Min kæreste vil ikke hvae vielsesring

[Stellah 0]

Ja, min kæreste mener altså ikke at en ring passer ham. Jeg mener bare det er et spørgsmål om vane. Selvfølgelig skal han da have en vielsesring. Vi skal bare finde en der passer til os.

Det passer ikke helt, at han ikke vil have en ring, for vi kigger lidt, men han synes alt er grimt og at der ikke er noget der passer til ham og han mener ikke, at han kommer til at gå med en ring hvis vi køber en...

Har nogle af jer været ude for, at jeres anden halvdel ikke ville have en ring?? Det er nok mig der er gal på den, men at sige at man ikke vil have vielsesring er det samme som at sige at jeg ikke vil giftes i hvid kjole.

[Møffe 0]

Hej Stellah,

Det kender jeg godt - det ville min gemal faktisk heller ikke - altså i begyndelsen. Jeg gav udtryk for det var vigtigt for mig - at masser af andre mænd kan vænne sig til det (læs: kig på dine kolleger) og at det var sejt at signalere at man er "afsat"... ja, det hjaælp. Han kom tilbage, og meddelte at selvfølgelig skulle hn også have ring, skulle bare lige vænne sig til det.

Startede ud i titanium ringe 8som jeg ikke ville have) og endte i guldringe (matterede). Han har fået den han ville have og jeg har fået en magen til, blot 0,5 mm bredere. Så jeg er superglad og han glæder sig til at få dem hjem og "øve" sig med dem.

Det tog et par måneder - så var han klar

Held og lykke med at preparere ham - selvfølgelig skal i have ringe, det skal han bare lige have fat i. Jeg vil så sige, at går det helt galt - ja, så er det vel en mulighed at blot du får en ring. Vi har vennepar, hvor han ikke ville have en ring, men hvor han fik en. Så det er også en mulighed.

Kh Louise

Redigeret February 15, 2007 af Møffe

[Guest Josefin]

manden min skulle absolut ikke være feminin med en ring, men så fik en han stor og bred maskulin en og så var det klaret

[MamaTux 0]

Hmmm ingen af os er "smykke-mennesker" så det der med ring var lidt af en hurdle. Jeg ville ingenting have og min kæreste ville gerne bare det var "noget ordentligt".

Vi er så endt op med titanium ringe hvor der er 5 små brillianter i min ring. En god, bred "maskulin" lækkerheds-sag som efter et par uger føles som en del af ens finger.

Det er bare et spørgsmål om tilvænning (hvorfor jeg ikke helt glæder mig til den skal over på den anden finger for så skal man jo også lige vænne sig til det)

Ikke til meget hjælp, men han skal nok bare lige overbevises om at det er en vanesag.

- Gitte

[Lene07/07/07 0]

Hej Stellah.

Min bedre halvdel vil heller ikke gå med sin ring, men vil kun bruge den på selve bryllupsdagen. Jeg vil dog vildt gerne se ham gå med en hver dag, så vi har indgået et kompromis om, at han skal gå med den de første tre måneder. Håber så han vænner sig til den

/Lene

[Louiseh79 0]

Du behøver jo ikke flytte ringen over på den anden hånd, hvis ikke du har lyst... Vi har fået lavet vores forlovelses/vielsesringe, så de passer til højre hånd, og vi skifter altså ikke hånd efter brylluppet...

Min kæreste er absolut heller ikke et smykkemenneske - men han har dog hele tiden villet have en ring. Men de fleste ringe vi så på, så helt forkerte ud på hans hånd. Men da vi fandt et sted Milas - www.milas.dk - hvor vi selv kunne designe ringen, var han helt med. Og vi fik nogle ret brede ringe i en organisk form, som bre er så fantastisk smukke! Og han har stort set ikke taget den af siden han fik den... Tror det bliver helt hårdt at skulle undvære dem en uges tid mens de bliver pudset op og graveret indne brylluppet

[arno 1]

Har nogle af jer været ude for, at jeres anden halvdel ikke ville have en ring?? Det er nok mig der er gal på den, men at sige at man ikke vil have vielsesring er det samme som at sige at jeg ikke vil giftes i hvid kjole.

Tja... Jeg hører så til den gruppe, hvor gemalen absolut IKKE ville have en ring på, og lige meget hvor meget jeg forsøgte, kunne jeg ikke overbevise ham om at han skulle... Dvs - det endte med at jeg fik ham overtalt til at KØBE ringen sammen med mig, men han har vist kun haft den på til fester og større familie-komsammen.

Jeg har forsøgt ALT jeg kunne finde på, men i virkeligheden havde jeg nok også lidt svært ved at virke overbevisende. Jeg har nemlig heller aldrig selv været en "smykke-person", og har aldrig gået med ringe. Så det var nærmest en umulighed at "overbevise" gemalen om at vi da selvfølgelig skulle have ringe.

Een ting jeg dog fik overbevist ham om var, at HVIS han på et senere tidspunkt ville komme til at fortryde at han ikke havde en vielsesring, så ville det jo aldrig kunne blive en ring som havde været med i kirken på vores vielsesdag - det kunne kun lade sig gøre, hvis vi fik købt et sæt ringe som vi tog med i kirken - for at blive "viet" samtidig med os. Dét kunne han godt se det logiske i.

Nu er det snart tre år siden at vi gav hinanden vores JA i kirken, og status på ringene er, at jeg tager min ring på stort set hver dag -- på arbejde. Og jeg tager den af, lige så snart jeg er hjemme igen. Dvs er jeg UDE af huset, så har jeg ring på stort set hver gang. Min mand har aldrig sin ring på. Kun til fester og lign

Og jeg må ærligt indrømme at det ikke gør mig noget overhovedet, at han aldrig har sin ring på. Troede lidt at jeg ville være ked af at han aldrig "signalerede" at han var besat, men det gør mig virkelig ingenting at han ikke får ringen på. Jeg ved at han HAR ringen, og han har endda tilbudt at rende rundt med den i en kæde om halsen. Men det har jeg sat pænt NEJ til. Vil ikke have at han skal gøre noget som han ikke føler sig tilpas med.

Det vigtigste for mig er, at jeg og andre kan mærke på ham at han er "afsat" - det signalerer han ubevidst hver gang vi er ude sammen, og også når han er alene ude sammen med vennerne. Jeg stoler 120% på ham, og har ikke noget behov for at vise omverden at ham her altså er min. På en måde fylder ringen i BEVIDSTHEDEN - han behøver ikke nogen ring for at vise omverden at han er min.

Sååå... Det jeg nok egentlig vil sige med det hele er, at en ring ikke nødvendigvis behøver betyde ALT i et ægteskab. Det er en symbolsk ting, som signalerer til omverden (og til en selv!) at man har sagt JA til et andet menneske, men behøver ikke skulle "gennemtrumfes", hvis ikke manden kan forlige sig med tanken om en ring. Jeg kunne måske godt have tvunget min mand til at gå med ringen, men jeg ville altid vide at det er imod hans natur. Og jeg går ikke ind for tvang

Synes ikke helt at man kan sidestille en ring med en hvid kjole, men jeg forstår godt din sammenligning. Måske kunne du prøve at sige det til ham - hvordan han ville have det, hvis du ikke havde lyst til at blive viet i en hvid brudekjole, men heller bare ville komme i bukser...? Det kunne måske få ham til at forstå hvordan du har det. For det er tydeligvis en vigtig sag for dig - måske er det bare ikke sevet ind hos ham...?

[Guest Vesper]

Hm, ja det problem har vi jo heldigvis ikke

Men mon ikke han kan overtales, hvis I finder en maskulin en til ham? Jeg så, at Dyrberg|Kern lige har lanceret en ny smykke-serie til mænd, som er rigtig flot og meget maskulin. Det er godt nok ikke deciderede vielsesringe, men mon ikke de kan bruges alligevel? Alternativt kunne han måske hænge den i en halskæde? Hvis han er mere til det? Det har jeg set mange, der gør.

- Mie

[Guest Marie84]

Her er det sådan, at Jacob egentlig gerne vil have en ring - vi kan bare ikke finde en, som klæder ham...

Jeg kan godt forstå, du er ked af, at han ikke vil have en ring. På den anden side kan jeg også godt forstå ham. Det virker ikke umiddelbart naturligt for en mand at "pynte" sig, hvis du forstår...

Husk, at han er din uanset, om han bærer et tydeligt mærke eller ej.

Kram fra Marie

Ps. Lad ham for Guds skyld ikke gå med ringen i en kæde om halsen! Det ser så "trucker"-agtigt ud efter min mening... ;)

[badutski 3]

Tja for mig at se er det altså ikke noget problem.....Synes ikke det er nødvendigt at mandens går med ring (eller for den sags skyld kvinden) det er jo ikke den der bestemmer om man er gift.

Mine forældre købte ringe, men på den betingelse at min far IKKE skulle gå med sin, det kunne og ville han simpelthen ikke i forbindelse med sit job.

Min egen mand ville dog meget gerne have ring på, så fint med med mig - men jeg selv bærer kun min herhjemme éller til fest - på arbejde er det for farligt at have ring på så der har jeg den faktisk ikke på....

[Guest jann2122]

Hej

DA vi for 5 år siden blev forlovet fik vi begge en ring. Jeg tror ikke, at min kæreste har båret den sammenlagt i en uge. Han føler sig slet ikke tilpas med den på.

Når vi i juli skal giftes køber vi en ny ring til mig, han bruger sin forlovelsesring, men kun den dag, så tager han den af igen. Han brugte en overgang ringen i sin halskæde, og det regner vi også med, at han kommer til når vi er gift.

Jeg kan ikke overtale ham til at bruge ring. Det er bare ikke ham, og det er jeg nødt til at respektere. Arbejdet han har passer så heller ikke så godt til en ring, så lad det være ham en undskyldning.

Jannie

[Stellah 0]

Han vil gerne købe et sæt og have en ring. Han er bare "bekymret" over at skulle gå med den. Når han tænker på en ring, tænker han femininitet.. Men man kan jo sagtens få flotte, maskuline ringe. Jeg prøver at finde nogle der er maskuline, lidt kantede og med matte/ru overflade, men intet af det jeg finder synes han om.

Det hører måske med, at han ikke kan lide nogle af de smykkebutikker der er her i Holbæk. Min forlovelsesring er købt i en meget eksklusiv butik i Køge, så der må vi ned og kigge.

Arno: Det drejer sig ikke om hvorvidt han skal signalere til andre piger, at han er afsat eller ej. Jeg stoler skam på ham. Hvis ikke jeg stolede på ham, så havde vi ikke fået vores søn, for så ville vores forhold være gået i vasken for længe siden.

Det handler om, at jeg mener, at den ring hører til ægteskabet.

Jeg er ikke typen der ønsker at gå i ens jogginsæt med min kæreste, men at have ens ringe, synes jeg er romantisk. Det er symbolikken i det.

Jeg ville aldrig tvinge ham ikke til at gå med den, hvis han virkelig ikke ville, men jeg ved han bare skal overtales lidt og vende sig til det.

[AnjaSL 0]

Min kæreste har også skulle vænne sig til tanken om en ring. MEN - han vil have hvidguld og jeg vil have rødguld (ikke i den rødlige farve ;) )

Vi er ikke enige om hvordan de skal se ud, men for os er det vigtigste, at vi er glade for den ring vi hver dag skal se på vores finger. Derfor får han sin ring i hvidguld og jeg min i guld. De bliver begge brede og glatte og der kommer sten i min. Umiddelbart kommer de ikke til at virke som et sæt, men for os er det vigtigt, at vi begge er glade for den ring vi hver i sær vælger. Og vi har jo hinandens navne og vielsesdatoen i ringen Ingen af os er til at blande de to guldtyper til en "sølv/guld" ring.

Nogle af vores venner gør det på samme måde. Bruden får den ring hun gerne vil have og manden ditto - han vil nemlig gerne have en traditionel "morfar ring" med sådan en sort plade på oversiden.

Min farmor og farfar blev gift under krigen og havde ikke penge til ringe, så de fik først ringe på da mine forældre blev forlovet. Det blev de, da min mor var 19 og min far 24 - nu har min far ingen ring og min mor bruger min fars - sådan nogle ungdomsfingre har det med at vokse sig større ;) Nu har mine forældre så - i forbindelse med at vi er blevet forlovet - talt om, at de vil smelte deres vielsesringe om, samt få min farmors og min mormors vielsesringe smeltet med, og så få designet to nye ringe, så de begge kan gå med ringe. De har 40 års bryllupsdag næste år, så det synes jeg da er super romantisk - og det er endda min fars idé - og han har IKKE gået med ring siden jeg var en lille pige - kan dårligt huske det.

Redigeret February 16, 2007 af AnjaSL

[arno 1]

Arno: Det drejer sig ikke om hvorvidt han skal signalere til andre piger, at han er afsat eller ej. Jeg stoler skam på ham. Hvis ikke jeg stolede på ham, så havde vi ikke fået vores søn, for så ville vores forhold være gået i vasken for længe siden.

Det handler om, at jeg mener, at den ring hører til ægteskabet.

Jeg er ikke typen der ønsker at gå i ens jogginsæt med min kæreste, men at have ens ringe, synes jeg er romantisk. Det er symbolikken i det.

Jeg ville aldrig tvinge ham ikke til at gå med den, hvis han virkelig ikke ville, men jeg ved han bare skal overtales lidt og vende sig til det.

Så er vi vist meget enige Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have ringene - fordi de hører til ægteskabet. Om han så går med sin, eller aldrig tager den på, det er egentlig mindre vigtigt. Det var også det som gjorde at jeg kunne "overtale" min mand til at han også skulle have en ring. At jeg gerne ville have to ringe velsignet af præsten under vielsen, så vi har dem som evigt minde om dagen, men at det var op til ham selv om han ville gå med dem nogensinde.

Og realiteten ser sådan ud, at han NOGLE gange tager sin ring på. Til fester o.lign. Men ellers hænger den på en lille porcelænsfigur ude i vores gang, sammen med min ring (når jeg er hjemme). Det er rigtig dejligt at vi HAR to ringe - og så bærer vi dem på hver vores måde.

Held og lykke med at få gemalen overtalt til at finde to ringe som skal følge jer resten af livet

P.S. Jeg har en lille idé/drøm om at få nye ringe til vores kobberbryllup. Nogle som ikke er helt så store i et som dem vi har nu. De er nemlig meget "rustikke" (for at Dan kunne overtales til dem). Men nu får vi at se hvad der sker... Der er jo længe til endnu.

[Simonsmor 0]

Hejsa,

Ja det problem har jeg heldigvis ikke..

Vores forlovelsesringe, har min kæreste valgt. Det vil sige at det afhang af hvordan den sad på hans finger, samt om den ville genere ham på arbejdet. Den har han gået med i 3 år, og nu hvor vi skal giftes bliver hans pudset op, mens min får brillianter i.

Det har vi valgt udfra at guldsmeden rådede os til det, samt at min kæreste ikke har prøvet andre ringe der passede ham bedre eller ligeså godt.

Jeg synes bestemt ikke man kan sammenligne en vielsesring, med en hvid kjole. Mange steder rundt om i verden, bærer mændende ikke vielsesringe. Men kvinden har derimod en super flot ring evt med diamanter eller hvad man nu kan lide.

For mig er ringen ikke det afgørende, da jeg ved min kæreste elsker mig. Og ring eller ej, han skal nok signalere at han er afsat ;-)

prøv om I kan finde et kompromi, I begge kan blive glade for.

Lad ikke de ringe spolere Jeres glæde ved den kommende store dag.

Stort kram Micha

[Cilisimus 0]

Hejsa,

Jeg havde det samme "problem" som dig i starten, da vi begyndte at planlægge bryllup. Min kæreste gjorde det klart fra starten, at han ikke ville have ring på. For at sige det ligeud, aå blev jeg skide sur - jeg troede det var fordi han ikke ville skilte med, at han var gift. En aften tog vi en lang snak, og han fortalte, at det intet havde med det at gøre - han synes bare ikke det er behageligt at have en ring, halskæde what ever på..... Og sådan er han nu engang.

Jeg ville ALDRIG begynde at tvinge ham til at gå med ring - det må han selv om. Så vi blev enige om, at ingen ring til ham - til gengæld fik jeg lige præcis den ring jeg kunne tænke mig. For DEN ville HAN ikke gå på kompromis med. Så nu har jeg en super smuk ring i hvidguld med brillianter liggende, som jeg skal have på om 8 uger - og jeg glæder mig helt vildt.

[Guest camillasalling]

Tror altså også det primært er et spørgsmål om tilvænding. Tror der er MANGE mænd der har det svært med det i starten. Min kommende var ikke itvivl om at vi skulle have ringe (heldigvis) men var samtidig meget nervøs fordi han ellers ikke er så meget til ringe. Han syntes da også det være mærkeligt at have den på den første uge, men nu synes han det er mere mærkeligt hvis den ikke er på. Og når han er på arbejde (ofte 24 timers eller nattevagt) kysser han altid ringen godnat for at "sige godnat" til mig... Det er da sødt...

En mulighed er at få lavet ringene specielt til jer. Vi havde meget forskellig smag og da vi endelig fandt et par vi begge kune lide kostede de. 15.000kr for sættet og det ville vi altså ikke give. Så vi fik dem lavet specielt til os med forskellige modifikationer og vi har ikke fortrudt det på noget tidspunkt. Det er helt sikkert at det bare er de PERFEKTE ringe til OS.

Camilla

PS. men hvis i vælger at få special-lavet så spørg flere steder der er MEGET forskeld i prisen. Når vi viste billede af de ringe vi tog udgangspunkt i sagde flere steder at det ikke ville blive billigere end de 15.000 og vi endte altså med at give 5100kr... Så vær MEGET kritisk hvis i henter tilbud

[xenobia 0]

Hejsa.

Min mand var heller ikke meget for at skulle gå med ring. Da han friede havde han købt en rigtig flot ring til mig, men han havde ikke selv nogen ring. Vi har vielsenringe, som vi i fællesskab har valgt - eller han fandt dem faktisk og så var jeg helt vild med dem ligesom ham. Vi kunne ikke blive enige om det skulle være rødguld eller hvidguld, så er endt op med titanium! Han bare en helt enkel ring (mener de er 5 mm) og min med 5 brillianter i.

Han ville også gerne være fri, men alligevel tager han den på hver morgen. For på en eller anden måde kan han godt lige at have den på, selvom han her over over 6 måneders ægteskab, stadig ikke har vænnet sig til den. Han synes den er i vejen og tager den af flere gange om dagen. Den generer ham, når han bruger musen til computeren og når han skal løfte noget tager han den også af, da han er bange for at komme til at ridse tingene.

Jeg er rigtig glad for at han har valgt at gå med sin vielsesring, selvom jeg er lidt nervøs for, at den en dag bliver væk så mange gange han tager den af i løbet af en dag...

[skye 0]

Man behøver jo heller ikke bruge en ring... jeg har været til bryllup hvor brudeparret udvekslede en stor bjergkrystal hver! Og jeg kender et par som fik lavet en stor Tors hammer i sølv til at have om halsen i en lædersnor... så der er jo frit valg på alle hylder... gør som I vil/tror!!!

Vi bruger selv vores forlovelsesringe, som er ganske enkle glatte, min dog med en mikro lille sten i

[Den glade Brud 1]

Jeg kan kun komme med mine forældre som eksempel:

De fik begge brede guldringe for 33 år siden, da de blev gift. Min mor har haft sin på HVER dag siden, min fars ligger stadig blank og ny i en velourpose

Hans fingre blev meget hurtigt for tykke til ringen og han var bare ikke smykke-menneske. Det var bare sådan det var og så vidt jeg ved, kom det ikke til de store skærmydsler i det lille hjem:)

De er så stadigvæk lykkeligt gift, og har altid været hinanden tro - så det er ikke ringen, der afgør det.

Men hvis MIN mand ikke ville gå med ring, så ville jeg blive temmeligt skuffet....jeg er ikke så stort et menneske som min mor...