Ultimatum fra min mor..... :-(

[Skuggi 0]

Hej!

Jeg er ny her, men har "klikket lidt rundt" og tænkte at der måske er nogen her inde der har været i samme situation som mig, og kunne komme med gode råd

Min kæreste og jeg skal langt om længe giftes (har kendt hinanden i otte år til sommer og boet sammen næsten lige så længe. Nu friede han så endelig

Jeg er super glad og tager nogle dage efter op og besøger min mor. Da jeg fortæller hende nyheden, bliver hun ikke specielt glad og meddeler mig, at hvis min far kommer, ja så kommer hun og hendes mand (gennem de sidste 20 år!) ikke!

Jeg blev mundlam og vidste ikke hvad jeg skulle sige.......

Mine svigerforældre reagerede heldigvis helt modsat og er allerede helt oppe og køre

Min far har jeg ikke snakket med endnu, da han og hans familie er på ferie og først kommer tilbage sidst på måneden.....

Vi er nu nok nået der til, at vi sender indbydelser til alle og så er det ikke mig der skal vælge den ene af mine forældre fra....

Er det bare mig der ikke kan forstå hvorfor det er helt umuligt at bide gammelt nag i sig for en dag og for min skyld?? -Jeg mener det er jo da for pokker over tyve år siden at de blev skildt og de har ikke set hinanden siden

Nogen her inde der har været ude for noget lignende og hvad gjorde I så??

Knus fra en Juli-brud

[fjorbak 1]

Vi fik samme besked af nogle venner. :bask: ..men selvfølgelig er det ikke SÅ tæt på som sine forældre og ikke SÅ længe siden (3 år) de gik fra hinanden..men begge parter er kommet videre (har begge andre forhold) og har barn sammen, som de godt kan finde ud af at kommunikere om til hverdag. Nå men han vil ikke komme hvis hun kommer....ved du hvad, så må han lade være med at komme...(selv om det er en af min mands ældste og bedste kammerater....)..men Flemming (min mand) har også kendt hans eks. i antal år (længe før mig og vi har været sammen i 8 år)...sååå....det skal kammeraten sku ikke bestemme...

Jeg ville også sende indbydelser ud til alle dem JEG (Vi) havde lyst til at se og så må folk selv tage stilling til (og samvittighed) om de vil komme eller ej...det er ikke dit ansvar...

Et spørgsmål om at folk tilsidesætter sig selv den dag og tænker på brudeparrets ønsker og ikke sine egne egoistiske følelser.... ;)

Knus herfra, Nanna

[marina29 3]

Hej!

Jeg er ny her, men har "klikket lidt rundt" og tænkte at der måske er nogen her inde der har været i samme situation som mig, og kunne komme med gode råd

Min kæreste og jeg skal langt om længe giftes (har kendt hinanden i otte år til sommer og boet sammen næsten lige så længe. Nu friede han så endelig

Jeg er super glad og tager nogle dage efter op og besøger min mor. Da jeg fortæller hende nyheden, bliver hun ikke specielt glad og meddeler mig, at hvis min far kommer, ja så kommer hun og hendes mand (gennem de sidste 20 år!) ikke!

Jeg blev mundlam og vidste ikke hvad jeg skulle sige.......

Mine svigerforældre reagerede heldigvis helt modsat og er allerede helt oppe og køre

Min far har jeg ikke snakket med endnu, da han og hans familie er på ferie og først kommer tilbage sidst på måneden.....

Vi er nu nok nået der til, at vi sender indbydelser til alle og så er det ikke mig der skal vælge den ene af mine forældre fra....

Er det bare mig der ikke kan forstå hvorfor det er helt umuligt at bide gammelt nag i sig for en dag og for min skyld?? -Jeg mener det er jo da for pokker over tyve år siden at de blev skildt og de har ikke set hinanden siden

Nogen her inde der har været ude for noget lignende og hvad gjorde I så??

Knus fra en Juli-brud

Den problemstilling kender jeg desværre alt for godt, jeg har har to fødselsdage, konfirmation, studenterfester siden de blev skilt, og dobbelt op af gaver skader jo aldrig, men lige på denne dag har det været vigtigt at de begge er der

Det er min mor der laver problemer, men hun har heldigvis fra starten sagt at de nok skal klare det. Det helt store problem kom ved højbordet...

Min mor ville have pladsen ved siden af os, med min stedfar, g hun var meget skuffet over at det er min far der skal følge mig op og ikke min stedfar (det skal lige siges at min stedfar har været fantastisk, og været som en far for mig).

Der var det helt store Horton-saga drama, der kulminerede med at min mor brød sammen hos min mormor og morfar, der straks var i røret til mig, resultatet blev at højbordet blev droppet, vi sidder nu med vores venner, og mine forældre sidder ved bordene nærmest mig, men ved hver deres bord...

Det jeg prøver at sige er at det er skide uretfærdigt at hun sætter dig i en situation hvor du skal vælge, hvis de ikke kan tåle synes af hinanden, så må de ordne det inden brylluppet og blive enige om hvem der skal komme til hvad...

Ligegyldig hvad så er helt forfærdeligt at to mennesker ikke kan samles om en så glædelige dag som deres datters bryllup, det er ikke fair, for man skal da have begge forældre ved sin side, på en sådan dag.

[Mtune 1]

Yup det kender jeg..

Mine forældre er godt nok ikke skilt, men vi far har en eks-kone som han har en datter med.. Og da vi fortalte at vi skulle giftes kom mine forældre gså med det ultimatum at hvis min søster og hendes mor og stedfar skulle med, så kom de ikke..

Jeg fortalte dem så at det ikke var op til dem at bestemme hvem der blev inviteret og hvem der ikke blev inviteret. Det er vores fest og os der betaler hvert en øre den fest koster så INGEN ville få noget at skulle have sagt der.

Det kostede et ½ år hvor vi ikke snakkede med mine forældre, idag brokker min mor sig stadig over alt hun kan komme i nærheden af.. Men jeg siger blot til hende at jeg er ligeglad hvorvidt hun kommer eller ej, men hun kender konsekvensen af at blive væk.. Og det ved jeg at det ønsker min far ikke, han har nemlig allerede mistet en datter og han glæder sig til vores bryllup.

Så det handler mest om at du er hård og fortæller dine forældre præcist hvor græsen går og at på din bryllupsdag har de en opgave, det er at være glade fordi deres datter skal giftes og så må de godt nok finde pokerfjæset frem.

Skulle du have brug for at snakke med en der har været igennem det, så skriv, enten i min tråd eller send mig en PM

Knuz Mia

[snart Larsen 1]

Nej hvor jeg føler med dig!!!

Mine forældre er også skilt og jeg ved simpelt hen ikke hvad jeg ville have gjort, hvis det var mig, der stod i din situation!!! Hvor er det død-hamrende egoistisk og tarveligt af hende at sætte dig i den situation...

Jeg tror jeg ville have inviteret dem begge og så håbe på at fornuften tager over...Du kan da ikke holde bryllup uden begge dine forældre...Har din mor ikke en veninde du kan betro dig til!?! Det kan jo være en veninde er bedre til at "tale lidt fornuft" ind i hovedet på hende!?

Under alle omstændigheder håber jeg det løser sig for dig!!! Det er da for surt at skulle bruge ventetiden med bekymringer - Den skulle jo gerne være en del af fornøjelsen!!!

Mange hilsner og

fra Mia

[Guest Hønse]

Først og velkommen til!

Hvor er det bare øv at familie kan lave så meget rod i en fest som ellers bare skal være den bedste i ens liv....

Jeg kan heldigvis ikke nikke genkendene til noget af det i beskriver, da vi altid har holdt meget sammen i min familie. Men min kærestes familie er desværre ude i sådan noget osse. Det er min svigermor og hendes bror der er blevet uvenner. Til min fødselsdag i sommers, ville mine svigerforældre ikke komme, hvis hendes bror og hans nye kone kom. Så de valgte at blive væk.... Tænk engang at voksne mennesker kan være så barnlige.

Så nu står vi lidt med problemet til brylluppet.... Jeg håber og tror dog på at begge parter vil deltage. SÅ kan de jo bare lade være med at tale sammen.

Det har altid været min største frygt at nogen i min familie skulle blive sådan, men heldigvis er ingen i min familie nogensinde blevet skilt og det hjælper gevaldigt på det, når der ikke er nogen nye ægtefælder, papforældre, papbedsteforældre osv.

Jeg synes dét din mor og stedfar gør er rigtig rigtig egoistisk og jeg kan ikke forstå hvorfor de ikke bare kan glemme det og være glade på dine vegne...Øv øv!

Jeg håber at I trods alt får en dejlig fest og jeg håber at de finder ud af det og det ender med at alle kommer!

, &

[Guest mplind]

Hej...

Det er godt nok ærgeligt at du lige fik den bemærkning fra din mor. Øv. Synes at du skal invitere begge forældre og så evt. finde en i familien eller lign. som kan tage en snak med din mor (mægle), så du ikke selv skal stå med en diskussion/forhandling med hende om hvordan det kan gennemføres. Mægleren skal sammen med din mor få hende snakket til ro og få hende til at forstå at det er en stor dag for dig, og så kan din mor jo afgive ønske om ikke at komme til at sidde i nærheden af din far eller hvad der nu kan få hende til at sluge kamelen.

Håber at det løser sig.

Smil fra

Marianne

[ika 0]

Hej

Det er godt nok ærgerligt når voksne mennesker opfører sig sådan, men det er vidst ikke helt ualmindeligt.

Jeg håber for dig at det kommer til at gå præcis som du ønsker, jeg er nok bare af en anden mening selv. Mine forældre er også skilt og har heller ikke set hinanden siden. Derfor har jeg allerede taget stilling til (uden at spørge hvad mine forældre ønsker) at det kun er min mor der skal med. Den beslutning har jeg taget fordi mit bryllup skal huskes for at være "mit bryllup" og ikke "den dag Annikas forældre så hinanden for første gang siden de blev skilt"!

Annika.

[Tumling 0]

Jeg synes, at du skal vælge den løsning, du selv er inde på: at invitere dem begge. Netop fordi det ikke skal være DIG, der tager en beslutning om enten din mor eller din far. Så må mor jo se om hun virkelig vil melde afbud. Der er en god chance for at hun besinder sig, når konsekvensen af hendes ultimatum kunne blive, at HUN måtte blive hjemme. Det var jo nok ikke det der var hendes formål med at stille det ultimatum.

Men det kunne nok være en god ide, at I undlader "højbord" og alt det der. Det ku' give en masse bøvl om hvem der skal sidde ved jer. Og en masse hurlumhej mellem dine forældre. Hvis I dropper "højbordet", kan I placere dine forældre LANGT fra hinanden.

--og så syn's jeg forøvrigt, at din mor er skidetarvelig. Det her kan hun ikke være bekendt over for dig. Det må du gerne hilse hende fra mig og sige

Du får lige et par stykker af dem her

Tine

[Theshe 1]

Sikke et dilemma...Jeg ville sende invitationer til dem begge og så må de selvom de kommer.

Jeg stod i samme dilemma med min mor, da jeg skulle holde sygeplejefest, da jeg var færdiguddannet.

Jeg havde inviteret min moster, hendes søster, som hun ikke ønsker kontakt med. Jeg ville dog gerne se hende, og jeg havde jo ikke tænkt mig at sætte dem ved siden af hinanden.

Min mor meddelte at hun så ikke ville komme til festen. I starten blev jeg enormt ked af det, men så blev jeg trodsig. Det skulle hun altså ikke styre.

Jeg meddelte hende, at hvis hun ikke havde tænkt sig at komme til festen, så skulle hun heller ikke komme til min dimission...

Hun kom heldigvis til begge dele

-Sophie

[Guest Nina-pigen]

Puh, din stakkel - ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til dig, men du kan i hvert fald altid få et kæmpe

Nina-pigen

[Skuggi 0]

Hej Alle!

Tusinde tak for alle jeres søde ord! -Det luner

Jeg har hørt fra min mor en gang siden jeg fortalte hende at vi skal giftes, og der nævnede hun det ikke med et ord Vi er nu helt på det rene med at vi bare sender invitationer til alle dem vi gerne vil se, og så må hun og hendes mand så selv vælge os fra ....... Så ved jeg jo også ligesom hvor jeg står ..... Hvad hun så kunne finde på at sige til deres to piger (mine halv-søstre) er jeg noget spændt på.... Men de er da for pokker tyve år, så forhåbentlig de har en selvstændig mening om tingene

Vi har nu sat datoen til 28/7 ...... Uhhhhh det bliver spændende :carrot: Min dejlige kæreste kom med en fin idé til invitationer i aftes, så nu skal vi bare lige ha' taget de billeder der skal bruges .... Men han har ferie i næste uge så mon ikke der kommer en dag med godt vejr og så kan den "lille sag" vel klares ..... Hader at blive fotograferet!! Men dette er heldigvis lidt utraditionelt så mon ikke det går!

Jeg har ikke fortalt min mor om datoen ...... Den kan hun s.. få når indbydelsen kommer

Heldigvis har min dejlige svigermor sagt JAAAAAAAAA til at tage med ud og finde kjole og pokker mig om ikke også hun vil betale den ..... Hun er bare så dejlig

Endnu engang tusinde tak for jeres støtte allesammen

Juli-bruden

[Simonsmor 0]

Hejsa Skuggi

hvor er jeg glad for at læse, at du har fundet en løsning på det. Synes ej heller det er dig eller kæreste der skal tage stilling til det! Er utroligt når voksne mennesker kan opføre sig sådan !

Hvor er det super at høre, at du er glad for svigermor, og at hun vil dele oplevelsen med dig, med at se på kjole etc. Ekstra plus er jo, at hun også er så sød hun vil betale. Dejligt at læse om en, der har et rigtig godt forhold til sin svigermor

Tillykke med at I har fundet en dato for Jeres store dag.

Glæder mig til at se, hvordan Jeres indbydelser bliver!

Krammer Micha

[Guest midtjyden]

Jeg vil komme med mit "nye" problem i denne sag, for lige for nylig var jeg oppe hos min mor og få frokost. Vi har sendt indbydelserne ud i oktober (ved godt der var rigtig god tid men... ) og havde planlagt at holde reception hos min far, efter vielsen. Det har min mor så også sagt god for (de har været skilt siden jeg var 7 år... og er de ikke også kommet over det???? (jeg er 29 idag)). Så snakker vi om receptionen, og jeg spørger om vi kan regne med en lille hjælpene hånd fra hende og hendes mand med at lave kaffe og evt. skænke øl.

Og hvad tror I hun svarede???!!! "Ja jo øh... Nu er det jo ikke fordi vi har været velkommen i deres (min far og stedmors) hus i al den tid, så det vil hun være ked af at skulle stå for. Det er jo deres hus og dem der holder receptionen" NEEEJ!! det er jo ikke, svarer jeg tilbage, det er da min og min forlovedes fest!!! :bask: Det er sku da os der bestemmer, og derfor beder vi også om deres lille hånd, så der ikke bliver stor forvirring imens vi er til fotograf!

Jeg svarede så i hovedet af hende, at det gad jeg ikke at høre på nu, og det var sådan set ret for sent, og det havde hun haft rigeligt med tid at protestere imod

Jeg blev virkelig så arrig, for det kan hun fa... ikke være bekendt! Der er 1 måned til vores bryllup, og vi har da ingen chance for at finde et sted, og vi vil heller ikke, vi kan holde receptionen. Hun sagde ok for det, inden vi sendte invitationerne ud, ja og endda spurgte min far om vi måtte holde det hos dem. Hun kan sk. ikke være det bekendt.

Så jeg føler virkelig med dig, og du skal bare tage det helt roligt, og lade dem kæmpe med problemet. Det skal de selv tage stilling til, og se om de har samvittighed til at blive væk fra jeres store dag, og gå glip at et stort øjeblik for jer.

Jeg skulle lige have lettet mit hjerte

Jeg håber, I finder ud af det.

Mange Laila

[Guest karina L]

yes - kender det.

Jeg har det samme problem. Jeg ved, at min mor ikke vil komme hvis min far og stedmor kommer. Det er dødærgeligt og jeg ville faktisk helst have min mor med for hende er jeg tættest på.

men men sådan har det været i årevis og i begyndelsen prøvede vi at de skiftes til at være med til de store lejligheder.

Det gider jeg ikke mere. Jeg vil ikke vælge og bare fordi min mor er bitter og sur skal det ikke ødelægge min dag.

Så jeg sender til dem begge. Måske hun en dag bliver træt af aldrig at komme med??

[Guest heto]

Hold da kæft hvor er jeres forældre vanvittige.

Jeg ved det er svært for jer, har selv stået i næsten samme situation som jer. Da vi skulle holde barnedåb for vores søn, ville min far ikke komme, da det blev holdt i moin mor og stedfars hjem.

Nu er han så død, og det er ikke noget problem længere. Men det re da utroligt at de ikke kan tænke længere end til sin egen næsetip, og så tænke lidt på jer.

Til Midtjyden, jeg er udd. kok og bor selv i det midt jyske, så hvis du ikke kan finde en løsning, vil jeg da med glæde komme og lave noget kaffe og pulse om jeres gæster mens i skal til fotograf.

Forældrene skal sgu ikke have lov til at ødelægge jeres dag!!!

De kan bare sende en PM til mig, og jeg er klar.

Håber at I alle får et fantasisk bryllup.

VH Heto

[FruPedersen 0]

Jeg er super glad og tager nogle dage efter op og besøger min mor. Da jeg fortæller hende nyheden, bliver hun ikke specielt glad og meddeler mig, at hvis min far kommer, ja så kommer hun og hendes mand (gennem de sidste 20 år!) ikke!

Øv hvor er det bare ærgerligt når familien ikke kan sammen. Har desværre ikke selv erfaring med forældre, men min ene søster ville ikke komme til mit bryllup da min veninde (som også er hendes veninde også var inviteret). Hun fandt bare på nogle andre undskyldninger istedet for at sige det som det var.'

Kan godt forstå du er ked af det, og jeg håber virkelig du mor ændrer sin mening. Men gør hun ikke er det vigtigt du inviterer begge, og håber hun kommer alligevel. det vil være synd ikke at invitere din far med.

knus fruP

[Gitte-Majbrud 0]

Pyh, din stakkel. Det er ikke lige det man har brug for at høre fra sin mor. Dejligt at høre at din svigermor er sådan en skøn én af slagsen.

Vi havde lidt samme problem. Min mands forældre har også været skilt i 20 år, men havde ALDRIG været til fest sammen siden. Selv da min svigerindes børn blev døbt ville min svigerfar ikke komme.

Min mand er (heldigvis) akkurat lige så stædig som sin far, så han meddelte at hvis de ikke begge to mødte op og opførte sig ordentligt, så skulle INGEN af dem komme! Han havde også en farbror og tante hvor det var samme historie, men alle fik en invitation, og alle kom. Vi droppede dog højbordet, da det ville have været alt for pinligt. Istedet blev folk sat ved mindre borde, og vi sørgede for at de ikke kom til at sidde og kigge i retning af deres ex. Noget af et puslespil for os, men vi endte med at have en fantastisk fest uden optræk til sure miner eller småligt fnidder. Jeg håber virkelig at din mor kommer til fornuft, og indser at hun trods alt hellere vil være i stue med din far end gå glip af sin datters bryllupsdag!

Mange tanker og knus fra

Gitte

[MetteG 0]

Hej alle I stakkels piger med trælse forældre

Jeg er ked af at skulle sige det, men jeg synes ærlig talt at jeres forældre (måske overvejende mødrene?) er egoistiske og overhovedet ikke tænker på jer! Det lyder som om at I alle er indstillede på at placere forældrene væk fra hinanden og ikke insistere på at de skal sidde ved højbord med jer. Den samme løsning har vi valgt, både mine og Caspers forældre er skilt, og selvom de ikke lige er verdens bedste venner (nogen af dem), er der da heldigvis ikke nogen af dem der har sagt noget i stil med at de ikke vil komme hvis den anden part kommer. Jeg forstår slet ikke hvad der får jeres forældre til at reagere på den måde, hvad sker der i hovedet på dem? Jeg ville hvert fald ikke tolerere den slags og det skulle de nok få at vide! Enten tager de sig sammen eller også synes jeg f***** at de skulle holde sig langt væk!

Undskyld, jeg bliver bare vred på jeres vegne!

Redigeret March 25, 2007 af MetteG

[Xzenia 1]

Hejsa

Det er helt ude i hampen at voksne mennesker ikke kan sætte sit eget ego til side - bare for en kort stund - for at gøre sit til at bryllupsdagen bliver alt hvad i to frømmer om. Hvis jeg var din mors mand7samlever så ville jeg også undre mig over reaktionen, for hun ´å absolut have nogle følelser i klemme, som hun for længe siden skulle været kommet sig over.

Var jeg i dine sko, så ville jeg invitere dem jeg ønsker at se dvs. både din far og mor med påhæng. Så må det være op til dem at finde ud af om de kommer eller ikke kommer. Det er da ikke noget du skal rode rundt med. Jeg ville selvfølgelig også fortælle min mor, at jeg kun ønskede at se hende til mit bryllup såfremt hun lod fortiden hvile på bryllupsdagen og kom for at give jer den bedst mulige oplevelse.

Uanset, så er det selvfølgelig en trist og urimelig situation som du er i - og din mor burde ganske enkelt skamme sig. For uanset, så giver hun dig mange problemer, bekymringer og megen usikkerhed omkring, hvordan jeres dag nu kommer til at gå. Og det kan ikke være rigtigt at du skal tumle med sådanne tanker og usikkerhed, fordi din mor opfører sig som et møgforkælet, utilasset barn.

Jeg føler med dig

Knus Xzenia

[Skuggi 0]

Hej Alle!

Tak for alle jeres søde ord! -Det luner

Nu er invitationerne så ved at være på plads, men jeg har bare så dårlig en mavefornemmelse, bare ved tanken om at skulle sende den til min mor...... Jeg har snakket med hende tre gange nu, siden jeg fortalte hende at vi skal giftes. Hun har ikke nævnt det med et ord nogle af gangene. Jeg har valgt ikke at sige noget, da jeg ikke rigtig magter konfrontationen..... Hun kender altså ikke engang datoen endnu...

Min far er kommet hjem fra ferie og blev da glad nok for at høre at vi skal giftes, men så kunne vi lige snakke nærmere om det når vi kom tættere på..... Hmmmm..... Godt vi har mine dejlige svigerforældre til at hjælpe med gode råd i forb med planlægningen!! Mine forældre er da ikke meget bevendt!!

Nå men nu sidder jeg så her, vi har besluttet bare at sende invitationer til alle dem vi gerne vil se og altså også begge mine forældre incl deres respektive partnere...... Hvorfor har jeg så bare så pokkers ondt i maven mht min mor???? -Jeg frygter virkelig den konfrontation som jeg bare er sikker på vil komme.....

Ja, jeg ved godt at der nok ikke er mange her inde der kan hjælpe..... Hvadde bare lige brug for at læsse lidt af..... Sorry http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/sad.gif

Og når ja.... Der bliver ikke noget med at sidde til højbords og sådan, for vi nøjes med reception her hjemme i haven! -Så det der med bordplaner er vi da ude over...

Redigeret March 24, 2007 af Skuggi

[Guest mus01]

Det gør stort indtryk på mig at læse de her historier om hvordan skilte forældrer opfører sig i forbindelse med sådan en glædelig begivenhed.

Situationen er ikke aktuel for os af to årsager - vores forældre er ikke skilt og de skal i øvrigt ikke med til vores bryllup, som bliver i stilhed sammen med en håndfuld meget nære venner.

MEN - jeg har og får i fremtiden den situation meget tæt på fordi jeg selv er skilt og mine børns far netop er den egoistiske type der ikke vil komme, hvis jeg dukker op. Senest oplevede jeg det i forbindelse med min søns konfirmation hvor jeg spurgte om vi ikke for Mortens skyld kunne finde ud af at holde en fælles fest på dagen.

Det ville han ikke - jeg måtte jo forstå at han var nødt til at tænke på og "beskytte" sig selv.... øh, hvad?????!!!? :smash:

Resultatet blev at min eks holdt festen for Morten på dagen og vi holdt en fest for ham weekenden efter. Havde jeg fastholdt at jeg ville med til festen på dagen ville eks'en og hans del af familien ikke komme og der var heller ikke blivet holdt noget senere.... "man holder kun fest på dagen".

Hvis jeg prøver at tale med ham om det og beder ham tage hensyn til at det er børnenes tarv, der kommer først.... ja, så smækker han bare røret på, så bare antydningen af dialog eksisterer ikke.

Af hensyn til Morten holdt jeg mig væk og lavede et brag af en fest for ham weekenden efter, men det gjorde fa***** ondt at jeg ikke kunne få lov til at dele resten af dagen med ham. Jeg tudede hele vejen fra kirken i Hørning hjem til Kbh.

Det gør virkelig ondt når den anden part stiller sig på tværs og er så superegoistisk. Jeg føler at jeg blev presset ud i en beslutning som kun var god for éen person.

Det bliver med garanti samme tur når min datter skal konfirmeres om to år, men der fastholder jeg at jeg bliver resten af dagen, så må han blive væk hvis han ikke vil være med. Hverken jeg eller min kommende mand har noget problem i at han og hans familie er der, de er jo en vigtig del af børnenes liv.

Behøver jeg at sige, at jeg gruer for hvordan han opfører sig når den største dag af alle oprinder for mine børn - nemlig den dag de skal giftes.

Jeg er virkelig på skideren med hensyn til hvad jeg skal gøre, for de oplevelser vil jeg bare ikke gå glip af.... og jeg tænker sådan på, at om nogle år er det min datter der sidder og skriver nøjagtigt de samme ord som flere af jer har skrevet i den tråd - bare med den undtagelse at her er det ikke mor, men far der opfører sig som verdens største super-egoist....

Det var bare lidt tanker fra en helt anden sysnvinkel.

Jeg håber inderligt at I piger, der har problemet tæt inde på livet får en løsning, så I kan dele jeres store dag med begge jeres forældre på en god måde.

Stort og varme tanker fra Marianne

[MamaTux 0]

Kære Marianne,

Puha det er bare ikke sjovt sådan noget! Og jeg har så svært ved at forstå det Jeg er selv mor til et dele-barn. Og nej hans far og jeg er da ikke verdens bedste venner, men vi kan sagtens være i stue sammen. Fødselsdage holder vi for ham i fællesskab (både hans familie, min familie og Davids forældre) og jeg håber da godtnok aldrig at han skal gå rundt og grue for at vi ikke begge kan deltage i konfirmation og lignende.

Det gør mig bare så ondt helt ind i hjertet at folk kan finde på at opføre sig på den måde - når det involverer deres børn! Som regel bunder det i ingenting og er en "hævn-akt" men det går jo ikke kun udover den det er tiltænkt! Jeg håber at din eksmand får tænkt sig lidt om inden jeres datter skal konfirmeres for det der lyder da bare LANGT ude (og ellers er det vel bare dig der får æren af at fejre hende på dagen nu han løb med æren sidste gang?).

KÆMPE til alle jer der står splittet mellem jeres forældre - det er bare ikke fair!

- Gitte

[Guest mus01]

Gitte, du har fuldstændig ret!

Det er nemlig ren hævn fra mine børns far og intet andet.

Det gør mig bare så ondt at han ikke kan tilsidesætte sig selv og sætte sine børns behov i forreste række i det mindste bare på de store mærkedage......

Og det er jo i virkeligheden den situation Skuggi og de andre piger lider under herinde og det gør mig simpelthen så ondt, for forældre burde sætte sig selv i baggrunden i hvertfald i forbindelse med deres barns bryllup (eller anden mærkedag i det hele taget).

Det er sgu ( , men jeg bliver bare så harm...) ikke dem der er hovedpersonerne den dag.... eller i tiden op til for den sags skyld. De har haft deres 15 minutters berømmelse, lad dog sønnernes/døtrernes behov få første prioritet!

Stort til alle fra Marianne

[AnjaSL 0]

Forældre skal og bør (efter min mening) forsøge at lægge stridsøkserne til side, når det gælder ders børn.

Vi har to hold venner, hvis forældre ikke havde set hinanden siden skilsmisserne.

Begge hold venners forældre ønskede ikke, at deres respektive børns bryllupper skulle have eftermælet "første gang X's forældre mødte hinanden", så forældrene var her meget voksne og aftalte selv, at begrave stridsøksen og mødes igen FØR bryllupperne. Og tænk sig - det endte sågar med at til begge bryllupperne var forældrene (ex-mand og kone) ude og danse med hinanden og smilede og havde en dejlig fest.

Sådan kan voksne mennesker altså løse det...

(I det ene af tilfældene var det godt nok min veninde og hendes mand, der inviterede forældrene, hvor de direkte sagde til dem, at de SKULLE møde hinanden igen inden brylluppet - ellers fik de ikke lov at komme med!)