Er jeg helt gal på den??

[kaktusstik 0]

Lad mig lige slå det fast med det samme - jeg har børn, jeg har været til bryllup med en nyfødt og jeg har været til bryllup uden børn; men hvor der var en del andre med deres spædbørn.

Så ud fra de erfaringer mener jeg - det bliver træls med så mange spædbørn, uanset - uanset hvor diskrete mødrerne er, uanset hvor god plads der er til barnevogne o.s.v. Det VIL blive et rend konstant. Der VIL være mennesker der render fra deres "plads" midt under taler, midt i sange o.s.v. Der VIL hele tiden være mindst 1 mor/far fraværende, fordi der skal ammes, skiftes, underholdes, puttes og nusses. Det er ikke alle amninger der kan overståes i løbet af 15-20 minutter, rigtig mange sidder faktisk og ammer i en times tid og skal så også amme x-antal gange på en dag/aften. Spædbørn skal skiftes mange gange - spædbørn skider meget tit ! Og børnene vågner jo ikke bare, spiser og så sover igen - de fleste sover et par timer, "fodres" og skal så underholdes - andre får kolik-børn som skriger uafbrudt i flere timer ad gange.

I VÆRSTE fald kan et bryllup med 7-9 spædbørn faktisk godt ødelægge hele festen og JEG ville ikke tage den chance - altså dagen kan jo ikke "gøres om" - og der er tale om MANGE små og ikke en enkelt.

Og at udskyde det et år, vil sikkert ikke ændre ret meget på det - rigtig mange mødre VIL IKKE ha' deres børn passet af andre før de skal i vuggestue/dagpleje (og selv efter den tid VIL de ikke), rigtig mange vil ikke lade deres børn overnatte hos andre, så det udelukker at det bliver sent for dem og det ødelægger altså noget, hvis 6-7 par går hjem kl. 11 fordi deres afkom ikke kan/vil/skal sove hos andre. Og så er børnene blevet det større, så nu er de også mere vågne i længere perioder, hvor de så skal underholdes o.s.v.

Måske er det hårde ord; men børn behøver jo ikke være med hele tiden - Det bryllup jeg var til med mit eget barn, fik jeg ikke en skid ud af - mit barn skulle ammes i timevis og min mand og jeg endte med på skift, at være i et tilstødende rum hvor vi travede rundt med et skrigende barn på armen ---- det var ikke til glæde for nogen overhovedet. Min mand gik glip af selve vielsen - jeg gik glip af brudgommens tale - jeg fik kold mad, min mand missede desserten og jeg gik glip af brudevalsen .......... og så tog vi hjem.

Så var jeg til bryllup uden barn; men hvor der var spædbørn - kun 2 dog !!! men for h***** hele tiden og konstant manglende der en ved bordet - brudgommens tale blev "afbrudt" fordi alles opmærksomhed blev afledt af endnu en der rejste sig og gik, og en anden kom ind med et barn på armen, som så skulle "dikkes" af barnets Mormor, som højtlydt kom med ytringer "Ihhhhhh MORMORs prinsesse .... Errrrrr hun ikke sødddddddd" o.s.v.

Brudevalsen gik også lidt i fisk, fordi disse forældre insisterede i at deltage MED deres afkom på armen; men resten af gæsterne skulle jo tage hensyn og derfor kunne man ikke "slå ring om" brudeparret fordi så ville de små guldklumper blive klemt. Desuden blev musikken dæmpet så der kom aldrig gang i dansen - der stod 2 barnevogne og de måtte ikke være udsat for den høje musik ......... og sådan var det hele vejen igennem ! Bruden var sønderknust og sidder den dag i dag (8 år efter) stadig og omtaler deres bryllup, som hendes dag i helved og fortryder, at de sagde ja til spædbørn ........ og det var endda kun 2 --------- måske var hun uheldig med de 2 par forældre og deres børn (ja, jeg synes så de var ekstreme); men hvis 2 kan lave SÅ meget ravage, så kan det jo ende med et mareridt med flere - også selvom alle 7-9 par IKKE opføre sig ligeså urimeligt.

[Miss-Lena 500]

Har engang været til en fest med nogle rygere.... De forsvandt også under maden. Skide belastende ;)

Ironi kan være brugt her i indlægget. Nogle ting mangler bare perspektiv

Redigeret January 10, 2011 af Miss-Lena

[Guest TheaVest]

Rejs!

Børn er dejlige, men det er jeres dag og selvom mange mener, at børn ikke fylder, så gør de det jo alligevel. Det er jeres bryllupsdag og den skal være jeres fuldstændigt. Så hvis I havde tænkt fest med stort F og ingen børn, så kan jeg godt forstå, at det ikke er drømmen med 9 spædbørn!

Så hvis det er en gammel drøm at rejse ud og blive gift, så sig til vennerne, at I rejser, hvor I rejser hen og at de er velkomne til at mødes med jer på stranden (eller i Eiffeltårnet, eller hvor I nu vælger). Rejs ud, nyd dagen og få den efter jeres hoved - og hvis I så savner kirkebrylluppet, når I kommer hjem, så tag det til næste år eller når der er plads i kalenderen til en kæmpe fest med vennerne.

Lad være med at gå på kompromis, hvis det ikke er det I har lyst til! Det er dejligt at vennerne skal have børn og det bliver garanteret nogle rigtige dejlige børn, som I bliver glade for. Det ændrer bare ikke på, at det er JERES bryllup og at det skal være, som I ønsker det.

Men hvad med at snakke med vennerne om det? Måske er der et eller to par, som er tættere på jer, hvor I har mulighed for at snakke om jeres tanker? Måske de har et løsningsforslag, som I kan bruge? I kunne jo også overveje at vælge en dato tidligere på året, så der er flere gravide og færre mødre?

Men jeg vil sige, er det det rigtige for jer at blive gift den dag og har I ikke lyst til 9 børn til en børnefri fest - så rejs! Nyd livet, nyd brylluppet og nyd hinanden!

// Thea

[zbv 0]

Hej..

Jeg tror som så mange andre ikke at situationen bliver meget bedre af at vent...

Men der er mange muligheder....

-Forfølg drømme og tag til udlandet..

-Ryk datoen så i skal giftes lidt før og måske undgå en del af spædbørnene, i må jo indse med alle de gravide vil der være spædbørn med om i rykkere datoen tættere på eller længere væk i kalenderen

- Ryk festen udendørs så der er plads til barnevogne og til at en lige triller en tur med junior..

- hold reception for venner og en hyggelig intim middag med familien..

Vi skal have rigtig rigtig mange "små"børn med og vi skal først giftes om 1½år så der er sikkert flere der har fået børn men vi har valgt en løsning som bare er super god, og utraditionel med alle de traditioner vi godt kan lide.. (jeg kan desværre ikke røbe hvad det er det er nemlig hemmelighed indtil bryllupet, en super surprise til vores gæster) Det gælder om at ligge hovdet i blød og tænke ude af kassen så kommer iden

Håber det hjalp lidt

[yousofine 42]

Jeg ville blive ked af det, hvis det var mig, der skulle holde bryllup med ammende og babyer.

For mig er min bryllupsfest en FEST! Der skal gives gas, danses på bordene og være fyldt med kærlighed, stemning og opmærksomhed på de to hovedpersoner.

Jeg ville nok blive mest ked af at "mangle" mine nære venner, fordi de måtte tage sig af deres børn. Sådan er det jo også, når vi ses/er til middag med ungerne. Selvom de af BEDSTE evne prøver at koncentrere sig om vores samtale, så er de nødt til at kigge væk/tage sig af barn/gå lidt.

Og så er jeg helt sikker på, at dem med og uden børn ikke helt forstår hinanden eller kan sætte sig i hinandens sted

Jeg ville nok flytte det... med faren for at der så er et nyt hold gravide ved næste dato.

[Guest Tiblaa]

Hej Søde,

Du skal huske at det er din og din kommende mands dag, og hvad alle andre føler og mener er fuldstændig ligegyldig...!!!

Der er den eneste dag i dit liv, hvor du har lov til at være 100% egoistisk, og det har du lov til

Når det er sagt, så ville jeg uden tvivl vælge at rejse...

Babyerne vil fylde utrolig meget til festen, ikke mindst fordi alle de nybagte mødre er blandt ligesindede. Jeg er selv mor til tre, og ved hvor meget de fylder de første måneder. Både fysisk med bleskift, amning osv. -men de fylder også rigtig meget i hovedet på både mor er far, der vil få meget svært ved at holde fokus på festens midtpunkt, som jo egentlig skulle være brudeparet...

Til gengæld kunne i jo så fejre jeres første bryllupsdag med vennerne, til den tid kan de få babyerne passet ved bedsteforældre...

[Sharra 0]

Puha, den er rigtigt svær, vi sidder lidt i samme dilemme fordi der i vores forenede vennekredse er et par, der bliver forældre for hver måned i næsten et år. Maj er endnu ikke blevet afsat til nogen, men ellers er alle måneder afsat til en fødselstermin og har været det siden oktober. Vores bryllup ligger til august, så der vil være ca 9-10 babyer i varierende str til festen.

Jeg har valgt at jeg tager en snak med alle mine veninder og vil bede dem om at finde babysittere til aftenen. Jeg forventer (og det er hårdt sagt, ja) at de selv kan finde ud af at gå ud af kirken med baby hvis den græder, og at det ikke er efter 5 minutters gråd at de går, så den kirkelige handling kan foregå uden afbrydelser.

TIl selve festen beder jeg dem om at finde babysittere, og forklarer at det er fordi, at selv om vi er meget glade på deres vegne, så har vi hele tiden snakket om en fest uden børn. Og det vil være svært at forklare familien hvorfor djævlebørnene på 5-7 år ikke skal med, når babyer op til et år skal.

Det er en ærlig sag at ville have en fest uden babyer til at trække opmærksomhed væk. Fordi, det kan godt være, som nogle her skriver, at man opdager at børn ikke trækker opmærksomhed væk, når man ER blevet forælder, men som ikke-forælder kan jeg kun sige, at det ikke er min erfaring. Det er min erfaring det godt kan gå op i amning, bleskifte, og hvad junior gjorde sidst. Det er nuser og ikke særligt irriterende når der er én, men med 9 så er det alligevel ved at være i overkanten. Jeg kan i hvert fald godt forstå dilemmaet.

Vi har ikke tænkt os at ændre festdato, fordi ingen ved hvad der kan ske til næste år, men vi tager snakken og så beder vi vores gæster tage hensyn til det. Der er kun én, der ikke er typen til at tage hensyn eller lytte på nogen måde, og hun har termin halvanden måned før, så når baby er mellem 1-1½ måned, tror jeg ikke hun vil til fest, og så løser det sig.

Hvis jeg var jer, og en snak ikke kunne løse det, så tror jeg nok jeg ville acceptere de 9 babyer, fordi jeg vidste at jeg havde fortalt mødrene det, at jeg håbede de havde lst til at være en del af fejringen, og så må det være op til dem om de føler at de 1, kan forlade babyen hos en sitter, 2, deltage i fejringen babyens tilstedeværelse på trods, eller 3, melde afbud fordi det ikke går. Hvis de så alle melder afbud kan man overveje at flytte festen, men det ville man generelt hvis mange gæster ikke kunne pågældende dato.

[diskobil 357]

Lad mig lige slå det fast med det samme - jeg har børn, jeg har været til bryllup med en nyfødt og jeg har været til bryllup uden børn; men hvor der var en del andre med deres spædbørn.

Så ud fra de erfaringer mener jeg

Så klart kan det også siges Miss Lena

Ironi fremmer forståelsen. Det gør overdrivelse også. Nu melder historien ikke noget om hvad erfaringerne består i men jeg deltager selv i de første 25-30 bryllupsfester om året og vover derfor den påstand at jeg har en del erfaring på området. Ved langt de fleste af disse er der enten spædbørn eller børn.

Kaktusstik - Jeg kan slet ikke nikke genkendende til det der bliver sagt her og jeg tror de oplevelser du beskriver bedst kan beskrives som enkeltstående og exceptionelle. Samtidig er det noget som måske i højere grad kan tilskrives de pågældende forældre og selve stedet, end børnene, når vi bortser fra kolikbørn. Men jo 7-8 spædbørn vil da klart sætte sit præg på festen, men derfra til direkte at ødelægge den er der meget langt.

Spædbørn eller ej så er det ikke unormalt at der er gæster som er på toilettet mens der annonceres en tale, nogle som har været ude og ryge o.l. Alle som har prøvet at være toastmaster ved at det er meget sjældent at alle gæster sidder på deres pladser samtidig og det er så op til toastmasteren at afgøre om man vil få alle ind eller acceptere at der mangler et par gæster. Dem som måtte komme til stiller sig typisk lige ved døren for at undgå at generere. Dem der sidder lige for kan normalt gå hen til deres plads og sætte sig uden at der er nogle som reagerer.

Vedr. den med brudevalsen så må man som forældre have så meget situationsfornemmelse at man holder sig lidt i baggrunden hvis barnet da ikke er blevet lagt til at sove og der bør naturligvis være mulighed for at barnevogne kan placeres i et tilstødende rum så man undgår problemerne med musikken og niveauet.

En helt anden ting er at hvis der er nogle som kan sove fra høj musik så er det netop børn. Da vores børn var mindre lå de trygt og sov i en vugge mens vi spillede på Lynge Byfest eller andre udendørs fester. De er selvfølgelig også miljøskadet. Det var de bare ikke dengang. Jeg har også haft min søn DJ Lillemand med ude på et par bryllupsjobs, allerede fra han var 5 år. Typisk fordi brudeparret har haft en søn på samme alder som skulle "beskæftiges". Andre brudepar som jeg har talt med om det efterfølgende har sagt: "Gud hvorfor tænkte vi ikke på det - det havde da været et hit".

Jeg må indrømme at jeg aldrig er blevet bedt om at skrue ned på grund af spædbørn eller børn i det hele taget. De få gange jeg er blevet bedt om at skrue ned har det været af hensyn til de lidt ældre ved festen og ikke på grund af børn. Nu er det heller ikke musikkens niveau der er afgørende for om der kommer gang i dansen, men musikken i sig selv (men naturligvis må musikken da godt have en vis fylde).

Nu siger du også selv at det ikke vil ændre noget at udskyde det et år. Det er jo det. Hvad gør man så når størstedelen af vennekredsen har små børn. Vil man så hellere acceptere at disse forældre helt melder afbud eller helt lade være med at holde en fest, velvidende at det vil være det samme de næste par år.

Som Thea siger ville jeg også tale med de pågældende venner om det. Havde man gjort det i ovenstående situation kunne nogle af de beskrevne episoder måske være undgået.

Redigeret January 10, 2011 af diskobil

[Guest biul]

Ja jeg kan sørme godt forstå jeres dilemma.

Mit umiddelbare råd: tag afsted til udlandet og bliv gift der hvis I har drømt om det.

Men, hvis I gerne vil have et almindeligt bryllup kan jeg se følgende problemer:

1. I kan frabede babyer med stor risiko for afbud (det er de færreste nybagte forældre der har poderne klar til at kunne blive passet det første halve år)

2. I kan udsætte brylluppet, med risiko for samme dilemma

I betragtning af alternativet, ville jeg personligt vælge at tilpasse festen til babyerne, fremfor omvendt.

Jeg tænker lidt hen af en hyggelig grillaften stemning, hvor babygråd og rendende forældre ikke kan ødelægge øjeblikket, da man bare er sammen og hygger og ikke mere end det. Måske nogle hyggelige aktiviteter, tur på stranden/skoven, som samlet set giver dagen en dejlig stemning og giver gæsterne og jer tid til at hygge og nyde dagen.

Taler og sange er da dejlige hvis det er det man drømmer om, men de kan I sig selv altså også være frygtelig kedelige (især for gæsterne). Jo mere formelt brylluppet bliver, jo lettere kan stemningen også brydes. Fulde onkler, babygråd, nedringede bluser, nysen osv - alle lige. Jo mere af dagen der er sat op på bestemte forventninger og traditioner, jo flere ting kan også forstyrre billedet.

Jeg er klart mere til det uformelle, så hvis I er det omvendte, kan mit råd nok ikke bruges til så meget. Men, som de andre siger, følg jeres mavefornemmelse - hvad er vigtigst for jer?

Jeg håber I finder en løsning - der gør jer som gæster glade.

hilsen Birthe

[Guest PlusEsseQuamSimulatu]

Jeg havde valgt at udskyde festen i et år og jeg ved også at mine venner ville være forstående over for det. Jeg ville til enhver tid foretrækker at min ven eller veninde fik den perfekte store dag, end at mit eget børneprojekt var med til at overskyggede dagen. Jeg synes ikke det er en pind egoistisk at ville have sin store dag i fred.

[Zweetz 0]

Uha, jeg er fuldstændig enig, jeg ville heller ikke have børn med til mit eventuelle bryllup. Havde simpelthen tænkt mig at skrive noget i invitationen med at det er en børnefri fest, et eller andet.

Det har jeg også snakket med min veninde om, som har en søn på 11 måneder, det forstår hun fuldt ud, da hun heller ikke vil have børn med til hendes bryllup. Har i øvrigt aldrig været til et bryllup med børn, højst teenagere. ;) Jeg syntes et bryllup er en voksen fest og ikke noget for børn, men det jo så bare min holdning. ;)

Jeg tror jeg ville vælge alternativet med at blive gift i udlandet.

Den med at udsætte brylluppet kan jo godt blive problemer, hvis der alligevel er mange næste år der er gravide, eller noget.

Hvad siger din mand forøvrigt til det hele?

Håber I finder den helt rigtige løsning for netop Jer, så I får den bedste dag I jeres liv.

[Nitzen1987 3]

Jeg synes måske også at 9 spædbørn er lige i overkanten at have med til et bryllup... Synes at begge jeres alternativer lyder fine, så det gælder vel bare om at I skal mærke efter, hvad I helst vil....

[Pehrson 31]

Kan godt forstå dig og det må bestemt ikke være nemt!

Vi har udsat vores bryllup et havt år da to af vores venne par har termin omkring vores første dato.

Har selv to børn, har vi har valgt at de ikke skal med, da jeg mener at børn og alkohol ikke høre sammen. Og det samme gælder bryllup og små/spædbørn.

Jeg ville selv vælge, hvis jeg kom som gæst, at få mit spædbarn passet.

Håber du finder den perfekte løsning, så I får Jeres drømmebryllup

[pilgrim 3]

Trådstarter - du er på ingen måde galt på den! Og fuldt ud berettiget til dine følelser.

Jeg bliver helt provokeret af indlæg, som neglicerer dine bekymringer, og jeg opfatter slet ikke dit dilemma som egoistisk og "bridezilla"-agtigt - hallo: 9 gravide=ammende ud af 12 vennepar! Så kan vi fortsætte diskussionen om hvorvidt/hvor meget et spædbarn fylder, men ingen vil vel påstå, at 9 spædbørn ikke vil sætte sit præg på en bryllupsfest?!

Mit råd; tænk alternativt så som eksempelvis vielse, reception og stik så af på honeymoon - gæster kan evt følge jer til toget eller flyet... Jeg tror, I på denne måde vil bedst kunne få opfyldt drømmene sådan som situationen ser ud pt.

Held og lykke

Fra en mor til to (der heller ikke ville ønske 9 spædbørn til sit bryllup!)

Redigeret January 10, 2011 af pilgrim

[ChariteK 34]

Pilgrim præsterede at skrive lige netop det jeg tænkte! Jeg er meget enig!

[stinehelene 23]

1) Forfølge en gammel drøm om at blive gift i udlandet - bare os 2 og en håndfuld der måtte have lyst til at tage med

Det gjorde vi!

Vores oprindelige planer var kirkebryllup, med reception og familie og venner... Den plan blev lavet om et par gange og vi endte heldigvis med at stikke af og blive gift i New York.

Jeg kan næsten ikke sætte ord på hvor fantastisk en beslutning det var, hvor romantisk det var at min mand og jeg fik vores bryllupsdag sammen. Vi delte den med to gode venner og en veninde der bor tæt på Manhattan. Vores bryllupsdag blev intim, hvert minut handlede om os. Ikke fordi vi insisterede på at vi var centrum for MANGE mennesker, men fordi det bare var os.

Jeg havde en vidunderlig morgen med min veninde, vi var på mini spa og fik manicure og pedicure. Drak kaffe og spise muffins på hotellet imens jeg gjorde mig klar, lagde make up og satte hår. Vi sludrede og hun hjalp mig i min brudekjole. Bryllupsbilen var en yellow cap og vi blev gift på manhattan city Hall, (jep, som carrie og mr. big, men ikke derfor) Vi spise bryllups is fra Brooklyn ice cream factory og vores bryllupsbilled kulisse var Manhattan sky line. Vores bryllupsrejse var de næste 8 dage i NYC. Romantisk, fantastisk og vi har aldrig fortrudt. Når jeg sidder her 1½ år senere er jeg slet ikke i tvivl, det var det helt rigtige at bruge de penge på os selv. turen var ikke billig, men hver en krone værd.

Hvis du vil vide mere, send mig en mail!

Stik af... gør det ;)

[missC 4]

Jeg er ikke helt uvildig, så tilgiv mig på forhånd!

Ved vores bryllup havde vi i invitationen budt velkommen til børn, der stadig blev ammet. Dem var der så ikke nogen af, da dagen oprandt.

Til gengæld var der den på forhånd berusede, som fik en del opmærksomhed - parret, der kom for sent i kirken og fik kirkedøren til at brage højt, da vi stod ved alteret - en veninde, der blev vildt irriteret over en anden gæst - den manglende, men dyrt indkøbte bryllupskagefigur, som skulle understrege tråden i vores indbydelse - osv. osv. osv.! Pinligheder og forstyrrelser, som jeg ikke lige vil nævne her.

Men vi nødhvert minut! Intet kunne få os hylet ud af den - festen var fuldstændig fantastisk, intet kunne ødelægge den. Vi havde fokus kun på vores lykke, resten registrerede vi - men lod os overhovedet ikke gå på.

Uanset hvad I vælger, så husk at også jeres egen indstilling er afgørende for oplevelsen. Jeres gæster skal skam nok følge jer i det.

[pumba75 0]

Jeg må sige af jeg kun havde 2 med der havde babyer med da jeg blev gift sidst... jeg havde ikke lige tænkt af der ville havde været babyer med, ikke sådan når man har så meget andet af tænke på

Men jeg skal gifte her i det nye år igen, og der ønsker jeg ikke børn og babyer med.

Jeg ved ikke om jeg vælger det ud fra af jeg ikke selv har børn, ikke af egen fri vijle!!!

Heller ikke min kommende mand...

Sidst syntes jeg det var irreterende af der var baby gråd og gæster der gik,

Det skal lige siges af jeg også var træt af rygerne der hele tiden skulle ud og ryge... og dem har jeg jo planer om af indvitere denne gang, og min kommende mand og jeg er store ikke ryger...

Men vi kan håbe der er flere der er holdt op med af ryge

Jeg ville udskyde brylluppet med de mdr det svare til af den sidste af dine venninder ikke ammer mere, så de kan passes!

Jeg ved godt det er en smags sag... men jeg vil gerne havde alle de tætte mennesker jeg har kær med til min store dag, og så ville jeg ikke stikke af og blive gift uden for landet, hvor mine kære ikke har råd til af tage hen.. og jeg ikke har råd til af betale for..

Mvh Pumba75

[JuniBrud2011 0]

Altså med fare for at træde nogen over tæerne og få en hel hær af rasende frådende bridezillaer på nakken MÅ jeg bare lige smide en kommentar ind her!

Jeg skal selv giftes til sommer, så jeg ved, at det er en af de vigtigste dage i vores liv og vi ønsker også at alt skal være perfekt. Når det er sagt, så handler det for os om at vise hinanden og alle dem vi holder af, at vi har valgt hinanden og at vi fejrer vores kærlighed med de mennesker, der er vigtigst for os på denne særlige dag.

Jeg kan godt forstå, at i din/jeres verden er jeres bryllup den vigtigste begivenhed ever, men for jeres venner der venter barn, er det det største i hele verden. Der venter dem glæder og bekymringer som folk uden børn af gode grunde ikke kan forstå.

Jeg glæder mig til mit bryllup, men jeg ved bare, at det aldrig kommer til at overgå eller kan måles med dengang vi fik vores fantastiske søn!

Det jeg prøver at sige er, at ingen af jeres venner bevidst forsøger at ødelægge jeres dag, men resten af verden og ens omgangskreds står ikke standby bare fordi man selv skal giftes.

Jeg kan godt se, at i måske ikke får den fest i havde forestillet jer, men som indbudt mor til jeres fest ville jeg sige nej tak til at komme, hvis jeg kendte jeres indstilling. Vi havde vores søn med til bryllup da han var 5 uger og han sov fra det hele. INGEN bemærkede at han var der. Vi havde så også selv sagt til brudeparret, at hvis der blev det mindste, så ville vi køre hjem, så det ikke skulle forstyrre deres dag. Så heldig er man ikke altid.

Som mor ville jeg ikke kunne lade andre passe mit lille barn og jeg bare skulle være "madpakke" for at please andre. Når man får børn kommer de i første række og det er deres behov der vejer tungest. Det er ikke i børnenes tarv at man tager dem med til bryllup eller får dem passet når de er så små.

I jeres situation ville jeg nok stikke af og så kan man jo altid holde en "abefest" med vennerne, når de ikke er gravide og ammer mere?! Det med at udskyde er måske en lidt usikker løsning?! Det er jo ingen garanti for at der ikke er nogen gravide/babyer næste gang.....

Uanset hvad så håber jeg i finder den rette øsning så i får et fantastisk bryllup!

Held og lykke og kram herfra.......

[Miss-Lena 500]

Jeg bliver helt provokeret af indlæg, som neglicerer dine bekymringer, og jeg opfatter slet ikke dit dilemma som egoistisk og "bridezilla"-agtigt - hallo: 9 gravide=ammende ud af 12 vennepar! Så kan vi fortsætte diskussionen om hvorvidt/hvor meget et spædbarn fylder, men ingen vil vel påstå, at 9 spædbørn ikke vil sætte sit præg på en bryllupsfest?!

Jeg synes slet ikke at jeg kan se nogle steder at folk skriver at 9 spædbørn ikke vil præge en fest?!! Det alle da enige om så vidt jeg kan se. Om det vil ødelægge en fest er jo op til folks temperement.

Jeg skrev at TS kunne KAN virke lidt forkælet pga denne formulering der går på hvordan venner bedre kan bidrage til festen end familie (hvilket garanteret ikke var hendes mening)

Vi planlægger et dejligt bryllup til august. Det bliver ikke et voldsomt stor bryllyp og vi har valgt at prioritere at have venner med fremfor familie da det vigtigste for os er, at få en god og afslappet fest. Der mener vi at vores venner bedst kan bidrage :-)

Redigeret January 11, 2011 af Miss-Lena

[diskobil 357]

Jeg bliver helt provokeret af indlæg, som neglicerer dine bekymringer, og jeg opfatter slet ikke dit dilemma som egoistisk og "bridezilla"-agtigt - hallo: 9 gravide=ammende ud af 12 vennepar! Så kan vi fortsætte diskussionen om hvorvidt/hvor meget et spædbarn fylder, men ingen vil vel påstå, at 9 spædbørn ikke vil sætte sit præg på en bryllupsfest?!

Jeg synes slet ikke at jeg kan se nogle steder at folk skriver at 9 spædbørn ikke vil præge en fest?!! Det alle da enige om så vidt jeg kan se. Om det vil ødelægge en fest er jo op til folks temperement.

Det siger Pilgrim så heller ikke. Det bliver brugt argumenterende: For nej - Der er næppe nogen som vil påstå at 9 spædbørn ikke sætter sit præg på en bryllupsfest. Man kan diskutere - og vanskeligt forudsige - hvor meget de vil præge den men ingen tvivl om at det vil påvirke festen.

Men det vil vel også sætte sit præg på og påvirke bryllupsfesten hvis der er 18 venner/forældre som melder afbud fordi de har et spædbarn som kræver amning.

Det jeg prøver på at sige er at jeg fuldt ud forstår de overvejelser og bekynringer man gør sig i sådanne situationer men at man også må gøre sig klart at man ikke altid kan få lige det man gerne vil. Uanset at det er jeres fest og det er jer der bestemmer.

Redigeret January 11, 2011 af diskobil

[ennas123 0]

Uhh.. Den er svær synes jeg! Og jeg kan se det både fra mor siden og kommende brud siden. Vi var til bryllup da vores søn var 3 uger, var dog heldig at han sov det meste af aftenen. Men jeg var død træt (man får jeg ikke alt for meget natte søvn når man har sådan en lille en) og det lage helt sikkert en dæmper på mit fest-humør og vi tog tidligt hjem.. Så som kommende brud kan jeg godt forstår at du/i er frustreret! Ved heller hvad jeg ville gøre... tage ud og rejse tror jeg også holde et brag af en fest på et senere tidspunkt ...Måske....

Håber i finder en løsning!

[Guest Pullidut]

Til alle de søde zillaer! Tak for jeres mange gode og konstruktive indlæg. Min kæreste og jeg har taget udgangspunkt i jeres indlæg... Der er blevet snakket, diskuteret, snakket lidt mere, taget en delvis beslutning, ændret beslutning, snakket med venner med børn, snakket med gravide venner og beslutningen er nu endeligt taget..... Vi aflyser vores byllup i Danmark og holder det istedet på Maldiverne. Vi har valgt at bruge de penge vi "sparer" på ikke St holde bryllup i Dk på at invitere vores forældre med. Jeg har lige talt med mine forældre om vores beslutning og ikke nok med at de var fuld af forståelse så kunne jeg høre at de virkelig så frem til et anderledes bryllup i bare tæer :-) Fantastiske forældre jeg har!

Det føles rigtig godt i maven at have taget denne beslutning og jeres indlæg har bare bekræftet mig i, at 9 spædbørn er for stor en mundfuld til det bryllup vi havde forestillet os.

*nu glad og meget spændt bride2be*

[pilgrim 3]

Skønt at I nu har fundet frem til den perfekte, rigtige følelse... Super beslutning!

[Mette H 2]

Altså med fare for at træde nogen over tæerne og få en hel hær af rasende frådende bridezillaer på nakken MÅ jeg bare lige smide en kommentar ind her!

Jeg skal selv giftes til sommer, så jeg ved, at det er en af de vigtigste dage i vores liv og vi ønsker også at alt skal være perfekt. Når det er sagt, så handler det for os om at vise hinanden og alle dem vi holder af, at vi har valgt hinanden og at vi fejrer vores kærlighed med de mennesker, der er vigtigst for os på denne særlige dag.

Jeg kan godt forstå, at i din/jeres verden er jeres bryllup den vigtigste begivenhed ever, men for jeres venner der venter barn, er det det største i hele verden. Der venter dem glæder og bekymringer som folk uden børn af gode grunde ikke kan forstå.

Jeg glæder mig til mit bryllup, men jeg ved bare, at det aldrig kommer til at overgå eller kan måles med dengang vi fik vores fantastiske søn!

Det jeg prøver at sige er, at ingen af jeres venner bevidst forsøger at ødelægge jeres dag, men resten af verden og ens omgangskreds står ikke standby bare fordi man selv skal giftes.

Jeg kan godt se, at i måske ikke får den fest i havde forestillet jer, men som indbudt mor til jeres fest ville jeg sige nej tak til at komme, hvis jeg kendte jeres indstilling. Vi havde vores søn med til bryllup da han var 5 uger og han sov fra det hele. INGEN bemærkede at han var der. Vi havde så også selv sagt til brudeparret, at hvis der blev det mindste, så ville vi køre hjem, så det ikke skulle forstyrre deres dag. Så heldig er man ikke altid.

Som mor ville jeg ikke kunne lade andre passe mit lille barn og jeg bare skulle være "madpakke" for at please andre. Når man får børn kommer de i første række og det er deres behov der vejer tungest. Det er ikke i børnenes tarv at man tager dem med til bryllup eller får dem passet når de er så små.

I jeres situation ville jeg nok stikke af og så kan man jo altid holde en "abefest" med vennerne, når de ikke er gravide og ammer mere?! Det med at udskyde er måske en lidt usikker løsning?! Det er jo ingen garanti for at der ikke er nogen gravide/babyer næste gang.....

Uanset hvad så håber jeg i finder den rette øsning så i får et fantastisk bryllup!

Held og lykke og kram herfra.......

Kan kun sige, at jeg er MEGET enig!