Det er MIT bryllup!

[Den glade Brud 1]

Nu har jeg efterhånden været på BK i et stykke tid og det har været en skøn, inspirerende og lærerig tid.

Men der er noget, der undrer mig og som måske er værd at tænke over.

Det lader til, at en generel holdning er: "Det er VORES bryllup! VI bestemmer! Hvis gæsterne ikke kan lide lugten i bageriet, så kan de bare blive væk!" - uanset om det er søskende, mødre eller fædre.

Dette kommer især til udtryk, når talen falder på bordplaner og gæsternes placering og børn til brylluppet.

Som udgangspunkt forstår jeg det jo godt: man spenderer en bondegård, på dét, der skal blive en livs fest, og så vil man have det som man vil have det.

Hvad jeg IKKE forstår, er at man nogle gange træffer nogle beslutninger omkring festen, som gør at de inviterede bliver kede af det, eller som gør det svært for dem at komme til brylluppet.

Og grunden til at man træffer disse beslutninger er: "Det er VORES fest, vi bestemmer".

Ja, det er VORES fest, men man ønsker vel også at de 65 andre mennesker til festen også har en god dag? Eller hvad?

Ang børnedilemmaet:

Som udgangspunkt ønskede vi egentligt heller ikke en "børnefest". Min datter på 8 år skulle naturligvis med(vi blev jo ligesom en "rigtig" familie den dag) samt min 11årige kusine, så kunne de to hygge sig med hinanden.

Men det stod og ret hurtigt klart, at de mennesker vi MEGET gerne ville have med som gæster, nok ville få svært ved at få passet deres unger (de er fra jylland, festen var på sjælland) og så valgte vi, at vi hellere ville have disse gæster med + børn, end at undvære dem fordi vi ikke ville have deres børn med.

Vi gjorde det ikke pga. trusler og pres, men fordi jeg selv for 5 år siden måtte melde fra til en kusines bryllup, da min dengang 3-årige datter ikke var inviteret. I dette tilfælde skulle HELE familien (dvs. hele mit netværk da jeg var enlig mor dengang) med til brylluppet, men jeg kunne naturligvis ikke. Den trælse situation havde jeg ikke lyst til at sætte nogen i.

Så vi valgte at invitere alle unger i alderen 9mdr-12 år, placerede dem ved et seperat børnebord, indkøbte gaveposer med balloner, tøseopgavebøger, biler og pixibøger til de små osv (hvilket var et MEGAHIT!!!!) - egentligt ikke fordi de var "velkomne", men netop fordi de ikke skulle kede sig!

Resultatet blev, at vi ikke så børnene hele aftenen - de løb ud og legede eller sad ude i hallen og tegnede (ved et bord vi havde stillet op til lejligheden). Jeg så knapt nok min egen datter!

Børnene var altså ikke noget problem - overhovedet.

Tværtimod gjorde det, at vi fik alle dem med, som vi gerne ville have med.

Ang Bordplanen:

Vi fik flere ønsker og måtte tage en del hensyn. Et af ønskerne var at flere gæster gerne ville sidde parvis, et andet var at min svigermor ikke ville sidde tæt på min svigerfar, som hun ikke havde set i 18 år, og et tredie ønske var, at min svigermor og hendes søster helller ikke skulle sidde for tæt på hinanden, da søsteren ikke kan lide min svigermors kæreste.

Ja, så kunne vi jo have valgt at sige: "Bare ærgeligt Sonny Boy - vi bestemmer, hvordan I skal sidde" - men helt ærligt - vi ville jo gerne have et fantastisk bryllup med glade gæster, og det kunne vi ikke få, hvis vi bare tromlede vores egne ideer igennem uden indføling med hvordan vores gæster havde det.

Jeg droppede helt Emma Gad og placerede folk så de sad bedst - også selvom kvinder sad ved siden af hinanden og selvom vi ikke havde det traditionelle højbord osv.

---

Jeg kunne desværre ikke komme til min egen brors bryllup sidste december. Han holdt et megabryllyp på Filippinerne, da hans kone er derfra. Mine forældre og min onkel og tante kom, men vi havde slet slet ikke økonomisk mulighed for at komme derned. Han opfattede det desværre som om, at jeg boycuttede ham, fordi jeg ikke VILLE med. Men jeg kunne jo bare ikke.

Husk på, at når gæster "brokker sig" eller "stiller krav", så er det ikke nødvendigvis, fordi de vil styre og bestemme, men fordi de bare gerne vil have mulighed for at være med.

Det er jo ikke fordi folk vil bestemme, hvordan andres bryllup skal være. Men det er også virkeligt ærgeligt at måtte vælge et bryllup fra, fordi det er umuligt at få barnet passet eller fordi man ikke har råd til at tage fri eller tage med osv...

Afslutningsvis vil jeg dog sige, at et brudepar IKKE skal bøje sig for trusler såsom: hvis HAN kommer med, så kommer JEG IKKE MED. Der er vi ovre i noget helt andet...

[mia kronhoej 0]

Maa give dig helt ret i det.. Har selv taenkt det samme, men har ikke ordet saa godt i mund som dig.. Det er virkelig godt skrevet og MEGET sandt...

[mmunck 1]

Jeg kan godt forstår hvad du siger og jeg er sådan set enig, men jeg har stadig nogle forbehold. OSm jeg har skrevet før, men nu skriver jeg dem igen.

Jeg tror en del af dem der tænker MIT/VORES bryllup, gerne vil tage hensyn til gæsterne. Hvis deres ønsker kommer på en konstruktiv måde.

F.eks. hvis din svigermor havde sagt "Hvis jeg sidder ved siden af min eks. mand/kæreste så forlader jeg festen eller går tidligere eller hvad ved jeg." Det er jo ikke konstruktivt, det er et krav frem for et ønske. Jeg ville selv efterkomme det ønske, men stemningen ville nok ikke være den bedste lige i situationen. Hvis hun derimod sagde "Jeg kunne godt tænke mig at jeg ikke skal sidde ved siden af min eks." ville jeg sige ok og efterleve det uden at tænke nogle sure tanker tværtimod.

Jeg syntes det er den holdning der går igen ved dem der tænker MIT bryllup. Der er jo ingen værter der får noget ud af sure gæster og man ønsker vel også at have dem med ma n nu engang har inviteret, tænker jeg...

Som der er skrevet andet sted ER det svært at tilfredsstille alle 200% og sig selv med og så kommer det, at det er nu engang ens EGET brylup.

Jeg syntes man som vært skal gøre det så godt som muligt for alle gæsterne, men uden at gå på total kompromi med sig selv (det syntes jeg nu ikke man gør ved at sætte et enkelt par eller toi ved siden af hinanden og invitere de børn hvor forældrene ikke kan overskue de ikke kan komme med, men det er jo forskelligt). Når man selv går til fest kommer man jo også udfor at det ikke er 200% efter ens egen ånd, men det tager man da bare med (jeg gør i hvert fald) og det betyder jo ikke at det ikke kan blive en god fest.

Jeg vil personligt ikke holde en bryllupsfest hvor jeg sad med ondt i maven over festen slet ikek var som jeg havde forestillet mig, fordi jeg havde efterkommet ALLES ønsker.

Altså jeg syntes jeg at en værts ansvar er at efterkomme gæsternes ønsker så vidt muligt og skabe en god fest for dem, som doh IKKE er det modsatte af det man selv ønsker.

Som gæst har man et ansvar for ta går værternes fest i møde med åbne arme. Hvis man har nogle ønsker til hvordan tingene skal forgår, bør man IKKE stilel krav, men man kan fortælle sine ønsker for værterne, og så tage den der fra.

Mine tanker

Mona

[ying 0]

Jeg kan godt forstår hvad du siger og jeg er sådan set enig, men jeg har stadig nogle forbehold. OSm jeg har skrevet før, men nu skriver jeg dem igen.

Jeg tror en del af dem der tænker MIT/VORES bryllup, gerne vil tage hensyn til gæsterne. Hvis deres ønsker kommer på en konstruktiv måde.

F.eks. hvis din svigermor havde sagt "Hvis jeg sidder ved siden af min eks. mand/kæreste så forlader jeg festen eller går tidligere eller hvad ved jeg." Det er jo ikke konstruktivt, det er et krav frem for et ønske. Jeg ville selv efterkomme det ønske, men stemningen ville nok ikke være den bedste lige i situationen. Hvis hun derimod sagde "Jeg kunne godt tænke mig at jeg ikke skal sidde ved siden af min eks." ville jeg sige ok og efterleve det uden at tænke nogle sure tanker tværtimod.

Jeg syntes det er den holdning der går igen ved dem der tænker MIT bryllup. Der er jo ingen værter der får noget ud af sure gæster og man ønsker vel også at have dem med ma n nu engang har inviteret, tænker jeg...

Som der er skrevet andet sted ER det svært at tilfredsstille alle 200% og sig selv med og så kommer det, at det er nu engang ens EGET brylup.

Jeg syntes man som vært skal gøre det så godt som muligt for alle gæsterne, men uden at gå på total kompromi med sig selv (det syntes jeg nu ikke man gør ved at sætte et enkelt par eller toi ved siden af hinanden og invitere de børn hvor forældrene ikke kan overskue de ikke kan komme med, men det er jo forskelligt). Når man selv går til fest kommer man jo også udfor at det ikke er 200% efter ens egen ånd, men det tager man da bare med (jeg gør i hvert fald) og det betyder jo ikke at det ikke kan blive en god fest.

Jeg vil personligt ikke holde en bryllupsfest hvor jeg sad med ondt i maven over festen slet ikek var som jeg havde forestillet mig, fordi jeg havde efterkommet ALLES ønsker.

Altså jeg syntes jeg at en værts ansvar er at efterkomme gæsternes ønsker så vidt muligt og skabe en god fest for dem, som doh IKKE er det modsatte af det man selv ønsker.

Som gæst har man et ansvar for ta går værternes fest i møde med åbne arme. Hvis man har nogle ønsker til hvordan tingene skal forgår, bør man IKKE stilel krav, men man kan fortælle sine ønsker for værterne, og så tage den der fra.

Mine tanker

Mona

Lige præcis! meget godt formuleret.. Vores fest skal også være i vores ånd, men jeg vil da gøre alt hvad der står i min magt for at ALLE skal føle sig så godt tilpas som muligt. Jeg kunne så heller ikke forestille mig at nogen i vores familie vil begynde decideret at stille krav, men der er jeg jo så bare heldig. Forstår godt at det kan være svært for nogle brude at vælge til og fra, fordi man ved man kommer til at skuffe nogen. Men altså, Mona, du har jo sådan set sagt det jeg mener, så ingen grund til at sige det igen..

Redigeret August 4, 2007 af ying

[2.edition 0]

Nu har jeg efterhånden været på BK i et stykke tid og det har været en skøn, inspirerende og lærerig tid.

Men der er noget, der undrer mig og som måske er værd at tænke over.

Det lader til, at en generel holdning er: "Det er VORES bryllup! VI bestemmer! Hvis gæsterne ikke kan lide lugten i bageriet, så kan de bare blive væk!" - uanset om det er søskende, mødre eller fædre.

Dette kommer især til udtryk, når talen falder på bordplaner og gæsternes placering og børn til brylluppet.

Som udgangspunkt forstår jeg det jo godt: man spenderer en bondegård, på dét, der skal blive en livs fest, og så vil man have det som man vil have det.

Hvad jeg IKKE forstår, er at man nogle gange træffer nogle beslutninger omkring festen, som gør at de inviterede bliver kede af det, eller som gør det svært for dem at komme til brylluppet.

Og grunden til at man træffer disse beslutninger er: "Det er VORES fest, vi bestemmer".

Ja, det er VORES fest, men man ønsker vel også at de 65 andre mennesker til festen også har en god dag? Eller hvad?

Ang børnedilemmaet:

Som udgangspunkt ønskede vi egentligt heller ikke en "børnefest". Min datter på 8 år skulle naturligvis med(vi blev jo ligesom en "rigtig" familie den dag) samt min 11årige kusine, så kunne de to hygge sig med hinanden.

Men det stod og ret hurtigt klart, at de mennesker vi MEGET gerne ville have med som gæster, nok ville få svært ved at få passet deres unger (de er fra jylland, festen var på sjælland) og så valgte vi, at vi hellere ville have disse gæster med + børn, end at undvære dem fordi vi ikke ville have deres børn med.

Vi gjorde det ikke pga. trusler og pres, men fordi jeg selv for 5 år siden måtte melde fra til en kusines bryllup, da min dengang 3-årige datter ikke var inviteret. I dette tilfælde skulle HELE familien (dvs. hele mit netværk da jeg var enlig mor dengang) med til brylluppet, men jeg kunne naturligvis ikke. Den trælse situation havde jeg ikke lyst til at sætte nogen i.

Så vi valgte at invitere alle unger i alderen 9mdr-12 år, placerede dem ved et seperat børnebord, indkøbte gaveposer med balloner, tøseopgavebøger, biler og pixibøger til de små osv (hvilket var et MEGAHIT!!!!) - egentligt ikke fordi de var "velkomne", men netop fordi de ikke skulle kede sig!

Resultatet blev, at vi ikke så børnene hele aftenen - de løb ud og legede eller sad ude i hallen og tegnede (ved et bord vi havde stillet op til lejligheden). Jeg så knapt nok min egen datter!

Børnene var altså ikke noget problem - overhovedet.

Tværtimod gjorde det, at vi fik alle dem med, som vi gerne ville have med.

Ang Bordplanen:

Vi fik flere ønsker og måtte tage en del hensyn. Et af ønskerne var at flere gæster gerne ville sidde parvis, et andet var at min svigermor ikke ville sidde tæt på min svigerfar, som hun ikke havde set i 18 år, og et tredie ønske var, at min svigermor og hendes søster helller ikke skulle sidde for tæt på hinanden, da søsteren ikke kan lide min svigermors kæreste.

Ja, så kunne vi jo have valgt at sige: "Bare ærgeligt Sonny Boy - vi bestemmer, hvordan I skal sidde" - men helt ærligt - vi ville jo gerne have et fantastisk bryllup med glade gæster, og det kunne vi ikke få, hvis vi bare tromlede vores egne ideer igennem uden indføling med hvordan vores gæster havde det.

Jeg droppede helt Emma Gad og placerede folk så de sad bedst - også selvom kvinder sad ved siden af hinanden og selvom vi ikke havde det traditionelle højbord osv.

---

Jeg kunne desværre ikke komme til min egen brors bryllup sidste december. Han holdt et megabryllyp på Filippinerne, da hans kone er derfra. Mine forældre og min onkel og tante kom, men vi havde slet slet ikke økonomisk mulighed for at komme derned. Han opfattede det desværre som om, at jeg boycuttede ham, fordi jeg ikke VILLE med. Men jeg kunne jo bare ikke.

Husk på, at når gæster "brokker sig" eller "stiller krav", så er det ikke nødvendigvis, fordi de vil styre og bestemme, men fordi de bare gerne vil have mulighed for at være med.

Det er jo ikke fordi folk vil bestemme, hvordan andres bryllup skal være. Men det er også virkeligt ærgeligt at måtte vælge et bryllup fra, fordi det er umuligt at få barnet passet eller fordi man ikke har råd til at tage fri eller tage med osv...

Afslutningsvis vil jeg dog sige, at et brudepar IKKE skal bøje sig for trusler såsom: hvis HAN kommer med, så kommer JEG IKKE MED. Der er vi ovre i noget helt andet...

Jeg har tænkt detsamme men er ikke så god til at udtrykke det ...

Vi har selvfølgelig ret til at bestemme selv da det er OS der betaler festen ... det er vores bryllup og vores uforglemmelige dag ... så langt er jeg også enig med dem der sætter deres egne ønsker igennem ..

Noget af det der kan gøre mig ked af det, er alle de familier, som jeg efter at have læst med herinde, har fornemmelsen af slet ikke kan enes bagefter ... så ville jeg have svært ved at nyde festen selvom jeg havde fået min vilje ...

Jeg er en af dem, der ikke har nemt ved at deltage, hvis jeg bliver placeret ved bordet ved andre end min forlovede ... pga angst ... ved jeg det på forhånd så er tiden op til festen et mareridt ... og selve dagen frygtelig ... jeg har som en nævnte det .. bare taget det med, men ved min egen fest vil jeg ikke risikere der er nogle der har det dårligt for så ville JEG få ondt i maven ...

Min indstilling er, at man som vært har ansvaret for at gæsterne er godt tilpas og kan slappe af .... og gæsterne forventer jeg selvfølgelig at de kommer med godt humør som jeg selv når jeg er afsted .. derfor vil jeg nok prøve alt hvad jeg kan for at imødekomme de ønsker der måtte være ... for har jeg glade og tilfredse gæster så kan jeg hygge mig og nyde det ... det er jo pragtfuldt, når man kigger rundt, at se smilende ansigter uanset hvor blikket falder

Jeg er af ældre dato og kan faktisk ikke huske at der før i tiden var så meget fokus på hvordan "reglerne" for at være vært/gæst var ... jeg tror vi med tiden er blevet en lille smule mere egoistiske i vores opførsel ... og jeg kan til en vis grænse godt forstå det ... vi bruger enorme ressourcer på at tjene pengene ... så er det vel ikke mere end rimeligt at vi også selv bestemmer over brugen af dem ?!

Bare en tanke herfra ... og skal tilføje at jeg følger alle de flotte fester der er på vej herindefra med største nydelse ... der er virkeligt mange flotte ting og gode idéer .. så det er ikke fordi jeg fordømmer nogle overhovedet ... folk skal gøre som de selv føler er rigtigt ...

Lene

[sara-rasmussen 0]

Nu har jeg efterhånden været på BK i et stykke tid og det har været en skøn, inspirerende og lærerig tid.

Men der er noget, der undrer mig og som måske er værd at tænke over.

Det lader til, at en generel holdning er: "Det er VORES bryllup! VI bestemmer! Hvis gæsterne ikke kan lide lugten i bageriet, så kan de bare blive væk!" - uanset om det er søskende, mødre eller fædre.

Dette kommer især til udtryk, når talen falder på bordplaner og gæsternes placering og børn til brylluppet.

Som udgangspunkt forstår jeg det jo godt: man spenderer en bondegård, på dét, der skal blive en livs fest, og så vil man have det som man vil have det.

Hvad jeg IKKE forstår, er at man nogle gange træffer nogle beslutninger omkring festen, som gør at de inviterede bliver kede af det, eller som gør det svært for dem at komme til brylluppet.

Og grunden til at man træffer disse beslutninger er: "Det er VORES fest, vi bestemmer".

Ja, det er VORES fest, men man ønsker vel også at de 65 andre mennesker til festen også har en god dag? Eller hvad?

Ang børnedilemmaet:

Som udgangspunkt ønskede vi egentligt heller ikke en "børnefest". Min datter på 8 år skulle naturligvis med(vi blev jo ligesom en "rigtig" familie den dag) samt min 11årige kusine, så kunne de to hygge sig med hinanden.

Men det stod og ret hurtigt klart, at de mennesker vi MEGET gerne ville have med som gæster, nok ville få svært ved at få passet deres unger (de er fra jylland, festen var på sjælland) og så valgte vi, at vi hellere ville have disse gæster med + børn, end at undvære dem fordi vi ikke ville have deres børn med.

Vi gjorde det ikke pga. trusler og pres, men fordi jeg selv for 5 år siden måtte melde fra til en kusines bryllup, da min dengang 3-årige datter ikke var inviteret. I dette tilfælde skulle HELE familien (dvs. hele mit netværk da jeg var enlig mor dengang) med til brylluppet, men jeg kunne naturligvis ikke. Den trælse situation havde jeg ikke lyst til at sætte nogen i.

Så vi valgte at invitere alle unger i alderen 9mdr-12 år, placerede dem ved et seperat børnebord, indkøbte gaveposer med balloner, tøseopgavebøger, biler og pixibøger til de små osv (hvilket var et MEGAHIT!!!!) - egentligt ikke fordi de var "velkomne", men netop fordi de ikke skulle kede sig!

Resultatet blev, at vi ikke så børnene hele aftenen - de løb ud og legede eller sad ude i hallen og tegnede (ved et bord vi havde stillet op til lejligheden). Jeg så knapt nok min egen datter!

Børnene var altså ikke noget problem - overhovedet.

Tværtimod gjorde det, at vi fik alle dem med, som vi gerne ville have med.

Ang Bordplanen:

Vi fik flere ønsker og måtte tage en del hensyn. Et af ønskerne var at flere gæster gerne ville sidde parvis, et andet var at min svigermor ikke ville sidde tæt på min svigerfar, som hun ikke havde set i 18 år, og et tredie ønske var, at min svigermor og hendes søster helller ikke skulle sidde for tæt på hinanden, da søsteren ikke kan lide min svigermors kæreste.

Ja, så kunne vi jo have valgt at sige: "Bare ærgeligt Sonny Boy - vi bestemmer, hvordan I skal sidde" - men helt ærligt - vi ville jo gerne have et fantastisk bryllup med glade gæster, og det kunne vi ikke få, hvis vi bare tromlede vores egne ideer igennem uden indføling med hvordan vores gæster havde det.

Jeg droppede helt Emma Gad og placerede folk så de sad bedst - også selvom kvinder sad ved siden af hinanden og selvom vi ikke havde det traditionelle højbord osv.

Afslutningsvis vil jeg dog sige, at et brudepar IKKE skal bøje sig for trusler såsom: hvis HAN kommer med, så kommer JEG IKKE MED. Der er vi ovre i noget helt andet...

HØRT!!! Kunne ikke have skrevet det bedre selv!!!

[Guest malola]

Hej,

Jeg er bare saa enig med dig!!!

Jeg har ogsaa et par gange forsögt at minde folk om at der altsaa ogsaa er et liv efter brylluppet -og at det derfor ikke er saerlig fedt at blive uvenner med familiemedlemmer eller venner pga. afbud, gaver, bordplaner, börn osv.

Og en vigtig del af et bryllup er jo netop gaesterne, -uden dem var der jo ikke en fest -og selvfölgelig skal man vaere opmaerksom paa gaesterne har det godt til festen, hvilket maaske netop indebaerer at de ikke sidder ved siden af ex-kaeresten -eller gerne vil have deres barn med, fordi det ikke er vant til at blive passet.

Vi skal heller ikke glemme at det maaske ikke er alle omkring os, der synes at vores bryllup er det vigtigste i hele verden!

[Mariahønen 2]

Jeg kan godt forstår hvad du siger og jeg er sådan set enig, men jeg har stadig nogle forbehold. OSm jeg har skrevet før, men nu skriver jeg dem igen.

Jeg tror en del af dem der tænker MIT/VORES bryllup, gerne vil tage hensyn til gæsterne. Hvis deres ønsker kommer på en konstruktiv måde.

F.eks. hvis din svigermor havde sagt "Hvis jeg sidder ved siden af min eks. mand/kæreste så forlader jeg festen eller går tidligere eller hvad ved jeg." Det er jo ikke konstruktivt, det er et krav frem for et ønske. Jeg ville selv efterkomme det ønske, men stemningen ville nok ikke være den bedste lige i situationen. Hvis hun derimod sagde "Jeg kunne godt tænke mig at jeg ikke skal sidde ved siden af min eks." ville jeg sige ok og efterleve det uden at tænke nogle sure tanker tværtimod.

Jeg syntes det er den holdning der går igen ved dem der tænker MIT bryllup. Der er jo ingen værter der får noget ud af sure gæster og man ønsker vel også at have dem med ma n nu engang har inviteret, tænker jeg...

Som der er skrevet andet sted ER det svært at tilfredsstille alle 200% og sig selv med og så kommer det, at det er nu engang ens EGET brylup.

Jeg syntes man som vært skal gøre det så godt som muligt for alle gæsterne, men uden at gå på total kompromi med sig selv (det syntes jeg nu ikke man gør ved at sætte et enkelt par eller toi ved siden af hinanden og invitere de børn hvor forældrene ikke kan overskue de ikke kan komme med, men det er jo forskelligt). Når man selv går til fest kommer man jo også udfor at det ikke er 200% efter ens egen ånd, men det tager man da bare med (jeg gør i hvert fald) og det betyder jo ikke at det ikke kan blive en god fest.

Jeg vil personligt ikke holde en bryllupsfest hvor jeg sad med ondt i maven over festen slet ikek var som jeg havde forestillet mig, fordi jeg havde efterkommet ALLES ønsker.

Altså jeg syntes jeg at en værts ansvar er at efterkomme gæsternes ønsker så vidt muligt og skabe en god fest for dem, som doh IKKE er det modsatte af det man selv ønsker.

Som gæst har man et ansvar for ta går værternes fest i møde med åbne arme. Hvis man har nogle ønsker til hvordan tingene skal forgår, bør man IKKE stilel krav, men man kan fortælle sine ønsker for værterne, og så tage den der fra.

Mine tanker

Mona

HØRT!!!

Jeg er enig!

Og vil gerne tilføje: Jeg er en smule træt af, at man i nogle tilfælde ikke kan udtrykke frustration eller vrede eller noget, der ligner, når man får en dårlig behandling, uden at blive kaldt "Bridezilla" og blive beskyldt for at overreagere...

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen:

Jeg synes IKKE at det er ok, at man, bare fordi man skal giftes, skal finde sig i alt muligt, som man normalt ALDRIG ville finde sig i!! :bask:

Altså; Naturligvis skal man ikke trække alt muligt ned over hovedet på sine omgivelser, venner og familie, bare fordi man skal giftes. Men det skal da gå begge veje! Hvorfor skal et bryllup være et "tisgratispåmig-kort" til ens omgivelser?

Jeg sammenligner mit bryllup med, hvordan min hverdag ellers ville være: Ville jeg købe en nederdel i H&M, og finde mig i at den f.eks. er beskidt? Nejda!! Så hvorfor skal jeg bare smile dumt af det, når det f.eks. er min brudekjole?

Eller: Ville jeg finde mig i, at min svigermor med vilje forsøgte at sabotere min 30-års fødselsdag? Nejda! Hvorfor skal jeg så reagere anderledes, bare fordi det er mit bryllup?

(NB! Bemærk venligst at dette er eksempler! Min kjole er ren og min svigermor vidunderlig! )

Altså: JA, man skal passe på ikke at behandle sit bryllup som det vigtigste i verden, og man skal forsøge at være diplomatisk så meget og så ofte man kan, uden (som Mona er inde på) at gå over ens egen grænse.

Respekt går BEGGE veje, og har man forsøgt på alle måder at tilfredsstille urimelige gæster/familimedlemmer kommer der altså også et tidspunkt, hvorman har lov til at sige STOP! Præcis som det er i ens øvrige liv.

[Guest KatrineK]

HØRT!!!

Jeg er enig!

Og vil gerne tilføje: Jeg er en smule træt af, at man i nogle tilfælde ikke kan udtrykke frustration eller vrede eller noget, der ligner, når man får en dårlig behandling, uden at blive kaldt "Bridezilla" og blive beskyldt for at overreagere...

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen:

Jeg synes IKKE at det er ok, at man, bare fordi man skal giftes, skal finde sig i alt muligt, som man normalt ALDRIG ville finde sig i!! :bask:

Altså; Naturligvis skal man ikke trække alt muligt ned over hovedet på sine omgivelser, venner og familie, bare fordi man skal giftes. Men det skal da gå begge veje! Hvorfor skal et bryllup være et "tisgratispåmig-kort" til ens omgivelser?

Jeg sammenligner mit bryllup med, hvordan min hverdag ellers ville være: Ville jeg købe en nederdel i H&M, og finde mig i at den f.eks. er beskidt? Nejda!! Så hvorfor skal jeg bare smile dumt af det, når det f.eks. er min brudekjole?

Eller: Ville jeg finde mig i, at min svigermor med vilje forsøgte at sabotere min 30-års fødselsdag? Nejda! Hvorfor skal jeg så reagere anderledes, bare fordi det er mit bryllup?

(NB! Bemærk venligst at dette er eksempler! Min kjole er ren og min svigermor vidunderlig! )

Altså: JA, man skal passe på ikke at behandle sit bryllup som det vigtigste i verden, og man skal forsøge at være diplomatisk så meget og så ofte man kan, uden (som Mona er inde på) at gå over ens egen grænse.

Respekt går BEGGE veje, og har man forsøgt på alle måder at tilfredsstille urimelige gæster/familimedlemmer kommer der altså også et tidspunkt, hvorman har lov til at sige STOP! Præcis som det er i ens øvrige liv.

Jeg er så fuldstændig enig med dig!!

[Louiseh79 0]

Jeg er i bund og grund helt enig med Mette - Den Glade Brud

Men... (ja, der skal jo komme et men, ellers var der ingen grund til at skrive ;) )

Men vi har heldigvis været forskånet for mange af de ting, jeg hører folk tale om herinde. Vi har ingen skilsmissepae, som ikke kan enes, den enese, som ar inviteret som havde en fortid af 'romantisk karakter' var Wiliam ex, og det er ligesom long-gone, ellers var hun ikke kommet med og vi havde generelt ikke nogen , som satte sig på hælene overfor noget.

Vi valgte at have en 'børne-frit' bryllup. Det gjorde vi dels fordi mine nevøer, som var inviterede ikke kunne komme pga. spejderlejre mv. Og dels fordi der er så få af vores gæster, som har børn - og mange af disse havde faktisk givet udtryk for, at de glædede sig til en fest uden ungerne. Vi ville også gerne have en voksen-fest, og sådan blev det. Men jeg brokkede mig da heller ikke ét sekund, da min fætter og hans kæreste alligevel havde taget deres lille datter med (3 mrd). Hun var der, men jeg opdagede det stort set ikke. Havde der været mange børn -havde vi selv haft børn... Ja, så havde jeg sikekrt set anderledes på det.

Bordplanen og værelsesinddelingen gav et par problemer efter mit polter, da der var to veninde, som specifikt bad om IKKE at sidde ved en tredje veninde... Det er selvfølgelig trist at få at vide, men på den anden side kunne jeg let 'arbejde omkring' det - og så er vi alle glade.

Vi valgte at splitte alle par op, og det havde folk det fint med. Ikke ét eneste ondt ord der. Vi havde dog taget højde for, at folk somikke kendte andre, eller som talte andet sprog end dansk sad overfor eller på anden måde tæt på deres gemal - igen var det det eneste rigtige at gøri vores bog. Og alle var glade for valget.

Selvfølgelig er det VORES fest. Og den skulle være, præcis som vi gerne ville have den. Men for os betyder det ligeså meget, at gæsterne har det godt. Derfor hørte jeg flere gange mig selv sige (eller skrive), at 'det vil betyde meget for vores gæster' eller 'det vil vores gæster sætte pris på'. Fremfor at 'sådan vil vi have det'.

Vi har naturligvis haft et billede af vores perfekte bryllup, men for os var det først helt perfekt, hvis vores gæster så det som sådan - og havde den oplevelse af det. Nogle gange behøver man nok heller ikke tænke så meget over tingene... For vores vedkommende var det den perfekte fest lige i vores - og i vores gæsters - ånd.

OG så kan vi - efter mange af jeres historier at dømme - prise oslykkelige over, at vores familier og vennekredse er så 'nemme' at havemed at gøre... For damn hvor er jeg glad for at jeg har været forskånet for langt de fleste af de problemer, jeg hører om herinde...

[Guest ninan]

Altså går man tilbage og læser Den glade Bruds indlæg så synes jeg ikke, at der står noget om, at man skal lave radikalt om på sin fest for gæsternes skyld eller skal finde sig i snavsede kjoler etc.

Den handler primært om bordplan og børn.

Og der synes jeg godt man kan tage hensyn. Jeg vil da hellere have at min kusine tager sin to drenge med på grund af pasningsproblemer end at hun slet ikke kan komme. Tager min veninde sin nye kæreste med som ingen har mødt før, så skal han da have lov til at sidde i nærheden af hende. etc.

Det er selvfølgelig rigtig at man ikke skal finde sig i noget som man ikke ville finde sig i andre sammenhæng, men på den anden side synes jeg heller ikke man skal finde sig i MINDRE.

Selvfølgelig er den ens egen fest, men jeg synes ikke at man skal glemme, at det også er en dag, der betyder noget for familie og nære venner. De færreste forældre har så mange børn, at hvert enkelt barns bryllup ikke er noget særligt for dem og hvor tit er det lige at ens bedste veninde bliver gift?.

Ja folk kan være pisseirriterende og komme med latterlige forespørgsler, men nogen gange tror jeg også man må tage en dyb indånding og spørge sig selv, hvad går der af mig/os og vores fest, hvis vi imødekommer dette ønske.

Og så er det vel de færreste gæster, der begynder at stille krav til mere grundlæggende ting såsom feststed, menu, blomster m.v.

Det hænger vel sådan sammen, at brudeparret skaber rammerne, og gæsterne er med til at udfylde dem, så der er jo nødt til at være en fornuftig balance, for at vi får den fantastiske forrygende fest vi alle fortjener.

Hatten af for at Den Glade Brud, der har taget dette emne op.

Mange hilsner

Nina

[simsallabim 0]

Jeg er en af dem, der måtte ende ud med at sige VORES BRYLLUP, VORES FEST, VI BESTEMMER.

Jeg blev simpelthen så træt af at høre på gæsternes krav, ønsker og kommentarer. Hvis vi skulle have efterkommet alle disse ønsker, havde vi aldrig fået lavet en bordplan.

Jeg er enig i, at hvis man på en pæn måde fremkommer med et ønske til bordplanen, kan man som værtspar overveje det, men dermed er det ikke fastlagt at man efterkommer dette ønske.

Jeg kunne aldrig selv drømme om at komme med ønsker til en bordplan, jeg er opdraget til at sætte mig der, hvor mit navn står på bordkortet.

Jeg syntes det er fanske uopdragent at sige at man ikke ønsker at sidde ved den og den veninde, eller at man ikke vil sidde i nærheden af den og den. Man må bare håbe på at man ikke bliver placeret i nærheden af vedkommene. Og er det personer med åbenlyse konflikter, tror jeg alligevel ikke at værtsparret placerer dem sammen.

[AnjaSL 0]

Denne tråd fortjener lige at komme op til overfladen igen :fløjt:

[Natasja 0]

Jeg har egentlig lidt en følelse af både og, hvad det her angår.

For det er altså vores fest og os der betaler, og derfor synes jeg også man som brudepar skal have lov til så vidt som muligt at lægge den stil, man selv gerne vil have. Selvfølgelig behøver man ikke bevidst at støde nogen eller træde dem over tæerne, men jeg synes altså også ofte, at dem der skal med til bryllupsfester pludselig stiller sig utroligt forkælede an og vil have at nogle andres store dag, skal forløbe efter deres (gæsternes) hoveder. Sjovt nok synes jeg ikke man oplever den opførsel fra folk i forbindelse med andre fester, så gad vide, hvorfor andres bryllup kan få det værste frem i folk

Vi har ikke tænkt os at splitte par mere end at de stadig vil kunne snakke sammen på tværs af bordet samtidig med, at de får mulighed for at snakke med andre mennesker, som de enten allerede kender eller pga. af fælles interesser vil gå godt i spænd med. Hvis der havde været nogle nye par i vores omgangskreds var de (selvfølgelig) slet ikke blevet splittet, og havde der været skilsmissepar, derikke kunne sammen el. lign. så var de naturligvis blevet placeret så langt væk fra hinanden som muligt,men det er nu en gang ikke tilfældet.

Vi har valgt at holde bryllup 100% børnefrit (bortset fra min kærestes lillesøster på 14) til trods for at min ellers utroligt søde svigermor mener at nogle vil blive vældigt sure over det, til trdos for at de selv samme børn ikke har været inviteret med til andre bryllupper i den del af familien. Min stakkels kæreste har slevfølgelig følt sig noget splittet mellem mig og sin mor, men nu er det blevet, som vi først havde aftalt, og der har ikke været skyggen af en sur mine hos dem, hvis børn ikke er inviteret med og havde det været tilfældet, så havde det altså været ærgerligt for dem, for jeg ville virkelige føle, at jeg gik på kompromis med mig selv, hvis jeg skulle have en masse unger rendende rundt til vores bryllup og tage en stor del af opmærksomheden - og det ville uden skyggen af tvivl være tilfældet, hvis de skulle med.

Jeg er sikker på, at det er muligt at få en god og dejlig bryllupsfest, hvor gæsterne også har det sjovt og hyggeligt uden at de har fået alle bitte små krav til placering, mad, børn osv. opfyldt.

[goodbyehansen 2]

Jeg synes, der er mange gode indlæg på denne tråd, og jeg kan nikke genkendende til mange argumenter for at tage hensyn til forskellige ønsker. Men hold da op, hvor kan det være svært, når bordplanen skal "gå op".

Fra tidligere tiders fester kan jeg huske en enkelt episode, hvor en gæst på forhånd (meget venligt) bad om, at hendes mand ikke også denne gang skulle have en bestemt af mine veninder til bords, idet hun var træt af, at hun altid lagde an på hendes mand. Jeg havde nu aldrig bemærket noget i den retning, men selvom de til denne fest var placeret langt fra hinanden, så kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til det senere på aftenen. Men jeg havde da gjort mit - og husker dette til fremtidige fester.

Jeg selv har også prøvet til 2 fester efter hinanden hos de samme vennepar at have den mest kedelige mand til bords. Jeg ved selvfølgelig godt hvorfor - det skulle jo være en til at sætte liv i det hjørne, hvor han var placeret. Nå, men ved 3 invitation "tog jeg tyren ved hornene" og spurgte, om jeg denne gang kunne få en anden til bords - værtinden grinede vældigt af dette og lovede mig, at jeg skulle slippe for pligten, og hold da op en fest, jeg blev placeret mellem de værste partyløver, og de var på forhånd informeret om, at jeg havde "klaget" over en tidligere sidemand - ov, hvor fik jeg grinet og drukket. En af de sjoveste fester, jeg nogensinde har deltaget i.

Jeg synes, at hvis man har et udtrykt ønske om en bestemt placering til en fest, bør man fortælle dette, men det skal være velbegrundet og forståeligt for omgivelserne. Men det skal formuleres som et ønske og ikke en trusel. Får man som vært et sådant ønske, skal man være ærlig, om man tror det kan lade sig gøre eller ej. Der kan jo være gode grunde til, at det ikke er muligt.

mvh

goodbyehansen

[Guest ninan]

Bare et indspark... noget jeg har tænkt over siden jeg skrev mit tidligere indlæg i denne tråd.

Alle familier har vel deres egne små mærkeligheder og konflikter og når familien skal mødes om en stor fest, så dukker disse små interne ting og gamle konflikter ofte op til overfladen.

Jeg har lagt mærke til, at mange af de konflikter, der bliver beskrevet her på forummet ift. familiemedlemmer og venner ofte bliver ledsaget af "som forventet.."/"det har hun/han/de også gjort før...".

Jeg skal ikke pege fingre af nogen, havde også selv forberedt en kamp med min faster pga et ikke-inviteret barnebarn, som heldigvis ikke blev til noget.

MEN... når jeg/man nærmest forventer en konflikt, så gør jeg jo også mig selv kampklar og stejl - og klar til at sprutte og græde af raseri bagefter...

Har ikke nogen færdigpakket løsning på det problem - men tænker, at jeg/man burde tænke i hvordan opbløde en potentiel konflikt, inden den opstår.

Ingen tvivl om, at det er brudeparrets dag og de selvfølgelig skal sætte dagsordenen, men dagen går hurtigt (desværre ) og bagefter er der minderne...

Så det er måske en meget god idé at tænke i ikke at skabe nye/forværre familiekonflikter eller om den person, der stiller uhøflige krav, er én man overhovedet gider bruge sit krudt på fremover.

Bare lidt tanker, der er vist ikke rigtig nogen egentlig konklusion

/nina

[MaikenHolm 0]

Jeg synes det er en utrolig god diskussion, som er taget op!

Også jeg kan indimellem sidde med mavepine, når jeg læser andres fortællinger af når alting kortslutter og der er uenigheder. Det er bare så ægerligt, når nu et bryllup er ment som en kærlighedens fest, hvor glæde og hengivenhed gerne skulle være i højsædet!

Selv har vi prøvet at tage hensyn til kommentarer, ønsker og mavefornemmelser. Det vi kunne inkorporere uden at gå alt for meget på kompromis har vi gjort og andre punkter har vi valgt efter egne ønsker. Min mor og søster snakkede fx meget om hvordan min fætter på 8 nok gerne ville med til brylluppet. Men da han også har en yngre lillebror har vi altså valgt at sætte aldersgrænsen ved de 12 år, som min kærestes datter er. Jeg snakkede med min tante om vores valg og det respekterede de uden sure miner. Det har da været en lidt svær beslutning, men jeg er glad for at den landede godt. Hvis det havde været et stort problem for min morbror og tante var han naturligvis kommet med.

Min mor kom i sidste uge med hentydning til, at hun jo slet ikke vidste så meget om planlægningen. Så jeg besøgte dem, fortalte en masse og har involveret hende mere. Min svigerfar går meget op i salmerne i kirken, så ham har vi spurgt til råds. Ikke fordi vi behøvede et råd, men fordi det betød noget for ham. Min søster var bekymret for om min 1½ årige niece, som er med om eftermiddagen, kunne være stille i kirken, hvis hun skulle sidde ned hele tiden. Men for mig er det da kun nuttet hun tuller lidt rundt. Min mormor og bedstefar er skilt - og er ikke ret gode til det selvom det er mange år siden - så dem kunne vi absolut ikke sætte ved siden af hinanden, hvilket var relativt nemt at tage højde for i bordplanen. Min moster har et halvsløjt forhold til min bedstefar, så ham skulle hun ikke have som bordherre osv.

Med andre ord: Vi har prøvet at tage højde for nogle ting, mens vi har kørt efter egne ønsker i andre situationer, hvor vi har fundet det bedst. Hvis noget ville være et stort problem ville vi dog også være villige til at ændre det, så vi får en god stemning og nogle glade gæster...

[Micsen 0]

Hej Alle!

Jeg er helt enig i, at der går ikke noget af én ved at tage nogle hensyn, man ved gør festen bedre for ens gæster og derved også for en selv.

Men min bekymring starter et helt andet sted... Gæstelisten - hvem skal med?

- Skal vi invitere begge mine fastre, når det egentlig kun er den ene jeg har et forhold til, den anden har jeg stort set ikke haft noget at gøre med og min kæreste aldrig har mødt hende? Kan man invitere den ene uden den anden..??

- Skal vi ligge under for svigerfars pres om at invitere hans søster og hele hendes familie, som de alligevel kun ser, hvis der er fest, fordi de mere eller mindre bliver inviteret af pligt...?

- Skal vi invitere min kærestes kammerater, som jeg ikke har noget forhold til, og som når de er sammen kun snakker fodbold

- Skal det par inviteres med, som man altid har fornemmelsen af, nærmest går før de er kommet? Gider man bruge penge på at invitere nogle der går så snart de kan komme til det, og ikke rigtig snakker med nogle??

For mig er det vigtigt at dem vi invitere til VORES bryllup, er nogle vi begge føler vi har et forhold til, og at vi gør det fordi det er nogle mennesker vi godt vil være sammen med på VORES store dag. Det skal ikke være nogle, vi inviterer af pligt, eller fordi vores forældre forventer det... Samtidig ønsker jeg mig, at holde de overskueligt, så vi ikke inviterer så mange at vi ikke kan overskue det, det føler jeg ikke man kan være bekendt overfor ens gæster heller... men hvor mange er så det??? er 60 for mange??? I don't know..

Som I kan se er jeg/vi ikke nået til bordplanen endnu... vi har stadig lidt at gøre med gæstelisten

Godt der er god tid til vores bryllup - og til den tid er jeg sikker på vi har fundet en perfekt løsning :fløjt:

[Dorthe A 0]

For mig er det vigtigt at dem vi invitere til VORES bryllup, er nogle vi begge føler vi har et forhold til, og at vi gør det fordi det er nogle mennesker vi godt vil være sammen med på VORES store dag. Det skal ikke være nogle, vi inviterer af pligt, eller fordi vores forældre forventer det... Samtidig ønsker jeg mig, at holde de overskueligt, så vi ikke inviterer så mange at vi ikke kan overskue det, det føler jeg ikke man kan være bekendt overfor ens gæster heller... men hvor mange er så det??? er 60 for mange??? I don't know..

Som I kan se er jeg/vi ikke nået til bordplanen endnu... vi har stadig lidt at gøre med gæstelisten

Godt der er god tid til vores bryllup - og til den tid er jeg sikker på vi har fundet en perfekt løsning

Jeg er helt enig i disse ovenstående betragtninger vedr. gæsteliste.

Jeg vil så indskyde - dem man inviterer skal også kunne FORSTÅ de er blevet inviteret! De skal lissom være "enig" i invitationen.

Jeg ser nemlig ikke al denne inviteren som at folk FÅR LOV at komme med - det er lige så meget omvendt - Hvem gider egentlig være med til at fejre os og vores kærlighed?? Det er da ikk en selvfølge at alle føler sig beæret over at få lov at kaste glans over os bridezillas den dag og købe dejlige gaver.

Har I aldrig prøvet at få en invitation I måske undrede jer lidt over? Sådan en følelse - "Nå, er vi så tæt? - jeg troede vi bare var bekendte".

Indimellem kan jeg godt lide at vende tingene lidt på hovedet, så jeg håber ikke jeg støder nogen af jer.

KH Dorthe

[SilleS 0]

Jeg er helt enig i disse ovenstående betragtninger vedr. gæsteliste.

Jeg vil så indskyde - dem man inviterer skal også kunne FORSTÅ de er blevet inviteret! De skal lissom være "enig" i invitationen.

Jeg ser nemlig ikke al denne inviteren som at folk FÅR LOV at komme med - det er lige så meget omvendt - Hvem gider egentlig være med til at fejre os og vores kærlighed?? Det er da ikk en selvfølge at alle føler sig beæret over at få lov at kaste glans over os bridezillas den dag og købe dejlige gaver.

Har I aldrig prøvet at få en invitation I måske undrede jer lidt over? Sådan en følelse - "Nå, er vi så tæt? - jeg troede vi bare var bekendte".

Indimellem kan jeg godt lide at vende tingene lidt på hovedet, så jeg håber ikke jeg støder nogen af jer.

KH Dorthe

Jeg synes det er sjovt du siger det, for det har jeg også tænkt. Sidst jeg blev inviteret til bryllup var det hos min "fætter" og hans kone. Han er ikke min rigtige fætter. Begge vores mødre har kun brødre og har derfor siden de var henholdsvis 3 og 5 leget at de var søstre. Da vi så blev født var vi naturligvis fætter og kusine. I løbet af vore barndom har vi set hinande meget, men de sidste 5 år har vi ikek rigtig set hinanden og når vi har, har vi ikek haft noget og snakke om. Jeg blev da glad da jeg fik invitationen, men også meget overrasket. Da jeg så kom til festen viste det sig at de vitterligt havde inviteret ALLE og så var det ligsom mere okay.

Men da vi så blev forlovet blev jeg jo lige pludselig meget i tvivl. Skulle de så også med til vores bryllup? Vi ser dem aldrig og de er undskyld mig, lidt mærkelige. Jeg har så heldigvis for ikke så længe siden været til en fødselsdag hvor konen var der. Hun fortalte så at til deres bryllup havde de kun regnet med en lille fest. Men da hende sfar ejer en kro og gerne ville betale, nåede de i fællesskab frem til at så skulle alle med. Fortalte så lidt om hvordan det ser ud med vores fest og fik vist også nævnt noget med at det kun var de nærmeste. Og hun var heldigvis på ingen måde sur over ikke at være med i den flok.

Nå det var lige et lille sidespring...

Men ellers super god tråd. Synes det er rigtig rart at høre om de tanker andre gør sig med at få det hele til at gå op. Har ikke så mange kommentarer selv.

Men kan da lige tage "Børn eller ej?" op.

- Familiens børn der er konfirmeret. På den måde kommer de børn, jeg ville synes, det var mærkeligt at holde bryllup uden og kæresten slipper for de børn han ikke kan li, fordi de er MEGET forstyrrende til fester.

- Ikke forældres venners børn. Hvis vi havde dem med ville vi komme til at være minimum 30 mere.

- Kun vores venenrs børn, hvis de ammes. Der er pt ikke nogen, men en af veninderne skal måske (første test var positiv ) føde slutningen af april. Og jeg vil bare ikke risikere hun ikek kan komme med.

Dog er der selvfølgelig nogle forbehold.

Min kusine bor i et sogn, hvor man først blir konfirmeret i 8., så reelt set burde hun ikke være med, men i de fleste andre sogne ville hun være konfirmeret. Og min fætter blev non-firmeret, men er alligevel også inviteret.

Kærestens forældre har nogle venenr hvor kæresten ville synes det var meget mærkeligt, hvis deres børn ikke var med. Det er jo nogen han er vokset op med. Da han ikke har så mange venner og sådan noget tæt på, synes jeg det er okay de "børn" (16 og 19) så kommer med alligevel.

Okay, det belv lige lidt langt, men håber det gir mening.

Knus Sille

[Guest ánnie86]

Jeg kan godt forstår hvad du siger og jeg er sådan set enig, men jeg har stadig nogle forbehold. OSm jeg har skrevet før, men nu skriver jeg dem igen.

Jeg tror en del af dem der tænker MIT/VORES bryllup, gerne vil tage hensyn til gæsterne. Hvis deres ønsker kommer på en konstruktiv måde.

F.eks. hvis din svigermor havde sagt "Hvis jeg sidder ved siden af min eks. mand/kæreste så forlader jeg festen eller går tidligere eller hvad ved jeg." Det er jo ikke konstruktivt, det er et krav frem for et ønske. Jeg ville selv efterkomme det ønske, men stemningen ville nok ikke være den bedste lige i situationen. Hvis hun derimod sagde "Jeg kunne godt tænke mig at jeg ikke skal sidde ved siden af min eks." ville jeg sige ok og efterleve det uden at tænke nogle sure tanker tværtimod.

Jeg syntes det er den holdning der går igen ved dem der tænker MIT bryllup. Der er jo ingen værter der får noget ud af sure gæster og man ønsker vel også at have dem med ma n nu engang har inviteret, tænker jeg...

Som der er skrevet andet sted ER det svært at tilfredsstille alle 200% og sig selv med og så kommer det, at det er nu engang ens EGET brylup.

Jeg syntes man som vært skal gøre det så godt som muligt for alle gæsterne, men uden at gå på total kompromi med sig selv (det syntes jeg nu ikke man gør ved at sætte et enkelt par eller toi ved siden af hinanden og invitere de børn hvor forældrene ikke kan overskue de ikke kan komme med, men det er jo forskelligt). Når man selv går til fest kommer man jo også udfor at det ikke er 200% efter ens egen ånd, men det tager man da bare med (jeg gør i hvert fald) og det betyder jo ikke at det ikke kan blive en god fest.

Jeg vil personligt ikke holde en bryllupsfest hvor jeg sad med ondt i maven over festen slet ikek var som jeg havde forestillet mig, fordi jeg havde efterkommet ALLES ønsker.

Altså jeg syntes jeg at en værts ansvar er at efterkomme gæsternes ønsker så vidt muligt og skabe en god fest for dem, som doh IKKE er det modsatte af det man selv ønsker.

Som gæst har man et ansvar for ta går værternes fest i møde med åbne arme. Hvis man har nogle ønsker til hvordan tingene skal forgår, bør man IKKE stilel krav, men man kan fortælle sine ønsker for værterne, og så tage den der fra.

Mine tanker

Mona

HØRT!!!

Jeg er enig!

Og vil gerne tilføje: Jeg er en smule træt af, at man i nogle tilfælde ikke kan udtrykke frustration eller vrede eller noget, der ligner, når man får en dårlig behandling, uden at blive kaldt "Bridezilla" og blive beskyldt for at overreagere...

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen:

Jeg synes IKKE at det er ok, at man, bare fordi man skal giftes, skal finde sig i alt muligt, som man normalt ALDRIG ville finde sig i!! :bask:

Altså; Naturligvis skal man ikke trække alt muligt ned over hovedet på sine omgivelser, venner og familie, bare fordi man skal giftes. Men det skal da gå begge veje! Hvorfor skal et bryllup være et "tisgratispåmig-kort" til ens omgivelser?

Jeg sammenligner mit bryllup med, hvordan min hverdag ellers ville være: Ville jeg købe en nederdel i H&M, og finde mig i at den f.eks. er beskidt? Nejda!! Så hvorfor skal jeg bare smile dumt af det, når det f.eks. er min brudekjole?

Eller: Ville jeg finde mig i, at min svigermor med vilje forsøgte at sabotere min 30-års fødselsdag? Nejda! Hvorfor skal jeg så reagere anderledes, bare fordi det er mit bryllup?

(NB! Bemærk venligst at dette er eksempler! Min kjole er ren og min svigermor vidunderlig! )

Altså: JA, man skal passe på ikke at behandle sit bryllup som det vigtigste i verden, og man skal forsøge at være diplomatisk så meget og så ofte man kan, uden (som Mona er inde på) at gå over ens egen grænse.

Respekt går BEGGE veje, og har man forsøgt på alle måder at tilfredsstille urimelige gæster/familimedlemmer kommer der altså også et tidspunkt, hvorman har lov til at sige STOP! Præcis som det er i ens øvrige liv.

Er helt enig i denne betragtning.

Jeg synes det er meget vigtigt at der er gensidigt respekt. Med dette kan man komme langt....

[Guest s-m-r]

Jeg giver dig 100% ret men alligevel vil jeg lige komme med en kommentar mht. børn, vi har valgt at der ikke skal andre børn med end vores egne - og det har vi fortalt for et år siden. Alligevel er det blevet et problem for en kusine, som ikke kan få sin datter passet - nu er det sådan at hun faktisk ikke har prøvet at finde en barnepige før for 1 md siden - så der har vi altså sagt nej, da det vil betyde at vores og den andes pige ville rende rundt... Og tro mig de ville splitte det hele ad... Desuden har vi arrangeret en barnepige til vores krudtugler, og så vil mange sikkert tænke at så kunne hun da også bare passe en til, men jeg synes altså ikke at hun skal have ansvaret for to på 3 og en på 1½... Hun er "ansat" til at hygge, forkæle og putte med vores....

Nu er det også sådan at der er ret mange børn i vores familie og vennekreds - og det er helt sikkert at nogle af dem ville blive meget skuffet over at deres ikke kommer med - så der har vi altså været meget konsekvense... Dog er der en lille som kommer med fordi hun bliver ammet, men hun vil helt sikkert bare ligge og sove - og det er altså vigtigst at bebsen for mad, end at vi bliver gift... :-)

Men helt sikkert et godt emne...

Hilsner fra Rikke

[Guest Josefin]

Tjaaa...Jeg synes egentlig at man som gæst ikke rigtig kan tillade sig at stille direkte krav, men man kan selvfølgelig komme med ønsker.

Det er faktisk lige meget om det er bryllup eller andet arrangement.

[Nielsen to be.. 0]

Hej Allesammen

Hvad stiller man op i næsten helt umulige situationer?? Udover at blive stresset, få dårlig hud og alt alt alt for lidt søvn...

Mht bordplan kan det virkelig være noget rod med skilsmissefamilier og andre stridigheder etc.. Jeg har i hvert fald fået mit for, med hvad jeg troede skulle være verdens nemmeste bordplan..

Begge min kærestes forældre er skilt og gift igen, men ønsker ikke at sidde sammen under sådan et langt arrangement, da det føles rimelig akavet (ikke en rolig skilsmisse). Min kæreste er lig tæt med begge sæt forældre, og hvordan prioriterer man her?

Min far er single og min mor forlovet, og min mors forlovede skal følge mig op ad kirkegulvet. Her er prioriteringen klar. Jeg vil gerne sidde ved min "pap"far, men med min mor i nærheden, da ingen andre end min mor, kæreste eller jeg forstår ham, pga hans meget stærkt jyske dialekt.

Ønsker ikke at placere min far ved nogle af mine svigerforældre, da han er meget "nature/hippie-agtig" og de er absolut det modsatte.

Min mor kan i øvrigt ikke med hverken min eller min kærestes far... Hvad stiller man op?

Overvejer efterhånden at trække navnene op af en hat, og så bare placere folk derefter..

En af mine bedste venner er i desuden far til en af min kærestes bedste venner (small world). De har ikke set hinden i 20 år og sønnen ønsker det heller ikke.

Han har dog sagt ja til at komme, selvom hans far er der. Faderen ved tilgengæld ikke at hans søn kommer, men har altid ønsket at tale med ham.. Hvordan forhindrer man pinlige situationer, selvom de placeres i hver sin ende af lokalet?

Tak fordi jeg lige fik lov at lufte lidt ud. Trængte til det (efter endt skænderi med min mor om menu og ryg-deller i min kjole)...

Knus og kram Ditte

[AnjaSL 0]

Hej Allesammen

Hvad stiller man op i næsten helt umulige situationer?? Udover at blive stresset, få dårlig hud og alt alt alt for lidt søvn...

Mht bordplan kan det virkelig være noget rod med skilsmissefamilier og andre stridigheder etc.. Jeg har i hvert fald fået mit for, med hvad jeg troede skulle være verdens nemmeste bordplan..

Begge min kærestes forældre er skilt og gift igen, men ønsker ikke at sidde sammen under sådan et langt arrangement, da det føles rimelig akavet (ikke en rolig skilsmisse). Min kæreste er lig tæt med begge sæt forældre, og hvordan prioriterer man her?

Min far er single og min mor forlovet, og min mors forlovede skal følge mig op ad kirkegulvet. Her er prioriteringen klar. Jeg vil gerne sidde ved min "pap"far, men med min mor i nærheden, da ingen andre end min mor, kæreste eller jeg forstår ham, pga hans meget stærkt jyske dialekt.

Ønsker ikke at placere min far ved nogle af mine svigerforældre, da han er meget "nature/hippie-agtig" og de er absolut det modsatte.

Min mor kan i øvrigt ikke med hverken min eller min kærestes far... Hvad stiller man op?

Overvejer efterhånden at trække navnene op af en hat, og så bare placere folk derefter..

En af mine bedste venner er i desuden far til en af min kærestes bedste venner (small world). De har ikke set hinden i 20 år og sønnen ønsker det heller ikke.

Han har dog sagt ja til at komme, selvom hans far er der. Faderen ved tilgengæld ikke at hans søn kommer, men har altid ønsket at tale med ham.. Hvordan forhindrer man pinlige situationer, selvom de placeres i hver sin ende af lokalet?

Tak fordi jeg lige fik lov at lufte lidt ud. Trængte til det (efter endt skænderi med min mor om menu og ryg-deller i min kjole)...

Knus og kram Ditte

Pu ha sikke da en historie! den må jeg lige gruble lidt over og så vender jeg tilbage hvis jeg finder på en løsning!!