Markblomsten

Vores drømmebryllup 20. april 2013 (Janni&Henrik)

19 indlæg i dette emne

Annonce ♥

Sådan friede han!

Første gang min mand friede til mig, sagde jeg nej. Vi havde ikke kendt hinanden mere end et halvt års tid på det tidspunkt, og selvom jeg ikke var i tvivl om, at han var manden jeg ville dele mit liv med, var jeg altså ikke klar til at blive gift. Anden gang han friede til mig var nytårsaften 2003/2004, hvor han pludselig gik på knæ lige midt i middagen og foran hele familien, og denne gang kunne jeg altså ikke sige nej - Vi blev derfor forlovet... og så skal man jo giftes... eller hvad?

Selvfølgelig skal man det! Og i starten snakkede vi også rigtig meget om bryllup, om egnede datoer, steder, om hvad vi gerne ville og så videre, men det blev aldrig rigtig til noget... og det blev min gifteklare mand åbenbart træt af for den 28/2-2012 (på vores årsdag) friede han til mig igen... og nu SKAL VI GIFTES.

Vi skulle egenligt bare have fejret dagen med en god middag i en nærliggende by, men undervejs drejede han af ud mod Marbæk (som er en del af nationalpark vadehavet, et skønt sted, hvor skov og strand mødes. Det undrede mig faktisk slet ikke, for vi har ofte gået lange ture på stranden og nydt solnedgangen på præcist dette sted. Da vi var kommet ud af bilen og havde stået lidt i skellet mellem skov og strand og nydt synet af solen der gik ned i Vesterhaven undskyldte han sig og gik. Jeg tænkte stadig ikke mere over det, og benyttede derfor bare lejligheden til at få taget nogle billeder af solnedgangen. Da jeg vendte mig om, så jeg ham sidde på knæ med en stor buket blomster. Jeg blev naturligvis glad og gik hen for at tage imod blomsterne.... tænkte slet ikke over at han sad på knæ, så jeg begyndte at tage buketten ud af hånden på ham, takke ham og give ham et klem, mens han sad der.... Det var bare så synd for ham! Han kunne slet ikke få fortalt mig hvad det var han ville, og det gik først op for mig, da jeg begyndte at undre mig over at han ikke gav slip på buketten, som jeg febrilsk forsøge at tage ud af hånden på ham. Og så blev jeg ellers stille. Det så ud som om han havde en masse han gerne ville sige, men om han var bange for at jeg igen begyndte at hive blomsterne ud af hænderne på ham, eller om han ikke kunne finde ordene frem ved jeg ikke, for det eneste han sagde var "vil du gifte dig med mig". Og så var det ellers mig der ikke rigtig kunne finde ordene frem... var fuldstændig mundlam, men ja, det fik jeg da sagt.

Bagefter hentede han champagne og tæpper fra bagagerummet af bilen, og så sad vi ellers der i udkanten af skoven og så solen forsvinde ned i vesterhavet, hvorefter vi naturligvis kørte ud at spise, som vi havde aftalt. Og ja, nu skal vi altså giftes :loveshower:

Jeg ved ikke helt hvad det var der gjorde forskellen denne gang, men jeg blev bare så overvældet og siden er der ikke gået et eneste sekundt, uden at jeg har tænkt på den store dag (som selvfølgelig skal foregå på præcist samme sted).

Redigeret af Markblomsten
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for velkomsten allesammen, jeg har allerede mærket afhængigheden af dette forum på egen krop, har brugt uanede mængder af tid på at læse andres planlægningstråde, inspirationstråde, do-it-yourself projekter og ja... bare suget indtryk til mig... og jeg elsker det.

Jeg glæder mig helt vildt til selv at komme igang, til selv at skulle planlægge (endnu mere) og til de mange, mange timer jeg ved jeg kommer til at bruge på kreative projekter.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ej hvor er det bare søde... Manden vil bare have dig... Sikke en kærlighed... Forstår nu godt du ikke var klar efter et halvt år!!

Men tillykke med at nu er det nu!!!

SPÆNDENE!!!

Tak for din søde kommentar, er heller ikke et sekundt i tvivl om, at min kommende mand elsker mig mere end noget andet, det lader han mig mærke hver dag, på det punkt har jeg været ufattelig heldig :) Til mandens forsvar skal det lige nævnes, at vi havde kendt hinanden i længe før vi fandt sammen, så vi kendte hinanden rigtig godt, selvom vi kun havde været kærester i et halvt år :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hov. Havde så travlt med at fortælle om frieriet, at jeg slet ikke fik præsenteret os. Så det vil jeg da lige gøre.

Jeg er 30 år gammel, læreruddannet i 2011 og arbejdsløs (grundet nedlægning af mange skoler i mit område). Henrik er 31 år og uddannet indenfor lager- og transport, hvilket han også arbejder som til dagligt. Sammen har vi to skønne sønner på hhv. 11 og 7 år.

Vi må have mødt hinanden tidligt i livet, selvom ingen af os husker det. Vi gik i samme folkeskole, boede i samme område og Henriks bedste kammerat var min fætter.... men alligevel husker vi ikke hinaden fra dengang. Vores historie starter derfor først i 2001, hvor vi blev præsenteret for hinanden af min ekskæreste, som også var Henriks arbejdskollega. Det skal lige siges, at det var længe siden ekskæresten og jeg var gået fra hinanden, men at han aldrig havde opgivet håbet om at vi fandt sammen igen - hvilket bestemt ikke gjorde det lettere for Henrik og jeg. Vi var så forelskede, men turde ikke indrømme eller vise det. Vi mødtes ofte, snakkede i timevis, flirtede og nød hinanden selvskab... men ingen af os turde fortælle den anden hvordan vi havde det.... det var frygteligt!

Jeg kunne knap nok tænke eller snakke om andet end ham, og det blev åbenbart for meget for min veninde, som tilsidst valgte at lege Kirsten-giftekniv. Hun stjal min telefon en aften vi var i byen og ringede til ham for at spørge ham, om han ikke synes han skulle tage at komme ind og gøre noget ved det... og gjorde han så og vi har været sammen lige siden.

:loveshower:

Vi havde været så forelskede i så længe at lykken bare overvældede os total da vi endelig fandt sammen. Efter en måned boede vi sammen, efter tre måneder ventede vi os og efter seks måneder friede han for første gang... og nu otte år efter skal vi endelig giftes.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak for velkomsten, Mille :) og ja, tredje gang blev (bliver) vores lykkens gang. Vi er allerede i fuld gang med planlægningen og selvom der er langt over et år til endnu kunne jeg ikke lade være med at handle ind til en prøve, på prøven af prøveinvitationen.... tror jeg bliver forfærdelig at være sammen med det næste års tid :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer