Khio goes BRIDEZILLA

[olivia_dk 0]

Hej KHIO

Her har du lige 100 x for dine oplevelser i DK!! ØV hva..jeg håber virkelig ikke at jeg selv kommer ud for dette! - Når det er min tid!

Super flotte kjoler du har prøvet..mennn..når du ikke synes at det er KJOLEN..såå vent..!!

Kh M

[Mettedj 0]

Nå, så kom der en forklaring på hvad der gik galt 2. gang du prøvede kjole 1.

Det lyder da rigtig trælst!

Efter at have læst videre i din tråd, så syntes jeg ikke du lyder helt sikker på kjole 2, så den tror jeg ikke du ender i, og kjole 1 har du jo tydeligvis ikke været istand til at kunne prøve ordenligt! Mit råd er: Prøv kjolen fra Pronovias i Norge, hvis den er for dyr, så prøv at kontakte Panayotis i Vejle og se hvad de kan gøre for dig. De kunne måske sende den til en skrædder i Oslo!

Men jeg tror nu også du ender i en helt 3. Det bliver spændende! :heppe:

[Khio 0]

... HER HAR I MIG TILBAGE - TRA-la-la-la-laaaa...

:heppe: :band: :hearts:

Juhuuuuu - dette har jeg ventet på i over 1 uge...

Lagde mig med MEEEGAAA-halsbetændelse efter min misundelsesværdige tur til Hirtshals...

Har altså ikke spist, snakket eller sovet ordentligt siden tirsdag sidste uge - Guuuud, hvor er det dejligt at ku' bedyre sin mening igen...

Jon har nok nydt freden...

Har ikke haft kræfter til at hverken at læse eller skrive - derfor har jeg måtte ta' en god, gammeldaws kold tyrker herinde...

Nå, men nu vil jeg hygge mig med alle trådene - har på fornemmelsen at jeg hat MAAAJET jeg skal indhente... :heppe:

Har heldigvis lægeerklæring på studiefri idag med...

Håber I alle har det godt - og at I selvfølgelig har savnet mig helt viiiildt...

Khio - der har savnet JER!

[Guest Tikkitiks]

Håber I alle har det godt - og at I selvfølgelig har savnet mig helt viiiildt...  

<{POST_SNAPBACK}>

Selvfølgelig har vi det - her var blevet så stille!

Det bedste ved at være væk i nogle dage er al det GUF der ligger og venter her...

Tikkitiks

[yndlings-Lea 3]

How are you doin´? (sagt med Joey Tribbiani-stemme)

Nice to have you back, where you belong....

Og jo, du har været savnet!

[Guest Annen]

Hej Khio.

Først og fremmest vil jeg bare lige sige:

HVOR ER DU BARE GUDE-SMUK I KJOLE NR.2

For det andet vil jeg sige at jeg arbejder i en lingeri butik, og hvis der er nogen er IKKE bruger 90E så er det da dig!!!

DU ER SGU DA AAALLLTT for tynd til en 90!!!!! (har lidt lyst til at ringe til kvindemennesket og give hende en lektion i måling af BH-str. :angry1: )

Jeg håber du finder den helt rigtige kjole - for som du siger: måske er den derude endnu. Jeg var selv 3-4 steder henne at prøve, inden jeg bestemte mig. Godt ´nok valgte jeg den første jeg havde prøvet, men det er nu rart at være HELT sikker. Mod på min pige..

Anne

[Henton 0]

Hold da op for en flot tråd du har lavet her. Har godt nok ikke lige læst det hele endnu, men det kommer nok henad vejen. Har hugget et par af dine buketter med pæoner. Det skal der helt sikkert være i min buket - AT HAN VED DET!!!

Lige et tillægsspørgsmål: Hvordan bliver slæbet sat op på den kjole fra Lykke? Som i øvrigt er rigtig flot og klæder dig gevaldigt.

Henriette

[Guest hyacinth]

Velkommen tilbage til overfladen jo vi var skam meget bekymrede over dit fravær, jeg troede du var på studietur, mener der var noget med studietur i marts, men dejligt at se at du er vendt stærkt tilbage igen - og rigtig god bedring.

Rikke

[Guest Anne-Metchen]

Hej Lise!!

Velkommen tilbage! Godt at se din tråd tilbage på side 1, hvor den plejer at være!

Synd at du skulle få så dårlig en oplevelse med at prøve brudekjoler. Dumme ko - altså ekspedienten!! :angry1:

Jeg havde også fundet 2 forskellige kjoler, som jeg havde svært ved at vælge imellem - endte med at købe en helt 3.! Prøv nogle flere i Oslo, så finder du måske nr.3, eller også får du udelukket nogle...

Jeg er vild med begge dine kjoler. Kjole nr.2 klæder dig super godt! Jeg er heller ikke til snøre, sløjfer osv., men jeg synes faktisk, at det ser rigtig flot ud, når sløjfen er proppet ind i kjolen. Den har også et snit, som er rigtig flot til dig. Det er lidt svært at sige noget om kjole nr.1, når vi ikke har set dig i den...

Bare rolig, du skal nok finde din drømmekjole...

[Khio 0]

How are you doin´? (sagt med Joey Tribbiani-stemme)

HÆÆÆÆJ (*som kun "Nick" - fra "Blomsterbørns børn"- kan si' det )

...troede du var på studietur...

Det skal jeg på torsdag - så dette bli'r desværre kun et kort visit...

...Godt at se din tråd tilbage på side 1, hvor den plejer at være! 

Det var faktisk også en surealistisk oplevelse, at skulle finde sin tråd på side 3!!!

TUSIND TAK for alle jeres søde hilsener - nu skal jeg se om jeg kan få besvaret dem alle... :heppe:

Khio - der æææææælsker at være HJEMME igen!!!

[Millepige 0]

Puha, Lise. Sikke en tur.

Jeg var ude for det samme da jeg prøvede kjole.

Jeg skulle i hver fald ikke købe min kjole hos dem (et andet sted end bf)

Anyway, godt at du er tilbage og er blevet rask.

Det er nogle rigtig flotte kjoler du har prøvet, er selv hel vild med dig i den sidste

[Guest Zunshine]

Hey din dejlige tøs.

Hvor er det godt at se dig igen...........jeg var ved at blive helt bekymret for, om der var noget galt, siden din planlægning var kommet helt om på side 3.........

Men godt, at høre at du er ved at være ovenpå igen.

Knus Trisse

[Guest stineka]

godt at se dig tilbage og i godt humør - var lige ved at være bekymret og du var begyndt at hellige dig studiet (og give mig dårlig samvittighed:) )

[Guest susanne_79]

ÅÅÅÅHHHHH Lise

Kommer du ikke snart hjem? Vi savner dig

KH

Sus

[Louise. 0]

Design fortællingen kommer inden længe - skal se om jeg kan lave en lille fortælling om os to fjell-aber heroppe i nord...

Har du skrevet om det?

Jeg er også nysgerrig efter at høre lidt mere om det :heppe:

[Guest stineka]

Tak, allesammen... Det havde jeg brug for...

Havde glædet mig vildt til at komme "hjem til jer" og fortælle begejstret om turen, og så...

Men, det skal ikke ødelægge turen - har fået det lidt på afstend nu...

Kommer dog til at sende en "kærlig" hilsen til indehaveren af butikken og forklare scenariet - og for at si' tak til AK for en god formiddag...

<{POST_SNAPBACK}>

glæder mig til at høre hvilket svar du får på din mail ..

Stine

[Guest mosegaard]

Kommer du ikke snart hjem igen vi savner dig

[helse 0]

KOM NU HJEM

VI SAVNER DIG

Helse

[Khio 0]

Kære allesammen...

Tusind tak for jeres søde hilsener - og små "opråb" - de varmer meget...

I undrer jer måske nok over, hvorfor jeg ikke har været aktiv herinde på BK, men jeg har desværre måtte prioritere totalt anderledes...

Jeg havde en flot, men meget anstrengende studietur til Rom. Både fysisk - gik 20-25 km pr. dag, men også mentalt...

Vi oplevede så meget at det ikke er til at fatte... :ryger:

Min hukommelse er fortsat ikke i stand til at sortere mellem alle oplevelserne,

men det kommer vel nok med tiden...

Lørdag den 12. (2 dage efter afrejse) modtog jeg imidlertid en forfærdelig

besked herhjemme fra - den var fra Jon:

"Kæreste skat, nu må du ikke bli' urolig, min pige - men jeg er kommet ud

for en ulykke på ski idag. Så nu ligger jeg på Lillehammer sygehus med benbrud.

Skal opereres og følte derfor at det var det bedste at give dig besked,

så du ved hvorfor jeg ikke skriver beskeder til dig. Du skal vide at jeg

har det ok, og at jeg bli'r taget godt hånd om. Du må ikke bekymre dig!

Jeg elsker dig!..." ...

Denne besked fik jeg 18.30 og hørte ingenting i de efterfølgende 5 timer...

Jeg var dybt bekymret og forfærdelig ulykkelig - at sidde så langt væk fra Jon når han lå med smerter, er noget af det værste jeg har oplevet!

Jeg vidste ikke hvad der præcist var sket, eller hvordan tingene var...

Jeg ku' ikke komme i kontakt med den ven han var på ski med, og ku' ikke kontakte Jon's forældre, for jeg vidste inde i mig selv, at med den besked var der ikke andre end mig, der vidste bare lidt...

5 timer senere snakkede je så med en dybt morfin-påvirket Jon...

Det var forfærdeligt, for det var jo ligesom ikke ham jeg snakkede med...

Dagen/dagene efter husker jeg ikke specielt, Jon og alle herhjemme som jeg endelig kom i kontakt med sa', at jeg ikke sku' tænke på noget, men bare få det bedste ud af turen... Det var saftsusende svært...

I torsdags, dagen før vi endelig sku' hjem - sa' min krop så STOP! Jeg fik udslæt over HELE kroppen, jeg blev opsvulmet og ville bare hjem...

Jeg var jo taget på tur direkte efter sygdom og har derfor sikkert gået fra minus til maraton - både mentalt og fysisk...

Fredag aften kom jeg så endelig hjem - bare hjem med tingene og så videre på sygehuset, op til Jon...

Der lå han med verdens største gips på benet - fra tæer til lysken...

Han har fået to brud - dvs. i begge skinnebenene i venstre ben... Det er altså et ganske kompliceret brud, og meget mere omfattende end det jeg havde forstillet mig i min vildeste fantasi... Det eneste jeg havde lyst til var at krybe op ved siden af ham, sove og så vågne uden noget benbrud og uden nogen form for udmattelse efter turen...

Lørdag eftermiddag kom Jon herhjem med en sygetransport. Jeg havde brugt HELE dagen på at rydde op og gøre rent - for dette var ting som Jon ville ha' gjort efter at jeg havde rejst, "han havde jo massere af tid..."...

Siden har vi været hjemme - Jon og jeg... Han kan ingenting selv - INGENTING - og jeg må hjælpe ham med alt... Føles som om jeg er tiltrådt i 24timers sygeplejer stilling... Men det er ikke for at klage - for jeg vil gøre alt for ham, og han er så ulykkelig - skriger af smerte, er ked af tingene - og har så dårlig samvittighed over for mig... Så nu er det mig - LILLE MIG - der skal være den stærke, og det er FAN.... svært indimellem...

Går nogengange ind på kontoret, bare for at græde lidt - vil ikke at han skal se det... Men det er nødvendigt for mig, når han ligger og ja, faktisk græder

- og jeg er støttespilleren som holder ham i hånden og si'r at alting nok skal gå - at vi klarer det sammen... Nogengange så bli'r jeg så bange - f.eks var han ved at falde på gulvet den første aften da vi skulle flytte på ham - Jon blev så forskrækket som jeg aldig har set ham - og jeg måtte ligesom stå og holde ham, og fortælle ham at han var PIS.. dygtig og at nu var han næsten oppe i stolen... AAAARRGGGHHHHHH - jeg troede squ selv at jeg var ved at miste ham på gulvet, men det ku’ jeg jo ikke vise ham...

Så vi må lære os den nye hverdag - indtil han forhåbentlig om 2-3 uger kan få en bedre skinne på, istedet for den store gips og han derfra kan begynde at bruge krykker og ”gå-stol”...

Nå, men den første nat, da vi endelig havde lagt os (har indrettet soveværelset specielt efter de nye behov), måtte jeg efterhånden se fakta i øjenene...

Havde så inderligt håbet at det ku' løses, men jeg kan ikke rejse fra ham i påsken...

Det er med tårer trillende ned af kinderne, at jeg må indse, at jeg ikke kan komme med til brudemødet i København...

Jeg har hverken lyst eller samvittighed til, at han skal efterlades med sine gamle forældre (75 og 79 år) eller at andre skal være her hos ham...

Det er mig han er tryg ved, mig han har brug for og mig der som hans kommende

ægtefælde, bør være hos ham... Dette har taget mig flere dage at acceptere

inde i mig selv, men det er det eneste rette... Jeg har tudet, og tudet og tudet over, at jeg ikke får set min familie i påsken - og at jeg ikke får hilst på jer allesammen...

Men det nytter ikke at ærge sig, for så holder jeg aldrig op med at tude...

Jeg håber jeg får tid snarest til at være inde hos jer allesammen igen - som det er lige nu ta'r ting herhjemme bare så sindsygt meget energi og tid...

Vi snakkes inden længe

Tak fordi I er, dem I er!

Knus & tanker fra Lise.

PS. Nej, det er IKKE vores lykke-periode...

PPS. Men har heldigvis nok overskud til at se det positive i, at dette skete nu - og ikke om 4 måneder... For så havde han fået med mig at bestille!!! :slag:

Redigeret March 21, 2005 af khio

[HenrietteS 1]

Det var da en forfærdelig historie. Et kæmpe kram til Jer begge

- det hele kan godt se noget uoverskueligt ud i sådan en situation, men I skal nok komme over det.

[helse 0]

Disse ka du ik få nok af.

Skidt pyt med at du ikke kommer til bryllupsmødet, det vigtigeste er jer to.

Håber at det begynder at gå bedre om nogle dage. Jeg føler med dig, men som du selv skriver er det jo godt det ikke rom 4 md det skete.

Helse

[Guest susanne_79]

Hej Lise

stort fra mig til jer begge

KH

Sus

[Guest Zunshine]

Kære lise........

Hvor uheldig kan man være........... det er sq synd for Jon, og så alligevel......

Morfintågerne kan sætte det i et helt andet lys ....been there, done that, got the t-shirt............

Ai joke til side.......... Det er ærgeligt, at du ikke kommer i påsken, både for din familie, men også for alle os tøser. Jeg ved ihvertfald at jeg personligt havde glædet mig rigtig meget til at møde dig.

Men slevfølgelig skal du være hjemme hos din elskede i sådan en situation.....der er slet ikke noget at diskutere......... gad vide, hvda vi havde tænkt om dig, hvis du havde fortalt denne historie, og så alligevel var dukket op i København?? ....det havde nok været værre........

Du får lige en masse krammere herfra ...........

Og op med humøret.........det skal nok gå, og jeg er sikker på, at Jon synes han har fået den dejligeste sygepasser han overhovedet kan forestille sig.

Hils ham og ønsk god bedring.

Knus Trisse

[KarinaT 0]

Du får også et stort herfra...er helt sikker på at i nok skal klare jer igennem det her...

I øvrigt vil jeg sige at det er en DUPER skøn tråd du har...dejligt med en masse inspiration...

[fasling 1]

Hej og du får lige et kæmpe til trøstning og i skal da nok klare den, når nu i er sammen, god bedring til jon og selvfølgelig også til dig håber at det går bedre når han får en anden skinne på