst ikke ville tale med mig, og det er for mit vedkommende også helt fint. Det irriterer mig bare, at det skal være sådan, for jeg forstår det ikke. Så det er ikke fordi jeg på nogen måde er ked af, at folk bliver sure på mig, det er mig bare helt umuligt at forstå, hvorfor man absolut SKAL vise interesse når den lille sidder ved bordet og er helt gasblå i hovedet fordi hun sidder og laver i sin ble (pige var ikke helt ny må jeg nok lige tilføje. Hun var vist lige omkring et år). I det andet tilfælde, hvor jeg har været ude for at sidde til bords med en helt lille ny (tror hun var 3 uger) skete det samme. Jeg viste ingen interesse og pludselig var der ingen ved dét bord, der ville tale med mig (undtagen min kæreste selvfølgelig ) og jeg forstår bare ikke folk gider blive sure over sådan noget, jeg blir jo heller ikke sur over, at de sidder og taler om barnet ..

Jeg er altså dybt målløs over de mennesker du har været sammen med... kender ikke nogen i vores kreds der ville reagere sådan...slet ikke..vi er alle forskellige og sådan er det...men det du har oplevet er jo fuldkommen til grin...husk det...

Det jeg ikke bryder mig om ved babyalarmer er, at jeg synes det gør mange (jeg siger ikke alle) forældre en smule FOR opmærksomme på selv den mindste lille bitte lyd, der kommer fra barnet og det tror jeg i bund og grund ikke er helt sundt .. Igen er det værste eksemple det føromtalte par i min familie som igen var til familiemiddag og de var på intet tidspunkt tilstedet begge to, fordi HVER gang, der kom en lille lyd (vi siger jo alle i ny og næ lyde når vi sover) og dét syntes jeg var helt groteskt. Har man en med, fordi man, som du siger, er til fest og barnet ligger i et andet rum, kan jeg godt se, at det er en ok ting at have.

Hehe..jeg synes jeg har det lige omvendt vedr. den alarm der..har min omgangskreds også..det er sku da netop pga den at man kan slappe lidt mere af... ja, der kommer lyde..det kommer der også fra os når vi sover og hvis man kender sit barn bare lidt, så ved man hvad lydene betyder (også hos en 2 mdr. baby)..

Mht amning så er det også en af de ting jeg gang på gang diskuterer med folk .. De lyde jeg henviser til, er såmend bare de lyde små babyer nu engang laver når de ammer. Jeg har endnu ikke hørt en eneste, der er HELT stille. Så det er bare de helt små suttelyde der får det til at løbe ned af ryggen på mig..

altså wisp, jeg ved ikke hvad jeg skal sige her....forstår dig slet ikke...det er jo bare en baby der spiser...forstår ikke det rammer dig så dybt, så det kryber ned af ryggen på dig...du væmmes jo helt tydeligt...

Nu siger jeg ikke, at et par skal blive væk fordi jeg ikke vil have dem dér. Det var ikke sådan jeg mente det.. Hvis jeg er inviteret til fest og jeg ved der er børn med, så håber jeg bare, at jeg ikke bliver placeret i nærheden af dem (hvilket jeg jo gerne bliver, for vi unge vil jo så gerne sidde sammen *suk*) og hvis der er valgfri pladser går jeg så langt væk som muligt (til stor forargelse for mange, men jeg har brede skuldre, så jeg kan godt tage det).

Men dét jeg hentydede til var, at i hele denne diskussion er der blevet lagt stor vægt på, at alle må da kunne forstå at babyer skal med (og jeg forstår godt at man ikke kan lade en 2 måneder gammel baby blive hjemme, det har ikke været min pointe). NÅ OKAY....SÅ er vi da lidt enige...hehe..

Jeg skrev så bare, at når vi var inde i hele denne diskussion, var der også andre faktorer der kan spille ind generelt, og så fortalte jeg bare om min uheldige oplevelser. Altså jeg siger ikke, at man ikke må tage sin baby med pga af mig, det jeg ville med det, var sådan set bare at fortælle dem, der mente at babyer skal da med, at det er ikke alle, der ville synes det ville være lige sjovt at sidde sammen med sådan en ..

Tak for denne omgang...kommer der en round 4???? :loveboard:

Mvh Nanna

Jeg synes også, denne tråd har taget en drejning, der drejer sig mere om folks holdning til babyer (og den skal jo også høres) i stedet for den grund der er til, hvorfor babyerne ikke er inviteret med til bryllupet.

Som jeg tidligere har sagt, er min kæreste og jeg kan godt lide små børn, men er desværre sådan stillet, at vi ikke har kunnet få et lokale til festen, som vil være egnet til småbørn og lifte. Det er simpelthen for småt (det er ikke nemt at finde festlokaler til en rimelig pris, der kan rumme over 80 gæster ved rundborde...), det ligger på 1. sal og er en del af en restaurant, hvor der også vil være andre gæster i de andre festlokaler. Altså ville vi skulle invitere færre gæster (altså voksne), hvis der skulle være plads til at have lifte/barnevogne i festlokalet. Mødrene ville ikke kunne gå ind i et andet lokale for lige at amme/være lidt alene med barnet.

Vi har desuden bestilt band, som skal spille og synes ærlig talt, det ville være synd for et spædbarn at skulle være i et lokale fyldt med høj musik og ikke mindst rygende folk (for det kan man jo heller ikke undgå).

Altså synes jeg det er vigtigt at se på, hvorfor de forskellige har valgt børn fra til deres fest. Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan lide børn men måske også et spørgsmål om plads og ja, ønsket om at kunne holde en "voksenfest".

Der ER forskel på børn. Nogle græder mere end andre, nogele har et større behov for deres mor end andre og sådan er det bare. Derfor kan det være nødvendigt for værtsparret simpelthen at skære alle over én kam og helt undlade at invitere småbørn med, hvis man vil undgå børnegråd og ammende mødre. Det ville da være værre, hvis man inviterede de "stille" babyer og ikke de larmende....

Tro mig, det har ikke været en rar besked at skulle give til de nybagte mødre, at deres små pus ikke er velkomne. Slet ikke. Jeg føler mig som én stor undskyldning. Men synes også, man så må respektere det valg, vi nu engang har måtte tage.

Alle babyer skal være mere end velkomne til vores barnedåbe og børnefødselsdage, som vi (forhåbentlig) kommer til at holde flere af i de kommende år.

[fjorbak 1]

Jeg synes også, denne tråd har taget en drejning, der drejer sig mere om folks holdning til babyer (og den skal jo også høres) i stedet for den grund der er til, hvorfor babyerne ikke er inviteret med til bryllupet.

Som jeg tidligere har sagt, er min kæreste og jeg kan godt lide små børn, men er desværre sådan stillet, at vi ikke har kunnet få et lokale til festen, som vil være egnet til småbørn og lifte. Det er simpelthen for småt (det er ikke nemt at finde festlokaler til en rimelig pris, der kan rumme over 80 gæster ved rundborde...), det ligger på 1. sal og er en del af en restaurant, hvor der også vil være andre gæster i de andre festlokaler. Altså ville vi skulle invitere færre gæster (altså voksne), hvis der skulle være plads til at have lifte/barnevogne i festlokalet. Mødrene ville ikke kunne gå ind i et andet lokale for lige at amme/være lidt alene med barnet.

Vi har desuden bestilt band, som skal spille og synes ærlig talt, det ville være synd for et spædbarn at skulle være i et lokale fyldt med høj musik og ikke mindst rygende folk (for det kan man jo heller ikke undgå).

Altså synes jeg det er vigtigt at se på, hvorfor de forskellige har valgt børn fra til deres fest. Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan lide børn men måske også et spørgsmål om plads og ja, ønsket om at kunne holde en "voksenfest".

Der ER forskel på børn. Nogle græder mere end andre, nogele har et større behov for deres mor end andre og sådan er det bare. Derfor kan det være nødvendigt for værtsparret simpelthen at skære alle over én kam og helt undlade at invitere småbørn med, hvis man vil undgå børnegråd og ammende mødre. Det ville da være værre, hvis man inviterede de "stille" babyer og ikke de larmende....

Tro mig, det har ikke været en rar besked at skulle give til de nybagte mødre, at deres små pus ikke er velkomne. Slet ikke. Jeg føler mig som én stor undskyldning. Men synes også, man så må respektere det valg, vi nu engang har måtte tage.

Alle babyer skal være mere end velkomne til vores barnedåbe og børnefødselsdage, som vi (forhåbentlig) kommer til at holde flere af i de kommende år.

For mig at læse har du faktisk prioriteret dine venner fra...altså dem med helt små, for jeg snakker ikke om småbørn, men babyer...og så kan man komme med så mange grunde som muligt eks. at der ikke er plads til lifte/barnevogne (altså hvor mange babyer snakker vi om, ville der da komme en hel trailerpark?) pga. runde borde...så kan man snakke om smag og behag, men så valgte jeg sku da hellere bordene fra, end mine venner..og i min verden der er en bryllupsdag en dag man deler med dem man har kære...(vi var 46 pers)...........

...og jo, man kan godt vælge nogle børn fra og ikke andre..hvis bare man eks. gør det efter alder. Siger at børn som kan få grød/flaske (begynder at spise andet mad end mors mælk) kan komme og ikke de andre...en bebs ville normalt få grød osv. ved 4-5 mdr. alderen...vores den store (nu 7 år) var 3 mdr. ved første pasning, nada problemer..tværtimod, men tøsen her ville ikke tage flasken..øv altså...og skal man så virkelig gå glip af sådanne begivenheder i den tid pga det? Selvfølgelig har man valgt at få et barn, men man kan altså ikke planlægge sit liv til punkt og prikke...

OG det med røgen...det kan man altså godt undgå...hvis man vil..jeg gjorde det til min fødselsdag. Dels fordi mine forældre har fået det skidt med røg (min mor kan ikke tåle det og den "gamle" har tilbagevendende astma). MEN hvis de ikke havde været der og kun den lille, ja så havde der stadig været røgfrit...og det forløb kanont uden nogen former for problemer...man lagde slet ikke mærke til at der var nogen der gik ud og røg..de gjorde det kun et par stykker af gangen...

Der var også røgfrit til brylluppet og det var helt fint(også for ikke rygerne har jeg fået fortalt)....toastmasteren ringede med klokken (ryge pause), og musikanten spillede en melodi, så folk sku smutte ind igen..dejligt med pausen, også for os ikke-rygere...nå, men det var en helt anden snak....

Mvh Nanna

Redigeret May 25, 2007 af fjorbak

[jkj 0]

Sikke da en diskussion

NANNA - jeg er 112 % enig med dig..

Wisp, er det sjovere at sidde sammen med oldeforældrene, og høre på at de spiser???

Sådan en god gang smaskelyde og lidt mad i mundvigen..

Og så måske lige olde, som til dagligt bor på plejehjemmet, og som sørme også lige har nået alderen til at gå med ble .... Og som måske lige kommer til at slå en kæmpe prut midt under talen.... hihihihi, ja jeg kan lige se det for mig..

Kontra, en lille bebs, som siger noget mindre smaskelyde end olde, og som kommer med små veltilfredse lyde.

Jeg tror sq jeg ville sætte mig sammen med de nybagte forældre...

[diskobil 357]

Vi har desuden bestilt band, som skal spille og synes ærlig talt, det ville være synd for et spædbarn at skulle være i et lokale fyldt med høj musik og ikke mindst rygende folk (for det kan man jo heller ikke undgå).

Det er selvfølgelig jeres beslutning helt og holdent og et eller andet sted kommer det også til virke som om at du skal undskylde og argumentere for hvorfor I gør som I gør, og det er selvfølgelig ikke fair

Men hvis vi ser bort fra det og kigger på dine "argumenter", så holder de ikke helt for mig at se:

Bandet spiller - forhåbentlig - ikke høj musik under middagen, men først efterfølgende. Efter middagen vil spædbørnene ikke være der men sove i deres barnevogne hvis de da ikke er blevet kørt hjem o.l.

Det er kke svært at undgå rygende folk til bryllupsfester. Faktum er at der er rygeforbud, ihvertfald under middagen, ved ca. 80% af de bryllupsfester vi kommer ud til, og den fordeling er såmænd nok den samme generelt. Snart vil det faktisk blive vanskeligt at undgå fester med rygeforbud som følge af ny lovgivning.

Nu fandt jeg lige ud af hvor I skal holde jeres bryllupsfest. Jeg har spillet på det pågældende sted flere gange, og også spillet i såvel det store som det lille rum på 1. sal(jeg kan ikke huske om der er 1 eller 2 små). Jeg vil næsten gætte på at I skal holde jeres fest i den store sal på 1. sal. Det ville nemlig være det rene vanvid at sætte 80 mennesker og et band ind i det lille lokale. I den store sal burde plads ikke være et problem.

Men jeg vil blankt indrømme at det feststed I har valgt ikke er et sted som lægger op til at man har børn med, men spædbørn.... Herudover er det jo som sagt indledningsvist jeres beslutning og den behøver I ikke at stå til regnskab for overfor os.

Redigeret May 26, 2007 af diskobil

[mhar 0]

Jeg synes også, denne tråd har taget en drejning, der drejer sig mere om folks holdning til babyer (og den skal jo også høres) i stedet for den grund der er til, hvorfor babyerne ikke er inviteret med til bryllupet.

Som jeg tidligere har sagt, er min kæreste og jeg kan godt lide små børn, men er desværre sådan stillet, at vi ikke har kunnet få et lokale til festen, som vil være egnet til småbørn og lifte. Det er simpelthen for småt (det er ikke nemt at finde festlokaler til en rimelig pris, der kan rumme over 80 gæster ved rundborde...), det ligger på 1. sal og er en del af en restaurant, hvor der også vil være andre gæster i de andre festlokaler. Altså ville vi skulle invitere færre gæster (altså voksne), hvis der skulle være plads til at have lifte/barnevogne i festlokalet. Mødrene ville ikke kunne gå ind i et andet lokale for lige at amme/være lidt alene med barnet.

Vi har desuden bestilt band, som skal spille og synes ærlig talt, det ville være synd for et spædbarn at skulle være i et lokale fyldt med høj musik og ikke mindst rygende folk (for det kan man jo heller ikke undgå).

Altså synes jeg det er vigtigt at se på, hvorfor de forskellige har valgt børn fra til deres fest. Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan lide børn men måske også et spørgsmål om plads og ja, ønsket om at kunne holde en "voksenfest".

Der ER forskel på børn. Nogle græder mere end andre, nogele har et større behov for deres mor end andre og sådan er det bare. Derfor kan det være nødvendigt for værtsparret simpelthen at skære alle over én kam og helt undlade at invitere småbørn med, hvis man vil undgå børnegråd og ammende mødre. Det ville da være værre, hvis man inviterede de "stille" babyer og ikke de larmende....

Tro mig, det har ikke været en rar besked at skulle give til de nybagte mødre, at deres små pus ikke er velkomne. Slet ikke. Jeg føler mig som én stor undskyldning. Men synes også, man så må respektere det valg, vi nu engang har måtte tage.

Alle babyer skal være mere end velkomne til vores barnedåbe og børnefødselsdage, som vi (forhåbentlig) kommer til at holde flere af i de kommende år.

For mig at læse har du faktisk prioriteret dine venner fra...altså dem med helt små, for jeg snakker ikke om småbørn, men babyer...og så kan man komme med så mange grunde som muligt eks. at der ikke er plads til lifte/barnevogne (altså hvor mange babyer snakker vi om, ville der da komme en hel trailerpark?) pga. runde borde...så kan man snakke om smag og behag, men så valgte jeg sku da hellere bordene fra, end mine venner..og i min verden der er en bryllupsdag en dag man deler med dem man har kære...(vi var 46 pers)...........

...og jo, man kan godt vælge nogle børn fra og ikke andre..hvis bare man eks. gør det efter alder. Siger at børn som kan få grød/flaske (begynder at spise andet mad end mors mælk) kan komme og ikke de andre...en bebs ville normalt få grød osv. ved 4-5 mdr. alderen...vores den store (nu 7 år) var 3 mdr. ved første pasning, nada problemer..tværtimod, men tøsen her ville ikke tage flasken..øv altså...og skal man så virkelig gå glip af sådanne begivenheder i den tid pga det? Selvfølgelig har man valgt at få et barn, men man kan altså ikke planlægge sit liv til punkt og prikke...

OG det med røgen...det kan man altså godt undgå...hvis man vil..jeg gjorde det til min fødselsdag. Dels fordi mine forældre har fået det skidt med røg (min mor kan ikke tåle det og den "gamle" har tilbagevendende astma). MEN hvis de ikke havde været der og kun den lille, ja så havde der stadig været røgfrit...og det forløb kanont uden nogen former for problemer...man lagde slet ikke mærke til at der var nogen der gik ud og røg..de gjorde det kun et par stykker af gangen...

Der var også røgfrit til brylluppet og det var helt fint(også for ikke rygerne har jeg fået fortalt)....toastmasteren ringede med klokken (ryge pause), og musikanten spillede en melodi, så folk sku smutte ind igen..dejligt med pausen, også for os ikke-rygere...nå, men det var en helt anden snak....

Mvh Nanna

Jeg vil gerne have lov til at pointere, at jeg absolut IKKE vælger mine venner fra. Jeg er da super ked af, hvis de vælger ikke at komme, fordi de ikke ønsker at få deres børn passet (det vil dreje sig om babyer i alderen 3-6 mdr. ca.). Og jo, det drejer sig faktisk om nogle stykker, der føder her over sommeren eller allerede har født. Igen, vi vidste ikke at folk var gravide, da vi sendte indbydelserne ud.

Som jeg også tidligere har sagt, så var vi til et bryllup sidste år, hvor det fungerede supergodt med de små, fordi de kunne ligge i deres barnevogne udenfor. Synes dog, at der var en del renderi frem og tilbage, men sådan var det nu engang og det var så fint med os.

Jo, vi vil selvfølgelig bede folk om at respektere rygeforbud. Mente bare, at med over 80 gæster, kan man vel heller ikke undgå, at der er rygere imellem. De holder jo lige så meget på deres ret til en smøg som mødrene holder på deres ret til at medbringe de små og det skal man jo finde en løsning på bedst muligt.

Det drejer sig vel i bund og grund om, at alle får en god fest, men brudeparret har vel lov til at komme med ønsker.

Vi har valgt runde borde, fordi vi nu engang synes, at det er mest intimt, når der vil være så mange gæster. Vi fulgte rådet fra restauranten, som man må sige har den bedste erfaring med mange gæster i det lokale. Valget var ellers langborde, hvilket vi synes ville blive lidt for "kantine-agtigt" sådan at sidde der på geled. Så jo, vi vælger bordene frem for babyerne og IKKE frem for vores venner, som selvfølgelig har fået at vide, at de er MEGET velkomne med de små både i kirken og til receptionen (og til festen, men hvis de ikke ønsker at deltage uden deres børn, så....).

[diskobil 357]

[Mente bare, at med over 80 gæster, kan man vel heller ikke undgå, at der er rygere imellem. De holder jo lige så meget på deres ret til en smøg som mødrene holder på deres ret til at medbringe de små og det skal man jo finde en løsning på bedst muligt.

Børn eller ej så er løsningen på rygerne i dag generelt at de går udenfor under middagen og ryger. Det er som nævnt før noget man ser ved næsten alle bryllupsfester og for os rygere er det hverdagskost i forvejen. Virkeligheden i dag er sådan at der - forhåbentlig --ikke er nogle rygere i dag som holder på en ret til at ryge indendørs. Findes sådan nogle stadig kan det kun være fordi de går med skyklapper, aldrig kommer ud og ikke følger med

Nanna plejer iøvrigt også at være god for en glødende rygediskussion

[Anettekj 0]

Hold da op en diskussion... Jeg er enig med mange herinde om at det handler om dialog - HVis man har en lille baby og blir inviteret uden børn til bryllup eller andet - Så kan man snakker man da med værterne om det - Og jeg ville nok synes det var mest høfligt at spørge - også selvom et nej ville betyde at jeg ikke kunne komme med... MEn jeg ville nok være lidt skuffet over at få et afslag hvis min baby var så lille at han/hun ikke kunne blive passet eller at han/hun ikke kunne tage flaske...

Mht. rygning blir jeg nødt til at sige at der skal man da klart tage hensyn til alle ikkerygerne som er med til festen og ikke påtvinge dem røg i 6 timer... Rygerne kan vel gå udenfor - Men igen hvis brudeparret ryger og synes det er super så er det jo deres valg, men hvis de ikke gør synes jeg det er mærkeligt at gå ud fra at folk ikke kan lade være med at ryge indendørs hvis de bliver bedt om det...

Mvh Anette

[Mariahønen 2]

For mig at læse har du faktisk prioriteret dine venner fra...altså dem med helt små, for jeg snakker ikke om småbørn, men babyer...og så kan man komme med så mange grunde som muligt eks. at der ikke er plads til lifte/barnevogne (altså hvor mange babyer snakker vi om, ville der da komme en hel trailerpark?) pga. runde borde...så kan man snakke om smag og behag, men så valgte jeg sku da hellere bordene fra, end mine venner..og i min verden der er en bryllupsdag en dag man deler med dem man har kære...(vi var 46 pers)...........

Jeg vil gerne have lov til at pointere, at jeg absolut IKKE vælger mine venner fra. Jeg er da super ked af, hvis de vælger ikke at komme, fordi de ikke ønsker at få deres børn passet (det vil dreje sig om babyer i alderen 3-6 mdr. ca.). Og jo, det drejer sig faktisk om nogle stykker, der føder her over sommeren eller allerede har født. Igen, vi vidste ikke at folk var gravide, da vi sendte indbydelserne ud.

Som jeg også tidligere har sagt, så var vi til et bryllup sidste år, hvor det fungerede supergodt med de små, fordi de kunne ligge i deres barnevogne udenfor. Synes dog, at der var en del renderi frem og tilbage, men sådan var det nu engang og det var så fint med os.

Jo, vi vil selvfølgelig bede folk om at respektere rygeforbud. Mente bare, at med over 80 gæster, kan man vel heller ikke undgå, at der er rygere imellem. De holder jo lige så meget på deres ret til en smøg som mødrene holder på deres ret til at medbringe de små og det skal man jo finde en løsning på bedst muligt.

Det drejer sig vel i bund og grund om, at alle får en god fest, men brudeparret har vel lov til at komme med ønsker.

Vi har valgt runde borde, fordi vi nu engang synes, at det er mest intimt, når der vil være så mange gæster. Vi fulgte rådet fra restauranten, som man må sige har den bedste erfaring med mange gæster i det lokale. Valget var ellers langborde, hvilket vi synes ville blive lidt for "kantine-agtigt" sådan at sidde der på geled. Så jo, vi vælger bordene frem for babyerne og IKKE frem for vores venner, som selvfølgelig har fået at vide, at de er MEGET velkomne med de små både i kirken og til receptionen (og til festen, men hvis de ikke ønsker at deltage uden deres børn, så....).

Nu blander jeg mig lige, også!

I denne situation synes jeg at det er lidt svært at argumentere med, at der er "åbenlyse" valg!

Hvis situationen er, at folk simpelthen ikke kan være i lokalet, hvis der skal babyer med, hvad filan skal man så lige gøre?! Er man tvunget til at vælge sine barnløse gæster og venner fra, fordi andre har fået børn?!

Det er naturligvis trist at være nødt til at "vælge fra" overfor de venner, der har fået børn, men jeg ville personligt som gæst også blive VILDT såret over at den invitation, jeg allerede har modtaget med posten, bliver tilbagekaldt, fordi det bord, jeg skulle sidde ved er blevet slettet, fordi nogle andre gæster i mellemtiden har fået (af brudeparret uforudsete) børn...!

Og mht. rygning står mhar jo i en umulig situation: Hvis hun fravælger babyerne, får hun verbale tæsk for det, og hvis hun fravælger rygerne, eller tvinger dem til at gå uden for, ja, så får hun lige så mange verbale tæsk for det...!

Det er en helt igennem træls situation, men mest træls for mhar, som står i en situation, hvor hun bare ikke kan undgå tæsk... Øv!

Jeg vil gerne tilslutte mig tidligere indlæg, der handler om dialog og respekt, og at sætte folk i en umulig situation er hverken tegn på det ene eller andet...!

Redigeret May 26, 2007 af Mariahønen

[cato 0]

Da vi holdt vores bryllup sidste sommer, var det også en børnefri fest, dog med visse undtagelser. Min mand´s nevø og niece på 10 og 11 år, synes ligesom at de var selvskrevne.

Nogle af vores venner blev forældre 20 dage før vores bryllup, og det var hele tiden planen, at deres lille søn var en naturlig del af vores fest. Under selve vielsen havde de drengens farmor til at passe barnevognen udenfor kirken, så han ikke pludselig skulle give sig til at skrige midt under tilspørgelsen.

Under middagen stod barnevognen i et tilstødende lokale, hvor også moren havde mulighed for at amme. Under kaffen og dansen, havde de spurgt om lov til at tage barnevognen ind i festlokalet, hvilket de fik lov til. Der var en rigtig god ventilation i lokalet, så man bemærkede ikke, at der blev røget.

Det eneste som gjorde, at vi bemærkede drengens tilstedeværelse var, at forældre skiftedes til at gå ind til ham. Og så tog de tidligere hjem, men dog først efter at dansen var begyndt.

Naturligvis var der da nogle, som var interesseret i drengen, men ikke noget som vi følte overskyggede vores store dag. Vi ville have været kede af, at skulle have været forunden dette vennepar.

Jeg håber at I finder en løsning som I selv kan stå indefor. Forstår dog godt, at I er skuffede over, at I af omveje skal høre at de medbringer babyen.

Charlotte

[mhar 0]

For mig at læse har du faktisk prioriteret dine venner fra...altså dem med helt små, for jeg snakker ikke om småbørn, men babyer...og så kan man komme med så mange grunde som muligt eks. at der ikke er plads til lifte/barnevogne (altså hvor mange babyer snakker vi om, ville der da komme en hel trailerpark?) pga. runde borde...så kan man snakke om smag og behag, men så valgte jeg sku da hellere bordene fra, end mine venner..og i min verden der er en bryllupsdag en dag man deler med dem man har kære...(vi var 46 pers)...........

Jeg vil gerne have lov til at pointere, at jeg absolut IKKE vælger mine venner fra. Jeg er da super ked af, hvis de vælger ikke at komme, fordi de ikke ønsker at få deres børn passet (det vil dreje sig om babyer i alderen 3-6 mdr. ca.). Og jo, det drejer sig faktisk om nogle stykker, der føder her over sommeren eller allerede har født. Igen, vi vidste ikke at folk var gravide, da vi sendte indbydelserne ud.

Som jeg også tidligere har sagt, så var vi til et bryllup sidste år, hvor det fungerede supergodt med de små, fordi de kunne ligge i deres barnevogne udenfor. Synes dog, at der var en del renderi frem og tilbage, men sådan var det nu engang og det var så fint med os.

Jo, vi vil selvfølgelig bede folk om at respektere rygeforbud. Mente bare, at med over 80 gæster, kan man vel heller ikke undgå, at der er rygere imellem. De holder jo lige så meget på deres ret til en smøg som mødrene holder på deres ret til at medbringe de små og det skal man jo finde en løsning på bedst muligt.

Det drejer sig vel i bund og grund om, at alle får en god fest, men brudeparret har vel lov til at komme med ønsker.

Vi har valgt runde borde, fordi vi nu engang synes, at det er mest intimt, når der vil være så mange gæster. Vi fulgte rådet fra restauranten, som man må sige har den bedste erfaring med mange gæster i det lokale. Valget var ellers langborde, hvilket vi synes ville blive lidt for "kantine-agtigt" sådan at sidde der på geled. Så jo, vi vælger bordene frem for babyerne og IKKE frem for vores venner, som selvfølgelig har fået at vide, at de er MEGET velkomne med de små både i kirken og til receptionen (og til festen, men hvis de ikke ønsker at deltage uden deres børn, så....).

Nu blander jeg mig lige, også!

I denne situation synes jeg at det er lidt svært at argumentere med, at der er "åbenlyse" valg!

Hvis situationen er, at folk simpelthen ikke kan være i lokalet, hvis der skal babyer med, hvad filan skal man så lige gøre?! Er man tvunget til at vælge sine barnløse gæster og venner fra, fordi andre har fået børn?!

Det er naturligvis trist at være nødt til at "vælge fra" overfor de venner, der har fået børn, men jeg ville personligt som gæst også blive VILDT såret over at den invitation, jeg allerede har modtaget med posten, bliver tilbagekaldt, fordi det bord, jeg skulle sidde ved er blevet slettet, fordi nogle andre gæster i mellemtiden har fået (af brudeparret uforudsete) børn...!

Og mht. rygning står mhar jo i en umulig situation: Hvis hun fravælger babyerne, får hun verbale tæsk for det, og hvis hun fravælger rygerne, eller tvinger dem til at gå uden for, ja, så får hun lige så mange verbale tæsk for det...!

Det er en helt igennem træls situation, men mest træls for mhar, som står i en situation, hvor hun bare ikke kan undgå tæsk... Øv!

Jeg vil gerne tilslutte mig tidligere indlæg, der handler om dialog og respekt, og at sætte folk i en umulig situation er hverken tegn på det ene eller andet...!

Jeg takker for din opbakning ;o) Har virkelig brugt dagen på at synes, jeg var rigtig tarvelig, fordi vi nu engang har måtte tage tage den beslutning vi har og valgt vores venner TIL fremfor barnevogne. Min kæreste griner bare og siger, at det er en typisk kvindesnak og det har han nok ret i.

Vi har i hvert fald taget vores beslutning udfra lokaleforholdene og ja, vi har været "egoistiske" og valgt at invitere så mange familiemedlemmer (ca. 65) og venner (ca. 25) med som muligt og som som du rigtig nok antyder, så er det lidt svært at trække de invitationer tilbage nu, hvilket vi overhovedet heller ikke kunne drømme om at gøre! Vi har i forvejen måtte vælge nogen venner fra, fordi det ikke var muligt at finde lokaler (eller penge) til at invitere flere med.

[Wisp 0]

Sikke da en diskussion

NANNA - jeg er 112 % enig med dig..

Wisp, er det sjovere at sidde sammen med oldeforældrene, og høre på at de spiser???

Sådan en god gang smaskelyde og lidt mad i mundvigen..

Og så måske lige olde, som til dagligt bor på plejehjemmet, og som sørme også lige har nået alderen til at gå med ble .... Og som måske lige kommer til at slå en kæmpe prut midt under talen.... hihihihi, ja jeg kan lige se det for mig..

Kontra, en lille bebs, som siger noget mindre smaskelyde end olde, og som kommer med små veltilfredse lyde.

Jeg tror sq jeg ville sætte mig sammen med de nybagte forældre...

Jeg vil faktisk, til hver en tid, hellere sidde med olde

[Wisp 0]

Hvaa...måske du prøvede, men hvordan synes du selv det gik?

Men jeg ville stadig ikke spørge om lov til at tage den lille med...på den måde undgår man også misforståelser...jeg ville blot sige (hvis det var venner, for familien er jeg ikke i tvivl om..hmmm, det er jeg så heller ikke med vores venner.. ), om de har husket at jeg jo selvfølgelig har den lille med...men det er fordi jeg efterhånden har lært at man ikke skal tage tingene for givet...det man regner med sker ikke og det man ikke regnede med skete..såå....jeg spørger (i dette tilfælde påpeger jeg) altid for en sikkerheds skyld..men ja, de kan frit vælge at sige at de ikke vil have jeg kommer...men så vil jeg nok revurdere mit venskab med dem. Hvis ikke jeg er velkommen med min 2 mdr. baby, så kan de rende mig i Så er det jo ikke vigtigt nok at man kommer...og ideen med et bryllup er jo ellers at dele den med venner og familie (den generelle facon).

Nu kan det nok være du synes jeg er hysterisk..men seriøst. Tænk engang på alle de gange i fremtiden at der bliver snakket om det bryllup og så sidder man der som et ekstra hjul og ikke kan snakke med om det hele på lige fod med andre. Man udelukker gæsten fra den mulighed ved at afvise pga et barn og det er så skuffende for en mor at opleve det. Kan nemlig godt huske det da min kammerat sku holde 30 års for 4 år siden, hold op hvor blev jeg ked af det...og så blev jeg gal..og ked og...følte mig klemt mellem 2 negle og uden valgmulighed og med den der MOR følelse hvor hun var det vigtigste overhovedet og jeg beskyttede hende, for hun tog nemlig ikke flaske og ammede kun (1½ mdr. da han sagde det og 3 mdr. til festen)...følte jeg blev angrebet vedr. noget jeg ikke havde herredømmet over...men alle andre skulle med, bare ikke mig for børn var ikke velkomne... dog skiftede han mening, med lidt hjælp fra hans søster... (hmmm, har vist fortalt den historie før, men ikke følelsen bagved...)

Jeg er altså dybt målløs over de mennesker du har været sammen med... kender ikke nogen i vores kreds der ville reagere sådan...slet ikke..vi er alle forskellige og sådan er det...men det du har oplevet er jo fuldkommen til grin...husk det...

Hehe..jeg synes jeg har det lige omvendt vedr. den alarm der..har min omgangskreds også..det er sku da netop pga den at man kan slappe lidt mere af... ja, der kommer lyde..det kommer der også fra os når vi sover og hvis man kender sit barn bare lidt, så ved man hvad lydene betyder (også hos en 2 mdr. baby)..

altså wisp, jeg ved ikke hvad jeg skal sige her....forstår dig slet ikke...det er jo bare en baby der spiser...forstår ikke det rammer dig så dybt, så det kryber ned af ryggen på dig...du væmmes jo helt tydeligt...

NÅ OKAY....SÅ er vi da lidt enige...hehe..

Tak for denne omgang...kommer der en round 4????

Mvh Nanna

nu har vi jo snart fået det hele på plads, og jaa altså jeg PRØVEDE at gøre det kort.. At det så ikke helt lykkedes er jo en lidt anden sag

Egentlig er vi enige, vi har bare hver vores måde at sige det på .. Altså i bund og grund mener jeg ikke, at små babyer ikke skal have mulighed for at komme med til fester (jo nogle skal.. Det føromtalte par's børn må ALDRIG komme med til mine fester ).. Det jeg hele tiden har været fortaler for er, at man lige giver lyd inden man tropper op med babyen, hvis børn ikke er inviteret. Du mener de skal have lov at komme med, og det mener jeg sådan set også, vi har bare hver vores tilgang til det. Men nu gik spørgsmålet fra trådstarter jo på, hvad de skulle gøre. Og når de så har frabedt sig børn, ja så er sagen jo ikke længere.

Som du skriver, at du, som ven, ville være meget ked af ikke at kunne komme med, kan jeg udemærket godt forstå, jeg ville have det på samme måde. Jeg ville heller aldrig sige til en veninde, at hun ikke kunne komme med pga at hun have en lille ny. Var det et par et stykke ude i familien som vi alligevel ikke rigtig havde noget at gøre med, var det nok en anden sag

Ja min familie er ikke helt normale (men de er også kun papfamilie så det trøster jeg mig lidt med ..

Nej det med amningen får jeg nok aldrig nogen til at forstå *suk*.. Jeg kan også godt selv se, at det er underligt, men ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det (Jeg er også bange for, at der er hajer i svømmehallen, hvilket jo også er komplet idiotisk, men det ændre ikke ved noget, når jeg kommer ned i den dybe ende ).. Min kæreste "forstår" mig heldigvis godt. Ikke at han har det på samme måde, men han kan godt se min pointe. Er ikke helt sikker på jeg tør kaste mig ud i en forklaring for det vil nok bare skabe endnu mere hovderysten

Så runde 4 må slutte lidt mere stille end tidligere runder