Spædbørn til festen...???

[Guest Winston]

Kærligheden 1. Korintherbrev 13

v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Det er vel et spørgsmål om opdragelse.. er nogle gange mit standart svar når veninderne der efterhånden har et helt landshold af purke og purkinder tilsammen taler om kræsenhed, søvnmønstre og alt det andet som kvinder med børn nu engang taler om når de er i samme rum. Når man ingen børn har så bliver man forvandlet til et uviden alien, hvis svar, indspark og meninger absolut ingen gyldighed har for; du har jo ikke børn selv!

Jeg har arbejdeet med børn siden jeg var 17, så jeg ved faktisk noget om børn og forældre, griner.. og tro mig jeg er sikker på at jeg når jeg selv bliver en børnkaglende veninde så har jeg helt sikkert glemt alt om tillærte pædagodik ting og triks..

Jeg mener det er sundt at lærer at give sine børn fra sig, for nogle timer ad gangen. Mødre der skriver de ville dø hvis deres 6 måneder gamle barn skulle passes af andre, skylder sig selv en fridag med sin mand.

Når det så er sagt, så prøv lige at finde næstekærligheden frem tøser!!! Det er sg da helt vandvittigt som nogle mennesker ikke kan se ud over deres egen næse, bare fordi de skal giftes. Mig mig mig mig mig.. det er da den mentalitet der er gal med verdenen! Jeg kan blive hel harm over at man i en tråd kan læse at folkekirkens arbejdsgang og vilje skal strække sig ind over sognegrænser og landsdele i næstekærlighedens og 'historien om lad børnene komme til mig' navn og så kan man ikke dele en kvindes kærlighed til sit barn på sin bryllups dag? En dag som gerne skulle være i kærlighedens navn og ikke i egenkærlighedens navn.

Del dog ud af den overflod i har, livet er en gave, tag den ikke for givet. Kærlighed er en gave, men den dør hvis den skal druknes i krav, egoisme og egenvilje.

Rigtig godt skrevet - synes faktisk også at denne tråd er lidt trist læsning

Jeg forstår ikke at man ikke kan unde sin egen søster en plads til ens bryllup, også selvom det betyder at et spædbarn skal være med ved bordet. Sådan som jeg har forstået det, kan søsterne få et værelse stillet til rådighed til barnet og en veninde e.l. men trådstarter vil ikke have at barnet er med inde til festen i feks. en lift.

Børn er forskellige

- måske vil barnet sove på værelset det meste af aftenen

- måske vil det være vågen og tilfreds

- måske vil det græde og være urolig

- måske vil barnet KUN falde i søvn på mors arm og vågne hver gang hun lægger det fra sig

Jeg mener bare, at man jo ikke kan vide det før nærmest på dagen da det hele tiden skifter i den alder, og hvis det f.eks. er det sidste eksempel der er tilfældet - vil trådstarter så forlange at søsteren sidder på værelset hele aftenen uden at må komme med ind til bordet?? For så forstår jeg egentlig godt at hun vælger at takke nej - så kan hun jo ligeså godt være derhjemme!

Men igen man bestemmer jo selv hvilke "regler" man sætter for sin fest - og dermed accepterer man også at nogle evt. takker nej. Og så skal man huske ikke at bære nag...

[Guest ms800]

Kærligheden 1. Korintherbrev 13

v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Det er vel et spørgsmål om opdragelse.. er nogle gange mit standart svar når veninderne der efterhånden har et helt landshold af purke og purkinder tilsammen taler om kræsenhed, søvnmønstre og alt det andet som kvinder med børn nu engang taler om når de er i samme rum. Når man ingen børn har så bliver man forvandlet til et uviden alien, hvis svar, indspark og meninger absolut ingen gyldighed har for; du har jo ikke børn selv!

Jeg har arbejdeet med børn siden jeg var 17, så jeg ved faktisk noget om børn og forældre, griner.. og tro mig jeg er sikker på at jeg når jeg selv bliver en børnkaglende veninde så har jeg helt sikkert glemt alt om tillærte pædagodik ting og triks..

Jeg mener det er sundt at lærer at give sine børn fra sig, for nogle timer ad gangen. Mødre der skriver de ville dø hvis deres 6 måneder gamle barn skulle passes af andre, skylder sig selv en fridag med sin mand.

Når det så er sagt, så prøv lige at finde næstekærligheden frem tøser!!! Det er sg da helt vandvittigt som nogle mennesker ikke kan se ud over deres egen næse, bare fordi de skal giftes. Mig mig mig mig mig.. det er da den mentalitet der er gal med verdenen! Jeg kan blive hel harm over at man i en tråd kan læse at folkekirkens arbejdsgang og vilje skal strække sig ind over sognegrænser og landsdele i næstekærlighedens og 'historien om lad børnene komme til mig' navn og så kan man ikke dele en kvindes kærlighed til sit barn på sin bryllups dag? En dag som gerne skulle være i kærlighedens navn og ikke i egenkærlighedens navn.

Del dog ud af den overflod i har, livet er en gave, tag den ikke for givet. Kærlighed er en gave, men den dør hvis den skal druknes i krav, egoisme og egenvilje.

Rigtig godt skrevet - synes faktisk også at denne tråd er lidt trist læsning

Jeg forstår ikke at man ikke kan unde sin egen søster en plads til ens bryllup, også selvom det betyder at et spædbarn skal være med ved bordet. Sådan som jeg har forstået det, kan søsterne få et værelse stillet til rådighed til barnet og en veninde e.l. men trådstarter vil ikke have at barnet er med inde til festen i feks. en lift.

Børn er forskellige

- måske vil barnet sove på værelset det meste af aftenen

- måske vil det være vågen og tilfreds

- måske vil det græde og være urolig

- måske vil barnet KUN falde i søvn på mors arm og vågne hver gang hun lægger det fra sig

Jeg mener bare, at man jo ikke kan vide det før nærmest på dagen da det hele tiden skifter i den alder, og hvis det f.eks. er det sidste eksempel der er tilfældet - vil trådstarter så forlange at søsteren sidder på værelset hele aftenen uden at må komme med ind til bordet?? For så forstår jeg egentlig godt at hun vælger at takke nej - så kan hun jo ligeså godt være derhjemme!

Men igen man bestemmer jo selv hvilke "regler" man sætter for sin fest - og dermed accepterer man også at nogle evt. takker nej. Og så skal man huske ikke at bære nag...

Tak for alle jeres indlæg - må indrømme at jeg er lidt overrasket over tonen, da jeg mener, at alle har lov til at have hver deres mening...... og det kan godt være at nogle mener, at jeg opfører mig forkælet..... men det sgu også mit bryllup.... så jeg synes faktisk, det er helt ok at være en smule egoistisk omkring det !!!!!!

Som jeg skrev tidligere, så har jeg intet problem i, at min søsters barn er tilstede når det er vågent, jeg kan bare ikke se, hvorfor det skal ligge og sove ved siden bordet.......når vi nu tilbyder et andet alternativ...... helt ærligt, hvis man skal overvåge sit barn 24 timer.... så bliver det da virkelig hårdt at være på barsel.....

Jeg synes, det er vigtigt at man prøver at tilgode se alle behov til et bryllup - dog skal man også huske på, at man som udgangspunkt kun bliver gift én gang.... så det er også vigtigt, at man ikke går for meget på kompromis med sine ønsker.... da man jo ikke bare lige kan gøre det om..... jeg mener faktisk at folk med børn, også må prøve at se ud over deres egne behov... det er jo kun for en enkelt aften !

Og det skal lige siges, at der kommer andre gæster til brylluppet med ligeså nyfødte børn... og de har ingen problem med, at vi ønsker en børnefri fest..... min søster argumentation gælder også kun hende selv, da hun mener at der skal være forskel på familie og venner... og årsagen til at hun ikke forstår os.... er at deres barn er familie......

Redigeret March 12, 2009 af ms800

[Vanni 29]

Kærligheden 1. Korintherbrev 13

v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Det er vel et spørgsmål om opdragelse.. er nogle gange mit standart svar når veninderne der efterhånden har et helt landshold af purke og purkinder tilsammen taler om kræsenhed, søvnmønstre og alt det andet som kvinder med børn nu engang taler om når de er i samme rum. Når man ingen børn har så bliver man forvandlet til et uviden alien, hvis svar, indspark og meninger absolut ingen gyldighed har for; du har jo ikke børn selv!

Jeg har arbejdeet med børn siden jeg var 17, så jeg ved faktisk noget om børn og forældre, griner.. og tro mig jeg er sikker på at jeg når jeg selv bliver en børnkaglende veninde så har jeg helt sikkert glemt alt om tillærte pædagodik ting og triks..

Jeg mener det er sundt at lærer at give sine børn fra sig, for nogle timer ad gangen. Mødre der skriver de ville dø hvis deres 6 måneder gamle barn skulle passes af andre, skylder sig selv en fridag med sin mand.

Når det så er sagt, så prøv lige at finde næstekærligheden frem tøser!!! Det er sg da helt vandvittigt som nogle mennesker ikke kan se ud over deres egen næse, bare fordi de skal giftes. Mig mig mig mig mig.. det er da den mentalitet der er gal med verdenen! Jeg kan blive hel harm over at man i en tråd kan læse at folkekirkens arbejdsgang og vilje skal strække sig ind over sognegrænser og landsdele i næstekærlighedens og 'historien om lad børnene komme til mig' navn og så kan man ikke dele en kvindes kærlighed til sit barn på sin bryllups dag? En dag som gerne skulle være i kærlighedens navn og ikke i egenkærlighedens navn.

Del dog ud af den overflod i har, livet er en gave, tag den ikke for givet. Kærlighed er en gave, men den dør hvis den skal druknes i krav, egoisme og egenvilje.

Rigtig godt skrevet - synes faktisk også at denne tråd er lidt trist læsning

Jeg forstår ikke at man ikke kan unde sin egen søster en plads til ens bryllup, også selvom det betyder at et spædbarn skal være med ved bordet. Sådan som jeg har forstået det, kan søsterne få et værelse stillet til rådighed til barnet og en veninde e.l. men trådstarter vil ikke have at barnet er med inde til festen i feks. en lift.

Børn er forskellige

- måske vil barnet sove på værelset det meste af aftenen

- måske vil det være vågen og tilfreds

- måske vil det græde og være urolig

- måske vil barnet KUN falde i søvn på mors arm og vågne hver gang hun lægger det fra sig

Jeg mener bare, at man jo ikke kan vide det før nærmest på dagen da det hele tiden skifter i den alder, og hvis det f.eks. er det sidste eksempel der er tilfældet - vil trådstarter så forlange at søsteren sidder på værelset hele aftenen uden at må komme med ind til bordet?? For så forstår jeg egentlig godt at hun vælger at takke nej - så kan hun jo ligeså godt være derhjemme!

Men igen man bestemmer jo selv hvilke "regler" man sætter for sin fest - og dermed accepterer man også at nogle evt. takker nej. Og så skal man huske ikke at bære nag...

Tak for alle jeres indlæg - må indrømme at jeg er lidt overrasket over tonen, da jeg mener, at alle har lov til at have hver deres mening...... og det kan godt være at nogle mener, at jeg opfører mig forkælet..... men det sgu også mit bryllup.... så jeg synes faktisk, det er helt ok at være en smule egoistisk omkring det !!!!!!

Som jeg skrev tidligere, så har jeg intet problem i, at min søsters barn er tilstede når det er vågent, jeg kan bare ikke se, hvorfor det skal ligge og sove ved siden bordet.......når vi nu tilbyder et andet alternativ...... helt ærligt, hvis man skal overvåge sit barn 24 timer.... så bliver det da virkelig hårdt at være på barsel.....

Jeg synes, det er vigtigt at man prøver at tilgode se alle behov til et bryllup - dog skal man også huske på, at man som udgangspunkt kun bliver gift én gang.... så det er også vigtigt, at man ikke går for meget på kompromis med sine ønsker.... da man jo ikke bare lige kan gøre det om..... jeg mener faktisk at folk med børn, også må prøve at se ud over deres egne behov... det er jo kun for en enkelt aften !

Og det skal lige siges, at der kommer andre gæster til brylluppet med ligeså nyfødte børn... og de har ingen problem med, at vi ønsker en børnefri fest..... min søster argumentation gælder også kun hende selv, da hun mener at der skal være forskel på familie og venner... og årsagen til at hun ikke forstår os.... er at deres barn er familie......

Jeg giver dig fuldstændig ret. Jeg synes det er fantastisk flot af jer, at i vil leje et værelse til din søster og spædbarnet. Men du må gøre op med dig selv, hvor meget du vil gå på kompromi med dine egen ønsker og risikoen for at din søster melder afbud, og hvad dit ønske er.

For mig at se, virker din søster forkælet og du som den overbærende, der prøver at finde en løsning, som i begge kan leve med. Kan hun ikke leve med dine præmisser, så må hun jo vælge, hvad der betyder mest for hende.

[Hr&FruJakobsen 2]

Kærligheden 1. Korintherbrev 13

v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Det er vel et spørgsmål om opdragelse.. er nogle gange mit standart svar når veninderne der efterhånden har et helt landshold af purke og purkinder tilsammen taler om kræsenhed, søvnmønstre og alt det andet som kvinder med børn nu engang taler om når de er i samme rum. Når man ingen børn har så bliver man forvandlet til et uviden alien, hvis svar, indspark og meninger absolut ingen gyldighed har for; du har jo ikke børn selv!

Jeg har arbejdeet med børn siden jeg var 17, så jeg ved faktisk noget om børn og forældre, griner.. og tro mig jeg er sikker på at jeg når jeg selv bliver en børnkaglende veninde så har jeg helt sikkert glemt alt om tillærte pædagodik ting og triks..

Jeg mener det er sundt at lærer at give sine børn fra sig, for nogle timer ad gangen. Mødre der skriver de ville dø hvis deres 6 måneder gamle barn skulle passes af andre, skylder sig selv en fridag med sin mand.

Når det så er sagt, så prøv lige at finde næstekærligheden frem tøser!!! Det er sg da helt vandvittigt som nogle mennesker ikke kan se ud over deres egen næse, bare fordi de skal giftes. Mig mig mig mig mig.. det er da den mentalitet der er gal med verdenen! Jeg kan blive hel harm over at man i en tråd kan læse at folkekirkens arbejdsgang og vilje skal strække sig ind over sognegrænser og landsdele i næstekærlighedens og 'historien om lad børnene komme til mig' navn og så kan man ikke dele en kvindes kærlighed til sit barn på sin bryllups dag? En dag som gerne skulle være i kærlighedens navn og ikke i egenkærlighedens navn.

Del dog ud af den overflod i har, livet er en gave, tag den ikke for givet. Kærlighed er en gave, men den dør hvis den skal druknes i krav, egoisme og egenvilje.

Rigtig godt skrevet - synes faktisk også at denne tråd er lidt trist læsning

Jeg forstår ikke at man ikke kan unde sin egen søster en plads til ens bryllup, også selvom det betyder at et spædbarn skal være med ved bordet. Sådan som jeg har forstået det, kan søsterne få et værelse stillet til rådighed til barnet og en veninde e.l. men trådstarter vil ikke have at barnet er med inde til festen i feks. en lift.

Børn er forskellige

- måske vil barnet sove på værelset det meste af aftenen

- måske vil det være vågen og tilfreds

- måske vil det græde og være urolig

- måske vil barnet KUN falde i søvn på mors arm og vågne hver gang hun lægger det fra sig

Jeg mener bare, at man jo ikke kan vide det før nærmest på dagen da det hele tiden skifter i den alder, og hvis det f.eks. er det sidste eksempel der er tilfældet - vil trådstarter så forlange at søsteren sidder på værelset hele aftenen uden at må komme med ind til bordet?? For så forstår jeg egentlig godt at hun vælger at takke nej - så kan hun jo ligeså godt være derhjemme!

Men igen man bestemmer jo selv hvilke "regler" man sætter for sin fest - og dermed accepterer man også at nogle evt. takker nej. Og så skal man huske ikke at bære nag...

Tak for alle jeres indlæg - må indrømme at jeg er lidt overrasket over tonen, da jeg mener, at alle har lov til at have hver deres mening...... og det kan godt være at nogle mener, at jeg opfører mig forkælet..... men det sgu også mit bryllup.... så jeg synes faktisk, det er helt ok at være en smule egoistisk omkring det !!!!!!

Som jeg skrev tidligere, så har jeg intet problem i, at min søsters barn er tilstede når det er vågent, jeg kan bare ikke se, hvorfor det skal ligge og sove ved siden bordet.......når vi nu tilbyder et andet alternativ...... helt ærligt, hvis man skal overvåge sit barn 24 timer.... så bliver det da virkelig hårdt at være på barsel.....

Jeg synes, det er vigtigt at man prøver at tilgode se alle behov til et bryllup - dog skal man også huske på, at man som udgangspunkt kun bliver gift én gang.... så det er også vigtigt, at man ikke går for meget på kompromis med sine ønsker.... da man jo ikke bare lige kan gøre det om..... jeg mener faktisk at folk med børn, også må prøve at se ud over deres egne behov... det er jo kun for en enkelt aften !

Og det skal lige siges, at der kommer andre gæster til brylluppet med ligeså nyfødte børn... og de har ingen problem med, at vi ønsker en børnefri fest..... min søster argumentation gælder også kun hende selv, da hun mener at der skal være forskel på familie og venner... og årsagen til at hun ikke forstår os.... er at deres barn er familie......

[minimize-me 0]

først; din søsters argumentation taget i betragtning så må hun lige spænde hjelmen en gang... et spædbarn er et spædbarn uanset om det er født af et familiemedlem eller af en ven og har samme behov for sin mor...

Så lige der kan jeg godt følge din holdning.

dernæst; undskylder på forhånd, men jeg kan altså ikke helt forstå dit problem. Hvis barnet er velkommen til at være med til bords når det er vågen - hvorfor skal det så gemmes væk når det skal sove? Det er når det sover det er mest fredeligt (forstå mig ret).

Jeg synes det er flot at I stiller et værelse til rådighed alene til hende og baby og hun vil da sikkert også benytte sig af det ved amning og skiftning, men når baby skal sove kan jeg, som mor, godt forstå at det "ikke er godt nok".

Da min søn var lille rendte jeg frem og tilbage hvert 5. minut, hvis han ikke kunne sove lige ved siden af mig. Og det var selvom jeg havde en babyalarm ved min side.

Mit uforbeholdne råd til dig vil være;

Lad din søster komme med sit spædbarn, opfordre hende til at benytte værelset så meget som muligt, også til babys søvn, men hvis hun ender med at rende frem og tilbage hvert 5. minut (på trods af babyalarm) så lad hende få et sovende spædbarn ind hos hende.

Men gør det klart at I ikke vil bede de andre gæster eller musikken om at tage hensyn da det er HENDES valg at have baby med til festen.

Og et sovende spædbarn lægger folk ikke mærke til og tager derfor ikke automatisk hensyn til...

Håber I får en rigtig dejlig fest under alle omstændigheder - uden at du og din søster bliver alt for meget uvenner i tiden op til...

[sissse 0]

Tak for alle jeres indlæg - må indrømme at jeg er lidt overrasket over tonen, da jeg mener, at alle har lov til at have hver deres mening...... og det kan godt være at nogle mener, at jeg opfører mig forkælet..... men det sgu også mit bryllup.... så jeg synes faktisk, det er helt ok at være en smule egoistisk omkring det !!!!!!

Det er selvfølgelig helt ok at være ego-agtig omkring sit eget bryllup - men så må man også gøre op med sig selv at det kan medføre at der er nogle af de inviterede der melder fra - uden at bære nag over det vel at mærke.

Som jeg skrev tidligere, så har jeg intet problem i, at min søsters barn er tilstede når det er vågent, jeg kan bare ikke se, hvorfor det skal ligge og sove ved siden bordet.......når vi nu tilbyder et andet alternativ...... helt ærligt, hvis man skal overvåge sit barn 24 timer.... så bliver det da virkelig hårdt at være på barsel.....

Nu har jeg læst dit første indlæg igennem igen og baggrunden for det jeg svarede på i første omgang var at I slet ikke ønskede barnets tilstedeværelse (sovende eller vågent) ved selve brylluppsfesten - sådan læser jeg stadig dit første indlæg, men måske har jeg (og andre) misforstået et eller andet.

Og ved du hvad? Det er DRØN hårdt at være på barsel... når du i en uge kun har fået 2 samenhængende timers søvn, ja så føler man sig ærlig talt som en zombie. Men jeg ved godt at folks forestillinger om barsel er at man kan få lavet en masse derhjemme, læst sindsyg mange bøger osv. Måske nogen bare lige skulle have et realityy chek ;)

Jeg synes, det er vigtigt at man prøver at tilgode se alle behov til et bryllup - dog skal man også huske på, at man som udgangspunkt kun bliver gift én gang.... så det er også vigtigt, at man ikke går for meget på kompromis med sine ønsker.... da man jo ikke bare lige kan gøre det om..... jeg mener faktisk at folk med børn, også må prøve at se ud over deres egne behov... det er jo kun for en enkelt aften !

Jeg mener som udgangspunkt at du har ret - bortset fra den undtagelse du selv står i - at din søster har et spædbarn med. Spædbørn er altså en anderledes sag en børn generelt.

Og det skal lige siges, at der kommer andre gæster til brylluppet med ligeså nyfødte børn... og de har ingen problem med, at vi ønsker en børnefri fest..... min søster argumentation gælder også kun hende selv, da hun mener at der skal være forskel på familie og venner... og årsagen til at hun ikke forstår os.... er at deres barn er familie......

Jeg kan godt forstå at hun føler at du bør tage mere hensyn til hende end til andre - det ville jeg sørme også forvente af min søster. Jeg ville blive drøn ked af det hvis min søster sagde som du og jeg ville også føle at du syntes at mit barn var en pestilens.

Når alt dette så er sagt, så er jeg ret sikker på at der ikke er nogen der vil tage specielt hensyn til et sovende barn til et bryllup - men det finder du jo desværre ikke ud af hvis ikke du giver det en chance.

Jeg håber alt det bedste for dig og for jeres bryllup - jeg er ked af hvis jeg har været for hård i mine svar for det var ikke meningen - men det er meget svært at tale samme sprog hvis ikke man kan sætte sig i hinandens hver især situation.

[Sangfuglen 0]

Kærligheden 1. Korintherbrev 13

v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Det er vel et spørgsmål om opdragelse.. er nogle gange mit standart svar når veninderne der efterhånden har et helt landshold af purke og purkinder tilsammen taler om kræsenhed, søvnmønstre og alt det andet som kvinder med børn nu engang taler om når de er i samme rum. Når man ingen børn har så bliver man forvandlet til et uviden alien, hvis svar, indspark og meninger absolut ingen gyldighed har for; du har jo ikke børn selv!

Jeg har arbejdeet med børn siden jeg var 17, så jeg ved faktisk noget om børn og forældre, griner.. og tro mig jeg er sikker på at jeg når jeg selv bliver en børnkaglende veninde så har jeg helt sikkert glemt alt om tillærte pædagodik ting og triks..

Jeg mener det er sundt at lærer at give sine børn fra sig, for nogle timer ad gangen. Mødre der skriver de ville dø hvis deres 6 måneder gamle barn skulle passes af andre, skylder sig selv en fridag med sin mand.

Når det så er sagt, så prøv lige at finde næstekærligheden frem tøser!!! Det er sg da helt vandvittigt som nogle mennesker ikke kan se ud over deres egen næse, bare fordi de skal giftes. Mig mig mig mig mig.. det er da den mentalitet der er gal med verdenen! Jeg kan blive hel harm over at man i en tråd kan læse at folkekirkens arbejdsgang og vilje skal strække sig ind over sognegrænser og landsdele i næstekærlighedens og 'historien om lad børnene komme til mig' navn og så kan man ikke dele en kvindes kærlighed til sit barn på sin bryllups dag? En dag som gerne skulle være i kærlighedens navn og ikke i egenkærlighedens navn.

Del dog ud af den overflod i har, livet er en gave, tag den ikke for givet. Kærlighed er en gave, men den dør hvis den skal druknes i krav, egoisme og egenvilje.

Rigtig godt skrevet - synes faktisk også at denne tråd er lidt trist læsning

Jeg forstår ikke at man ikke kan unde sin egen søster en plads til ens bryllup, også selvom det betyder at et spædbarn skal være med ved bordet. Sådan som jeg har forstået det, kan søsterne få et værelse stillet til rådighed til barnet og en veninde e.l. men trådstarter vil ikke have at barnet er med inde til festen i feks. en lift.

Børn er forskellige

- måske vil barnet sove på værelset det meste af aftenen

- måske vil det være vågen og tilfreds

- måske vil det græde og være urolig

- måske vil barnet KUN falde i søvn på mors arm og vågne hver gang hun lægger det fra sig

Jeg mener bare, at man jo ikke kan vide det før nærmest på dagen da det hele tiden skifter i den alder, og hvis det f.eks. er det sidste eksempel der er tilfældet - vil trådstarter så forlange at søsteren sidder på værelset hele aftenen uden at må komme med ind til bordet?? For så forstår jeg egentlig godt at hun vælger at takke nej - så kan hun jo ligeså godt være derhjemme!

Men igen man bestemmer jo selv hvilke "regler" man sætter for sin fest - og dermed accepterer man også at nogle evt. takker nej. Og så skal man huske ikke at bære nag...

Tak for alle jeres indlæg - må indrømme at jeg er lidt overrasket over tonen, da jeg mener, at alle har lov til at have hver deres mening...... og det kan godt være at nogle mener, at jeg opfører mig forkælet..... men det sgu også mit bryllup.... så jeg synes faktisk, det er helt ok at være en smule egoistisk omkring det !!!!!!

Som jeg skrev tidligere, så har jeg intet problem i, at min søsters barn er tilstede når det er vågent, jeg kan bare ikke se, hvorfor det skal ligge og sove ved siden bordet.......når vi nu tilbyder et andet alternativ...... helt ærligt, hvis man skal overvåge sit barn 24 timer.... så bliver det da virkelig hårdt at være på barsel.....

Jeg synes, det er vigtigt at man prøver at tilgode se alle behov til et bryllup - dog skal man også huske på, at man som udgangspunkt kun bliver gift én gang.... så det er også vigtigt, at man ikke går for meget på kompromis med sine ønsker.... da man jo ikke bare lige kan gøre det om..... jeg mener faktisk at folk med børn, også må prøve at se ud over deres egne behov... det er jo kun for en enkelt aften !

Og det skal lige siges, at der kommer andre gæster til brylluppet med ligeså nyfødte børn... og de har ingen problem med, at vi ønsker en børnefri fest..... min søster argumentation gælder også kun hende selv, da hun mener at der skal være forskel på familie og venner... og årsagen til at hun ikke forstår os.... er at deres barn er familie......

Kærligheden 1. Korintherbrev 13

v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Det er vel et spørgsmål om opdragelse.. er nogle gange mit standart svar når veninderne der efterhånden har et helt landshold af purke og purkinder tilsammen taler om kræsenhed, søvnmønstre og alt det andet som kvinder med børn nu engang taler om når de er i samme rum. Når man ingen børn har så bliver man forvandlet til et uviden alien, hvis svar, indspark og meninger absolut ingen gyldighed har for; du har jo ikke børn selv!

Jeg har arbejdeet med børn siden jeg var 17, så jeg ved faktisk noget om børn og forældre, griner.. og tro mig jeg er sikker på at jeg når jeg selv bliver en børnkaglende veninde så har jeg helt sikkert glemt alt om tillærte pædagodik ting og triks..

Jeg mener det er sundt at lærer at give sine børn fra sig, for nogle timer ad gangen. Mødre der skriver de ville dø hvis deres 6 måneder gamle barn skulle passes af andre, skylder sig selv en fridag med sin mand.

Når det så er sagt, så prøv lige at finde næstekærligheden frem tøser!!! Det er sg da helt vandvittigt som nogle mennesker ikke kan se ud over deres egen næse, bare fordi de skal giftes. Mig mig mig mig mig.. det er da den mentalitet der er gal med verdenen! Jeg kan blive hel harm over at man i en tråd kan læse at folkekirkens arbejdsgang og vilje skal strække sig ind over sognegrænser og landsdele i næstekærlighedens og 'historien om lad børnene komme til mig' navn og så kan man ikke dele en kvindes kærlighed til sit barn på sin bryllups dag? En dag som gerne skulle være i kærlighedens navn og ikke i egenkærlighedens navn.

Del dog ud af den overflod i har, livet er en gave, tag den ikke for givet. Kærlighed er en gave, men den dør hvis den skal druknes i krav, egoisme og egenvilje.

Rigtig godt skrevet - synes faktisk også at denne tråd er lidt trist læsning

Jeg forstår ikke at man ikke kan unde sin egen søster en plads til ens bryllup, også selvom det betyder at et spædbarn skal være med ved bordet. Sådan som jeg har forstået det, kan søsterne få et værelse stillet til rådighed til barnet og en veninde e.l. men trådstarter vil ikke have at barnet er med inde til festen i feks. en lift.

Børn er forskellige

- måske vil barnet sove på værelset det meste af aftenen

- måske vil det være vågen og tilfreds

- måske vil det græde og være urolig

- måske vil barnet KUN falde i søvn på mors arm og vågne hver gang hun lægger det fra sig

Jeg mener bare, at man jo ikke kan vide det før nærmest på dagen da det hele tiden skifter i den alder, og hvis det f.eks. er det sidste eksempel der er tilfældet - vil trådstarter så forlange at søsteren sidder på værelset hele aftenen uden at må komme med ind til bordet?? For så forstår jeg egentlig godt at hun vælger at takke nej - så kan hun jo ligeså godt være derhjemme!

Men igen man bestemmer jo selv hvilke "regler" man sætter for sin fest - og dermed accepterer man også at nogle evt. takker nej. Og så skal man huske ikke at bære nag...

Tak for alle jeres indlæg - må indrømme at jeg er lidt overrasket over tonen, da jeg mener, at alle har lov til at have hver deres mening...... og det kan godt være at nogle mener, at jeg opfører mig forkælet..... men det sgu også mit bryllup.... så jeg synes faktisk, det er helt ok at være en smule egoistisk omkring det !!!!!!

Som jeg skrev tidligere, så har jeg intet problem i, at min søsters barn er tilstede når det er vågent, jeg kan bare ikke se, hvorfor det skal ligge og sove ved siden bordet.......når vi nu tilbyder et andet alternativ...... helt ærligt, hvis man skal overvåge sit barn 24 timer.... så bliver det da virkelig hårdt at være på barsel.....

Jeg synes, det er vigtigt at man prøver at tilgode se alle behov til et bryllup - dog skal man også huske på, at man som udgangspunkt kun bliver gift én gang.... så det er også vigtigt, at man ikke går for meget på kompromis med sine ønsker.... da man jo ikke bare lige kan gøre det om..... jeg mener faktisk at folk med børn, også må prøve at se ud over deres egne behov... det er jo kun for en enkelt aften !

Og det skal lige siges, at der kommer andre gæster til brylluppet med ligeså nyfødte børn... og de har ingen problem med, at vi ønsker en børnefri fest..... min søster argumentation gælder også kun hende selv, da hun mener at der skal være forskel på familie og venner... og årsagen til at hun ikke forstår os.... er at deres barn er familie......

Jeg giver dig fuldstændig ret. Jeg synes det er fantastisk flot af jer, at i vil leje et værelse til din søster og spædbarnet. Men du må gøre op med dig selv, hvor meget du vil gå på kompromi med dine egen ønsker og risikoen for at din søster melder afbud, og hvad dit ønske er.

For mig at se, virker din søster forkælet og du som den overbærende, der prøver at finde en løsning, som i begge kan leve med. Kan hun ikke leve med dine præmisser, så må hun jo vælge, hvad der betyder mest for hende.

Puha....ved slet ikke, hvor jeg skal starte her... Sidder og raser lidt indvendigt.

At prøve at se ud over sine egne behov, når man skal til bryllup - også selvom man har et spædbarn???? Hvor er forståelsen for dette lille menneske henne??? ----Det er da spædbarnets behov, som søsteren varetager!!! Et barn på 2 mdr. har brug for sin mor - man kan aldrig forudse, hvordan dette lille barn er.

Mht. at have et værelse til rådighed, så synes jeg, at det er en rigtig god idé. Men jeg bryder mig absolut ikke om, at du vil pådutte din søster og barnet, at de SKAL bruge det. Det må ses som en mulighed for dem og ikke som tvang.

Jeg kan godt forstå, at din søster vil have barnet til at sove i lift ved siden af hende/bag ved hende. Det ville jeg også gøre. Jeg har en lille pige på 4 mdr. med vejrtrækningsproblemer, så det er sgu vigtigt, at jeg kan være der på et splitsekund.

Vi blev gift 14. februar og havde maaange børn med. Vi havde så hyret min søns gæstedagplejemor til at se efter børnene, dog forholdsvis vores. Og de var hhv. 2,3 år og 3 mdr. Det fungerede fint, og vores datter var ved hende hele aftenen. Men det var bare heldigt, at det løste sig på den måde, og at vores datter "accepterede" det.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at I alle taler om dine og din søsters behov. Jeg synes fuldstændigt I glemmer barnets behov i det her. Ja, mødre kan have svært ved at give slip - men når barnet er 2 mdr. - hvorfor skal man så overhovedet sættes overfor det dilemma??

Nu bliver flere sikkert sure - men jeg synes ærlig talt ikke man kan sige til andre, hvad de skal gøre med deres børn - og da slet ikke, hvis man ingen har selv. Erhvervserfaring eller ej - det er bare ikke det samme som at have et barn eller flere 24 timer i døgnet.

Til slut vil jeg sige, at når du stiller det "ultimatum" om man vil - så må du også bide i det sure æble, når din søster ikke vil være med på "dine præmisser"!!!

Var det mig - ja, så er jeg ikke sikker på, at du ville få flere henvendelser fra mig. Der sker bare nogle ting i én, når man venter eller har fået børn. Man skal dog ikke gå hen, hvor børnene fylder ALT, men de fylder en hel del.

Jeg håber, at du kan se det som noget konstruktiv kritik og gode råd. For det er ikke for at træde dig over tærene. Men jeg synes, du manler lidt realistisk perspektiv i det her....

Held og lykke med jeres brylup - jeg HÅBER, at det hele løser sig på en god måde - for jer alle!

[meretecarsten 0]

Hej !

Jeg håber virkelig at få nogle input til den eneste krise, vi har haft i forhold til vores bryllupsplanlægning.

Min søster skal føde 2 mdr. før vores bryllup, og vi har fra starten meldt ud, at vores fest skulle være uden børn. Min søster kan dog ikke forstå, at jeg kan sige det, når det drejer sig om vores kommende nevø/niece som jo er tæt familie. Hun vil gerne at hun kan få lov til at tage barnet med til bordet... og ikke mindst at det skal have lov at stå ved siden af i liften, når det skal sove.

Vi er dog rigtig trætte af, at der skal være et spædbarn tilstede, da vi ikke ønsker at de øvrige gæster skal tage hensyn til et lille barn, og da vi ikke synes det er super fedt, hvis barnet græder under en tale, og den dag ønsker vi heller ikke at opmærksomheden skal være rettet mod et lille barn.

Vi har derfor lejet et værelse på feststedet, som de kan have barnet i - da jeg foreslog min søster det, tog hun det meget personligt.... og mente at jeg prøvede at gemme barnet væk... og "ville ønske at jeg så anderledes på det - og det satte skår i hendes glæde"

Så det jeg vil høre jer om, er det er mig der er helt galt på den.... jeg synes jo selv, at det er fair nok, at hun kan have barnet med i løbet af dagen, men at det om aftenen ikke skal være en del af festen..... er det urimeligt at have det ønske..??? det er vel vores dag ????

Det har i hvert fald betydet at min søster og jeg hver især går rundt og er trætte af den anden... og jeg går rundt med ondt i maven over hvad resultatet bliver.... for jeg føler virkelig at det pludselig er min søster der bestemmer showet og ikke min kæreste og jeg.....

Hvad gør vi ????

jeg har en søster og en svigerinde (min brors kone) som er gravid nu og de skal føde ca 2 mdr før vores bryllup og med det samme jeg fik af vide de var gravid sagde jeg at de små børn ikke skulle med, vi har selv en datter og hun skal kun med i kirke og til kaffe og så bliver hun hentet derefter og det forstod de begge to, så her er der ikke noget problem..

så du er overhovedet ikke gal på den, sig til hende at det er din dag, din store dag og det ville ødelægge det lidt hvis hun tog hendes barn med, er hun selv gift???

[diskobil 357]

jeg har en søster og en svigerinde (min brors kone) som er gravid nu og de skal føde ca 2 mdr før vores bryllup og med det samme jeg fik af vide de var gravid sagde jeg at de små børn ikke skulle med, vi har selv en datter og hun skal kun med i kirke og til kaffe og så bliver hun hentet derefter og det forstod de begge to, så her er der ikke noget problem..

så du er overhovedet ikke gal på den, sig til hende at det er din dag, din store dag og det ville ødelægge det lidt hvis hun tog hendes barn med, er hun selv gift???

Du sagde vel forhåbentlig tillykke inden Du har fuldstændig ret i at det er jeres dag, men det er søsterens barn og muligheden for at hun ikke kommer til brylluppet kan nok ikke udelukkes. Èt er at de forstår det nu men det kan meget vel være noget andet når de står med barnet i hånden og skal give slip. Man kan ligesom ikke "hente" et spædbarn. De plejer at ligge og sove i en barnevogn eller i en lift, hvorefter forældrene så går ud og kigger til dem ind imellem.

Redigeret March 15, 2009 af diskobil

[Guest Ria]

Hvorfor er det så slemt at der er børn med??

Der er mange andre ting der kan ødelægge en fest og mange andre ting der kan få mere fokus end et spædbarn/barn....

[meretecarsten 0]

jeg har en søster og en svigerinde (min brors kone) som er gravid nu og de skal føde ca 2 mdr før vores bryllup og med det samme jeg fik af vide de var gravid sagde jeg at de små børn ikke skulle med, vi har selv en datter og hun skal kun med i kirke og til kaffe og så bliver hun hentet derefter og det forstod de begge to, så her er der ikke noget problem..

så du er overhovedet ikke gal på den, sig til hende at det er din dag, din store dag og det ville ødelægge det lidt hvis hun tog hendes barn med, er hun selv gift???

Du sagde vel forhåbentlig tillykke inden Du har fuldstændig ret i at det er jeres dag, men det er søsterens barn og muligheden for at hun ikke kommer til brylluppet kan nok ikke udelukkes. Èt er at de forstår det nu men det kan meget vel være noget andet når de står med barnet i hånden og skal give slip. Man kan ligesom ikke "hente" et spædbarn. De plejer at ligge og sove i en barnevogn eller i en lift, hvorefter forældrene så går ud og kigger til dem ind imellem.

jo jo det gjorde jeg da men jeg er glad for at min søster og min svigerinde har valgt at respektere mit ønske, da min bror blev gift sidste år havde min kusine hendes lille datter med, og synes det kom meget til at handle min den bette, og når man skal giftes synes jeg der skal være mere fokus på brudeparret og ikke en lille, man har jo været ude og bruge mange penge den dag...

[Guest Augustbruden]

Hej

Nu føler jeg mig også nødsaget til at give min mening til kende...

HVORFOR er spædbørn så uønskede for mange af jer?

For det første - der er ingen af jeres gæster eller musikken for den sags skyld, som vil tage hensyn til et spædbarn, og derfor dæmpe sig!!! Det har jeg ALDRIG oplevet de gange jeg har haft spædbørn.

For det andet - din søster vil uden tvivl løbe ud så snart barnet siger et kvæk!

For det tredje - der findes forstyrrende elementer som er meget værre end et lille uskyldigt spædbarn, hvis lunger er så små, at det knapt kan skrige så det kan høres på 5 meters afstand. Tænk på de gæster, som måske får alt for meget og drikke, og forårsager en masse halløj - gør jer pinligt til mode. DET ER SLEMT!

Jeg er ikke i tvivl om, at den der får det sværest er din søster - tro mig! Jeg har gået på lærerseminariet med mit første barn, da han var spæd. Jeg fulgte undervisningen med en på 3 uger indtil han blev et år. DET ER SVÆRT!!!! Man løber ud så snart barnet siger en lyd.

Lad nu være med at gøre noget til et problem, som helt åbenlyst er et unødvendigt opblæst emne...

Håber ikke jeg stødte for mange med min mening.

Vh

Augustbruden

[MissLul 0]

Sikke en lang tråd

Vi har bestemt os for, at børn ikke skal med til brylluppet, heller ikke vores datter på 2. Vi "risikerer" dog at have helt op til 6 spædbørn med, der har været babyboom i omgangskredsen :carrot: Jeg synes ikke et spædbarn på 2 mdr skal undvære sin mor og jeg var ikke kommet til festen hvis mit barn på 2 mdr ikke var velkomment!!!

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, alle jer som mener at selvfølgelig skal det lille spædbarn med til festen, hvor sætter i grænsen??? Altså, ville i også synes det var synd hvis moren ikke måtte have sit barn på 7-8-9 mdr med? eller ville i synes det var ok at "forlange" at barnet blev passet den dag?

Jeg spørger i øvrigt udelukkende af egoistiske årsager og ikke i direkte sammenhæng med trådstarters indlæg. Det er bare en af de overvejelser vi skal have gjort os i forbindelse med vores eget bryllup

[grisling_plys 0]

Hold da op, det er godt nok et emne som kan få folk til tasteturet! :-)

I vores familier har det altid været reglen, at hvis det var børnefrifester, så hed det børnefri = børn fra de ikke længere bliver ammet til de fylder 16 år. Men det er så også fordi folk i vores omgangskreds støpper med at amme når de er 7-8måneder. Hvis det nu var et flaskebarn ville det selvfølgelig også være velkommen til det blev ca. 6-7 måneder.

Men jeg vil så tilføje at jeg ikke selv ville tage et barn på 7 måneder med til en børnefri fest, da min datter var 7 måneder kravlede hun rundt og rejste sig på af alting og gik rundt med stole, så i mine øjne ville hun være langt mere forstyrrende end et lille spædbarn på et par måneder.

Jeg kan sagtens forstå brudepar ønsker at de skal være midtpunkt, og at de ikke gider at ha børn rendende rundt imellem bordene, men i mine øjne så er det kun helt naturligt at spædbørn har lov til at komme med, det er da kun medmenneskeligt.

JEg synes det er et super flot tilbud at stille et lokale til rådighed, men det skal være et tilbud ikke en tvang. Desuden tager man mere hensyn til et vågent barn end et der sover, og da de fleste spædbørn går i seng til natten før festen rigtig starter, så er det altså kun de få gange det skal ammes at det vil være vågent, så jeg kan slet ikke se det som et problem at det står i en lift ved bordet. I mine øjne må det være søsterens opgave at vurdere hvad hun synes er bedst, derudover er jeg overbevist om at hun vil gøre sit bedste for at gøre din dag så god som mulig, så selvfølgelig vil hun tage alle de hensyn hun kan i forhold til når barnet græder osv.

Hvis det ender med din søster får lov, så synes jeg bestemt også de andre i jeres omgangskreds skal ha lov til at medbringe spædbørn!

Bare lige min holdning, håber i får et magisk bryllup

[mia85 0]

da min datter var et par måneder (4-5 mdr) skulle vi til min venindes bryllup og det var uden børn, det havde jeg altså ikke noget problem med, i øvrigt ville min datter slet ikke ku klare at være et sted med så mange mennesker og larm osv. og så sover hun tidligt, og jeg vil da klart foretrække hun sover i sin egen seng end i en barnevogn eller lifft i et lokale hun overhoved ikke kender.. så hun blev passet af farmor og farfar.. det bryllup vi var til, havde selv deres daatter sovende ude i garderben i barnevognen og hun vågnede engang i mellem og det lagde altså selvfølgelig en dæmper på festen når der kommer en lille baby. og det var lidt som om at vi startede forfra på festen når de så havde fået hende til at sove igen..

jeg kan godt forstå i vil have børnefri det ville vi også, så efter kirken blev min datter passet til vores bryllup der var hun 9-10 mdr. forstår egentlig ikke hvorfro man vil have sin baby med, det er jo ikke ligefrem barnet man gavner med alle de mennesker osv. der vil jeg da klart mene at de har det bedre derhjemme.

[Majken24 0]

Jeg kan sagtens forstå din søster! Hvis det var min søster der ville bestemme hvor min nyfødte må opholde sig eller ej, så ville jeg blive skuffet og vred, og nok blive væk! Babyer har brug for bryst, søvn og moders arme når de er så små

Og jeg er da sikker på at din søster har fornemmelse nok til at hun går væk fra selskabet hvis babyen græder, skal ammes eller lignende

Er fuldstændig enig!

Tænk lige på, at det er din søster og lille niece/nevø, det drejer sig om!! En lille baby skal være lige i nærheden af sine forældre, da han/hun har brug for tryghed!

Redigeret March 25, 2009 af Majken24