Janina

Jeg har set en rigtig negermand - og nu er han MIN!

77 posts in this topic

Jeg troede kun det var på film, at bryllupper var perfekte, men det kan åbenbart også lade sig gøre i virkeligheden...

post-56328-0-83444000-1340566556.png

post-56328-0-76119900-1340567605.jpg

Edited by Janina
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hjertelig tillykke med dagen! :loveshower:

Skønt skønt billede - hvor ser i forelskede ud! Jeg glæder mig til at se mere. :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dejligt billede :heart:

Jeg glæder mig til meget mere :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

stort tillykke med brullyp.. glæder mig til at se mere.. og et super skønt billede af jer

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej ja, mere mere mere MERE! :loveflag::biggrin::cheerleader3::balloons::toot:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dejligt billede :loveflag: Glæder mig til mere :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fantastisk billede.... Kæmpe tillykke med hinanden

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kæmpe tillykke :D

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Eeiii et skønt billede !! :loveshower: :loveshower: lækker butterfly :wink: Må vi snart få nogle flere?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jubiiii :) glæder mig til at se billede fra jeres fest :) Du var SÅ smuk da du kom gående op af kirkegulvet :rolleyes:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Stort TILLYKKE :loveshower: :loveshower: Glæder mig til mere

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tudehønsene vil have mere!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke - glæder mig til at se mere......og læse..... :loveshower:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hjertelig tillykke :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Arj, et fantastisk dejligt billede, hvor er I søde sammen :loveflag:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Stort tillykke, jeg glæder mig til a høre mere.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jajaja, nu kommer jeeeg...

Nu får I hele historien og så skal jeg nok sætte billederne ind så hurtigt som muligt!

Det er jo ærligt talt temmelig meget sjovere, når der er noget at kigge på :)

Morgen

Imod al forventning havde jeg sovet dybt og godt som et lille barn (i børneværelset hos min veninde - måske derfor) og min veninde havde været så sød at tage bryllupsmareridtet for mig (det med at komme for sent, glemme ringe osv.). Der var ikke den mindste snert af nervøsitet eller uro indeni mig. Jeg var bare glad og forventningsfuld og tænk engang, at solen skinnede smukt ind igennem gardinet.

Vi tog os god tid til at bade, ordne ben og hvad der nu ellers skal til og kl. 9 ankom 2 af brudepigerne og vi havde en hyggelig morgenmad sammen. Pludselig gik det op for os at vi kun havde TO timer til at gøre os alle fire piger og et stk. brudesvend parate og SÅ skulle det gå stærkt! Samtidig skulle brudebuketten bindes, men min søde mor havde glemt at tage pæonerne ind i varmen og lyset, så de var helt lukkede da det blev morgen! Vi fik den geniale ide at sætte dem i det skarpe lys under emhætten og tænde ovnen på 100grader, så varmen derfra steg op nær blomsterne – og det virkede, overraskende godt endda! Heldigvis kom endnu en veninde mig til undsætning, hun bandt buketten og skar frisk frugt ud til os travle stakler, der med nød og næppe fik gjort os færdige inden taxien holdt og ventede på os. Halvvejs imellem Amager og Taastrup gik det op for os at vi havde glemt min fars jakke, favorboxene og min aftenkjole – men sådan kan det jo let gå når man har for travlt og der var ikke tid til at vende om!

Kæresten gjorde sig klar hjemme i Taastrup sammen med bror (forlover) og fætter. De tog den med ro, da de jo ikke skulle andet end i tøjet og lige aflevere blomster i kirken kl. 9. De ankom til kirken 12.15 - 45 min før - og jeg tror det er første gang nogensinde, at han er kommet i god tid til noget som helst!

post-56328-0-88605100-1340905069.jpg

post-56328-0-53456000-1340905079.jpg

Edited by Janina
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vielsen

Vi ankom til porten på kirkens bagside (så ingen kunne se os), og i mine åndssvage sylespidse hæle, tog turen rundt til kirkens hovedindgang, nærmest lige så lang tid, som turen fra Amager til Taastrup! Den sidste brudepige ventede på os ved indgangen sammen med min far, som var SÅ flot i sin hvide skjorte, røde butterfly og røde seler (han vidste ikke at jeg havde købt en jakke til ham – altså den vi glemte, men pyt)

Først spillede orglet en fanfare for vores lille brudesvend på 8, som gik ind helt alene med ringene, og jeg er så ærgerlig over at jeg ikke fik set ham. Han fik afleveret dem til forloveren og SÅ var det min tur. Da orgelet brusede, dørene åbnede sig og jeg fik øje på alle de fantastiske mennesker som stod der, med smil og glimtende øjne vidste jeg, at jeg IKKE skulle kigge på nogen af dem – for SÅ ville planen om at holde tårerne tilbage være mislykket! Det var så overvældende at se alles glade ansigter rettede imod mig, at vide at de alle sammen var mødt op, bare for vores skyld og at kunne høre hviskende kommentarer imellem rækkerne om hvor smuk jeg var. Det var VIRKELIG svært at ikke bare åbne for sluserne, men i det samme fik jeg øje på min smukke mand og med vores blikke fæstnede, klarede jeg resten af turen – for lige pludselig var alle de andre mennesker i kirken forsvundet fra min bevidsthed. Han var så damn handsome at jeg næsten ikke kunne kende ham!

Kirken var pyntet med hvide blomster og levende lys og efter min mands ønske, havde vi også fået lov at få kirkens røde løbet lagt ud. Det var en rigtig sød tale præsten holdt og jeg var rigtig glad for at vi havde valgt at få 2 af salmerne spillet på flygel i stedet for orgel (det giver en helt anden stemning) og alt i alt var hele vielsen rigtig fin. Dog synes jeg måske det hele tog lidt for lang tid, for jeg havde jo ikke set min søde neger i halvanden måned og jeg ville egentlig godt bare have det der kys, NU! Han havde siddet og blinket (på sådan en sød fjollet måde) til mig ovre fra sin stol og jeg var bare så lykkelig da vi endelig kunne sidde sammen og holde hinanden i hånden, med ringene på. På en eller anden måde fyldte dét mere, end vores ”ja” (eller ”I will”, som han svarede) og det var så dejligt at høre ham hviske ind i mit øre at han synes jeg var smukkere end han nogensinde havde kunnet forestille sig og at han ikke kunne tro at jeg var hans.

post-56328-0-30164700-1340904398.jpg

post-56328-0-79368000-1340904473.jpg

post-56328-0-16208300-1340904666.jpg

post-56328-0-62116400-1340904676.jpg

post-56328-0-23133300-1340904689.jpg

post-56328-0-96657200-1340905160.jpg

post-56328-0-09843300-1340905181.jpg

post-56328-0-23409500-1340905204.jpg

post-56328-0-39356900-1340905252.jpg

post-56328-0-40569800-1340905265.jpg

post-56328-0-54130200-1340905278.jpg

post-56328-0-83726100-1340905319.jpg

Edited by Janina
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Efter kirken

Det var én stor forvirring da vi kom ud af kirken, for vi kom væk fra hinanden da ALLE skulle sige tillykke og knuse og kramme i ét væk og der gik ret lang tid, inden vi fandt hinanden igen og kunne lokke fotograferne (familie og venner) over bag kirken for at tage nogle bryllupsbilleder. Det første jeg gjorde da jeg trådte ud på græsplanen, var at smide mine sko. De var da skønne at se på, de nye pink sko, men FOR HELVEDE hvor havde jeg ondt i fødderne. Det var helt saligt at få lov at danse rundt i det kølige græs med bare tæer og jeg er heldigvis ret ligeglad med om folk synes jeg er fjollet.

Jeg kan hilse og sige at man bliver ekstra glad, når 4 dejlige bryllupsklare tøser møder op og vil tage del i ens store dag! :thumbsupsmileyanim:

post-56328-0-91820000-1340905445.jpg

post-56328-0-66470600-1340905456.jpg

post-56328-0-58642500-1340905468.jpg

post-56328-0-10451600-1340905517.jpg

post-56328-0-08194300-1340905555.jpg

post-56328-0-16208800-1340905578.jpg

post-56328-0-22105400-1340905594.jpg

post-56328-0-56304100-1340905611.jpg

Edited by Janina
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Receptionen

Feststedet lå i dagens anledning, dybt begravet i stilladser, murbrokker, cementblandere og lignende. Bestemt ikke optimalt (slet ikke når samtlige parkeringspladser hele vejen rundt, var spærrede af stilladset), men det hjalp at komme indenfor til et rum, kun oplyst af masser af stearinlys.

Der stod kolde drikkevarer og snacks (nogle rugbrødschips-agtige tingester med noget urte-rygeost-dip-ting til, som var meget lækrere end de lyder) og KAGEN FOR HELVEDE, KAGEN!!! Min stakkels bror KÆMPEDE med kagen hele natten (jeg fik ikke helt fat i hvad der var gået galt, han ville nok skåne mig) og nåede ikke med i kirken, fordi den pokkers kage jo skulle være klar! Den blev så smuk, og enormt lækker (med masser af snask, mmmmm), hvid chokolade og friske bær.

Der var ikke meget plads, men stemningen var god og det var rart at se alle de forskellige venner og familiemedlemmer, sludre på kryds og tværs. Vi nåede faktisk at pakke de fleste af gaverne op imens gæsterne var der, selv om det slet ikke var planen og fik SÅ mange utrolige gaver og penge nok til en lille bitte bryllupsrejse. Vi havde et indtryk af at alle hyggede sig gevaldigt!

post-56328-0-71365600-1340905750.jpg

post-56328-0-67238600-1340905763.jpg

post-56328-0-01047900-1340905805.jpg

Edited by Janina
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

og vi var bare så glade for at vi måtte være med - sikken en tudetur I gav! I var så smukke og glade - helt fantastiskt!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Middagen

Receptionsgæsterne forsvandt lige så stille og da blev det hele lidt for meget for mig. Jeg var træt (efter mange dage med intens planlægningsstress, for lidt søvn o.l.) og gik helt sukkerkold. Bordplan og oppyntning til middagen, ragede mig en papand og jeg havde bare lyst til at tage hjem og sove. Min dejlige familie tog heldigvis over og arrangerede det hele efter mine planer og jeg slap med at stå og lave lidt blomsterdekorationer sammen med min mor.

Det hjalp at få lidt havtaskekæber indenbords og maden var i det hele taget skøn. Den herlige kok Solfinn (Er det ikke bare verdens herligste navn?) fra Rødder, leverede virkelig varen og der var sørget for at der var noget for enhver. Allerede under forretten lagde onkel toastmaster, hårdt ud med sit toastmaster-show. Jeg vil gætte på at de fleste af jer har overvejet en toastmaster-klokke eller bare er til den mere enkle version, hvor man lige ringer med bestikket på glasset, men nej – min onkel medbragte en ZYLOFON! Der ud over, sørgede han for at medbringe den magiske toaster (brødrister) som på magisk vis, kunne poppe brød op med ristet forbogstav på næste taler. Ja, han synes selv det var genialt og det er sgu min familie i en nøddeskal!

Min barndomsveninde var første taler (åbenbart ikke helt den traditionelle rækkefølge, men der var jo ikke meget traditionelt ved vores bryllup alligevel) og hun holdt den sødeste kærligste tale, og så var det jo igen svært at holde tårerne tilbage. Den næste, meget lange og rigtig dejlige tale var min mors, hvori hun sagde ”Da du var 9 år sagde du; mor, en dag vil jeg giftes med en sort mand!” Det kan jeg overhovedet ikke erindre, men det skal nok passe - og det er da fantastisk at tænke sig at bare noget i ens liv, går efter planen ;)

Det falstriske lam forsvandt uhyggeligt hurtigt fra de bugnende fade imens min tætteste veninde holdt en meget smuk tale som var meget personlig overfor både negeren og mig og det var virkelig så overvældende med så mange kærlige ord fra ens nære. Der var blevet skrevet søde/sjove sange på danglish (dansk og engelsk) og min vidunderlige lillesøster og hendes skønne kæreste optrådte med klaverspil og duet-sang, Queens ”You take my breath away” som jo bestemt ikke bliver dårligere af at blive fremført af et åbenlyst forelsket par. (her kommer en video, så snart jeg har den)

Edited by Janina
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Bålet

Vi spiste, sang og hyggede i ét væk og pludselig var klokken blevet 22 og jeg gik i omgående panik over at vi var gået glip af sankthansbålet. Jeg hamrede i hast en alarm på zylofonen, midt under middagen, greb min mands hånd og styrtede af sted imod søen og bålet med en hale af forvirrede gæster efter os (det har været et herligt syn). Det havde oprindeligt været min plan at klæde om (for at optræde) inden bål, men nu gik jeg pludselig dér i brudekjole og tiltrak mig pludselig temmelig meget mere opmærksomhed end jeg lige tænkt mig.

En fotograf stod med ét foran os, og ville have billeder af os hvilket var en ret spøjs oplevelse. Endnu mere utroligt blev det på vejen tilbage til festen. Folk begyndte at råbe tillykke og et par begyndte at klappe af os, et par mere stemte i, så flere, mange mange fremmede mennesker og til sidst stod alle på søbredden og klappede af os (af OS!) og råbte tillykke! Det var en helt tosset og uvirkelig følelse at så mange mennesker, tog del i vores glæde og det var virkelig en særlig og mindeværdig oplevelse!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vores taler og min sang

Vel tilbage fra bål, solnedgang og pludselig kortvarig kendistilværelse, var vi allerede en smule trætte, men aftenen var jo langt fra slut. Heldigvis! I stearinlysets skær begyndte folk at skrive hilsner på de små kort jeg havde hængt op på væggene og da alle var samlede i lokalet igen, meldte den magiske brødrister, at det var tid til gommens tale.

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men jeg var virkelig positivt overrasket! Jeg VED jo godt at han kan ALT, men den var både enkel, varm og humoristisk og han fik overrakt min far en flaske whiskey, som hans afrikanske traditioner foreskriver og sagt tak til alle på en rigtig god måde. Det eneste han sagde til mig, var tak fordi jeg ville være hans kone og at han elskede mig, men måden han gjorde det på, var bare HELT rigtig og han var SÅ sød! Succeskriteriet for gommens tale er vist nok, at få gæsterne til at udbryde et sukkende "Åååååååårh..." og det lykkedes i allerhøjeste grad. Hvis det er meningen at bruden skal fælde en tåre, lykkedes det ikke, men ikke fordi jeg ikke var rørt, stolt og lykkelig - kun fordi jeg havde besluttet mig for at jeg ikke måtte tude, for så ville jeg ikke være i stand til at se teksten til min sang senere, og det var VIGTIGT, eftersom jeg ikke havde nået at lære den udenad!

Sidste punkt på brødristerens dagsorden, var mig! Det skulle have været omkring 21.30, at jeg skulle have været på, men i stedet blev det vist nok omkring midnat. Jeg listede af (toastmasteren havde lige advaret mig i tide) og kæmpede mig ud af brudekjolen (med hjælp fra min søster) og krøb i den lækre røde sag jeg havde medbragt til lejligheden. Op med håret, et andet par sko, en glitrende cardigan og guitaren under armen og så var jeg klar.

Desværre havde jeg ikke nået at øve hverken tale eller sang så jeg måtte holde mig krampagtigt til mine papirer og på trods af et par fingerfejl i spillet gik det meget godt med sangen jeg havde skrevet til min neger. Det var en meget indforstået personlig tekst, med referencer til forskellige aspekter i vores forhold, og melodien blev måske ikke vildt god, men jeg var egentlig ligeglad med hvad de andre tænkte, sangen var til HAM! (her kommer en video så snart jeg har den)

Efter det musikalske indslag, læste jeg min tale til ham op. Ja, det var jo ikke særlig sejt, men jeg blev enig med mig selv om, at det var lige meget. Jeg læste den op præcis som den står her:

http://www.bryllupsklar.dk/forum/73847/superman.html/page__view__findpost__p__1216354

Han var meget rørt og min mor påstår at flere af gæsterne havde tårer i øjenkrogene, så det må vel også kunne kategoriseres som en succes.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nat

Fade med friske jordbær blev bragt ind, men hvor svært det end kan være at forstå, var der ikke den store afsætning på dem. Folk, os selv inklusive, var simpelthen stop mætte! De ædru begyndte at tage hjem og de mindre appelsinfri begyndte at danse, så vi blev enige om at det måtte være tid til vores ”first dance”. Vi var faktisk segnefærdige af træthed, og dansede ikke ligefrem ivrigt, men meget glade og forelskede til denne

Vi nåede aldrig til danse-afspilningslisten, men valgte at sige pænt farvel og tak og godnat og tage til hotellet hvor vi ankom da klokken var knapt 3. Gæsterne festede videre og jeg går ud fra at de selv fandt noget musik at danse til. Jeg håber de nød natmaden og at de ikke har haft alt for ondt i hovedet dagen derpå!

Det hjalp en smule på trætheden at endelig være alene, og når man ikke har set hinanden i 1½ måned, er der lige et par ting man godt vil nå, inden man skal sove :wink:

Det var SÅ himmelsk at få lov at tage kjole af, stramt undertøj af, pille hårnåle ud og igen at få bare tæer. Det var pragtfuldt at få et afslappende bad og så ubeskriveligt vidunderligt at ligge i hinandens arme og vide at man er mand og kone!

Lige så smukt var det, at vågne op og se ind i hinandens øjne, smile og bare være ovenud lykkelige. Lykkelige og meget meget trætte!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥