En ydmyg opfordring...

[hesselbjerg 0]

Hejsa

Havde det ikke været for en donor, havde vi mistet en af vores bedste veninder for ca. 5 år siden.

Hun fik en ny nyre og dermed en forlængelse af livet. Hun er i dag 36 år.

Meld dig her.

At DU bruger ca. 1 minut på at registrere dig, kan få stor betydning for andre.

PS Både Peder og jeg er donorer. Pigerne skal selv have lov at tage stilling når de bliver ældre.

[xenobia 0]

Jeg er allerede organdonor og har altid mit donorkort på mig i pungen, hvis der nu skulle ske mig noget. Så skal min familie heller ikke stå med det svære valg!

[hesselbjerg 0]

Jeg er allerede organdonor og har altid mit donorkort på mig i pungen, hvis der nu skulle ske mig noget. Så skal min familie heller ikke stå med det svære valg!

Jeg synes heller ikke min familie skal stå med den svære beslutning.

Der er jo også altid muligheden for at sige nej, men så har man da i det mindste taget stilling.

[MetteG 0]

Hej Helle,

Jeg har ikke tjekket dit link, men jeg har registreret mig som organdonor for lang tid siden og bedt min familie om at repektere det. Jeg kan desværre ikke være bloddonor (fordi jeg får medicin mod forhøjet blodtryk), men Casper er.

Det er rigtigt godt at du bringer fokus på problematikken at rigtigt mange mennesker gerne vil være organdonorer, men ikke liiiige får taget sig sammen. Det kan aldrig gøres for tit!

Jeg er glad for at høre at jeres veninde var en af de heldige der fik en ny nyre. Caspers mors mand venter i øjeblikket på en ny nyre.

Mange knus fra Mette

[Guest Marie84]

Har været registreret siden jeg fyldte 18 plus været bloddonor ligeså længe. (Pudse, pudse glorien)...

Min onkel døde, mens han ventede på nye nyrer, så jeg ved hvor vigtigt det er.

Jeg har dog også den holdning, at folk skal ha' ret til at sige "nej tak - det er ikke noget for mig". Fx har min kommende mand fravalgt at blive bloddonor, og vil kun donore bestemte organer. Det respelkterer jeg fuldt ud - det vigtigste er jo at man tar' stilling.

[MamaTux 0]

Jeg har været organdonor i puha - mange år. Jeg HAR taget stilling for længe siden og skal jo ikke selv bruge min krop når jeg ikke er her mere.

Det værste er dog at ligegyldigt hvor meget stilling man selv tager, så har familien det sidste ord når alt kommer til alt. Min faster døde ret tragisk for nogle år siden og her skulle hendes mand bestemme om de måtte tage hendes hjerte - på trods af hun havde meldt sig som organgdonor. Til alt held besluttede han sig til sidst for at de godt måtte tage hendes organer, og idag er der en ung mand der lever med hendes hjerte indeni sig. Fatter ikke hvorfor register oplysningen ikke har fortrinsret i forhold til familien.

[AnnaPerenna 102]

Jeg har også meldt mig og går med donorkortet på mig..de må simpelthen tage alt, bare der er noget tilbage til min familie at brænde..

Anna

[MarieMus 0]

Er allerede organdonor.

Min lillebror blev hjerte opereret da han var 3 år. Han skulle have lukket et hul, men havde han gået længere kunne det have været hele hjertet der skulle skiftes ud... Derfor meldte jeg mig som organdonor samme dag jeg blev 18 år.

Synes det er bedst at jeg tager beslutningen, da jeg tror det er meget svært at tage stilling til hvis man ikke ved hvad afdøde ønsker.

[FrøkenMaja 0]

Hej datosøster!

God idé at skabe fokus på dette område!

Jeg mener, jeg var 15 år gammel, da min mormor var ved at forbløde i forbindelse med en brokoperation. Hun fik vistnok fem poser blod, hvilket reddede hende. Da tog jeg den beslutning, at jeg ville være bloddonor, når jeg blev gammel nok. Så det er jeg. Og jeg tog også hurtigt en beslutning om at blive organdonor. Dvs. jeg har en aversion imod tanken om, at noget ydre bliver taget fra mig, så jeg har sagt nej til at donere hud og hornhinder (mener jeg, det er). Men alt andet må de hjertens gerne tage. Så håber jeg bare, min type passer med nogle der lige står og mangler det!

Jeg synes også, det er vigtigt at have taget en beslutning på forhånd, da det forhåbentlig vil gøre det lettere for familien. Og som en anden siger, burde en tilmelding til donorregistret have fortrinsret i forhold til familien.

Maja

[Louiseh79 0]

Jeg blev også donor for mange år siden, men da jeg tog ud og rejse, lod jeg kortet blive hjmme. Man hører jo så meget... Har tit tænkt på, om det egentlig stadig 'virker', men nu udfylder jeg i hvert fald over nettet, så jeg er på den sikre side!

Min venindes far fik en ny lunge i søndags. Og min veninde fortalte lige hvordan de hade hilst på ham, som havde fået den anden lunge, ham der havde fået hjertet og at en nyre vist var blevet fløjet et andet sted hen. Tænk på hvor mange liv ét uheldigt væsen kan redde, hvis bare man har taget stilling!

[louise1234 1]

Både min kæreste og jeg er doner.... men jeg har skrevet nej til hud og øjne... det har han os.. men synes bare ikke det er så fedt for de pårørende hvis de kan se det.. resten er på en anden måde dækket til...så alle de livsnødvendige for andre må de gerne få....

jeg synes det ville vaære meget bedre hvis alle var det fra fødslen og selv sku sige fra istedet. så ville det være helt naturligt.. der er så mange der gerne vil gøre det men bare ikke lige får det ordnet... men ville det være noget der lå en meget imod ville man vælge det fra...

[hesselbjerg 0]

Både min kæreste og jeg er doner.... men jeg har skrevet nej til hud og øjne... det har han os.. men synes bare ikke det er så fedt for de pårørende hvis de kan se det.. resten er på en anden måde dækket til...så alle de livsnødvendige for andre må de gerne få....

jeg synes det ville vaære meget bedre hvis alle var det fra fødslen og selv sku sige fra istedet. så ville det være helt naturligt.. der er så mange der gerne vil gøre det men bare ikke lige får det ordnet... men ville det være noget der lå en meget imod ville man vælge det fra...

Jeg er helt enig.

Dejligt at høre, at der allerede er så mange der har meldt sig.

[Guest nillemusen]

Både min mand og jeg har taget stilling til det at være donor.

Og det har vi fravalgt os. Det er af forskellige årsager. Men valget er jo til at lave om hvis vi ombestemmer os.

[hesselbjerg 0]

Både min mand og jeg har taget stilling til det at være donor.

Og det har vi fravalgt os. Det er af forskellige årsager. Men valget er jo til at lave om hvis vi ombestemmer os.

Hejsa

Al respekt for jeres valg

I har dog taget stilling. Det er det vigtigste.

[Monika_Lars 1]

Jeg må ærligt erkende at jeg er super splittet om jeg vil "dele ud" af mine organer når jeg dør eller ej.

På den ene siden bliver dybt berørt over doner-historier og hellere end gerne vil dele mine organer ud til højre og venstre når jeg er død - for hvad skal jeg bruge dem til når jeg ikke trækker vejret mere! Men på den anden side vil jeg gerne hel i graven.

Jeg synes det er en super svær beslutning.

Som det ser ud nu har jeg sagt ja til at mine organer må bruges, undtagen min hud og hornhinder, men som sagt er jeg stadig sindssygt splittet.

Gisp - jeg hader at have det sådan.

[Dorthe A 0]

Hej

Tak for linket, så fik jeg nemlig lige ordnet dét.

Jeg kan huske jeg udfyldte dengang alle hustande fik tilsendt spørgeskema, men kan ikke huske om jeg nogensinde fik returneret.

Jeg har også valgt minus hud og minus hornhinder.

Blodoner kan jeg ikke blive, da jeg får akupunktur jævnligt af en ikke-læge.

KH Dorthe

[Guest heto]

UH-HA.....

Ja både min mand og jeg er begge tilmeldt som donor.

For 2 år siden fik min mands bror et nyt hjerte, og han er i live i dag.

Men for pokker hvor er beslutningen svær. For selv om vi ikke er i tvivl ang. os selv, så hverken kan eller vil jeg tage stilling til min søns organer.

Dobbelt moralsk - ja måske, men jeg kan simpelthen ikke.

Jeg respektere både dem der er for og imod. Da jeg syntes det vigtigste er at tage stilling.

Er der andre der har det på samme måde mht. jeres børn????

Jeg vil jo med glæde modtage noget til mit barn, hvis der skulle ske ham noget, men når det er den anden vej..... NEJ jeg vil simpelthen ikke tænke på det.

Heto

[AnjaSL 0]

Jeg har været organdonor i puha - mange år. Jeg HAR taget stilling for længe siden og skal jo ikke selv bruge min krop når jeg ikke er her mere.

Det værste er dog at ligegyldigt hvor meget stilling man selv tager, så har familien det sidste ord når alt kommer til alt. Min faster døde ret tragisk for nogle år siden og her skulle hendes mand bestemme om de måtte tage hendes hjerte - på trods af hun havde meldt sig som organgdonor. Til alt held besluttede han sig til sidst for at de godt måtte tage hendes organer, og idag er der en ung mand der lever med hendes hjerte indeni sig. Fatter ikke hvorfor register oplysningen ikke har fortrinsret i forhold til familien.

Jamen så vidt jeg ved kan man melde sig som donor og krydse af, om familien alligevel skal have det sidste ord - eller om de ikke skal. Jeg har da i hvert fald på et tidspunkt sat sådan et kryds i feltet om, at det er min - og kun min beslutning.

Og ja - jeg er både blod og organdonor og har oplyst min familie om det. Som Tux skriver har jeg jo ikke brug for organerne når jeg er hjernedød og jeg alligevel haster mod hjertestoppet. Og vigtigst af alt - skulle jeg være så uheldig selv at få brug for organer vil jeg gerne modtage... og derfor mener jeg også, at jeg må melde mig som donor - det manglede da bare. Kender også en, som står på venteliste til nyt hjerte og lunger. Desværre er der en, som skal stille træskoene for at han kan få organerne - men når uheldet er ude synes jeg det er bedre at døden på en eller anden måde får en mening - andre får et liv. For en del år siden havde jeg en kammerat, som desværre døde i en ulykke på en skiferie. Han lever videre i 3 franskmænd og det synes jeg er en rar tanke, når nu han blev taget fra os.

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for om man skal eller ikke skal være donor - men jeg synes det er enhver persons pligt at tage stilling til spørgsmålet - om ikke andet, så de efterladte kender til ens holdning, hvis uheldet skulle være ude.

På et tidspunkt sendte man brochure ud om organ og bloddonation når folk fik nye sygesikringskort... men det gør man vist ikke længere... det gav ellers en del flere tilmeldinger til donorkorpset. Og det fine ved registret er, at man også kan få registreret et NEJ til organdonation - igen - så står de efterladte ikke og er i tvivl om den snart-afdødes holdning til spørgsmålet.

Redigeret August 2, 2007 af AnjaSL

[Guest heto]

Hvisman er i tvivl om donor kortet gælder, kan man for 150 kr tilmelde sig et livstestamente ved Rigshospitalet, og så er der ingen der kan blande sig.

Sådan har vi forstået det. da vi er tilmeldt begge steder.

VH Heto

[AnjaSL 0]

Har lige været inde på donorsiden, og der er et selvstændigt felt man skal krydse af, hvis man ønsker, at familien skal give samtykke til donors beslutning om at donere organerne.

Man kan også sige nej til donation herinde.

[18maj 1]

UH-HA.....

Ja både min mand og jeg er begge tilmeldt som donor.

For 2 år siden fik min mands bror et nyt hjerte, og han er i live i dag.

Men for pokker hvor er beslutningen svær. For selv om vi ikke er i tvivl ang. os selv, så hverken kan eller vil jeg tage stilling til min søns organer.

Dobbelt moralsk - ja måske, men jeg kan simpelthen ikke.

Jeg respektere både dem der er for og imod. Da jeg syntes det vigtigste er at tage stilling.

Er der andre der har det på samme måde mht. jeres børn????

Jeg vil jo med glæde modtage noget til mit barn, hvis der skulle ske ham noget, men når det er den anden vej..... NEJ jeg vil simpelthen ikke tænke på det.

Heto

Uha. Vores søn er kun 7 måneder, så det havde jeg da slet ikke tænkt på!

Som jeg har det nu og der Gud forbyde skulle ske noget med ham, så måtte et andet barn gerne få hans organer. Han skal vitterligt ikke bruge dem hvis han dør og hvis det kan give et andet barn liv, så er det jo fantastisk.

Om jeg vil have det på samme måde hvis vi skulle stå ulykkelige en eller anden dag på en skadestue, det har jeg slet ikke lyst til at tænke på.....

[mrs.bride2B 1]

Det vigtigste er at man får taget stilling. Ikke om man er donor eller ej.

Jeg er selv fuld donor, og det er uden familiens samtykke (har krydset af i den box). Mine nærmeste er informeret om mit valg. Min mand har endnu ikke taget stilling, og det generer mig meget

[Guest heto]

Jeg må ærligt erkende at jeg er super splittet om jeg vil "dele ud" af mine organer når jeg dør eller ej.

På den ene siden bliver dybt berørt over doner-historier og hellere end gerne vil dele mine organer ud til højre og venstre når jeg er død - for hvad skal jeg bruge dem til når jeg ikke trækker vejret mere! Men på den anden side vil jeg gerne hel i graven.

Jeg synes det er en super svær beslutning.

Som det ser ud nu har jeg sagt ja til at mine organer må bruges, undtagen min hud og hornhinder, men som sagt er jeg stadig sindssygt splittet.

Gisp - jeg hader at have det sådan.

Da min far døde, gav vi lov til at de måtte bruge ham som organ donor. Jeg havde samme tanke, jamen han skal jo hel i graven.

Vi var hos ham da han døde, jeg sad sågar ved ham de sidste 20 timer inden han gav op.

Så jeg så hvor fredfyldt han var, og kort tid efter de havde taget "det de kunne bruge" så jeg ham igen, han så stadig fredfyldt ud.

Man skal jo også huske på at bare en simpel celleprøve kan bruges til forskning, hvilket lægerne kan lærer ufattelig meget af.

Min mand har også altid sagt at han vil have sine hornhinder med i grave, for han vil se hvor han kommer hen.

Det sidste stykke tid hvor jeg sad og vågede hos min far, var der den mest fantastiske sygeplejerske der sad sammen med mig. Jeg fortalte om min mands beslutnig. Hun var overhovdet ikke fordømmende på nogen måde man hun sagde noget jeg aldrig vil glemme : " Selv de døde kan se i himlen"

Om nogen kan bruge dette til noget, ved jeg ikke. Men det har ihverfal hjulpet mig meget her bagefter.

VH Heto

[simsallabim 0]

Jeg syntes (son en anden bruger også har skrevet) at man burde være automatisk tilmeldt fra fødslen, og så skulle man vælge det fra. MEN, jeg syntes så også at hvis man vælger det fra, så vælger man også samtidig muligheden for at MODTAGE organer fra.

Jeg får gåsehud når jeg hører folk sige at de gerne vil modtage men ikke give.

Vi er begge tilmeldt og skulle det ske ( GUD forbyde det) at mine børn dør, ville jeg aldrig nægte at deres organer blev brugt til at redde et andet menneske. Jeg ville tværtimod være stolt over at se, et andet menneske blive reddet af mine børns triste skæbne, når det nu var sådan.

[Guest Ninkaninus2000]

Jeg har taget stilling og de må tage alt hvad de kan og vil bruge til donation når jeg engang går bort.

Dog bider jeg mærke i at størstedelen ikke vil donere hud.

Huden er menneskets største organ og kan være akut livsvigtig ved en brændskade/ulykke der skal de bruge det hurtigt.

Som regel kan en nyre/lunge/hjerte patient vente en periode afhængig af tilstanden på at få et nyt organ.

Jeg synes det er lige vigtig at donere alle tingene, men det er op til hver især.