Børneproblemer

[Camillab 1]

Når drengen er 5 mdr gammel, Kan det altså godt lade sig gøre at få ham passet, ellers synes jeg faktisk kun at man gør ham en bjørnetjeneste ved ikke at lade ham være lidt ude ved andre - og så lige netop at bryllup. Vores venner får deres søn passet på lørdag ved vores bryllup, og det har de fået gjort siden han var 3 mdr. gammel.

En anden ting - hvordan kan I undgå ikke at vide at jeres venner skal nedkomme om 10 dage....???

Camilla

[Guest mosegaarden]

Hej.. jeg er ny her på siden, det vil sige jeg har siddet og læst mange af jeres spørgsmål og svar men har aldrig kommet med nogle kommentar.

Jeg skal selv giftes den 14 aug. 04. Min mand og jeg har været sammen i næsten ti år og har tre børn sammen, vi har valgt at tage alle vores søskendes børn med og selvfølgelig vores egne. Vores første tanke var også med eller uden børn. Men for at være helt ærlig vi synes det ville være meget underligt hvis vi ikke skulle have børnene med. Vores familier inviterer altid børnene med uanset hvad. Vi har så fået gjort sådan at vi har en barnepige med til at tage sig af vores egne børn, og har lavet to børnebord så der ikke er nogen der kommer til at sidde for sig selv hvis børnene smutter. vi indretter en børnehjørne til de lidt mindre børn med legetøj og bøger o.v.s. Jeg er ikke bange for at forældrene og os selv ikke ville kunne nyde festen, for når børnene er trætte kommer de i en sovepose og lagt til at sove i en ekstra rum, det er ikke noget vi har haft problemer med før, så hvorfor skulle der blive nogle nu. Vores egne børn tager med deres barnepige hjem og sover. Jeg tror på at man kan nyde sit bryllup ligså meget selvom der er børn med. jeg glæder mig meget..

[Guest Lunez]

Vi var meget afklaret omkring emnet børn/ikke børn til festen, men vi står også i en lidt nemmere situation, da vi kun har et vennepar med mindre børn og de er store nok til at blive passet ude (4+7 år)

Jeg må indrømme at jeg er overrasket over den generelle holdning til at mange ønsker en "perfekt" dag. Mit "kriterie" for dagen er at bare folk hygger sig og mig og Morten hygger os, så er jeg glad og tilfreds. For det er vel det som er det vigtigste sådan en dag?!

Og ikke om onkel Bent har mørkeblå seler på til sit polkaprikkede jakkesæt?

Jeg glemmer aldrig da jeg var ude og servere til en bryllupsreception, hvor bruden stod i et hjørne som en anden dukke, hvid i hovedet med dårllig mave og hovedpine pga. stress over at det ikke udviklede sig som planlagt (Folk hyggede sig og var afslappede istedet for at højtidelige). Det ødelagde hele hendes reception, jeg håber virkelig at hun nåede at blive lidt mere afslappet i løbet af selve middagen.

-Trine

Redigeret August 5, 2004 af Lunez

[criina 0]

Jeg tror det er på tide jeg tager en pause herfra .... synes vi virker en anelse egoistiske i vores bestræbelser efter at få den PERFEKTE dag ... koste hvad det vil .. både venskaber og familiemæssige relationer bliver ofret på det alter ...

Ked af det hvis jeg støder nogen ... men det er min mening

Ha' en dejlig dag og pas godt på jer selv  :byebye:

<{POST_SNAPBACK}>

Hej alle

Det er noget værre noget og en ting, der virkelig kan splitte. Jeg ved godt frasen "det er dit bryllup - du bestemmer 100%" høres tit herinde, men jeg har også den holdning at man tænker lige en gang eller to om det man nu er ved at beslutte er det rigtige.

Vores udgangspunkt (og vi har ingen børn) er at det er en voksenfest. Min niece på 2½ skal være med i kirken som blomsterpige og skal så hjem derefter. Måske tager nogle venner deres børn med i kirke, men til festen ved de godt, at vi (og i de fleste tilfælde de) ikke ønsker dem der. Der er da også helt små børn i kredsen og der har vi ladet det stå lidt åben. En veninde fødte 23/7 og hun vil gøre alt for at få barnet passet og så kommer barnepigen så med ham en gang i mellem for at få lidt at spise. Ellers vil han være med hele tiden - og det er da fint, for det er noget af en alder og give et barn fra sig...

Et andet vennepar har tvillinger fra marts der ikke ammes, så der er ingen problemer... sådan har det ordnet sig selv.

ALTSÅ - jeg synes som udgangspunkt ikke børn hører til til en voksenfest som vores bryllup er, men er de helt små er det selvfølgelig OK - de generer ikke mig.

Men kære forældre - husk lige på en ting (som jeg også tidligere har skrevet her på siden): Har I tænkt på hvor meget de helt små børn har ud af at være med - selv når det er til mor og fars bryllup? Min niece var 1½ da min søster sidste år blev gift og hun havde da klart intet ud af at komme med til fest - så hun var kun med i kirke og til fotografering. Hun ved slet ikke at hun er gået glip af noget!!! Måske en kamle at sluge for min søsters mand, men de har ALDRIG fortrudt!

Omvendt har jeg før oplevet børn til et bryllup, der var så små at de ikke forstod hvad der skete, ikke kunne sidde stille og var meget kede og trætte (og satte dermed negativt præg på festen) inden nogen forstod at lægge dem i seng...

Langt indslag, men det jeg vel prøver at sige er - der er mange aspekter i det her:

egoisme kontra dårlige erfaringer

børnenes alder

hvem er det, der ikke kan undvære hvem

hensyn til de små og deres forældre...

Håber I forstår hvad jeg mener!

Carina

[Guest JJ]

Hej Skousen

At i har fravalgt børn til jeres bryllup er selvfølgelig jeres valg, men jeg synes nu nok man i dette tilfælde kunne suspendere lidt fra reglen.

En lille baby på 5 mdr optager jo ikke en plads ved jeres bord, og det værste kan da højst blive at din veninde bliver nødt til at gå til og fra bordet et par gange for at amme og vugge i søvn...

Hvis jeg var dig ville jeg lige overveje situationen en ekstra gang, for som du selv skriver vil du jo gerne have hende med!

JJ

[Guest radisen]

hejsa.

Jeg kan godt forstå dig, men det er jo ikke sikkert at den lille vil tage flaske og så er det jo lidt svært at få barnet passet!!!! Jeg har selv en søn på 8 mdr og hans første halve år ville han ikke andet end at ammes, han ville hverken tage flaske eller sut. min forlovede inviterede mig ud på min fødselsdag, og jeg glædede mig helt vildt, detvar iøvrigt der han friede til mig men altså vi havde valgt at få ham passet og det var en katastrofe vi blev nødt til at afbryde aftenen og tage hjem fordi han havde ikke bestilt andet end at græde, og jeg havde ikke besilt andet end at tænke på ham og ømme mig over mine bryster der løb og var enormt ømme... så jeg kan altså fuldt ud godt forstå din veninde for det er langt fra sikkert at det barn er klart til at blive passet og hun er måske heller ikke klar til at få det passet og så bliver det altså ikke sjovt for hende hvis hun går og bekymrer sig....

Radisen

[Guest jane-san]

Nu har jeg endnu engang læst hele tråden igennem og må sige at jeg undrer mig noget ...

Det der for nogles vedkommende er sammenfaldende er ... "vi vil have opmærksomheden for os selv den dag .. ikke dele med nogen" ... det er da en ok holdning at ha' ... men jeg fatter ikke hvordan et spædbarn eller børn i det hele taget kan opfattes som konkurrenter ....

Det er da Jer der er midtpunkt .. hele selskabet er der jo sådan set for jeres skyld ... de har sagt ja til at deltage for at være med til at fejre jer ...

hvor meget mere opmærksomhed kan man forlange ....

Troede faktisk at hele idéen med festen og kirkegang var at blive forenet med den ene person man vil leve sammen med resten af livet ...

Jeg tror det er på tide jeg tager en pause herfra .... synes vi virker en anelse egoistiske i vores bestræbelser efter at få den PERFEKTE dag ... koste hvad det vil .. både venskaber og familiemæssige relationer bliver ofret på det alter ...

Ked af det hvis jeg støder nogen ... men det er min mening

Ha' en dejlig dag og pas godt på jer selv  :byebye:

<{POST_SNAPBACK}>

Der er jeg simpelthen også enig!!!!!

Det kan bare blive alt alt alt for meget!!! Dagen er selvfølgelig brudeparrets, men for vores vedkommende, bestemt også gæsternes dag. Der skal sgu være plads til min trælse kommende svigerfar, plads til min selvophøjede bedstemor, plads til mine små fætre og kusiner osv., for hvis dagen skulle fejres uden dem, ja, så ville vores bryllupsfest slet ikke være blevet fejret ordentligt og værdifuldt.

Det kan godt være, at hverdagen engang imellem er irriterende med de "trælse" familiemedlemmer, men de er sgu elsket allesammen alligevel. Og det burde da netop være vigtigst på en dag, hvor man netop siger JA til kærligheden og hinanden...

Men selvom festen tager meget af planlægningen, tiden og pengene, så vil jeg da også opfordre folk til at tænke på, HVORFOR dagen egentligt bliver fejret.... FORDI I HAR GIVET HINANDEN DET ULTIMATIVE JA, SAGT: "JEG VIL LEVE MED DIG RESTEN AF MIT LIV".... DET ER DA DET VIGTIGSTE.

Bare lige en lille kommentar fra mig....

Knus & Kram fra Jane :hjerte:

PS. Men holder pause herinde fra... det gør jeg nu ikke, for selvom det nogle gange kan gå i selvsving, så er i sgu søde allesammen.

[Guest meltesen]

Hejsa,

der er kommet mange svar og meninger om dette emne, men jeg synes da lige, at jeg ville blande mig - også...

Vi havde valgt at invitere alle børn med til vores bryllup (og var faktisk ikke et splitsekund i tvivl - det var da en selvfølge) - og det var ved Gud ikke mindre end 10 af slagsen - lige fra 3- 12 år.

- at se dem opleve brylluppet, var næsten det halve af oplevelsen. De var så betaget af de ting, der skete omkring dem, og det var en fornøjelse at se den glæde, kun børn kan udtrykke.

- og selv om det er ved at være 2 år siden, taler de stadig om det.

Vi havde lavet et bord - udelukkende til dem, og der sad de så sammen med to barnepiger. De holdt dem beskæftiget, og kørte dem så træt, at de væltede om på en stak dyner i løbet af aftenen. Faktisk var forældrene rigtig glade for denne løsning - og den blev rost mange gange efterfølgende.

Jeg siger bare, at det var en sand fornøjelse også at kunne give dem den glæde.

Jeg ved ikke, hvordan du har det med "den perfekte fest", men for os betød det meget, at vi kunne hygge os - og at både vi og gæsterne kunne tage det afslappet.

I hvert fald kan jeg ikke rigtig forstå, du gider gøre det store nummer ud af den 5 mdr. gamle baby.

Og hvad med den 11-årige?

Hvorfor er hun der?

Siger hermed ikke, at det er måden at gøre det på, men det er min mening og holdning til at få en hyggelig fest.

Det er selvfølgelig op til dig / Jer at tage beslutningen - om ikke andet, synes jeg de har krav på at få en klar melding, så ingen i hvert fald er i tvivl om, hvordan I ønsker, det skal være...

Held og lykke med det

[burger 0]

Undskyld, at jeg blander mig i denne debat, men hvorfor er det så slemt at en 5-årig ikke kan sidde ved bordet i 4 timer. Skal de det??

Vores datter er 4 år og har helt klart en berettigelse til at være med ved vores bryllup. Da hun sandsynligvis vil kede sig som eneste barn og dermed kræve opmærksomhed, inviterer vi alle børn. Dvs. der kommer 11 børn i alderen 3-11 år.

Problemet med tomme pladser løser vi ved at lave et børnebord som står lidt ved siden af de andre borde, så når ungerne efterhånden rejser sig, ødelægger det ikke noget.

Bordet kan flyttes, og der er ikke en eneste som vil tænke over, at der står 11 tomme pladser.

Jeg er enig i, at det er brudeparrets fest, men synes måske også det kan blive for egoistisk og barnligt. Sådan lidt a la "det er kun mig der må ses og høres den dag", og "jeg betaler, så jeg bestemmer". Er der andre fester end bryllupper, hvor man oplever det??

Det er også "vores" dag den dag vi skal giftes, men det er samtidig vores datters dag, for hun glæder sig helt vildt og har ikke talt om andet det sidste ½ år. Alle hendes små kusiner er i prinsessealderen og glæder sig til at skulle have fine kjoler på og med til fest, hvor der skal danses og synges. Det synes jeg er dejligt, og jeg glæder mig til at fejre festen sammen med nogle glade unger som elsker at danse, lege og feste - det gør jeg nemlig også!!

Hovsa, det blev et langt indlæg, og jeg kom til at lyde lidt muggen. Det er jeg ikke, men det er bare min mening.

[Guest JJ]

Undskyld, at jeg blander mig i denne debat, men hvorfor er det så slemt at en 5-årig ikke kan sidde ved bordet i 4 timer. Skal de det??

Vores datter er 4 år og har helt klart en berettigelse til at være med ved vores bryllup. Da hun sandsynligvis vil kede sig som eneste barn og dermed kræve opmærksomhed, inviterer vi alle børn. Dvs. der kommer 11 børn i alderen 3-11 år.

Problemet med tomme pladser løser vi ved at lave et børnebord som står lidt ved siden af de andre borde, så når ungerne efterhånden rejser sig, ødelægger det ikke noget.

Bordet kan flyttes, og der er ikke en eneste som vil tænke over, at der står 11 tomme pladser.

Jeg er enig i, at det er brudeparrets fest, men synes måske også det kan blive for egoistisk og barnligt. Sådan lidt a la "det er kun mig der må ses og høres den dag", og "jeg betaler, så jeg bestemmer". Er der andre fester end bryllupper, hvor man oplever det??

Det er også "vores" dag den dag vi skal giftes, men det er samtidig vores datters dag, for hun glæder sig helt vildt og har ikke talt om andet det sidste ½ år. Alle hendes små kusiner er i prinsessealderen og glæder sig til at skulle have fine kjoler på og med til fest, hvor der skal danses og synges. Det synes jeg er dejligt, og jeg glæder mig til at fejre festen sammen med nogle glade unger som elsker at danse, lege og feste - det gør jeg nemlig også!!

Hovsa, det blev et langt indlæg, og jeg kom til at lyde lidt muggen. Det er jeg ikke, men det er bare min mening.

<{POST_SNAPBACK}>

Er meget meget enig!!!

JJ

[Guest nimbus3]

Hej. Vi skal giftes d 28 aug. Vi har to børn på 10 og 7 år, og selvfølgelig skal de med - hele dagen/natten. De har fået lov til at inviterer hver en bedste ven/veninde. Da vi skal have runde 10 mands borde, har vi valgt ( i samråd med børnene ), at de 4 børn skal sidde sammen ved et lille rundt bord. På denne måde kan de komme og gå som det passer dem. Det er svært at pladsere børn, da de hele tiden går fra og til.

Hejhej fra Nimbus3

[oerum 0]

Nu er jeg selv mor til en skøn dreng på 4 1/2 måned, og jeg skal giftes d.27.11 2004. Dvs så er han ca. 7 1/2 måned. Han skal da med i kirken og til receptionen, men jeg har da forestillet mig, at han så skal hjem med hende, som skal passe ham, så min kæreste og jeg kan få vores fest for os selv.

Men havde det været på nuværende tidspunkt, så ville det være svært for mig. Jeg ved fra egen erfaring, at udover de fysiske komplikationer, der kan være med et ammebarn kontra et flaskebarn, så kan man som forældre også have det sådan, at man psykisk ikke er klar til at tage fra sit barn en hel nat. Heller ikke selv om det er ens bedste venindes bryllup, som man vildt gerne vil deltage i..

Jeg synes, det er en virkelig svær situation for vi er vel alle forskellige. Nogle takler det med at få passet sit barn/børn bedre end andre.. for vores eget vedkommende er det også en voksenfri fest, men jeg ville aldrig "afvise" en eventuel veninde, hvis hun havde sit mindre spædbarn med..

Knus hilsen Christine

[Guest nimbus3]

Nu har jeg endnu engang læst hele tråden igennem og må sige at jeg undrer mig noget ...

Det der for nogles vedkommende er sammenfaldende er ... "vi vil have opmærksomheden for os selv den dag .. ikke dele med nogen" ... det er da en ok holdning at ha' ... men jeg fatter ikke hvordan et spædbarn eller børn i det hele taget kan opfattes som konkurrenter ....

Det er da Jer der er midtpunkt .. hele selskabet er der jo sådan set for jeres skyld ... de har sagt ja til at deltage for at være med til at fejre jer ...

hvor meget mere opmærksomhed kan man forlange ....

Troede faktisk at hele idéen med festen og kirkegang var at blive forenet med den ene person man vil leve sammen med resten af livet ...

Jeg tror det er på tide jeg tager en pause herfra .... synes vi virker en anelse egoistiske i vores bestræbelser efter at få den PERFEKTE dag ... koste hvad det vil .. både venskaber og familiemæssige relationer bliver ofret på det alter ...

Ked af det hvis jeg støder nogen ... men det er min mening

Ha' en dejlig dag og pas godt på jer selv  :byebye:

<{POST_SNAPBACK}>

[Guest nimbus3]

Hej L. Jensen.

Hvor er jeg bare total af samme mening som dig, :heppe:

Godt gået !

Nimbus3

[pernillek80 0]

Har læst tråden og har faktisk selv ændret holdning derefter.

Før mente jeg ikke, at børn havde noget som helst at gøre ved et bryllup, men kan nu godt se argumentet for, at i hvert fald spædbørn (læs børn der skal ammes) bør være i nærheden af maden (læs mor). Når det så er sagt, er jeg bare så glad for, at vi er det første par i vennekredsen, som skal giftes, og vennerne er derfor ikke begyndt at tænke børnetanker endnu.

Hilsen Pernille

[Guest fru Norholt]

Hvor er det bare en svær diskussion!!!

Der kan være så mange argumenter for og imod. Til vores fest har vi også valgt "ingen børn"-løsningen. Dvs. på nær de to par, som har børn på henholdsvis 5 uger og 10 dage...

Vi har valgt på indbydelsen at invitere forældrene, og har så forneden skrevet: "børn er meget velkomne i kirken og til receptionen", da vi har mange børn i vennekredsen og familien, og begge er meget glade for disse børn!!! Og så er der ikke så meget at være i tvivl om..

Så vidt jeg kunne se af dit indlæg, har du heller ikke forbudt din veninde at tage barnet med, men fra hendes egne udsagn forstået, at hun ikke ville gøre det...

Jeg er ikke enig med de brugere, der mener, at det overhovedet ikke har nogen indflydelse på festen, eller de omkringsiddende gæster, om der er et barn til stede eller ej. Et barn tager utrolig meget opmærksomhed, både fra forældrene og andre gæster. Det er ikke fordi, jeg er bange for ikke at få opmærksomhed nok, men jeg mener at det også kan være rart at få lov til at se sine venner, som det vennepar de nu er, og ikke som de stolte forældre til deres barn! Jeg ved godt, at det at få et barn er noget nær det største i verden (tro mig, har ventet i 4 1/2 år selv, og venter stadig....) så jeg har stor forståelse for forældrene, der måske gerne vil have deres guldklumper med til fest...

Jeg synes bare, der er så mange andre fester, hvor børnene jo er velkomne, så man burde kunne respektere brudeparrets ønsker om en børnefri fest... Der er jo også det evigt tilbagevendende emne om rygning til festen... Hvordan klarer man lige den bordplan med små børn placeret over det hele?!

Jeg kan iøvrigt tilføje, at de af vores gæster, der har børn, synes det er rigtig lækkert, at de skal have en "kæreste-aften" uden poderne - og at et bryllup er en dejlig anledning for en sådan! Vi har endda et vennepar, hvor deres datter fra April selvfølgelig også var velkommen, men de valgte at få hende passet, så de kunne få lov at være "han og hun" istedet for "mor og far"...

Men men men, jeg tror ikke, der er en nem løsning på problemet... Det er jo også meget forskelligt fra familie til familie, hvordan den slags tackles...

Jeg håber, I havde en rigtig dejlig fest, og kunne egentlig godt tænke mig at høre, om veninden kom, og hvordan det iøvrigt gik...

[Guest fru Norholt]

der kommer lige lidt mere...

Jeg kan sagtens se argumenterne med, at børnene skal være i nærheden af mad.... Hm... Det er sq ikke nemt...

Til dig der skriver, at børn ikke kan opfattes som konkurrenter, tror jeg ikke, det er det, der er problemet... Vi vil bare gerne have lov til at være sammmen med vores venner og være voksne... danse, pjatte, skåle osv. På alle andre tidpunkter, må vi, der ikke har børn, bruge oceaner af tid på at høre om baby's første smil, første tand, unormal afføring m.v. Dette generer mig overhovedet ikke i det daglige, men da vi deltager aktivt og interesserede i dette, synes jeg også, at forældrene ( i det omfang det selvfølgelig ikke er sundhedsskadeligt for børnene!) burde kunne afse lidt tid til vores fest og vores interesser... Bare denne ene dag!

[Lolu 0]

En bryllupsdag er brudeparrets dag - ja, men vel også gæsterne, hvorfor er de ellers inviteret - Den perfekte dag findes ikke, man kan da ikke "bestemme" alt hvad der skal se sådan en dag, gæsters påklædning, indhold af sange og taler osv.

Var til bryllup for 2 uger siden, hvor jeg havde min datter på knap 1 mdr. med, hun får kun flaske og da hun får modermælkserstatning, havde jeg heller ikke problemet med udmalkning. Hun skabte ingen problemer og stort set alle var da forbi og spg. hvor gammel hun var og lige dikke dikke lidt, men det er jo én gæst ad gangen, så brudeparret fik da al den opmærksomhed de skulle have. Det skal lige siges, at hun var meget velkommen og at bruden "stjal" hende mellem hovedret og dessert og "beholdt" hende i 20 min., hvor vi godt kunne glemme alt om at få hende igen.

Om 2 uger skal vi så til bryllup igen, her må vores datter da også gerne komme med, men de ser helst at der ingen børn kommer. Jeg er i syv sind om jeg skal få hende passet, ikke engang 2 mdr. - jeg er ikke sikker på at jeg ville få en hyggelig aften uden hende og hvem vil jeg overlade hende til?? Mine egne forældre kunne måske lige have fået lov at passe hende, men de skal selv til fest.

[Guest wendy]

hej

vi har haft et omvendt problem. vi har valgt at sige ingen bør(udover vores egne som skal være brudebørn 9 år og 5 år) men så har vi en fætter 15 år og konfirmeret. skal han betragtes som en voksen? og hvad så med hans søster på11?.

vi har valgt at sige nej tak til børn(vi bliver temlige mange børn hvis de allesammen kommer og det skabber uro).

men der kommer da en 3 mdr. gammel baby og det er da ok for mig. heller at han er med end at de går tidligt.

men vi har haft vores problemer med den 15 årige, da der var nogle der mente han skulle med. menhelt ærlig. hvad skulle han melem så mange voksne og tænk hvis han tog med for pligtens skyld? det ville jeg da blive ked af.

jeg syntes man helt og holdent bestemmer selv. det er jeres fest.

knuzzer

[diskobil 357]

Jeg er ikke enig med de brugere, der mener, at det overhovedet ikke har nogen indflydelse på festen, eller de omkringsiddende gæster, om der er et barn til stede eller ej.

Det kan vi godt blive enige om. Nu kommer jeg jo selv til et hav af bryllup'er. Jeg er der som regel fra start til slut og da jeg står lidt ude på sidelinien (bag pulten) kan jeg "se" hele festen (selskabet).

Nogle fester er meget uformelle og uhøjtidelige. Børnene får lov til at lege lidt og det hænder da også at man efter aftale med parrret laver lidt dæmpet børnedisko for dem lige op til brudevalsen. Dvs,. lige inden det er godnat for dem. Bagefter er det ihvertfald meget begrænset hvad man ser til børnene.

Det kan lade sig gøre hvis man har overnatning på stedet eller bor i nærheden. For de helt små børns vedkommende er moderen som regel også træt og går med dem.

Er dette ikke tilfældet vil det pågældende par formentlig selv vælge at få deres børn passet så de kan feste uden at tænke på børnene bortset fra en telefonopringning i ny og næ.

Ved de mere højtidelige fester er der måske max. 2-4 børn og de leger så i et tilstødende lokale. Dvs. dem oplever man ikke rigtigt (og de er altså heller ikke et problem).

De lidt større børn (11 år og opefter) er slet ikke noget "problem" i mine øjne. De sidder med ved bordet, og danser ofte mere ivrigt end de voksne. Keder sig ? Næppe. Ingen børn går til bryllup uden deres mobiltelefon og de når nok at sende mellem 20 - 100 SMS'er på sådan en aften.

[diskobil 357]

Meget apropos dette har vi faktisk selv været ude i disse overvejelser. For ca. 2 måneder siden fik vi en invitation til et bryllup hos nogle gode venner. De skal giftes på rådhuset, og vil holde det hjemme for en mindre skare her på lørdag.

Lone ringede med det samme og sagde at jeg ikke kunne deltage da jeg skal spille i Vordingborg (det er jo ulempen ved at være en efterspurgt bryllupsdj) og spurgte om det var med børn.

Det var det så ikke men deres to børn skulle med. Lone foreslår så at det måske kunne være en ide at tage DJ Zelina Stump med. Hun og den ældste datter leger godt sammen og umiddelbart ville deres egen datter være "nemmere" hvis der var en hun kunne lege med så hun ikke var helt alene. De kunne jo lege i hjemlige omgivelser.

Vores overvejelser gik også på at vi ved at mine forældre (min far er syg og "går ned" flere gange om dagen) ikke kan magte at have begge ungerne på engang, men snildt kunne tage en af dem. DJ Lillemand er lidt af en festabe og kræver/tager en del opmærksom når han er til fest.

Han - gommen - skulle så lige vende tilbage når han havde talt med "konen".

14 dage efter ringer han så: Kommer I eller hvad ? Øh - det var jo jer der skulle vende tilbage m.h.t. DJ Zelina Stump. Jo ja jo.

14 dage efter ringer hun så: Kommer I eller hvad. Vi skal jo bestille mad og kokken skal have besked. Så siger Lone: Helt ærligt taler I ikke sammen. Det var jo jer der skulle vende tilbage. De diskuterede lidt frem og tilbage. Bølgerne gik lidt højt, og enden på det hele blev at Lone sagde at hvis det skulle være på den måde så kom hun slet ikke, og derved bliver det vist nok.

[Fluff 0]

Hvor er det dog ærgeligt og utroligt at børn på den måde kan skab splid mellem folk. Men omvendt, man kan på denne måde skille fårene fra bukkene...

Jeg har fuld respekt for dem som vil have et børnefrit bryllup, men jeg bryder mig ikke om at nogle nærmest taler om børn som et objekt og ikke som de levende små mennesker de er... Måske er jeg mærkelig, men jeg har altid prioteret mine børn MEGET højt. Ellers ville jeg ikke have fået nogen.

Som diskobil siger, hvis der er et barn med, vil han/hun kede sig. Er der derimod flere vil de lege sammen, og man vil ikke mærke at de er her. Det samme når ens barn har besøg herhjemme. Det er lige før at det er nemmere, for det eneste tidspunkt de kommer ned på, er hvis de er sultne eller tørstige..

At bedømme ud fra antallet af besyv i denne debat, er det et meget hot emne. Meningerne er mange og sådan skal det vel også være. Vi er jo alle forskellige. Det handler vel bare om respekt for den enkeltes standpunkt, blandet med lidt situationsfornemmelse. Måske også at prøve at sætte sig i den andens sted, hermed mener jeg at et brystbarn ikke kan undvære sin mor og omvendt...

[burger 0]

Hvor er det dog ærgeligt og utroligt at børn på den måde kan skab splid mellem folk. Men omvendt, man kan på denne måde skille fårene fra bukkene...

Jeg har fuld respekt for dem som vil have et børnefrit bryllup, men jeg bryder mig ikke om at nogle nærmest taler om børn som et objekt og ikke som de levende små mennesker de er... Måske er jeg mærkelig, men jeg har altid prioteret mine børn MEGET højt. Ellers ville jeg ikke have fået nogen.

Som diskobil siger, hvis der er et barn med, vil han/hun kede sig. Er der derimod flere vil de lege sammen, og man vil ikke mærke at de er her. Det samme når ens barn har besøg herhjemme. Det er lige før at det er nemmere, for det eneste tidspunkt de kommer ned på, er hvis de er sultne eller tørstige..

At bedømme ud fra antallet af besyv i denne debat, er det et meget hot emne. Meningerne er mange og sådan skal det vel også være. Vi er jo alle forskellige. Det handler vel bare om respekt for den enkeltes standpunkt, blandet med lidt situationsfornemmelse. Måske også at prøve at sætte sig i den andens sted, hermed mener jeg at et brystbarn ikke kan undvære sin mor og omvendt...

<{POST_SNAPBACK}>

Vi har netop valgt at tage alle børn med (11 i alt) til vores bryllup ud fra den betragtning, at vores datter på 4 år vil kede sig bravt, hvis hun er eneste barn. Dermed kræver hun også meget mere opmærksom. Der kommer 6 børn som er 3-5 år, og vi ser dem stort set ikke, når de leger.

Forældrene er blevet bedt om at tage noget legetøj med, og de får et legerum, hvor de kan hygge sig og lege, og falde omkuld og sove når tid er til det.

Vi vil ikke undvære vores datter den dag. Har arrangeret at hendes store fætter og kusine på 14 og 16 år vil tage sig lidt af hende, hvis der er noget hun behov for (hjælp til at gå på toilettet m.v.).

[Guest christina schutze]

:mar: hej alle sammen

Kender også godt det "problem" med børn, min kæreste har 3 weekend børn fra et tidligere ægteskab som han godt vil ha med!

Hmm men jeg er af samme overbevisning som mange andre at børn IKKE høre med til et bryllup syns ikke helt at jeg eller min kæreste skal sidde og holde øje med om de nu også sidder pænt og ikke larmer eller løber rundt og så lige i den alder de har! ( 6, 8, 10)

Denne lille konflikt har skabt en del problemer her hjemme for vi har også selv en søn på 2 som skal med men som min mor tager med i seng i løbet af aften så vi ikke skal holde øje med ham på vores store dag... men ved heller ikke helt hvad man skal gøre og hvad der er mest fair over for de andre børn... nogle der har et godt råd...?

[diskobil 357]

hvis der er tilstrækkeligt børn til det og hvis lokaliteterne er til det. Kunne man ikke lave et børnebord i et separat lokale, hvor man så sørgede for at der var nogle aktiviteter for dem ?