Bedste veninde eller ej?

[Marc&Anja 0]

Hej i søde piger herinde.

Jeg er så ked af det i øjeblikket. Min aller bedste veninde igennem næsten 10 år, har sagt at hun ikke vil komme til mit bryllup, hvis hun ikke må tage hendes kærestes lille datter med.

Vi har hele tiden holdt fast i, at der ingen børn skal med til festen, da der kun er 2 små børn i min familie. Det eneste barn der skal med er min lillebrors lille dreng som til den tid er 9 mdr gammel.

Min venindes papdatter er 4 år, og hun skal jo underholdes osv Og det har vi ikke lyst til skal ødelægge min og mandens dag. Jeg har sagt til hende at hvis hun ikke kan acceptere vores valg så skal hun holde sig væk. Og ja det har hun så sagt nu at hun gør.

Jeg synes virkeligt at det er meget egoistisk af hende, og det gør mig så ked af det. For jeg vil jo gerne have hende med, men det skal bare ikke være på hendes premisser, da det er vores fest.

hvad siger i piger, hvad ville i have gjort???

Mvh Anja

[anita80 11]

Nej, hvor jeg bare ved, hvilke følelser, du gennemgår! Vi var ude for noget af det samme til vores bryllup.

Min mands bror og kone kom ikke, fordi deres børn på 3 og 5 ikke var inviteret med. Og de havde fra begyndelsen vidst, at det var sådan det var. De gav ikke selv besked om de kom til brylluppet, det gjorde min mands mor. Vi havde faktisk ikke hørt noget som helst om bryllup, fra da de fik indbydelsen. Så det hed sig, at de kom, men ca. en uge før brylluppet fik vi så at vide, at de ikke kom, for børnene var jo ikke inviteret og de kunne ikke finde nogen til at passe dem - nå, ja, de havde haft et halvt år til at finde ud af det! Der havde så inden lige været et "stunt", hvor mine svigerforældre var ved at være med til at tage børnenen med alligevel, uden at vi vidste det! Tænk, hvis vi ikke havde opdaget det! Så var de mødt op med de to piger!

Det var faktisk sådan, at min mands far truede med ikke at komme! Han ringede faktisk og sagde, at han ikke kom. Han kom så åbenbart på andre tanker, så han deltog i brylluppet!

Nu er det så sådan, at broderen og svigerinden ikke vil se os mere, fordi deres børn ikke var inviteret med til vores bryllup. (Det skal så siges, at vi her til jul blev bebrejdet det igen af min svigerfar, så det er ikke så hyggeligt, men nogle folk kommer aldrig over børnehavestadiet - desværre )

Det blev lidt langt, men du kan sikkert mærke, at det også er noget, som har fyldt meget hos os også. Så jeg forstår dig til fulde!

Men: Det er JERES bryllup, det er JER, der inviterer, det er JER, der bestemmer, hvem, der skal med! Længere er den faktisk ikke efter min mening! Så jeg synes bestemt ikke, at du skal give dig på noget måde. Kan folk ikke acceptere det, kan de blive væk, for så betyder jeres bryllup ikke nok til, at de vil ofre lidt af sig selv for at deltage!

Redigeret January 9, 2008 af anita80

[Guest M1974]

Jeg synes helt bestemt at du/I skal stå fast på jeres valg. Synes slet ikke at din veninde kan tillade sig at stille sådan nogle krav. Jeg er sikker på at de godt kan få passet kærestens datter.

Så nej stå fast på jeres valg, hvis det er det der føles rigtig for jer.

[Guest KatrineK]

Det synes jeg virkelig ikke hun kan tillade sig! Det er JERES bryllup og dermed JER der bestemmer..

Jeg synes I er helt fair i Jeres overvejelser.. Der er et barn som får lov at komme med, fordi det er 9 mdr. og altså ikke rigtig kan undvære sine forældre hele dagen.. En pige på 4 kan altså sagtens undvære sin far en dag, hun kunne jo fx være hos moderen? Jeg tænker også på, om ikke pigen kommer til at kede sig helt ekstremt når der ikke er andre børn hun kan lage med?

Vi har været inde i samme overvejelser, fordi min kærestes bror og svigerinde har 2 børn på hhv. 2 og 4, som vi faktisk ikke havde lyst til at have med til festen.. Gerne i kirken, men bare ikke til festen.. De har så allerede fundet pasning til pigerne, hvilket de gjorde et år før brylluppet..

Kunne det måske være et muligt kompromis, at de må tage pigen med i kirken og til evt. reception, og at hun så bliver hentet bagefter? -så er jeg sikker på, at pigen har fået oplevelser nok for den dag, og egentlig bare glæder sig over at få lov til at komme hjem til noget kendt..

Håber du finder ud af noget,

Knus Katrine

[Guest mayalu1]

Jeg syntes også du skal stå fast i din beslutning !!!

Vi holder også "børnefrit" bryllup - og det ved alle allerede, selvom vi endnu ikke har sendt indbydelserne ud....

Amme-børn er velkomne - på eget ansvar !! (det lyder vist værre end det er ment *S*)

Hvis der alligevel er nogen der ikke vil komme, fordi de ikke må tage børn med, er det bare ærgeligt. Det er MIN (og Michaels) fest - IKKE deres !!!

Vi holder reception før middagen, og der er alle børn velkomne.

Vi har jo også selv børn - Emilie der er 5 og Mathias der er 8 på det tidspunkt, og de er med til og med receptionen. "Sitterne" bliver inviteret med til receptionen, og de tager så Emilie og Mathias med hjem (sammen med en gavekurv til børn og voksne...)

Mathias skal hjem til en klassekammerat, og Emilie skal hjem til en veninde, som jeg har passet i dagplejen, og som hun nu går i børnehave med.

Så vores egne børn er heller ikke med til middag og efterfølgende fest.

[Guest Pernille §:)]

Jeg forstår godt, at ens børn betyder alfa omega for en, ingen tvivl om det. Men det var da noget så egoistisk af de veninde og absolut ikke særlig veninde-agtigt at gøre. Tænk sig at opføre sig så barnligt og nægte at tage med til sin venindens bryllup velvidende om, at det kan koste jeres venskab. Det er egoistisk og uartigt!

Jeg ville stå fast på jeres beslutning, som hele tiden har været uden børn.

[Guest Frk. Toftgaard]

Det var så lige der, jeg ville sige, at hvis hun er din bedste veninde, så forstår hun også det, og ellers er hun ikke din bedste veninde!!

Der bliver også kun inviteret ammebørn til vores bryllup - og ærligt talt så håber jeg, at selv de får en sutteflaske ude i byen. Jeg regner sågar med selv at stoppe med at amme min datter inden da, for at hun ikke skal med.

Det kan din veninde da simpelthen ikke være bekendt!!

Janne.

[Guest Frk. Toftgaard]

Nej, hvor jeg bare ved, hvilke følelser, du gennemgår! Vi var ude for noget af det samme til vores bryllup.

Min mands bror og kone kom ikke, fordi deres børn på 3 og 5 ikke var inviteret med. Og de havde fra begyndelsen vidst, at det var sådan det var. De gav ikke selv besked om de kom til brylluppet, det gjorde min mands mor. Vi havde faktisk ikke hørt noget som helst om bryllup, fra da de fik indbydelsen. Så det hed sig, at de kom, men ca. en uge før brylluppet fik vi så at vide, at de ikke kom, for børnene var jo ikke inviteret og de kunne ikke finde nogen til at passe dem - nå, ja, de havde haft et halvt år til at finde ud af det! Der havde så inden lige været et "stunt", hvor mine svigerforældre var ved at være med til at tage børnenen med alligevel, uden at vi vidste det! Tænk, hvis vi ikke havde opdaget det! Så var de mødt op med de to piger!

Det var faktisk sådan, at min mands far truede med ikke at komme! Han ringede faktisk og sagde, at han ikke kom. Han kom så åbenbart på andre tanker, så han deltog i brylluppet!

Nu er det så sådan, at broderen og svigerinden ikke vil se os mere, fordi deres børn ikke var inviteret med til vores bryllup. (Det skal så siges, at vi her til jul blev bebrejdet det igen af min svigerfar, så det er ikke så hyggeligt, men nogle folk kommer aldrig over børnehavestadiet - desværre )

Det blev lidt langt, men du kan sikkert mærke, at det også er noget, som har fyldt meget hos os også. Så jeg forstår dig til fulde!

Men: Det er JERES bryllup, det er JER, der inviterer, det er JER, der bestemmer, hvem, der skal med! Længere er den faktisk ikke efter min mening! Så jeg synes bestemt ikke, at du skal give dig på noget måde. Kan folk ikke acceptere det, kan de blive væk, for så betyder jeres bryllup ikke nok til, at de vil ofre lidt af sig selv for at deltage!

Uha Anita... Sikke en historie! Jeg fik helt ondt i maven! Men hvor er det fedt, at I holdt fast!

Janne.

[Husse 1]

Jeg kan bestemt godt forstå jer, det er jer der invitere til fest, betaler for gildet, osv. og lige et bryllup skal altså KUN deje sig om brudeparret og deres ønsker.

Ved ikke om det bare er mig, men jeg synes oftere jeg oplever at nogle mennesker regner med at vi bare de brokker sig tilstrækkelig nok, ja så får de deres vilje. Ingen tvivl om at jeg havde gjort som jer. Det var noget andet hvis der kom en masse andre børn. Næ nej ingen sær regler her.

Du har min fulde opdakning.

[anita80 11]

Nej, hvor jeg bare ved, hvilke følelser, du gennemgår! Vi var ude for noget af det samme til vores bryllup.

Min mands bror og kone kom ikke, fordi deres børn på 3 og 5 ikke var inviteret med. Og de havde fra begyndelsen vidst, at det var sådan det var. De gav ikke selv besked om de kom til brylluppet, det gjorde min mands mor. Vi havde faktisk ikke hørt noget som helst om bryllup, fra da de fik indbydelsen. Så det hed sig, at de kom, men ca. en uge før brylluppet fik vi så at vide, at de ikke kom, for børnene var jo ikke inviteret og de kunne ikke finde nogen til at passe dem - nå, ja, de havde haft et halvt år til at finde ud af det! Der havde så inden lige været et "stunt", hvor mine svigerforældre var ved at være med til at tage børnenen med alligevel, uden at vi vidste det! Tænk, hvis vi ikke havde opdaget det! Så var de mødt op med de to piger!

Det var faktisk sådan, at min mands far truede med ikke at komme! Han ringede faktisk og sagde, at han ikke kom. Han kom så åbenbart på andre tanker, så han deltog i brylluppet!

Nu er det så sådan, at broderen og svigerinden ikke vil se os mere, fordi deres børn ikke var inviteret med til vores bryllup. (Det skal så siges, at vi her til jul blev bebrejdet det igen af min svigerfar, så det er ikke så hyggeligt, men nogle folk kommer aldrig over børnehavestadiet - desværre )

Det blev lidt langt, men du kan sikkert mærke, at det også er noget, som har fyldt meget hos os også. Så jeg forstår dig til fulde!

Men: Det er JERES bryllup, det er JER, der inviterer, det er JER, der bestemmer, hvem, der skal med! Længere er den faktisk ikke efter min mening! Så jeg synes bestemt ikke, at du skal give dig på noget måde. Kan folk ikke acceptere det, kan de blive væk, for så betyder jeres bryllup ikke nok til, at de vil ofre lidt af sig selv for at deltage!

Uha Anita... Sikke en historie! Jeg fik helt ondt i maven! Men hvor er det fedt, at I holdt fast!

Janne.

Ja, Janne, det var sørme også en ordentlig kamel, der skulle og desværre stadig skal sluges! Men sådan skulle det åbenbart være. Det er ikke altid nemt at stille alle folk tilfreds, og nogle mennesker er bare vant til altid at få deres vilje. Desværre! Men tak for opbakningen, Janne!

Jeg vil bare fortælle min historie for at andre kan se, hvordan det desværre kan gå. Blod er heller ikke altid tykkere end vand ...

[Guest Linemarie1]

Synes I skal stå fast på jeres beslutning.

Det som folk glemmer, er at det ikke kun er DERES børn som ikke er inviteret. Det er jo ikke fordi I ikke bryder jer om deres børn, men det tror jeg folk glemmer. De tager det dybt personligt!

Kan slet ikke forstå hvorfor folk ikke bare nyder, at de kan have en "fri aften", hvor de kan bare kan hygge sig og slappe af!!

Mvh. Linemarie

[Marc&Anja 0]

sidder lige og tuder mine øjne helt røde nu hvor er det dejligt med sådan en opbakning herinde.

Jo datteren måtte gerne komme i kirken, men problemet er de skal køre 200 km for at komme til festen i forvejen, også det med at køre hende hjem igen, det bliver lidt svært.

Jeg kan kun give jer ret:::: DET ER FANDME VORES FEST OG VI BESTEMMER HVEM DER SKAL MED OG IKKE SKAL MED!!!!!!!

Men jeg synes bare hun ike kan være bekendt at stille os i sådan en situation, for vi har sagt til alle lige fra starten- INGEN BØRN!

Selv min fars nye kones børn skal hellere ikke.

Det er bare en pisse svær situation og ja måske er hun ikke en god veninde.

[missC 4]

Det glæder mig at læse, at du selv skriver: hvis hun ikke kan acceptere vores valg, må hun blive væk. Jeg ved godt, det er hårdt, men man beslutter jo velovervejet, hvilken slags fest, man ønsker. Så hold derfor godt fast. Hovedsagen er, at du og din kæreste er enige.

Dorte.

[hesselbjerg 0]

Hej i søde piger herinde.

Jeg er så ked af det i øjeblikket. Min aller bedste veninde igennem næsten 10 år, har sagt at hun ikke vil komme til mit bryllup, hvis hun ikke må tage hendes kærestes lille datter med.

Vi har hele tiden holdt fast i, at der ingen børn skal med til festen, da der kun er 2 små børn i min familie. Det eneste barn der skal med er min lillebrors lille dreng som til den tid er 9 mdr gammel.

Min venindes papdatter er 4 år, og hun skal jo underholdes osv Og det har vi ikke lyst til skal ødelægge min og mandens dag. Jeg har sagt til hende at hvis hun ikke kan acceptere vores valg så skal hun holde sig væk. Og ja det har hun så sagt nu at hun gør.

Jeg synes virkeligt at det er meget egoistisk af hende, og det gør mig så ked af det. For jeg vil jo gerne have hende med, men det skal bare ikke være på hendes premisser, da det er vores fest.

hvad siger i piger, hvad ville i have gjort???

Mvh Anja

Hej Anja

Jeg er til dels enig i, det de andre skriver. Men hvis din venindes mand kun ser sin datter hver anden weekend, og jeres bryllup er "hans" weekend, så kan det være svært at få lavet samværdsaftaler om. Det er heller ikke sikkert han har lyst til at give afkald på at se sin datter for jeres bryllups skyld (ved ikke hvor godt du kender ham).... Også selv om det "kun" er et spørgsmål om at bytte weekend. Det er ikke alle ekskomer (eller eksmænd) der er lige samarbejdsvillige.

Idet de bor ca 200 km fra jer, ser I ikke hinanden så meget, så derfor vil det da være en dejlig anledning til at ses.

Det kan jo være hendes kæreste / mand har sat hende i et dilemma. Har han sagt, at han ikke vil med pga datteren, og der bliver en masse ballade, hvis din veninde selv tager afsted.

Jeg håber det var en trods reaktion fra hendes side, fordi hun blev ked af det og såret over din reaktion (At du direkte siger til hende, at hun da bare kan blive væk, hvis hun ikke er enig i din beslutning). Havde min veninde kommet med den kommentar, ville jeg også 100% sikkert have sagt det samme som din veninde...

Bare lidt strøtanker. Håber du kan bruge det til noget.

Redigeret January 10, 2008 af hesselbjerg

[Micsen 0]

Først lige en

Jeg synes I skal holde fast i jeres beslutning om et børnefrit bryllup!

Hvor sjovt er det også for datteren at komme med til en voksenfest, hvor der ikke er et eneste barn hun kan lege med??? Synes også som andre herinde at din veninde er noget egoistisk på det punkt, men det kunne være du skulle spørge hende om det er fordi hendes kæreste ikke vil med uden datteren? For så kunne hun jo bare komme alene.....??

Vi holder ikke helt børnefrit bryllup, vi inviterer mine kusiner på 11 og 12 år og så min svigerindes søn på 10 år. De er også så store at de kan underholde sig selv...

[Marc&Anja 0]

Jeg er til dels enig i, det de andre skriver. Men hvis din venindes mand kun ser sin datter hver anden weekend, og jeres bryllup er "hans" weekend, så kan det være svært at få lavet samværdsaftaler om. Det er heller ikke sikkert han har lyst til at give afkald på at se sin datter for jeres bryllups skyld (ved ikke hvor godt du kender ham).... Også selv om det "kun" er et spørgsmål om at bytte weekend. Det er ikke alle ekskomer (eller eksmænd) der er lige samarbejdsvillige.

Præcis, han ser sin datter hver 14 dag, og det er fint. Men jeg synes bare at det er noget være gylle, for hvis de skal til andre fester eller julefrokost f.eks så har de ingen problemer med at få pigebarnet passet, og ja de har da 5 måneder endnu, til at komme frem til en løsning. Men som jeg også sagde til min "veninde", så måtte hun også komme uden sin kæreste. Men hun er sådan en person, hvis det ikke drejer sig om hende så skal det nok komme til at gøre det.

Hun kan ikke lide min mand og har aldrig gjort det. For første gang de mødtes var til en nytårsaften, hvor hun var fuld og fortalte min mand alt om hendes liv med sin kæreste. (han er ikke en af guds engle). Min gav så hende hans fulde mening ud fra det hun havde fortalt, og dernæst fik han smidt i hovedet, at han blandede sig i noget der ikke kom ham ved.. Så tænker man sgu, hvad sker der oppe i hovedet på hende, for så skal hun da ikke, sidde og belæmre ham med sine problemer hvis hun ikke kan tåle sandheden. (Eller skal hun????)

Jeg føler måske bare at efter vi annonceret at vi ville giftes osv, så har hun trukket sig 50 skridt tilbage, vil ikke være med til planlægningen eller noget af mit bryllup. Jeg har endda prøvet at forklare hende at jeg har kun hende som jeg vil dele planlægningen med, da min egen mor desværre døde sidste år.

Så i bund og grund, står jeg uden hjælp til det tøselige ting mht. planlægningen, dog har jeg en svigermor, hernede. Men det er jo ikke det samme som ens bedste veninde.

Håber i forstår hvad det er jeg prøver at få sagt.

VH Anja

ps: Man finder virkelig ud af hvem der er sine venner når man virkelig har brug for dem.

[Guest Dolphin]

Årh stakkels dig og den svære situation du står i nu

Vi har også et dilemma med nogle børn i familien på 10,11, 13 og 2 X 19, da jeg ønsker en voksenfest om aftenen, så det skal også lige formuleres på en pæn måde at sådan bliver det. Jeg ved, at det ikke bliver godt modtaget hos den ene mor, men sådan må det bare være. Børn skal ikke være med til alting.

Og da især ikke når vores egen lille guldklump på 1 år heller ikke skal være med.

Så jeg synes helt klart også at I skal holde fast i det, som passer til jer

[wombat3010 1]

Nu er jeg selv bonus mor og jeg ville helt sikkert være taget afsted til bryllup med eller uden mand, hvis han ikke kunne få Bette musen afsat eller ikke ville. Men nu er Fies mor jo også forholdsvis fornuftig med hensyn til at bytte weekend. Jeg er jo så af den mening at bryllupper efter min mening er børnefrit (festen i hvert fald), og Michael var heldigvis enig. Selv min niece som bare er min lille skattebamse ville blive forment adgang, selv om hun er noget så dejlig og bla bla bla

Kan godt forstå jeres beslutning og fedt i holder fast og jeg tror faktisk som du siger at så drejer det sig ikke om hende og så skal hun være på tværs

Held og lykke med den fremtidige planlægning

[Marc&Anja 0]

Hej i søde piger herinde.

Jeg er så ked af det i øjeblikket. Min aller bedste veninde igennem næsten 10 år, har sagt at hun ikke vil komme til mit bryllup, hvis hun ikke må tage hendes kærestes lille datter med.

Vi har hele tiden holdt fast i, at der ingen børn skal med til festen, da der kun er 2 små børn i min familie. Det eneste barn der skal med er min lillebrors lille dreng som til den tid er 9 mdr gammel.

Min venindes papdatter er 4 år, og hun skal jo underholdes osv Og det har vi ikke lyst til skal ødelægge min og mandens dag. Jeg har sagt til hende at hvis hun ikke kan acceptere vores valg så skal hun holde sig væk. Og ja det har hun så sagt nu at hun gør.

Jeg synes virkeligt at det er meget egoistisk af hende, og det gør mig så ked af det. For jeg vil jo gerne have hende med, men det skal bare ikke være på hendes premisser, da det er vores fest.

hvad siger i piger, hvad ville i have gjort???

Mvh Anja

Hej Anja

Jeg er til dels enig i, det de andre skriver. Men hvis din venindes mand kun ser sin datter hver anden weekend, og jeres bryllup er "hans" weekend, så kan det være svært at få lavet samværdsaftaler om. Det er heller ikke sikkert han har lyst til at give afkald på at se sin datter for jeres bryllups skyld (ved ikke hvor godt du kender ham).... Også selv om det "kun" er et spørgsmål om at bytte weekend. Det er ikke alle ekskomer (eller eksmænd) der er lige samarbejdsvillige.

Idet de bor ca 200 km fra jer, ser I ikke hinanden så meget, så derfor vil det da være en dejlig anledning til at ses.

Det kan jo være hendes kæreste / mand har sat hende i et dilemma. Har han sagt, at han ikke vil med pga datteren, og der bliver en masse ballade, hvis din veninde selv tager afsted.Jeg håber det var en trods reaktion fra hendes side, fordi hun blev ked af det og såret over din reaktion (At du direkte siger til hende, at hun da bare kan blive væk, hvis hun ikke er enig i din beslutning). Havde min veninde kommet med den kommentar, ville jeg også 100% sikkert have sagt det samme som din veninde...

Bare lidt strøtanker. Håber du kan bruge det til noget.

Jeg var nok taget med uanset hvad- en mand skal da ikke bestemme om jeg skal med til min bedste venindes bryllup eller ej!!!! Nej der sætter jeg grænsen, der findes dog andet end mænd i denne i verden. :smolf:

'

Anja

[Miss Knudsen 0]

Hmmm hun lyder ikke som en rigtig veninde. Beklager.

Hun burde tage afsted alene, hvis ikke manden vil eller kan få barnet afsat. Hvis ikke hun kan lide din mand er det hendes problem, det skal hun bare holde for sig selv og være glad på dine vejene. Måske det med datteren bare er en undskyldning for ikke at komme med. Som du selv skriver et sted har de lang tid ttil at finde en løsning.

Måske skal du være glad for at hun ikke kommer, tænk på hvordan hun ville overtage styrringen af festen for at komme i centrum.

Var det min bedste veninde der skulle giftes ville jeg gå gennem ild og vand for at hjælpe hende med planlægningen og selvfølgelig være med til festen.

Håber at du finder ud af det hele og trods alt for en super duper fest, når i kommer til den. Du kan jo altid læne dig op af de mange skønne zillaer i dette forum, hvis du mangler hjælp til planlægningen.

Louise

[Posedame 0]

Jeg melder mig til koret: Det er jeres bryllup, jeres fest, jer der inviterer og betaler. Jeg kan blive godt gal i skralden over at folk tror man kan og vil forme sin fest efter hver enkelt gæsts specifike ønsker.

Jeg synes din veninde er barnlig og meget lidt veninde-agtig.

Du kan jo overveje at sende hende et brev, hvor du skriver hvilken god veninde du altid har syntes hun var/er og at du nødig vil miste hende, men at hun ikke er en god og støttende veninde når hun ikke accepterer jeres valg og betingelser for jeres store dag. At hun sætter skår i dagen ved ikke at komme og i planlægningen ved at skabe disse problemer. Og endelig at det ikke er personligt, at de ikke kan få et barn med, der er ingen der har børn med og det er det i har valgt til jeres fest.

Jeg håber virkelig alt ordner sig, for det er da ikke til at holde ud at folk skal være så tarvelige...

[Marc&Anja 0]

Tak for alle jeres dejlige svar herinde!!!!

Jeg er nået frem til at jeg ikke vil gøre mere ved situationen, og så må hun selv bestemme hvad hun gør, så længe der bare ingen børn kommer med.

Det var en god ide, med at sende et brev til hende, men jeg har det sådan at jeg gider ikke bruge mere af min kostbare tid på at få det til at fungere, når min "veninde" er så opsat på at lave kage i det alligevel. Hun må sejle i sin egen sø, fra nu af.

Endnu engang tak søde piger!!!!!!

Knus og kram fra Anja

[Guest katten]

Vi har også valgt, at det skal være uden børn.

Vores egne på 5 og 8 år skal være med til festen i et par timer, hvorefter de blir hentet af nogle venner.

Det er jo VORES store dag :fløjt: , og den vil vi nyde uden, at skulle tænke på børn.

[Nathasia 0]

Sikke en veninde!!!!

Din veninde er sikkert blevet såret over måden du har sagt det på, men altså come on! At man ikke vil have børn med til et bryllup synes jeg er så fair! Vi skal heller ikke have børn med, og det håber vi gæsterne kan forstå. Der er en veninde der tager sit barn med, men det er pga. at barnet ikke engang når at være 1 måned gammel, så der skal ammes. Overordnet har vi det sådan at børn der skal ammes gerne må komme med, men alle andre - nej.

Jeg synes I skal stå fast i jeres holdning, men måske skal du forsøge at forklare jeres holdning igen.

Knus Nathasia

[Guest Musvitten]

Hej

Vil lige sige at jeg er fuldstændig enig med de andre besvarelser. I skal bare holde fest - det er jeres fest. Vi skal have vores egne børn med hele vejen til vores bryllup. Men ikke øvrige børn hverken i familien eller fra vennekredsen kun vores egne. For det er nu engang det der falder mest naturligt for os. Og sidste år da vi holdt stor fest var de også med og vi lagde overhovedet ikke mærke til at de var der. De dansede og hyggede sig sammen indtil de blev trætte og så blev de lagt til at sove og vi hørte dem ikke mere den aften. Når vi skal giftes er de næsten 3 og 5 år så jeg er sikker på at det bliver lige så godt til den tid. Vi inviterer dog en med som kender dem godt og som er dagplejer til hverdag så hun kan tage sig af dem under taler, sange osv hvis der skulle blive noget.

Men som sagt skal i gøre som i har besluttet og så stå fast ved det.

Knus herfra