Guest TinaFM

Bryllup den 18. Juni

71 indlæg i dette emne

Hej alle tøser

Nu har jeg i et par måneder kigget flittigt med på BK og læst mange beretninger. Så nu vil jeg selv fortælle lidt om mig selv. :denmarkflag:

Min kommende mand og jeg har den 18. Juni været kærester i 9 år. Vi boede i samme opgang og mødte hinanden første gang ved busstoppestedet ude foran vores opgang. Morten var på vej ind til byen med en kammerat som jeg har gået på efterskole med og min veninde og jeg skulle ind til byen og spise. Vi aftalte at mødes senere til en drink og der fik vi øjnene op for hinanden. Der gik dog ½ år inden vi blev kærester da jeg var lidt sløv til at gøre noget ved det. :fløjt:

På de 9 år har vi fået to dejlige børn. En pige på snart 4 år og en dreng på 1år. :a1093:

Sidste år på min fødselsdag faldt morten på knæ og friede og jeg sagde selvfølgelig ja :biggrin::iloveyou:

Vi skal giftes i en kirke i udkanten af Odense den 18. Juni og efterfølgende holde fest i Rosenbækhuset inde i centrum.

Min kjole købte jeg allerede en måned efter Morten havde friet til mig. :c166: Jeg havde fundet en fantastisk kjole på Trendsales som jeg heldigvis kunne prøve i Odense. Den var rigtig fin men da jeg prøvede nogle flere endte det med en anden som jeg bare er helt forelsket i. Jeg glæder mig meget til at have den på og håber at Morten synes den er ligeså fin som jeg gør. De gange vi har været til bryllupper synes jeg ikke han har sagt så meget til brudekjolerne så derfor er jeg lidt spændt. Jeg har valgt en havfruemodel hvilket jeg ikke havde regnet med da man rigtig kan se former i den. Men den sidder bare rigtig fint så det blev det. Jeg synes faktisk at jeg kom til at se lidt bred ud i de kjoler der ikke sad helt tæt. Nok fordi jeg ikke er så høj. Nå, men det var lidt om kjolen. Jeg skal se om jeg kan finde nogle billeder og sætte ind så I kan se den.

Jeg har valgt ikke at have slør i håret men har købt et diadem til at sætte i håret.Det passer til mine øreringe der har samme form :thumbsupsmileyanim:

Mht. sko har jeg ikke været så vovet som mange af jer andre. Jeg har købt champagnefarvede sko der passer til kjolen som er dark ivory.

Ringene har vi også fået købt. De er vidt forskellige da vi blev enige om at vælge den vi hver især bedst kunne lide. Jeg valgte en blank guldring med tre hjerter af diamanter og Morten valgte en mat stålring. Det betyder ikke noget for os at ringene ikke ligner hinanden. Det vigtigste er at vi har hinandens navn indgraveret i.

Jeg synes dagen er ved at nærme sig og jeg begynder at blive lidt stresset over de ting vi mangler. Brudebuketten tror jeg selv at jeg binder af rosa hortensia og roser. Vi har endnu ikke styr på drikkelse og bordpynten er kun halvt færdig. Har købt forskellige vaser og små glasting til at sætte blomster og lys i. Mangler at finde ud af hvilke blomster der skal i og hvilke servietter jeg skal købe. Så skal der handles Make-up for den skal jeg selv lægge. Jeg skal have min veninde der er frisør til at sætte hår så den 3. juni skal jeg have sat extencience(staves ??) på og vi skal have fundet ud af hvordan håret skal sidde på selve dagen. Jeg har en idé om at det skal være lidt løst evt. en rodet fletning og evt. ligge over den ene skulder. Nu må vi se hvad det bliver til.

Jeg vil også prøve en spraytan for at se om det kunne være en god løsning på dagen, så det skal lige afprøves inden for det skal se naturligt ud.

Nå, men det var lidt om mig. :cheerleader3:

post-47184-0-78018300-1304930429.jpg

Redigeret af TinaFM
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak skal I have.

Jeg glemte da at fiortælle at jeg har skrevet en tale til Morten. Den kommer her. :)

Kære skat.

Du har hele dit liv interesseret dig for fodbold og med god grund, for du er en god fodboldspiller og de sidste tre år har du været en engageret træner i xxx.

Jeg har i dagens anledning forberedt to taler til dig. En gul og en rød tale som symbol på de kort dommeren anvender i fodbold. Hvilket kort jeg vælger er der ingen tvivl om efter din smukke tale til mig. Ja, faktisk burde kortet nok være grønt.

Vi mødte hinanden første gang da vi begge boede på xxx. Du boede sammen med x på kvisten og x og jeg boede i kælderen.( det skal lige siges at vi begge boede med en ven og ikke en kæreste :-)) Den første gang jeg lagde mærke til dig var da du kravlede ind i en bil omme fra bagagerummet. x og jeg stod nede i kælderen og kiggede ud af vinduet og talte om at det så lidt mystisk ud. Det viste sig at du ikke kunne åbne døren pga. frost så det var den eneste mulighed for at komme ind i bilen. Anden gang jeg så dig var i bussen på vej ind til byen. Dig og x skulle ind og spille pool. X og jeg skulle ud og spise. Vi aftalte at mødes på XXX senere hvor vi vist begge fik øjnene op for hinanden. Det var vores første møde.

Ca. ½ år senere blev vi kærester og det har vi nu været i 9 år. I dag har vi sagt ja til at dele resten af vores liv sammen og det glæder jeg mig til. Jeg er glad for nu at være en Andersen ligesom dig og børnene.

For mig er du den bedste ægtemand man kan ønske sig:

- Du er en god kok og det nyder jeg rigtig godt af.

- Du har også styr på vores økonomi hvilket jeg sætter stor pris på for jeg er ikke den store økonom.

- Du har et dejligt smil og en latter der smitter.

- Du er stille og rolig og der skal meget til før du bliver stresset. Det har jeg brug for, for jeg har rigtig let ved at blive stresset.

- Du er en fantastik far og vores dejlige børn elsker dig ligeså meget som jeg gør.

- Du er følsom og vi sidder begge med tårer i øjnene når vi f.eks. ser Sporløs.

- Du er tilpas romantisk og dit frieri på min fødselsdag fik os begge to til at fælde en tåre.

- Du giver mig plads til at være den jeg er og det sætter jeg stor pris på.

- Du får mig til at føle mig elsket og jeg føler mig tryg når vi er sammen.

Inden jeg runder helt af vil jeg gerne læse et digt op for dig. Det er skrevet af Tove Ditlevsen og lyder sådan her.

Så tag mit hjerte i dine hænder,

men tag det varsomt og tag det blidt,

det røde hjerte nu er det dit.

Det slår så roligt, det slår så dæmpet,

for det har elsket, og det har lidt,

nu er det stille nu er det dit.

Og det kan såres og det kan segne

og det kan glemme og glemme tit,

men glemmer aldrig, at det er dit.

Med de ord vil jeg overlade resten af min tale til XX der vil spille en sang der vækker minder tilbage fra den gang vi mødte hinanden.(jeg har fået min fætter der er musiker til at spille "vores sang" som er The day after tomorrow med Saybia.)

Jeg har ikke arbejdet så meget med talen endnu så det er bare et udkast. Jeg er ikke god til at holde tale så derfor vil jeg ikke holde en lang tale men jeg synes alligevel at jeg skal sige lidt.

Kom endelig med tilbagemeldinger.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så er det den 18. maj og kun 1mdr til jeg skal giftes med min dejlige kæreste :heart::cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3:

Idag har vi en aftale med præsten og jeg har fået printet listen ud med spørgsmål og fundet salmer vi ønsker at synge. Salmerne vi har valgt er salme 29, spænd over os dit himmelsegl... salme 703, Det er så yndigt at følges ad og salme 706, I blev skabt som mand og kvinde. Jeg synes det er tre helt fantastisk smukke salmer. :loveboard:

Jeg er meget spændt på hvad vi helt præcist skal tale med præsten om. Vi skal giftes i en kirke som vi ikke har noget tilhørsforhold til så vi kender heller ikke præsten. Talen til en vielse er som jeg husker det en personlig tale om brudeparret så mon ikke han spørger ind til vores forhold for ellers kan det umuligt blive personlig.

Når vi har talt med præsten skal vi kigge rundt om ved kirken for at se hvor vi vil have taget billeder af os og børnene.

Hvis vi kan nå det skal vi fra kirken ind og købe vin til brylluppet. :shopping:

Senere i aften kommer fotografen hjem og besøger os. Jeg glæder mig meget til at tale med ham om hvilke billeder vi ønsker og høre hvilke idéer han har.

Fordi vi har så mange planer har vi fået min mor til at passe børnene så når alle vores gøremål er overstået har vi besluttet os for at tage ud og spise. Det trænger vi til. Det er længe siden vi har haft en aften hvor vi har kunne gøre det. :biggrin:

Så dagen i dag kan kun blive god :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, nu bliver det nok lidt rodet at læse men har fundet ud af at jeg ikke skal slå et nyt emne op hver gang jeg vil skrive men bare fortsætte i den samme tråd. Man bliver vel klogere. :shooter:

Skrevet fredag den 13.maj

Jeg har glædet mig rigtig meget til i dag. Jeg har nemlig tidligt fri om fredagen og har besluttet mig for at den stress som ligger og lurer inde i min krop skal dæmpes lidt.

I dag skal jeg have købt alle de småting som kommer når den store dag nærmer sig. Dvs. servietter, make-up og det sidste tøj til børnene. Den lille mangler et par bukser og den store en bolero eller lign. og et par leggins. Jeg er bange for at hun kommer til at fryse i kirken hvis hun kun skal have kjolen på, den er uden ærmer.

Så skal jeg finde ud af hvilke blomster der skal være på bordene og i brudebuketten. Jeg har valgt selv at binde brudebuketten. Jeg havde ellers spurgt min svigermor om hun ville binde den da hun er ret kreativ og så havde jeg hørt af omveje at hun var skuffet over at vi ikke havde spurgt hende om hjælp til brylluppet. Men vi kunne ikke lige se hvad hun skulle hjælpe med og så synes jeg det er lidt sjovere når folk kommer og ikke ved hvordan det hele ser ud og hvad vi skal spise osv.Hun valgte dog at sige nej til at binde buketten da hun ikke tror hun kan gøre det godt nok. Det er jeg sikker på at hun kan og så skal det siges at jeg ikke går så højt op i buketten da jeg kun skal have den i kirken. Så nu binder jeg den selv. Min plan er at der skal være sart lyserøde hortensia og rosa roser i. Men lad os se hvad blomsterdamen siger når jeg kommer derned. En ting er i hvertfald sikkert. Buketten skal være lille og kompakt.

Det der med at inddrage svigermor blev til at jeg også havde spurgt hende om hun ville med ud og kigge på stof til duge. Det ville hun gerne og hun ville også gerne sy kanterne, men så viste det sig at det faktisk er billigere at leje duge så der kommer hun heller ikke på banen. Men mon ikke der kommer noget hun skal lave når vi nærmer os. Borddækning vil jeg ikke have hende til at hjælpe med. Vi kommer nemlig til at holde festen lidt anderledes og det synes jeg ikke hun skal se før alle andre gæster.

Og hvad er så anderledes. Ja, det er ikke fordi vi er vildt opfindsomme, men for at gøre brylluppet mere uformelt har vi valgt at stille bordfodbold, dart og bobspil op. I det ene hjørne stiller vi to sofaer og et sofabord op for at gøre lokalet mere hyggeligt og afslappet. Det bliver sådan, at efter vi har spist forret, tallerkenanrettet, bliver der en pause til "fri leg", og det samme mellem hovedret som er buffet og desserten som er buffet.Vi har valgt ikke at have bordkort men at placere 8 mennesker ved et bord og så må de selv finde ud af hvordan de vil sidde ved bordet. Vi havde talt om helt at droppe bordplan men jeg kan lige se at vi så ender ved siden af Mortens bedsteforældre der er 89 og 91 år. De er mægtig søde men ikke lige dem jeg har lyst til at sidde ved siden af til mit bryllup. Det gode ved pauserne i mellem retterne synes jeg er at man så har mulighed for at gå rundt og snakke med de andre gæster som man ikke sidder til bord med. Jeg forestiller mig at pauserne skal være mellem ½ time til 45 minutter alt afhængig af hvordan det passer ind med taler og indslag. Det regner jeg med at vores toastmaster har helt styr på.

Har I nogle idéer til hvad svigermor kan hjælpe med uden at blive for involveret? Det skal siges at jeg har et godt forhold til min svigermor så det er ikke fordi jeg slet ikke vil have hende til at hjælpe. Jeg har talt med min egen mor om det og hun synes bare jeg skal gøre som jeg synes er bedst. Selv har min mor den holdning at hvis vi har brug for hjælp skal vi nok sige til og hvis ikke så er det fint. Min mor glæder sig bare til at komme til bryllup og se hvad vi har fundet på.

nå, men jeg skal også se om jeg kan finde noget fint undertøj og en bikini til bryllupsrejsen.Og der skal svigermor altså ikke med Sexet undertøj kommer ikke hende ved.

Hvis nu jeg ikke når det hele i dag har jeg taget fri på torsdag så jeg kan få ordnet lidt mere.

God weekend til jer alle

Skrevet den 15. maj

Så fik jeg handlet lidt af det jeg manglede til brylluppet.

Make-uppen er næsten på plads. Mangler at købe øjenskygger men det gør jeg på torsdag hvor jeg har fri. Jeg skal ind i Magasin og have lagt make-up ved MAC standen for at se hvilke farver der ville passe til mig. Jeg talte med en derinde i fredags men jeg havde meget svært ved at belutte mig så derfor blev vi enige om at jeg skulle prøve at have lagt en make-up for bedre at kunne vurdere hvad jeg kan lide. Jeg går med make-up hver dag så jeg var faktisk forbavset over at jeg ikke kunne beslutte mig. Måske er det fordi man bare gerne vil være perfekt den dag.

Jeg fik købt servietter i limegrøn og de er bare fine. De skal foldes som dobbeltsegl hvis der er nogen af jer der ved hvordan det ser ud. Jeg vil rigtig gerne lægge billeder ind men kan ikke finde ud af det for der står at filen er for stor hver gang jeg prøver. Så hjælp modtages gerne

Jeg fik også købt en gæstebog med råhvide sider og guldomslag. Rigtig fin.

Så fik jeg købt undertøj og glæder mig meget til at se hvad min H2B siger til det på bryllupsnatten. Jeg synes bare det er SÅ fint. Jeg har købt to par trusser da jeg har en veninde der siger at det er en god idé fordi man godt kan svede en del i en brudekjole så hvis man skal på bryllupsnatten er det godt at have et par ekstra trusser med. Bh har jeg ikke købt men en rigtig fin undertrøje der passer til som jeg selvfølgelig først tager på når vi kommer op på hotellet.Jeg fik også købt en bikini til bryllupsrejsen.

Jeg blev desværre ikke meget klogere på børnenes tøj men det ser jeg på på torsdag.

Blomster på bordene er jeg heller ikke blevet klogere omkring men må tage op til en blomsterbutik og se om jeg kan få styr på det.

Jeg har stresset en del over brudebuketten fordi jeg ikke vil give en masse penge for den. Min plan var så at lave den selv men i går aftes da jeg var ude at gå en tur med hunden blev jeg enig med mig selv om at jeg ikke orker at skulle lave den på bryllupsdagen da jeg sikkert har rigelig at se til den dag. Så min beslutning blev at enten vil jeg gå op af kirkegulvet uden buket eller også må min H2B tage sig af det for jeg orker ikke at tænke mere på det Det har jeg så fortalt ham i dag, så nu sørger han for det.

I fredags havde jeg sendt min H2B ud for at tale med en om vin til menuen. Han kom hjem med en flaske hvidvin og en rødvin som vi nu har smagt og synes godt om. Så dem skal vi bare have købt. Han fik også gode råd om velkomstdrink og dessertvin. Dem har vi ikke smagt endnu men mon ikke de smager fint ligesom den anden vin.

I dag har H2B været i tyskland og købe sodavand og sprut. Så det kan vi også vinge af.

Jeg synes nu at vi begynder at få lidt styr på det sidste selvom der stadig er nogle ting vi mangler.

Som min veninde sagde så er det småting vi mangler og som ingen af gæsterne vil opdage hvis glipper. Hun har helt sikkert ret.

:toot: Jeg vil rigtig gerne vise jer en masse billeder fra brudekjoleprøvning, at servietter, ringe, sko, etc. etc. men jeg kan ikke finde ud af at lægge billederne ind. Der står bare at filen er for stor.

Kan I hjælpe mig?? :help:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:balloons: Velkommen til og tillykke med milepaelen. :balloons:

JEg har et program, Image Tuner, som er gratis at downloade. Det kan minimere billeder til facebook eller iphone stoerrelse og saa kan de vare herinde. Det er et nemt program. Ellers bruger flere vist Paint til at goere dem mindre med...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak frk_hrj. Jeg synes også diademet er rigtig flot og uden alt for meget bling bling. Det passer sammen med mine guldøreringe der har samme form :thumbsupsmileyanim: Du finder det på cdesign.dk under hårpynt til fest og videre til diademer. Det er på side 3 og koster 99kr. Så det er til en rimelig pris :thumbsupsmileyanim:

Tak cmtoft. Jeg tror jeg har luret hvordan jeg får lagt billeder ind nu. Så her kommer nogle af billederne fra kjoleprøvningen.

Kjole 1.

post-47184-0-39079000-1305785718.jpg

Den her var min veninde helt vild med. Jeg synes også den er rigtig smuk men jeg vil gerne have noget der ikke er helt bart for oven. Så den blev det ikke.

Kjole 2.

post-47184-0-17947200-1305785769.jpg

Den her kunne jeg også godt lide men der var lidt for mange blomster på til min smag.

Kjole 3.

post-47184-0-38902200-1305785780.jpg

Den er helt anderledes end de andre kjoler jeg prøvede da den ikke har nogen blonder. Jeg synes den blev lidt for kedelig.

Kjole 4.

post-47184-0-67515600-1305785739.jpg

Her er KJOLEN som jeg har valgt :cheerleader3::cheerleader3:

Her er den bagfra. Det er en str.36 som ikke kunne lynes helt i ryggen men nu er der sat snørrelukning i ryggen og så passer den perfekt :thumbsupsmileyanim:

post-47184-0-03467700-1305785756.jpg

Jeg prøvede også en masse andre kjoler så det her er bare et udsnit som jeg synes I skulle se.

Hvad synes I?

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for komplimenterne piger. Jeg er også rigtig glad for kjolen men nu er der opstået kjolekrise!!! :boohoo:

Jeg var oppe ved min veninde som er min højre hånd til brylluppet og prøve kjolen i torsdags. Og nu er den for stor. Det er simpelthen bare SÅ træls. Jeg har tabt mig ca. 4kg siden jeg købte kjolen. :cheerleader3: Men da den skal sidde helt stramt passer den ikke mere. :td:

Jeg er rigtig glad for at have tabt mig så jeg har ikke lyst til at tage på for at kunne passe kjolen. Det var nemlig min venindes forslag hvilket vi havde en diskussion omkring. Hun kunne slet ikke forstå at jeg var i total krise over det. Som hun sagde så er det jo bare en dag. Hvilket jeg er MEGET uenig med hende om. Det er min bryllupsdag og den betyder meget for mig. Det er jeg sikker på at I kan sætte jer ind i piger.

Jeg blev bare så skuffet over hende men sagde ikke noget før i dag hvor hun sendte mig en sms. Jeg har talt med min kæreste om det og vi blev enige om at det var bedst at konfrontere hende med det. Normalt ville jeg have gjort det face to face men da hendes sms lagde op til det kunne jeg ikke lade vær med at bringe det på banen. Heldigvis er alt mellem os ok igen, :huh: men jeg tror ikke jeg vil involvere hende så meget mere. Jeg har efterfølgende talt med min søster om bordpynt så nu hjælper hun mig med det hvilket jeg er glad for. :biggrin:

Men for at vende tilbage til kjolen så har jeg kontaktet hende jeg købte kjolen af og syersken der tidligere har lavet ændringer på kjolen har ferie men skulle snart være hjemme igen så når hun er kommer fra ferie skal jeg derhen og høre hvad vi kan gøre ved den. Jeg krydser fingre for at den kan nå at blive fin til brylluppet ellers bliver jeg meget ked af det :boohoo:

Kram fra mig, kriseramt og stresset.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak for komplimenterne piger. Jeg er også rigtig glad for kjolen men nu er der opstået kjolekrise!!! :boohoo:

Jeg var oppe ved min veninde som er min højre hånd til brylluppet og prøve kjolen i torsdags. Og nu er den for stor. Det er simpelthen bare SÅ træls. Jeg har tabt mig ca. 4kg siden jeg købte kjolen. :cheerleader3: Men da den skal sidde helt stramt passer den ikke mere. :td:

Jeg er rigtig glad for at have tabt mig så jeg har ikke lyst til at tage på for at kunne passe kjolen. Det var nemlig min venindes forslag hvilket vi havde en diskussion omkring. Hun kunne slet ikke forstå at jeg var i total krise over det. Som hun sagde så er det jo bare en dag. Hvilket jeg er MEGET uenig med hende om. Det er min bryllupsdag og den betyder meget for mig. Det er jeg sikker på at I kan sætte jer ind i piger.

Jeg blev bare så skuffet over hende men sagde ikke noget før i dag hvor hun sendte mig en sms. Jeg har talt med min kæreste om det og vi blev enige om at det var bedst at konfrontere hende med det. Normalt ville jeg have gjort det face to face men da hendes sms lagde op til det kunne jeg ikke lade vær med at bringe det på banen. Heldigvis er alt mellem os ok igen, :huh: men jeg tror ikke jeg vil involvere hende så meget mere. Jeg har efterfølgende talt med min søster om bordpynt så nu hjælper hun mig med det hvilket jeg er glad for. :biggrin:

Men for at vende tilbage til kjolen så har jeg kontaktet hende jeg købte kjolen af og syersken der tidligere har lavet ændringer på kjolen har ferie men skulle snart være hjemme igen så når hun er kommer fra ferie skal jeg derhen og høre hvad vi kan gøre ved den. Jeg krydser fingre for at den kan nå at blive fin til brylluppet ellers bliver jeg meget ked af det :boohoo:

Kram fra mig, kriseramt og stresset.

Ej hvor øv :bearhug::bearhug::bearhug:

Kan godt forstå du blev skuffet over din veninde, men det var nok hendes måde bedst at trøste dig på :)

Mon ikke i kan finde ud af noget med kjolen sammen med skrædderen. Det tror jeg :17: Og som regl plejer de ikke at være så længe om de ting. Er sikker på det nok skal gå :bearhug::bearhug::bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: Jeg er SIKKER på, at det nok skal gå med din (utroligt smukke) kjole, du kan umuligt være den første brud, der har tabt sig lidt for meget :wink: Så det skal skrædderen nok kunne fikse! :bearhug:

Jeg kan godt forstå dig med veninden, men som en anden nævnte, så var det nok hendes mislykkede forsøg på at trøste dig. Og så tror jeg at nogle veninder har lidt svært ved at sætte sig ind i ens bryllupstanker, hvis de ikke selv lige står i det. Jeg har selv haft noget tumult med min veninde efter at vi er begyndt at planlægge bryllup. Jeg håber, at alt er helt godt mellem dig og veninden igen, og dejligt at søsteren hjælper dig :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Til frk_hrj.

Jeg kan se at du skal giftes efter mig. Så hvis du vil må du godt købe mit diadem for 50kr hvis ikke du finder et andet inden da. Det var bare en tanke. Jeg skal ikke bruge det igen efter brylluppet.

Tilbage til min kjolekrise så har jeg fået fat i syersken og skal derhen i morgen kl.16.30. :thumbsupsmileyanim:

Jeg håber virkelig hun kan fikse den for mig. Jeg har tænkt mig at spørge hvor lang tid det tager hende at sy den ind for måske skal jeg vente lidt endnu med at få det gjort. For hvad nu hvis jeg taber mig mere igen efter den er blevet syet ind. :unsure:

Jeg vil lige skynde mig at sige at det ikke er fordi jeg er på kur men tror simpelthen at jeg taber mig fordi jeg er stresset.

Stresset over brylluppet og så har jeg fået nyt arbejde for to mdr. siden som også kræver en del og stresser mig. Mht. jobbet så er jeg sikker på at når jeg først lærer alt det jeg skal lære bliver jeg mindre stresset. Jeg laver til dels noget af det jeg tidligere har lavet men også der er også en masse nyt som jeg ikke kender noget til. :blink:

Noget helt andet er at min mor ringede til mig igår og sagde at hun ikke magtede at hjælpe med at dække bord om fredagen hvis min svigermor også skulle være der. De har ellers haft det godt sammen så det kunne jeg ikke forstå. Min mor fortalte mig at der er en masse bøvl omkring æresporten som det fra start var meningen at vores forældre skal stå for. Nu har min svigermor inddraget flere i det og det synes min mor er irriterende og unødvendigt. Der er vist mere der irriterer hende kunne jeg høre men jeg tror ikke hun fortalte mig det hele. Min mor mente at hvis de skulle dække bord sammen så ville det ende med at min mor sagde noget til min svigermor og det ønskede hun ikke. :pokey: Hvilket jo er meget godt. Senere ringede hun igen og sagde at hun gerne ville hjælpe om fredagen og at hun nok skulle klare det. Det har jeg så spekuleret en del på for vi har placeret vores forældre ved samme bord til festen. Så nu må jeg lige have kigget på bordplanen igen. Min kæreste mener ikke vi skal ændre i bordplanen men jeg ønsker ikke at de skal sidde og være småsure til festen. :angry: Så vil jeg hellere placere dem ved hver sit bord.

Det der irriterer mig mest er egentlig at min mor fortæller mig det, for nu går jeg og spekulerer over det. Jeg kan godt forstå at min mor har brug for at få luft men jeg ville foretrække at hun talte med en anden om det i stedet for mig. Der har nemlig også været lidt problemer omkring vores polterabender som hun har læsset af på mig og det ønsker jeg egentlig ikke at vide noget om. :(

Men måske skal jeg bare sige det til hende når jeg snakker med hende. Synes bare det er lidt svært at sige fordi jeg er bange for at hun bliver fornærmet hvis jeg beder hende om ikke at indvolvere mig i det.

Hvad synes I jeg skal gøre? :help:

Jeg er bare så træt af det (y)(y)(y)

HUUG

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øøøøv hvor træls med din mor! :bearhug:

Jeg synes heller ikke, at I skal lave bordplanen om, eller lave andre ændringer, i hvert fald ikke medmindre nogen giver udtryk for at det er strengt nødvendigt. Jeg tror at mange - ISÆR bruden - har det sådan at tiden op til brylluppet er virkelig svær og man blive let irritabel og hys osv, men på selve dagen, så er alt glemt og så hygger man sig bare. Så hvis din mor og svigermor normalt godt kan sammen, så tror jeg også godt at dde kan til brylluppet. :)

Men jeg synes det er en god idé, at nævne for din mor, at hun godt må brokke sig til nogle andre end dig. Det behøver jo ikke hedde "Jeg gider ikke høre på dit brok, jeg har faktisk selv nok at tage mig af!", det kunne jo også være "Åh mor, jeg er egentlig selv ret stresset over det her bryllup, tror du måske, at du kunne vende eventuelle frustrationer med far/min søster/en-eller-anden istedet for mig, for ellers tror jeg at jeg går til at bekymring?"

Det skal nok blive godt alt sammen!!!! :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ahh, hvor traels med din mor... Jeg tror det er noget nervoesitet i jer begge og saa er konflikten mellem mor og svigermor jo ikke andet end braende paa det lille baal :hug:

Hele min familie og HTBs med, saerligt de naermeste, er ogsaa ret nervoese og hans mormor punker min svigermor lige lovligt meget, saa jeg har lyst til at proppe en kartoffel i munden paa hende :pokey:

Jeg synes ikke I skal aendre bordplanen og tror de to skal nok opfoere sig ordentligt til jeres bryllup. Jeg synes ligesom Meggers at du godt fortaelle din mor, at det gjorde dig ked af det, at hun ringede paa de maade og bede din mor paent om at henvende sig et andet sted, fordi det stresser dig op til jeres dejlige dag :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ja, sig det på en pæn måde til din mor. Mon ikke hun forstår det? Det er lidt tarveligt af hende at inddrage dig, men måske har hun bare ikke tænkt over det (MØDRE).

Mht bordplanen synes jeg det er lidt svært - jeg kender ikke damerne. Men hvis det var min mor og svigermor der havde det sådan, ville jeg ikke sætte dem sammen. Det kunne bare føre til mere småbrok; de dér små irriterende bemærkninger, som ikke er skarpe nok til at man kan sige HOLD KÆFT, men som alligevel går rent ind. Det gier jeg heller ikke til mit bryllup. På den anden side er det forhåbentlig ikke normen at voksne mennesker ikke kan abstrahere fra den slags småfnidder til et bryllup, så hvis din mor bare er faldet i en enkelt gang - og ellers er sød og forstående - så ville jeg heller ikke ændre noget.

Og glæææææd dig nu bare helt ind i hjertet. Det bliver jo en fantastisk dag poze.gif

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak for jeres søde ord. Tror jeg ringer og snakker med hende senere i dag så jeg kan få det ud af verden.

Mht. bordplanen så kigger jeg lige på den igen men hvis jeg ikke kan få dem placeret uden en amsse omrokeringer så laver jeg det ikke om. En bordplan er altså ikke sådan lige til at få til at gå op hvis alle skal sidde godt :denmarkflag:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer