Nogen der har haft suprisebryllup?

[Stikan 0]

Vi har jo tænkt at holde surprisebryllup for familien, men kan ikke gennemskue hvordan de vil reagere. Om de vil blive glade, sure, skuffede osv. osv.

Så jer der har holdt et eller været med til et som gæst - hvordan reagerede i? Og hvorfor reagerede i som i gjorde?

Redigeret January 8, 2010 af Stikan

[Guest]

Min mor og stedfar holdt surprise-bryllyp for godt 10 år siden. Gæsterne var inviteret til dobbelt-rund fødselsdag hjemme i haven og der var absolut ingen der havde lugtet lunten. De synes dog det var lidt mærkeligt, at min mor ikke var der da de kom, men det varede ikke længe før hun ankom sammen med præsten. Og så var der ellers vielse i et hjørne af haven

Gæsterne blev vildt overraskede og glade! Den eneste lidt sure mine var min morfar, der var lidt træt af han ikke havde vidst det...Det var jo trods alt hans datter der blev gift... Tænker, at den ældre generation måske synes det er lidt svært at håndtere, fordi det er så langt fra hvordan det foregik da de blev gift ;)

Men alt i alt var det en succes!

[PiaK 3]

Jeg har en bekendt, der også holdt surprice-bryllup (til datterens dåb). Jeg har ikke hørt så meget om reaktionerne, jeg ved bare hun synes det var verdens fedeste at tage røven på famile og venner! - Og så må det jo have været en succes...

[Guest Gertrud Sand]

Min forlovede har spillet til et surprice bryllup, hvor der var inviteret til dobbelt 40 års fødselsdag. Gæsterne havde fået besked om at have praktisk tøj på da de skulle et eller andet, har glemt hvad. Men gæsterne bliver sendt afsted med kort og kompas hen til det de nu skal og ender så op ved en kirke hvor parret venter - ta daaaa! Bryllup! Den enes mor sætter så gang i en indsamling af gaver fra gæsterne - de havde jo ingen bryllupsgaver med ;-) så nogen skal lave en god middag til parret, andre giver en biograftur osv. Det blev en god og afslappet fest - og alle gæster var i cowboybukser og t-shirt ;-)

[Rikke L 0]

Jeg var for nogle år siden inviteret til 25 års fødselsdag, og da vi var en del til festen der ikke kendte hinnanden havde værts paret besluttede at vi skulle ud og gå en tur før middagen..

Denne tur slutter på rådhuset hvor de blev gift. Syntes det var super da det var I deres ånd.

Tror det har meget at gøre med hvem menneskerne er og ens forhold til dem. Syntes det var fedt med min venninde og hendes mand men rigtig ufedt da min far inviterede til middag og fortalte at han og min stedmor var levet gift.

[Guest hch]

Jeg har også været til surprice bryllup her var vi inviteret til 2 x rund fødselsdag under meget afslappede rammer, - troede vi. For da vi så ankom var der der dækket meget flot op med bordplan og det hele og da middagen bliver præcenteret af kokken viser det sig at den står på 4 retters gourmet! Efter forretten kommer afsløringen da værten (= gommen) holder en tale hvor han fortæller at de lørdagen før er blevet viet på rådhuset og resten af festen forløb med god stemning bryllupsvals og det hele. de gjorde det da de ikke ønskede det store ståhej omkring deres bryllup men gerne ville give familie og venner en dejlig aften. Deres forældre havde været med på rådhuset og ude og spise frokost efterfølgende.

[Guest ThørringElkjær]

Vi har jo tænkt at holde surprisebryllup for familien, men kan ikke gennemskue hvordan de vil reagere. Om de vil blive glade, sure, skuffede osv. osv.

Så jer der har holdt et eller været med til et som gæst - hvordan reagerede i? Og hvorfor reagerede i som i gjorde?

Hejsa

Jeg har været gæst ved 2 surprisebryllupper. Den slags er utrolig svært at holde 100% hemmeligt, og selv om både brud og gom havde holdt helt tæt i begge tilfælde, så havde nogle i familierne alligevel lugtet lunten. Vi var ikke helt sikre på, at det var bryllup, vi var på vej til, men vi havde det på fornemmelsen. Ingen gange var der dog nogle, der blev skuffede eller sure. Det var begge gange afslappede fester med glade mere eller mindre overraskede gæster, og der er jo nok at snakke om til selve festen mht. hvem der havde det på fornemmelsen og hvorfor.

Så jeg vil ønske jer held og lykke med at prøve at hemmeligholde det, og så skal I bare se frem til at fejre jeres store dag med glade familiemedlemmer. Desuden mener jeg, at man skal holde sit bryllup fuldstændig, som man har lyst til og ikke tænke over, hvad andre evt. vil tænke om måden, man vælger at fejre dagen på. Det er jeres dag!

Håber I får lidt ud af dette.

Venlig hilsen Benthe

[Guest Helene Brandi]

Hej.

Hvis det var mig der var gæst ved et suprisebryllup tror jeg, at jeg kunne føle mig en smule snydt. Dels fordi jeg ved et bryllup gerne vil have lov at gøre mere ud af mig selv/min påklædning. Dels fordi jeg gerne vil kunne give en god bryllupsgave. Der ud over tager man det fra gæsterne, at de kan gå og glæde sig og se frem til den store dag hvor deres barn/søster/(osv) skal giftes.

Der er nok mange der ser det med andre øjne end jeg gør. Det kommer nok også meget an på hvem man er som par og hvordan ens familier er.

[Guest Kirkeløkke]

Hejsa!

Jeg synes personligt at det ville være alletiders. I min familie har vi altid gjort meget i overraskelses fester, og det er så fantastisk. Mine forældre giftede sig ved bare "at holde en festlig komsammen" for familie og venner, og 25 år efter arrangerede jeg en sølvbryllupsfest for dem. Min svigerfar og hans kæreste, inviterede alle børn og svigerbørn på weekend til København - for hyggens skyld - og så vi endte pludselig på Københavns Rådhus, hvor de blev gift... Det er noget gæsterne aldrig glemmer og der er en helt speciel stemning synes jeg.

Mht. hvad familien siger, så synes jeg I skal huske, at man ikke holder bryllup for familien skyld, men for sin egen! Det er Jeres dag og derfor skal den afspejle Jeres drøm... Hvis det er denne måde I drømmer om at holde fest på, så er det ikke forkert, uanset hvilken reaktion I får...

Håber I følger Jeres drøm...

Klem Camilla

[Guest dorit_peters]

Hej

Vi har selv holdt et surprise bryllup på rådhuset og champanie i parken. Der var ingen som lugtede lunten, og det var verdens bedste dag, alle var glad. Min far har dog udtalt senere at han da gerne ville have følget mig op at kirkegulvet. Det kan han så i år hvor vi har valgt at blive velsinet i kirken på dagen:-) Det skal dog siges at da vi havde valgt at det kun var familie som skulle med, var der op til flere venner der var skuffede. Men det er de kommet over. Det var stadig verdens bedste dag :-)

[rehhansen 0]

Uha så kommer det sure opstød lige... beklager på forhånd

Jeg har været inviteret til barnedåb som så var bryllup. Jeg må ærligt indrømme at jeg følte mig snyt. Det var en go veninde der gjorde det, men der var to ting i det. Jeg havde jo ingen gave med og måtte komme med den efter og var faktisk i dilemma om de overhovedet ville ha den for de måtte jo have overvejet at de ingen gaver fik. Men jeg havde lyst til hun skulle ha noget af mig på sin bryllupsdag. Den anden ting er at jeg rigtig gerne ville ha lavet noget underholdning eller tale eller andet for at vise hende hvad hun egentlig betyder for mig og det fik jeg ikke lov til og det syntes jeg er rigtig ærgeligt for det er sådan en fantastisk lejlighed for at fortælle en masse gode ting.

Men det skal dog siges at det var det de ville og det er jo vigtigt men ofte den dag i dag mindes vi ikke deres bryllup fordi vi ikke føler det var et bryllup. Og inden i skriver det jo selvfølgelig er deres bryllup. VI ved det godt men vi husker det som baerndåb og ikke en romantisk fest. Og min veninde har efterfølgene også fortrut netop fordi der ikke er de samme minder forbundet - hun syntes dog stadig det var skægt at snyde os alle sammen, man har udtalt at hun hvis hun skulle ændre det bare ville holde det hemligt indtil invitationerne kom ud.

Jeg ved også at især hendes forældre rigtig gerne ville ha været mere med i deres datters brylllup.

Når det var det. Jeg vil lige til slut sige at det er jo jeres dag og i skal gøre som i ønsker. Men i sprøg til erfaringer og følelser forbundet med surprise bryllup og det er det i har fået, for jeg er helt for at være brudepar vælger sit bryllup.

[Stikan 0]

Jeg spørger til både gode og dårlige følelser og erfaringer, så bare kom med dem

En af grundene til at vi vil holde det hemmeligt er at jeg ikke har lyst til at familien skal blande sig i planlægningen, farvevalg, stil, kjole osv osv osv.

Måske bliver de skuffede over ikke at have fået lov til at være med - men til gengæld slipper jeg for at være skuffet over at det ikke er MIN drøm der bliver opfyldt men deres der bliver trumfet igennem.

Og hvis jeg holdt på mit så det blev mine ideer ville de under alle omstændigheder være blevet skuffede... Ved at holde det hemmeligt håber jeg at de kan se det smukke ved kjolen, borddækning osv, i stedet for at sidde og tænke på hvordan det var kommet til at se ud hvis de havde fået lov til at bestemme.

Redigeret January 11, 2010 af Stikan

[rehhansen 0]

Jeg spørger til både gode og dårlige følelser og erfaringer, så bare kom med dem

En af grundene til at vi vil holde det hemmeligt er at jeg ikke har lyst til at familien skal blande sig i planlægningen, farvevalg, stil, kjole osv osv osv.

Måske bliver de skuffede over ikke at have fået lov til at være med - men til gengæld slipper jeg for at være skuffet over at det ikke er MIN drøm der bliver opfyldt men deres der bliver trumfet igennem.

Og hvis jeg holdt på mit så det blev mine ideer ville de under alle omstændigheder være blevet skuffede... Ved at holde det hemmeligt håber jeg at de kan se det smukke ved kjolen, borddækning osv, i stedet for at sidde og tænke på hvordan det var kommet til at se ud hvis de havde fået lov til at bestemme.

Det kan jeg sagtens forstå. Men man kan jo sagtens sige fra selv om de ved det. Det er bare så du husker du fravælger en masse ved det. Kan i så ikke holde det hemlig indtil to mdr så er alt planlagt så de ikke kan blande sig.

[miafalck 0]

Jeg spørger til både gode og dårlige følelser og erfaringer, så bare kom med dem

En af grundene til at vi vil holde det hemmeligt er at jeg ikke har lyst til at familien skal blande sig i planlægningen, farvevalg, stil, kjole osv osv osv.

Måske bliver de skuffede over ikke at have fået lov til at være med - men til gengæld slipper jeg for at være skuffet over at det ikke er MIN drøm der bliver opfyldt men deres der bliver trumfet igennem.

Og hvis jeg holdt på mit så det blev mine ideer ville de under alle omstændigheder være blevet skuffede... Ved at holde det hemmeligt håber jeg at de kan se det smukke ved kjolen, borddækning osv, i stedet for at sidde og tænke på hvordan det var kommet til at se ud hvis de havde fået lov til at bestemme.

Det kan jeg sagtens forstå. Men man kan jo sagtens sige fra selv om de ved det. Det er bare så du husker du fravælger en masse ved det. Kan i så ikke holde det hemlig indtil to mdr så er alt planlagt så de ikke kan blande sig.

ja det ville jeg også syntes er en god ide, så har de 2 mdr til at finde tøj gaver osv.

først sende en alm invitation ud så man ved folk kan og så bag efter bryllups invitationern. ca 2 mdr før

men det kan jo være der er nogle der vælger jeres fest fra det de ikke ved det er en vigtig fest. når de i starten bliver inviteret som alm gæster.

men det syntes jeg er en god måde at gøre det på. så kan i også få en polterarben/staves

[Stikan 0]

Nu er det kun den nærmeste familie der bliver inviteret til 'festen' (dvs. aftensmad i forsamlingshuset ;)). Det er mine forældre, kærestens forældre, hans 2 søskende + påhæng og et enkelt barn. Altså 9 gæster i alt.

Til receptionen håber vi at alle vores venner og bekendte kommer - et sted mellem 50 og 100, og det er der det festlige vil være. Selve middagen med familien bagefter er faktisk bare 'pligt' da vi egentlig ikke gider, men ved at der vil lovet både bål og brand hvis vi ikke gør et eller andet når det nu er barnedåb.

Egentlig ville vi helst stikke af til en tropeø og blive gift og så først sige noget om det til familien om et år (eller 12½ ;)). Men jeg har en drøm om den flotte kjole i en fyldt kirke - så derfor receptionen for vennerne (så de kan fylde kirken ;)).

Så brylluppet er kirken og receptionen - barnedåben er aftensmaden (og som i måske allerede har luret har både kæresten og jeg et noget anstrengt forhold til vores familie, som dog er ret godt når vi ikke ses ret tit ;))

[julibrud09 0]

Hej Stine

Jeg blev 30 år den 10 juli, og har altid elsket at holde fest og have familien samlet.

Min mand (på det tidspunkt kæreste) er ikke meget for store fester og det at være midtpunkt, så bryllup er/var ikke liiiige hans kop the.

Jeg startede omkring året før med at arrangere hvordan min 30 års fødselsdag skulle fejres, og kom hele tiden med hint til Jan om at vi jo kunne slå det sammen med et bryllup..

Da jeg kom på ideen med at invitere til 30 års fødselsdag, og så holde surprice bryllup var han overtalt. (plus det at festen, som skulle holdes i forsamlingshus, ville koste omkring 15.000 kr for 40 personer.. Billigt).

MEN INGEN måtte vide noget - det var hans krav... Fik ham dog overbevist om at jeg ikke kunne undvære en brudepige - sådan en fest er jo meget at arrangere helt selv...

Allerede i november 2008 sendte jeg invitationer ud til min 30 års fødselsdag, så folk havde riiiiigeligt med tid til at få fri den 10 juli (som var en fredag).

INGEN havde mistanke om bryllup - da Jan altid har sagt at det VIL HAN BARE IKKE.. Og han fortsatte stilen selvom vi jo havde en lille hemmelighed...

Det var lige lidt forhistorie!

Et par dage inden festen kom der så et par sms'er fra folk om at de nok blev forsinkede og ikke kunne nå at komme til kl 15, men at de nok skulle nå det inden maden!!! De havde så IKKE prøvet at få fri, selvom de havde vidst det i 8 måneder.

Endda min egen bror havde ikke fået fri, og da de havde 2 timers kørsel, kunne de først nå at være til festen kl. 18.... Det var jo BARE min 30 års fødselsdag...

Nå men da folk mødte op kl. 15 i forsamlingshuset var Jan og jeg der ikke.. Jan var i kirken og jeg derhjemme - var ved at få den brudekjole på som Jan ikke vidste noget om.. hehe.. Han troede jeg ville have en sommerkjole på - det var jo et utraditionelt bryllup..

I forsamlingshuset fik de så at vide at de skulle et andet sted hen - og SÅ var der røre i andedammen!! Hehe.. Men min egen mor nægtede at tro det før hun holdt udenfor kirken - SÅ STOR en hemmelighed ville jeg jo aldrig kunne holde på - plus at Jan jo ikke ville giftes!!

Dem der nåede med til vielsen der var kl. 16 en fredag var SÅ ellevilde.. Min far var ved at revne af stolthed - han var jo slet ikke forberedt på at skulle føre mig op ad gulvet-han havde ligesom indstillet sig på at det aldrig ville ske, fordi Jan blev ved med at holde på at HAN IKKE skulle giftes!. Men alt gik lige efter planen.. (Fik dog lidt "skæld ud" af min mand da han så mig i min fantastiske kjole.. hehe. Han kunne slet ikke holde tårerne tilbage.. )

Vielsen var helt fortryllende, der blev grædt og leet. Fik dog lidt "skæld ud" af folk bagefter, de fattede ikke at jeg kunne holde på sådan en hemmelighed!!!

MEEEEN da vi så ankom til forsamlingshuset var de sidste gæster ankommet - her i blandt mine nærmeste veninder! De var fuldstændig slået ud over at jeg kunne finde på at gøre dette uden dem. De gik glip af min vielse! Og de har faltisk endnu ikke tilgivet mig!!!!

Min storebror var også ked af det, for havde han vidst det så havde han jo sørget for at få fri.. Men jeg var jo bare glad for at de var med til festen!

Nå men for at gøre en lang historie kort - ups vist for sent...

Jeg fortryder på ingen måde at vi valgte at gøre det på denne måde. Men jeg har fundet ud af hvem der virkelig er mine veninder og hvem der ikke er. Det skal man være parat til.

Ikke alle kan glæde sig på andres vegne uden at tænke på sig selv først.

Min familie snakker stadig om dagen, og syntes det var SÅ fedt.. De blev jo ikke snydt for noget. Der var vielse, brudevals und alles... (min mor ville dog gerne have haft noget pænere tøj på.. hmmm festen blev jo ikke anderledes af den grund.. hehe)

Og dagen blev liiige som jeg havde drømt om - endda endnu bedre end jeg havde kunne forestille mig.. Et par af mine veninder havde da også pli nok til først at overfalde mig EFTER brylluppet, NØJ en røvfuld jeg fik. Jeg var fuldstændig lamslået, og græd mine øjne ud. Jeg syntes jo det havde været en hel fantastisk dag, og så kom de og fortalte mig noget helt andet.

Nå men jeg håber at du kan bruge det til noget - spørgsmål så spørg endelig... (mangler I en til at synge i kirken så sig endelig til - der var ikke et øje tørt!!!!)

Held og lykke...

Knus

[rehhansen 0]

Hej Stine

Jeg blev 30 år den 10 juli, og har altid elsket at holde fest og have familien samlet.

Min mand (på det tidspunkt kæreste) er ikke meget for store fester og det at være midtpunkt, så bryllup er/var ikke liiiige hans kop the.

Jeg startede omkring året før med at arrangere hvordan min 30 års fødselsdag skulle fejres, og kom hele tiden med hint til Jan om at vi jo kunne slå det sammen med et bryllup..

Da jeg kom på ideen med at invitere til 30 års fødselsdag, og så holde surprice bryllup var han overtalt. (plus det at festen, som skulle holdes i forsamlingshus, ville koste omkring 15.000 kr for 40 personer.. Billigt).

MEN INGEN måtte vide noget - det var hans krav... Fik ham dog overbevist om at jeg ikke kunne undvære en brudepige - sådan en fest er jo meget at arrangere helt selv...

Allerede i november 2008 sendte jeg invitationer ud til min 30 års fødselsdag, så folk havde riiiiigeligt med tid til at få fri den 10 juli (som var en fredag).

INGEN havde mistanke om bryllup - da Jan altid har sagt at det VIL HAN BARE IKKE.. Og han fortsatte stilen selvom vi jo havde en lille hemmelighed...

Det var lige lidt forhistorie!

Et par dage inden festen kom der så et par sms'er fra folk om at de nok blev forsinkede og ikke kunne nå at komme til kl 15, men at de nok skulle nå det inden maden!!! De havde så IKKE prøvet at få fri, selvom de havde vidst det i 8 måneder.

Endda min egen bror havde ikke fået fri, og da de havde 2 timers kørsel, kunne de først nå at være til festen kl. 18.... Det var jo BARE min 30 års fødselsdag...

Nå men da folk mødte op kl. 15 i forsamlingshuset var Jan og jeg der ikke.. Jan var i kirken og jeg derhjemme - var ved at få den brudekjole på som Jan ikke vidste noget om.. hehe.. Han troede jeg ville have en sommerkjole på - det var jo et utraditionelt bryllup..

I forsamlingshuset fik de så at vide at de skulle et andet sted hen - og SÅ var der røre i andedammen!! Hehe.. Men min egen mor nægtede at tro det før hun holdt udenfor kirken - SÅ STOR en hemmelighed ville jeg jo aldrig kunne holde på - plus at Jan jo ikke ville giftes!!

Dem der nåede med til vielsen der var kl. 16 en fredag var SÅ ellevilde.. Min far var ved at revne af stolthed - han var jo slet ikke forberedt på at skulle føre mig op ad gulvet-han havde ligesom indstillet sig på at det aldrig ville ske, fordi Jan blev ved med at holde på at HAN IKKE skulle giftes!. Men alt gik lige efter planen.. (Fik dog lidt "skæld ud" af min mand da han så mig i min fantastiske kjole.. hehe. Han kunne slet ikke holde tårerne tilbage.. )

Vielsen var helt fortryllende, der blev grædt og leet. Fik dog lidt "skæld ud" af folk bagefter, de fattede ikke at jeg kunne holde på sådan en hemmelighed!!!

MEEEEN da vi så ankom til forsamlingshuset var de sidste gæster ankommet - her i blandt mine nærmeste veninder! De var fuldstændig slået ud over at jeg kunne finde på at gøre dette uden dem. De gik glip af min vielse! Og de har faltisk endnu ikke tilgivet mig!!!!

Min storebror var også ked af det, for havde han vidst det så havde han jo sørget for at få fri.. Men jeg var jo bare glad for at de var med til festen!

Nå men for at gøre en lang historie kort - ups vist for sent...

Jeg fortryder på ingen måde at vi valgte at gøre det på denne måde. Men jeg har fundet ud af hvem der virkelig er mine veninder og hvem der ikke er. Det skal man være parat til.

Ikke alle kan glæde sig på andres vegne uden at tænke på sig selv først.

Min familie snakker stadig om dagen, og syntes det var SÅ fedt.. De blev jo ikke snydt for noget. Der var vielse, brudevals und alles... (min mor ville dog gerne have haft noget pænere tøj på.. hmmm festen blev jo ikke anderledes af den grund.. hehe)

Og dagen blev liiige som jeg havde drømt om - endda endnu bedre end jeg havde kunne forestille mig.. Et par af mine veninder havde da også pli nok til først at overfalde mig EFTER brylluppet, NØJ en røvfuld jeg fik. Jeg var fuldstændig lamslået, og græd mine øjne ud. Jeg syntes jo det havde været en hel fantastisk dag, og så kom de og fortalte mig noget helt andet.

Nå men jeg håber at du kan bruge det til noget - spørgsmål så spørg endelig... (mangler I en til at synge i kirken så sig endelig til - der var ikke et øje tørt!!!!)

Held og lykke...

Knus

Men så fik de også chancen og din far kunne fører dig op det kan jeg godt forstå. Det syntes jeg også er en go måde.

[Stikan 0]

Hej Stine

Jeg blev 30 år den 10 juli, og har altid elsket at holde fest og have familien samlet.

Min mand (på det tidspunkt kæreste) er ikke meget for store fester og det at være midtpunkt, så bryllup er/var ikke liiiige hans kop the.

Jeg startede omkring året før med at arrangere hvordan min 30 års fødselsdag skulle fejres, og kom hele tiden med hint til Jan om at vi jo kunne slå det sammen med et bryllup..

Da jeg kom på ideen med at invitere til 30 års fødselsdag, og så holde surprice bryllup var han overtalt. (plus det at festen, som skulle holdes i forsamlingshus, ville koste omkring 15.000 kr for 40 personer.. Billigt).

MEN INGEN måtte vide noget - det var hans krav... Fik ham dog overbevist om at jeg ikke kunne undvære en brudepige - sådan en fest er jo meget at arrangere helt selv...

Allerede i november 2008 sendte jeg invitationer ud til min 30 års fødselsdag, så folk havde riiiiigeligt med tid til at få fri den 10 juli (som var en fredag).

INGEN havde mistanke om bryllup - da Jan altid har sagt at det VIL HAN BARE IKKE.. Og han fortsatte stilen selvom vi jo havde en lille hemmelighed...

Det var lige lidt forhistorie!

Et par dage inden festen kom der så et par sms'er fra folk om at de nok blev forsinkede og ikke kunne nå at komme til kl 15, men at de nok skulle nå det inden maden!!! De havde så IKKE prøvet at få fri, selvom de havde vidst det i 8 måneder.

Endda min egen bror havde ikke fået fri, og da de havde 2 timers kørsel, kunne de først nå at være til festen kl. 18.... Det var jo BARE min 30 års fødselsdag...

Nå men da folk mødte op kl. 15 i forsamlingshuset var Jan og jeg der ikke.. Jan var i kirken og jeg derhjemme - var ved at få den brudekjole på som Jan ikke vidste noget om.. hehe.. Han troede jeg ville have en sommerkjole på - det var jo et utraditionelt bryllup..

I forsamlingshuset fik de så at vide at de skulle et andet sted hen - og SÅ var der røre i andedammen!! Hehe.. Men min egen mor nægtede at tro det før hun holdt udenfor kirken - SÅ STOR en hemmelighed ville jeg jo aldrig kunne holde på - plus at Jan jo ikke ville giftes!!

Dem der nåede med til vielsen der var kl. 16 en fredag var SÅ ellevilde.. Min far var ved at revne af stolthed - han var jo slet ikke forberedt på at skulle føre mig op ad gulvet-han havde ligesom indstillet sig på at det aldrig ville ske, fordi Jan blev ved med at holde på at HAN IKKE skulle giftes!. Men alt gik lige efter planen.. (Fik dog lidt "skæld ud" af min mand da han så mig i min fantastiske kjole.. hehe. Han kunne slet ikke holde tårerne tilbage.. )

Vielsen var helt fortryllende, der blev grædt og leet. Fik dog lidt "skæld ud" af folk bagefter, de fattede ikke at jeg kunne holde på sådan en hemmelighed!!!

MEEEEN da vi så ankom til forsamlingshuset var de sidste gæster ankommet - her i blandt mine nærmeste veninder! De var fuldstændig slået ud over at jeg kunne finde på at gøre dette uden dem. De gik glip af min vielse! Og de har faltisk endnu ikke tilgivet mig!!!!

Min storebror var også ked af det, for havde han vidst det så havde han jo sørget for at få fri.. Men jeg var jo bare glad for at de var med til festen!

Nå men for at gøre en lang historie kort - ups vist for sent...

Jeg fortryder på ingen måde at vi valgte at gøre det på denne måde. Men jeg har fundet ud af hvem der virkelig er mine veninder og hvem der ikke er. Det skal man være parat til.

Ikke alle kan glæde sig på andres vegne uden at tænke på sig selv først.

Min familie snakker stadig om dagen, og syntes det var SÅ fedt.. De blev jo ikke snydt for noget. Der var vielse, brudevals und alles... (min mor ville dog gerne have haft noget pænere tøj på.. hmmm festen blev jo ikke anderledes af den grund.. hehe)

Og dagen blev liiige som jeg havde drømt om - endda endnu bedre end jeg havde kunne forestille mig.. Et par af mine veninder havde da også pli nok til først at overfalde mig EFTER brylluppet, NØJ en røvfuld jeg fik. Jeg var fuldstændig lamslået, og græd mine øjne ud. Jeg syntes jo det havde været en hel fantastisk dag, og så kom de og fortalte mig noget helt andet.

Nå men jeg håber at du kan bruge det til noget - spørgsmål så spørg endelig... (mangler I en til at synge i kirken så sig endelig til - der var ikke et øje tørt!!!!)

Held og lykke...

Knus

Det lyder som mit drømmebryllup (altså lige uden de 'dumme' veninder bagefter).

Min far skal også føre mig op - han får det dog først at vide når han er ankommet til kirken

Og sjovt nok er det med tøjet og de manglende gaver det jeg tænker på. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad gæsterne har på (og ved at en del af dem til receptionen kommer i gamle cowboybukser og vandrestøvler da de bliver sendt på opgave i naturen senere - det er den opgave der gør at de kommer ;)) og gaver er jeg ikke interesseret i.

Men er bange for at familien bliver sure over at de ikke har fået lov til at pynte sig eller købe gave (selvom de hver jul brokker sig over at skulle købe julegaver - dobbeltmoral er jo dobbelt så godt ;))

Og det er jo barnedåb, så der kan de da godt pynte sig, ift. hvis det bare var en fødselsdag?

[miafalck 0]

Nå men jeg håber at du kan bruge det til noget - spørgsmål så spørg endelig... (mangler I en til at synge i kirken så sig endelig til - der var ikke et øje tørt!!!!)

Held og lykke...

Knus

har lige kortet det lidt ned ;)

men det kan jo godt være det "bare var" 30 for dem. men det betyder det jo ikke at det også kun er det for dig. du havede jo brugt et år på at planlægge det.

og det må man jo respektere.

og og det er jo ris til egen røv at de ikke selv søgerede for at være der til tiden.

1 år er jo længen. og der burde man jo kunne få fri. selv om "det kun er 30" så havede i jo brugt en masse pengen på det. bryllup eller ej.

det samme med dine veninder der ikke var der til tiden. de repekterede ikke jeres inbydelse ved at være det til tidspunktet. så havede de jo oplevet det.

og hold da op nogle finker.... at skælde dig ud for at ville overraske dem.

hvis i jo ikke havede holdt brylluppet på den måde var jo sikkert slet ikke blevet gift.

syntes det lyder til at være en kanon dag. og du havede det godt. lige på trors af tøsserne der "overfaldte dig"

tillykke med du fik et godt bryllup og en god dag ;)

og lige tilbage til trådstarter:

vi holdte barnedåb og bryllup i et da vores anden datter sku døbes.

og folk var næsten pænere klædt på da vores første datter blev døbt. haha

så mon ikke folk klæder sig pænt på.

tror også folk havede regnet med manden og jeg blev gift dengang vi holdte barnedåb første gang.

[Vanni 29]

altså vi havde hemmeligholdt, at vi skulle giftes indtil invitationerne kom ud. Det var en rigtig sjov oplevelse, når folk ringede og takke ja, for det kom som en overraskelse for mange :-)

Min svigerfar havde ringet til toastmasteren, som er min mands bror, og havde fortalt, at han havde fået en invitation til vores bryllup, og at broren var toastmaster, Hvor længe broren havde vidst det?

Og til selve suprisebryllupper, så har jeg ikke selv oplevet dem, men har hørt om flere, der har holdt det, og at det alle blev til succes, hvor gæsterne blev super glade

[Vanni 29]

altså vi havde hemmeligholdt, at vi skulle giftes indtil invitationerne kom ud. Det var en rigtig sjov oplevelse, når folk ringede og takke ja, for det kom som en overraskelse for mange :-)

Min svigerfar havde ringet til toastmasteren, som er min mands bror, og havde fortalt, at han havde fået en invitation til vores bryllup, og at broren var toastmaster, Hvor længe broren havde vidst det?

Og til selve suprisebryllupper, så har jeg ikke selv oplevet dem, men har hørt om flere, der har holdt det, og at det alle blev til succes, hvor gæsterne blev super glade

[Stikan 0]

Når en barnedåb er sat til kl. 13 - tror i så at gæsterne lurer at der er bryllup med også? For er normalen med barnedåb ikke om formiddagen?

Vi kunne også få en 'formiddagstid' men da det er en søndag skulle det være sammen med alm. gudstjeneste. Dvs. dåb og gudstjeneste og når så menigheden forlod kirken ville det så være bryllup.

Men så kunne jeg jo ikke have en stor kjole på og må sige at kjolen og det at gå op af gulvet og kæresten ser mig er en meget stor del af min prinsessedrøm.

[Vanni 29]

Når en barnedåb er sat til kl. 13 - tror i så at gæsterne lurer at der er bryllup med også? For er normalen med barnedåb ikke om formiddagen?

Vi kunne også få en 'formiddagstid' men da det er en søndag skulle det være sammen med alm. gudstjeneste. Dvs. dåb og gudstjeneste og når så menigheden forlod kirken ville det så være bryllup.

Men så kunne jeg jo ikke have en stor kjole på og må sige at kjolen og det at gå op af gulvet og kæresten ser mig er en meget stor del af min prinsessedrøm.

Jeg tænker, at når barnedåben er kl 13, så er det fordi i gerne vil have at det bliver en oplevelse kun for jer og jeres nærmeste i stedet for alle som kommer til gudstjenesten.

Men jeg er nok og så lidt farvet af, at jeg selv blev døbt som 13 årig, og valgte at det blev efter gudstjensten, da jeg ikke ønskede at stå foran alle mulige, som jeg ikke kendte :-)

[FrkHelle 0]

Når en barnedåb er sat til kl. 13 - tror i så at gæsterne lurer at der er bryllup med også? For er normalen med barnedåb ikke om formiddagen?

Vi kunne også få en 'formiddagstid' men da det er en søndag skulle det være sammen med alm. gudstjeneste. Dvs. dåb og gudstjeneste og når så menigheden forlod kirken ville det så være bryllup.

Men så kunne jeg jo ikke have en stor kjole på og må sige at kjolen og det at gå op af gulvet og kæresten ser mig er en meget stor del af min prinsessedrøm.

Vi har været inviteret til barnedåb kl 11.30 og jeg syntes det var lidt underligt, at det var så sent, men det var simpelthen fordi parret havde valgt at døbe deres pige uden for den almindelige gudstjeneste, så det blev til den dåbsgudstjeneste - deraf kortere og meget mere personlig-gjort.

Så bare brug den med, at I gerne vil gøre dåben til noget særligt og ikke ønsker al den opmærksomhed fra ukendte folk.

[Stikan 0]

Når en barnedåb er sat til kl. 13 - tror i så at gæsterne lurer at der er bryllup med også? For er normalen med barnedåb ikke om formiddagen?

Vi kunne også få en 'formiddagstid' men da det er en søndag skulle det være sammen med alm. gudstjeneste. Dvs. dåb og gudstjeneste og når så menigheden forlod kirken ville det så være bryllup.

Men så kunne jeg jo ikke have en stor kjole på og må sige at kjolen og det at gå op af gulvet og kæresten ser mig er en meget stor del af min prinsessedrøm.

Vi har været inviteret til barnedåb kl 11.30 og jeg syntes det var lidt underligt, at det var så sent, men det var simpelthen fordi parret havde valgt at døbe deres pige uden for den almindelige gudstjeneste, så det blev til den dåbsgudstjeneste - deraf kortere og meget mere personlig-gjort.

Så bare brug den med, at I gerne vil gøre dåben til noget særligt og ikke ønsker al den opmærksomhed fra ukendte folk.

Tror jeg vil skrive et eller andet i indbydelsen om det med at det skal være specielt. Måske noget med at fordi det er sådan en speciel dato er der mange børn der skal døbes, og vi ikke har lyst til at 'blive væk i mængden'.

Til min store drengs dåb var han den eneste der skulle døbes, men til gengæld en hulens masse konfirmander med forældre som skulle et eller andet (jeg havde en dreng med bæ-ble så jeg fandt aldrig ud af hvad de skulle ;)) og for 1½ år siden blev jeg og min lille dreng døbt samtidig hvor der også var et andet barn der skulle døbes så det var lidt 'op på række' og samlebåndsagtigt